/Samfundsfag.jpg)
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. Læs mere
'Røde lejesvende' laver i virkeligheden professionel journalistik
6. maj 2010 kl. 05:30 7 kommentarer
Danske journalister er ikke venstreorienterede, og ’det røde’ DR laver lige så professionel og afbalanceret politisk journalistik som TV 2. Dansk forskning hamrer pæle gennem etablerede fordomme i den offentlige debat.
DRs journalister laver velafbalanceret journalistik, viser ny undersøgelse. Her Trine Sick i TV Avisen, anno 2004. (Foto: DR)
Du skal næsten have boet i udlandet for at undgå at høre bragene fra nogen af de bredsider, som danske politikere og debattører fra højrefløjen har affyret mod især journalister i DR for at være for venstreorienterede og lave skævvridende journalistik.
Men ny dansk forskning viser, at kritikere som Dansk Folkepartis Søren Espersen, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Jyllands-Postens kommentator Ralf Pittelkow har skudt gråspurve med deres kritiske kanoner.
DR's journalister laver akkurat lige så velafbalanceret politisk journalistik som kollegerne på TV 2 - der i på samme måde er blevet kritiseret af venstrefløjen for at være en tv-station, der er lidt for glad for regeringspartierne. Begge kanaler laver reelt fair, upartisk og professionel politisk journalistik.
Sådan lyder én af hovedkonklusionerne i bogen "Kunsten at holde balancen", der udkommer i dag. Bogen bygger blandt andet på analyser af 4.600 nyhedsindslag i DR og TV 2 op til danske folketingsvalg fra 1994-2007.
Undersøgelsen er lavet af bogens forfattere, professor Erik Albæk, adjungeret professor Claes Holger de Vreese samt adjunkt, ph.d. David Nicolas Hopmann, alle fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
Fakta
»Med denne undersøgelse kan vi konstatere, at dækningen af politik i forbindelse med valgkampe er partipolitisk velafbalanceret,« siger professor Erik Albæk.
»Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at der kan være forskel på dækningen under valgkamp og på andre tidspunkter, men min fornemmelse er, at også når det drejer sig om nyhedsprogrammer uden for valgperioderne, så er der i Danmark tale om afbalancering,« tilføjer han.
Første videnskabelige undersøgelse i Danmark
Bogen er den første systematiske videnskabelige undersøgelse om partiskhed i dansk tv. Den bygger på en lang række videnskabelige artikler og er krydret med detaljerede analyser af, hvordan tv-indslag under valgkampe er sat sammen. Konkret har forskerne kigget på:
Politikernes synlighed (f.eks.: er politikeren i billedet og taler selv, eller bliver vedkommende refereret) Positiv eller negativ omtale af politikeren eller politikken (kaldet 'toning', f.eks.: får begge parter lov at argumentere for og imod, burde partiet eller politikeren selv opleve indslaget som positivt, negativt eller neutralt) Emnet; lægger det sig op ad en dagsorden, som man typisk opfatter som 'rød' (f.eks. ældre eller velfærd) eller 'blå' (f.eks. skattestop eller international sikkerhed).
Forskerne konkluderer, at indslagene på DR og TV 2 er "partipolitisk velafbalancerede" inden for alle tre kategorier.
Regering er mere populær end opposition
Den eneste mærkbare ubalance kalder forskerne for »strukturel ubalance«.
Begrebet dækker over. at den siddende regering op til samtlige valg er dækket mere end oppositionen. Det gælder vel at mærke både, når regeringen har været socialistisk og borgerlig.
Effekten har altså intet at gøre med favorisering af et særligt parti.
En årsag til den strukturelle ubalance er ifølge forskerne, at regerende politikere både får omtale som deltagere i en valgkamp og som ansvarlige ministre i aktuelle sager.
Nyhedskriterier afgør valget af historier
I det hele taget, konkluderer forskerne, er indslagene på begge kanaler præget af at være lavet efter professionelle journalistiske krav om fakta, kildekritik, partiskhed og balance. Indslagene er desuden udvalgt efter og bygget op om nyhedskriterier, som er klassiske for alle medier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt og nærhed.
Fakta
LOVEN DIKTERER BALANCE
Det er meningen, at statsligt ejede eller stærkt regulerede medier - altså medier med public service-forpligtelser - skal afbalancere forskellige samfundsmæssige synspunkter.
I den danske radio- og tv-lovs paragraf 10 står: »Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.«
Kriterierne bruges både til at lave gode historier i betydningen 'et produkt, modtageren gider læse eller se' og til netop at sikre så god balance og troværdighed som muligt.
Hvis du ser du rødt, er du blå
Når man alligevel kan have den oplevelse, at indslag på DR favoriserer Socialdemokraterne og indslag på TV 2 gnubber regeringen op og ned ad ryggen, så siger det mere om éns egne holdninger.
For eksempel viser en meningsmåling blandt danske folketingspolitikere, at oppositionen generelt synes, tv-stationerne favoriserer regeringen, mens regeringens politikere synes, tv-stationerne favoriserer oppositionen.
Tilsvarende har en række udenlandske undersøgelser vist, at folk med forskellige politiske holdninger kan blive meget uenige, om et indslag hælder til den ene eller den anden side.
Meget afhænger altså af øjnene, der ser, og det hjælper langt fra, at man er vant til at følge med i politik: Forskning viser, at jo mere partisk man er, des oftere oplever man, at medier er ubalancerede.
Men ny dansk forskning viser, at kritikere som Dansk Folkepartis Søren Espersen, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Jyllands-Postens kommentator Ralf Pittelkow har skudt gråspurve med deres kritiske kanoner.
DR's journalister laver akkurat lige så velafbalanceret politisk journalistik som kollegerne på TV 2 - der i på samme måde er blevet kritiseret af venstrefløjen for at være en tv-station, der er lidt for glad for regeringspartierne. Begge kanaler laver reelt fair, upartisk og professionel politisk journalistik.
Sådan lyder én af hovedkonklusionerne i bogen "Kunsten at holde balancen", der udkommer i dag. Bogen bygger blandt andet på analyser af 4.600 nyhedsindslag i DR og TV 2 op til danske folketingsvalg fra 1994-2007.
Undersøgelsen er lavet af bogens forfattere, professor Erik Albæk, adjungeret professor Claes Holger de Vreese samt adjunkt, ph.d. David Nicolas Hopmann, alle fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
»Med denne undersøgelse kan vi konstatere, at dækningen af politik i forbindelse med valgkampe er partipolitisk velafbalanceret,« siger professor Erik Albæk.
»Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at der kan være forskel på dækningen under valgkamp og på andre tidspunkter, men min fornemmelse er, at også når det drejer sig om nyhedsprogrammer uden for valgperioderne, så er der i Danmark tale om afbalancering,« tilføjer han.
Første videnskabelige undersøgelse i Danmark
Bogen er den første systematiske videnskabelige undersøgelse om partiskhed i dansk tv. Den bygger på en lang række videnskabelige artikler og er krydret med detaljerede analyser af, hvordan tv-indslag under valgkampe er sat sammen. Konkret har forskerne kigget på:
Politikernes synlighed (f.eks.: er politikeren i billedet og taler selv, eller bliver vedkommende refereret)
Positiv eller negativ omtale af politikeren eller politikken (kaldet 'toning', f.eks.: får begge parter lov at argumentere for og imod, burde partiet eller politikeren selv opleve indslaget som positivt, negativt eller neutralt)
Emnet; lægger det sig op ad en dagsorden, som man typisk opfatter som 'rød' (f.eks. ældre eller velfærd) eller 'blå' (f.eks. skattestop eller international sikkerhed).
Forskerne konkluderer, at indslagene på DR og TV 2 er "partipolitisk velafbalancerede" inden for alle tre kategorier.
Regering er mere populær end opposition
Den eneste mærkbare ubalance kalder forskerne for »strukturel ubalance«.
Begrebet dækker over. at den siddende regering op til samtlige valg er dækket mere end oppositionen. Det gælder vel at mærke både, når regeringen har været socialistisk og borgerlig.
Effekten har altså intet at gøre med favorisering af et særligt parti.
En årsag til den strukturelle ubalance er ifølge forskerne, at regerende politikere både får omtale som deltagere i en valgkamp og som ansvarlige ministre i aktuelle sager.
Nyhedskriterier afgør valget af historier
I det hele taget, konkluderer forskerne, er indslagene på begge kanaler præget af at være lavet efter professionelle journalistiske krav om fakta, kildekritik, partiskhed og balance. Indslagene er desuden udvalgt efter og bygget op om nyhedskriterier, som er klassiske for alle medier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt og nærhed.
Kriterierne bruges både til at lave gode historier i betydningen 'et produkt, modtageren gider læse eller se' og til netop at sikre så god balance og troværdighed som muligt.
Hvis du ser du rødt, er du blå
Når man alligevel kan have den oplevelse, at indslag på DR favoriserer Socialdemokraterne og indslag på TV 2 gnubber regeringen op og ned ad ryggen, så siger det mere om éns egne holdninger.
For eksempel viser en meningsmåling blandt danske folketingspolitikere, at oppositionen generelt synes, tv-stationerne favoriserer regeringen, mens regeringens politikere synes, tv-stationerne favoriserer oppositionen.
Tilsvarende har en række udenlandske undersøgelser vist, at folk med forskellige politiske holdninger kan blive meget uenige, om et indslag hælder til den ene eller den anden side.
Meget afhænger altså af øjnene, der ser, og det hjælper langt fra, at man er vant til at følge med i politik: Forskning viser, at jo mere partisk man er, des oftere oplever man, at medier er ubalancerede.
Fænomenet er så velkendt i forskerverdenen, at det har sit eget navn: 'hostile media effect' eller 'fjendtlige medier-effekten'.
»Med andre ord skal man være blå for at se rødt,« konstaterer forskerne i bogen.
Skævheder har intet med partifarve at gøre
Erik Albæk understreger, at der selvfølgelig er eksempler på indslag, som favoriserer den ene eller den anden side i politik, og at der er ubalancer i den politiske journalistik, men at de handler mere om indhold end journalisternes partifarve. Erik Albæk nævner:
Hvorfor er det mere interessant at dække regeringen end oppositionen?
Hvorfor har enkeltsager større nyhedsværdi end større, sammenhængende temaer, som burde have mere betydning for et valg?
Hvorfor dækkes valgkamp som en kappestrid i stedet for som en debat med forskellige ideologiske og faktuelle argumenter?
»Men disse skævheder stammer i høj grad mere fra de professionelle normer for god journalistik, som sagtens kan give skævheder, end fra opfattelse af partipolitik.«
»Det hænger sammen med, at journalister faktisk er utroligt opmærksomme på at være afbalancerede. Grundlæggende er det værste, der kan ske for en journalist - ligesom det er for en forsker - at blive grebet i at være politisk uafbalanceret, og det er uanset, om det er DR, TV 2 eller nogle af de øvrige danske medier. Det ville invalidere hele arbejdet,« mener Erik Albæk.
Journalister er lilla, ikke røde
Spørgeskemaundersøgelser af danske journalisters politiske ståsted viser i øvrigt, at langt de fleste politiske journalister - altså journalister med deres daglige gang på Christiansborg - slet ikke er decideret venstreorienterede, som det ellers er blevet påstået mange gange. I stedet tilhører de midten af dansk politik.
Danske journalister er med andre ord ikke er røde, men nærmere en slags lilla, typisk med en næsten overdrevet forkærlighed for Radikale Venstre, men omvendt med en ekstrem afholdenhed fra SF og Enhedslisten i forhold til andre danskere på samme uddannelsesniveau.
Efterkritik holder journalister på sporet
I det hele taget undrer det professoren, at netop journalister bliver udsat for angreb for at køre ud af en partipolitisk tangent og lave overdrevent ensidige historier - og måske endda bevidst viderebringe forkerte oplysninger.
»Det er faktisk næsten et grotesk element i kritikken, for jeg kender ikke særlige mange former for arbejde med så meget efterkritik som inden for journalisternes verden. Den enkelte får ikke frit løb, men bliver hele tiden underlagt kritik for sit arbejde, og kolleger er som regel utroligt opmærksomme på, at der ikke opstår politisk skævvridning,« mener Erik Albæk.
Forskerne pointerer desuden, at et medie sjældent kan leve med, at enkelte journalister kører ud af særlige tangenter, fordi det smitter af på mediets troværdighed. Derfor vil mediet typisk selv være med til at sørge for at holde balance i journalistikken.
Konklusioner helt som forventet af forskerne
Erik Albæk understreger, at undersøgelsens resultater er blottet for overraskelser for forskerne selv.
»Det er vigtigt at slå fast, at det her svarer fuldstændigt til undersøgelser i udlandet, så vi er helt på linje med andre lande,« erklærer Erik Albæk.
Forskeren er klar over, at undersøgelsens konklusioner sikkert vil blive afvist, måske af insisterende DR-kritikere som økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen eller Jyllands-Postens populære kommentator Ralf Pittelkow.
Derfor leverer Erik Albæk sammen med sine to medforfattere et lille proaktivt svirp med halen i slutningen af 'Kunsten at holde balancen':
»Vi nærer (...) absolut ingen illusion om, at vor undersøgelse overbeviser alle. På samme måde, som der findes ‘fjendtlige medieeffekter', synes der at findes en ‘fjendtlig forskningseffekt'. Det vil sige, at man møder de forskningsresultater med skepsis, som ikke bekræfter ens egne antagelser, formodninger og fordomme.«
»Eller man kan udtrykke effekten med et berømt dansk politikercitat: "Jo, hvis dét skal kaldes Fakta, saa benægter a Fakta!"«
Fænomenet er så velkendt i forskerverdenen, at det har sit eget navn: 'hostile media effect' eller 'fjendtlige medier-effekten'.
»Med andre ord skal man være blå for at se rødt,« konstaterer forskerne i bogen.
Skævheder har intet med partifarve at gøre
Erik Albæk understreger, at der selvfølgelig er eksempler på indslag, som favoriserer den ene eller den anden side i politik, og at der er ubalancer i den politiske journalistik, men at de handler mere om indhold end journalisternes partifarve. Erik Albæk nævner:
Hvorfor er det mere interessant at dække regeringen end oppositionen? Hvorfor har enkeltsager større nyhedsværdi end større, sammenhængende temaer, som burde have mere betydning for et valg? Hvorfor dækkes valgkamp som en kappestrid i stedet for som en debat med forskellige ideologiske og faktuelle argumenter?
»Men disse skævheder stammer i høj grad mere fra de professionelle normer for god journalistik, som sagtens kan give skævheder, end fra opfattelse af partipolitik.«
Fakta
VIDSTE DU
I 2008 modtog DR 60 klager over sin politiske dækning.
29 mente, at DR var for glad for politikere til højre for midten, mens 31 mente, at DR var særligt glad for dem til venstre.
Eksemplet illustrerer ifølge forskerne, at der ikke behøver »være en overensstemmelse mellem ens egen, personlige oplevelse af mediernes indhold og det faktiske, 'objektive' indhold.«
»Det hænger sammen med, at journalister faktisk er utroligt opmærksomme på at være afbalancerede. Grundlæggende er det værste, der kan ske for en journalist - ligesom det er for en forsker - at blive grebet i at være politisk uafbalanceret, og det er uanset, om det er DR, TV 2 eller nogle af de øvrige danske medier. Det ville invalidere hele arbejdet,« mener Erik Albæk.
Journalister er lilla, ikke røde
Spørgeskemaundersøgelser af danske journalisters politiske ståsted viser i øvrigt, at langt de fleste politiske journalister - altså journalister med deres daglige gang på Christiansborg - slet ikke er decideret venstreorienterede, som det ellers er blevet påstået mange gange. I stedet tilhører de midten af dansk politik.
Danske journalister er med andre ord ikke er røde, men nærmere en slags lilla, typisk med en næsten overdrevet forkærlighed for Radikale Venstre, men omvendt med en ekstrem afholdenhed fra SF og Enhedslisten i forhold til andre danskere på samme uddannelsesniveau.
Efterkritik holder journalister på sporet
I det hele taget undrer det professoren, at netop journalister bliver udsat for angreb for at køre ud af en partipolitisk tangent og lave overdrevent ensidige historier - og måske endda bevidst viderebringe forkerte oplysninger.
»Det er faktisk næsten et grotesk element i kritikken, for jeg kender ikke særlige mange former for arbejde med så meget efterkritik som inden for journalisternes verden. Den enkelte får ikke frit løb, men bliver hele tiden underlagt kritik for sit arbejde, og kolleger er som regel utroligt opmærksomme på, at der ikke opstår politisk skævvridning,« mener Erik Albæk.
Fakta
Forskerne pointerer desuden, at et medie sjældent kan leve med, at enkelte journalister kører ud af særlige tangenter, fordi det smitter af på mediets troværdighed. Derfor vil mediet typisk selv være med til at sørge for at holde balance i journalistikken.
Konklusioner helt som forventet af forskerne
Erik Albæk understreger, at undersøgelsens resultater er blottet for overraskelser for forskerne selv.
»Det er vigtigt at slå fast, at det her svarer fuldstændigt til undersøgelser i udlandet, så vi er helt på linje med andre lande,« erklærer Erik Albæk.
Forskeren er klar over, at undersøgelsens konklusioner sikkert vil blive afvist, måske af insisterende DR-kritikere som økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen eller Jyllands-Postens populære kommentator Ralf Pittelkow.
Derfor leverer Erik Albæk sammen med sine to medforfattere et lille proaktivt svirp med halen i slutningen af 'Kunsten at holde balancen':
»Vi nærer (...) absolut ingen illusion om, at vor undersøgelse overbeviser alle. På samme måde, som der findes ‘fjendtlige medieeffekter', synes der at findes en ‘fjendtlig forskningseffekt'. Det vil sige, at man møder de forskningsresultater med skepsis, som ikke bekræfter ens egne antagelser, formodninger og fordomme.«
»Eller man kan udtrykke effekten med et berømt dansk politikercitat: "Jo, hvis dét skal kaldes Fakta, saa benægter a Fakta!"«
DR har altid været under beskydning
Allerede i 1968 blev Danmarks Radios journalister beskyldt for at være »røde lejesvende«, da kritiske interview med regeringsmedlemmer fik forhenværende Venstre-minister Jens Sønderup til at skrive et læserbrev under titlen: 'Skal regeringen Baunsgaard dolkes og ødelægges af fjernsynets røde lejesvende?"
Journalistforbundet vandt siden en sag om ærekrænkelse. Under sagen kom det frem, at journalisterne Ole Andreasen, Lasse Budtz, Helge Lorenzen og Jakob Nielsen rent faktisk sympatiserede med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet.
I 1977 beskrev folketingspolitikeren Erhard Jakobsen - som stifter af foreningen Aktiv Lytterkomité (senere Aktive Lytter og Seere) - dele af Danmarks Radios programflade som venstreorienteret »forkyndelse«.
I 2002 grundlagde Morten Messerschmidt, senere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, foreningen Kritiske Licensbetalere, som ville »observere venstreorienteret propaganda fra DR's side«. Foreningen blev nedlagt efter to år.
I 2007 kom det frem, at daværende kulturminister, Brian Mikkelsen (K), sendte en mail til daværende generaldirektør i DR, Christian Nissen, for at kritisere dækningen af Irak-krigen. Forskere konkluderede siden, at dækningen ikke havde været partisk.
I 2009 skrev Søren Espersen som medlem af Folketinget og tidligere medlem af bestyrelsen i DR sit læserbrev "De røde lejesvende manipulerer".
I 2010 kom mere kritik fra Jyllands-Postens politiske kommentator Ralf Pittelkow - samt Katrine Winkel Holm, udpeget af Dansk Folkeparti til DR's bestyrelse (og i øvrigt datter af partiets folketingsmedlem Søren Krarup). De to mente, at danske journalister stemmer til venstre for midten i dansk politik, og derfor vil journalistikken som en naturlig følge afspejle de personlige, venstreorienterede synspunkter.
Det hører med til historien, at de tidligere ministre Mogens Lykketoft (S) og Mimi Jakobsen (tidligere CD) i samme artikel giver udtryk for, at de skrevne danske medier har borgerlig slagside.
Kilde: 'Kunsten at holde balancen', Syddansk Universitetsforlag.
Undersøgelsens begrænsninger
Forskerne fra Syddansk Universitet har valgt at gennemgå mange indslag fra forskellige perioder med skiftende regeringer på tidspunkter med valg. Det skyldes ifølge Erik Albæk, at det er her, den politiske dækning har den måske største betydning for »de demokratiske processer«, og det er desuden det tidspunkt, hvor politikere, kommentatorer og eksperter især udtaler sig om ubalancer - »biases«.
Erik Albæk forklarer, at tv-analyserne har drejet sig om synlighed, toning og dagsorden, blandt andet for at sikre, at flere forskellige mennesker har kunnet aflæse - kode - indslag på samme måde. Hvis vurderingerne havde været mere subjektive, f.eks. ved at kigge på, om svareren bliver afbrudt, eller om spørgeren agerer på en måde, som kan provokere seeren til sympati eller antipati for politikeren, var målingerne blevet mere upålidelige.
»Det er ufatteligt svært at kode den slags, så vi har måttet foretage en afvejning. Vi har et meget stort materiale på 4.604 indslag, så har ikke haft tid til den type kodninger. Men igen må jeg sige: Min fornemmelse er, at det er MEGET svært at se, at dækningen skulle være partipolitisk.«
Forskerne skriver i stedet i bogen, at »det er et af vores undersøgelse vigtigste bidrag til den offentlige mediedebat i Danmark«, at vi har skaffet data, som bekræfter en udtalelse fra TV 2 Nyhedernes nyhedschef Michael Dyrby. Udtalelsen blev bragt i Politiken i 2005, da det kom frem, at regeringen ville afsætte fem millioner kroner til forskning i de danske public service-stationers programmer for at finde ud af, om de er alsidige nok:
»Det nytter ikke at sidde og tælle, hvor mange nyhedsindslag politikere fra et bestemt parti er med i, for det er fuldstændig afhængigt af den aktuelle dagsorden.«
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Kultur & Samfund
-
1864 gav danskerne mindreværdskompleks
Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede? -
Mindfulness-bølgen rammer militæret i USA
Mindfulness-meditation og krig er umiddelbart diametrale modsætninger. Ikke desto mindre satser det amerikanske militær stort på, at mindfulness kan øge soldaternes præstationer og velbefindende. -
Tænk på de frivillige, før de mangler
Foreninger med en bevidst strategi på frivillighedsområdet har et forspring i jagten på frivillige. Ny rapport giver en række anbefalinger til at styrke frivilligheden i dansk idræt.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
Andre vurderinger
Bortillægget til senste 'Weekendavisen' indeholder en interessant artikel om 'undersøgelsen': "Farveblind vinkel", skrevet af Helle Broberg Nielsen.
Se endvidere:http://journalisten.dk/ny-bog-myten-om-de-rode-lejesvende-holder-ikke
, især kommentarsporet.
http://www.uriasposten.net/?p=14673
er også værd at scanne! :)
SV:Iøvrigt, en fejl i artiklen.
I forlængelse af ovenstående, vil jeg iøvrigt gøre opmærksom på en fejl i artiklen. Der skrives:
Ifølge Søren Espersen udstillede DR's journalister højreorienterede som »magtgale, korrupte, uden social ansvarlighed, ufølsomme, klima-benægtere og racistiske«
Det er forkert. Målet for den omtalte kritik var ikke "DR's jounalister" generelt, det var specifikt DRs dramachef Ingolf Gabold, og med ham DR-drama. Det er væsentligt fordi den omtalte undersøgelse beskæftiger sig med DRs nyhedsudsendelser, og derfor ikke kan bruges til at be- eller afkræfte Espersens påstande, som det ellers påstås. Det er lidt pudsigt at en sådan fejl findes i en artikel, der omhandler journalisters bias.
Espersens debatindælg: http://politiken.dk/debat/article675781.ece
Du har ret, Lars. Vi beklager meget. Det er nu rettet.
Peter Hyldgårdnyhedsredaktør
statistik
Kan tabellen overhovedet bruges til noget? Man har undersøgt 39 journalister. Det er da alt for lidt til at begynde at udregne procenter og sammenligne med andre grupper. 3 procent stemte på DF, dvs. der er tale om 1 journalist. Hvis vedkommende af en eller anden grund ikke fik svaret, så var der pludselig 0 procent. Eller hvis en anden kom til, så var der pludselig 5 procent.
I øvrigt er problemet med nyhederne da ikke den politiske farve. Det er sikkert rigtigt at hvis man er blå så ser man rødt og omvendt. Problemet er da at nyhederne er så utrolig ringe. F.eks. den skamløse brug af statistik der kan bruges til at støtte enhver form for historie man kunne have lyst til at bringe eller ligefrem opfinde. F.eks. "et flertal på 37 % mener bla. bla. ...". Eller en vox pop hvor man spørger et par mennesker om deres holdning til et eller andet, og så laver et langt indslag om det. Eller diverse karaktergivninger til ministre og de ugentlige meningsmålinger som alle er enige om ikke kan bruges til ret meget, men som der alligevel skal koges lidt suppe på.
Mediernes problem er selvfølgelig at de skal sælge og tiltrække læsere og seere. Og at de så indretter deres historier efter det. I dag var der f.eks. et indslag i 18 nyhederne på tv2 om en kat der var blevet fundet efter 10 måneders eftersøgning. Og forleden dag om en kineser der var gået amok på nogle børn. Der er over 1 milliard kinesere. Det er vel ikke overaskende at nogle af dem er gale. Og hvorfor er det relevant for mig?
Men DR er en statslig kanal. Stort set alle danskere er tvunget til at betale licens til den. Hvorfor kan de så ikke tage og sende nogle relevante nyhedshistorier hvor de stiller nogle ordentlige spørgsmål? De burde være ligeglade med seertal. Så kunne det også være at politik kom til at handle mere om substans end X-factor.
Iøvrigt, en fejl i artiklen.
I forlængelse af ovenstående, vil jeg iøvrigt gøre opmærksom på en fejl i artiklen. Der skrives:
Ifølge Søren Espersen udstillede DR's journalister højreorienterede som »magtgale, korrupte, uden social ansvarlighed, ufølsomme, klima-benægtere og racistiske«
Det er forkert. Målet for den omtalte kritik var ikke "DR's jounalister" generelt, det var specifikt DRs dramachef Ingolf Gabold, og med ham DR-drama. Det er væsentligt fordi den omtalte undersøgelse beskæftiger sig med DRs nyhedsudsendelser, og derfor ikke kan bruges til at be- eller afkræfte Espersens påstande, som det ellers påstås. Det er lidt pudsigt at en sådan fejl findes i en artikel, der omhandler journalisters bias.
Espersens debatindælg: http://politiken.dk/debat/article675781.ece
snæver undersøgelse.
Det er værd at notere at forskerne betegner journalister som "midtersøgende", fordi en uforholdsmæssig stor del af stemmer på S el. DRV. Specielt ifht. DRV er det en noget tvivlsom påstand, da partiet i værdipolitiske spørgsmål er blevet et ret ekstremt parti.
Dernæst fokuserer meget snævert på fordelingen af taletid og "tonen" i interaktioner mellem journalist og politiker, hvor det nok skal passe at man ikke kan konstatere noget bias - men der er masser af typer af bias som ikke kan konstateres ved den undersøgelse.
Det gælder f.eks. bias i rapporteringen af politiske tilhørsforhold hos personer der begår vold i for at opnå et politisk mål. Sådanne personer kan tilsyneladende være enten "højreorienterede" eller "unge". Langs samme linie har vi spørgsmål omkring omtalen af politiske ledere, bedst illustreret ved at Augusto Pinochet var "dikatator" mens Fidel Castro var "leder" el. "præsident".
Hvis vi bliver i nyhedsregi er der bias i vinkling - jeg tror mange borgerlige meget ofte har en følelse af at DR (og TV2, og de fleste andre danske medier) mangler en "personligt ansvar"-vinkel. Indslagene stilles typisk op som "borgeren" mod "staten", og uanset i hvor høj grad "borgerens" situation er selvforskyldt, er det altid staten der skal kritiseres
Selvom DR er god til at kritisere staten, er den mindre god til at kritisere forhold, der involverer statens omfang. Spørgsmålet er typisk: "Hvorfor har I ikke et bedre tilbud?" ikke "Bør dette overhovedet være en statslig opgave?". Selve idéen om en mindre stat er sjælden på DR - hvilket ikke er helt underligt al den stund at ingen saver i den gren de selv sidder på.
Hvis man bevæger sig væk fra nyhedsudsendelserne og ser på DRs sendeflade som helhed ser man bl.a. det bias, der opstår når politiske emner behandles under etiketten "kultur". Det nytter ikke noget at en nyhedsudsendelse som Deadline 22.30 kan lave en sober gennemgang af nogen CEPOS beregninger, hvis Deadline 2. sektion kommer på ti minutter efter og lader en gæst kalde CEPOS for "facister" uden at vedkommende bliver gået på klingen.
Der er rigeligt med politisk bias at undersøge for forskere der har mod på at tage opgaven seriøst.
Dernæst fokuserer undersøgelsen meget snævert på fordelingen af taletid og "tonen" i interaktioner mellem journalist og politikere, hvor det nok skal passe at man ikke kan konstatere noget bias - men der er masser af typer af bias som ikke kan konstateres ved den undersøgelse.
Det gælder f.eks. bias i rapporteringen af politiske tilhørsforhold hos personer der begår vold i for at opnå et politisk mål. Sådanne personer kan tilsyneladende være enten "højreorienterede" eller "unge". Langs samme linie har vi spørgsmål omkring omtalen af politiske ledere, bedst illustreret ved at Augusto Pinochet var "diktator" mens Fidel Castro var "leder" eller "præsident". (de er var begge diktatorer) Endvidere synes at være en skævhed i valget af "ekstreme" præfikser: Borgelige betegnes som ultraliberale, hvorimod et (tænkt) begreb som ultravenstreorienteret ikke eksisterer.
Hvis vi bliver i nyhedsregi er der bias i vinkling - jeg tror mange borgerlige meget ofte har en følelse af at DR (og TV2, og de fleste andre danske medier) mangler en "personligt ansvar"-vinkel. Indslagene stilles typisk op som "borgeren" mod "staten", og uanset i hvor høj grad "borgerens" situation er selvforskyldt, er det altid staten der skal kritiseres. Dette er naturligvis ofte berettiget - men det er bestemt ikke altid tilfældet.
Selvom DR er god til at kritisere staten, er den mindre god til at kritisere forhold, der involverer statens omfang. Spørgsmålet er typisk: "Hvorfor har I ikke et bedre tilbud?", ikke "Bør dette være en statslig opgave?".
Hvis man bevæger sig væk fra nyhedsudsendelserne og ser på DRs sendeflade som helhed ser man bl.a. det bias, der opstår når politiske emner behandles under etiketten "kultur". Det nytter ikke noget at en nyhedsudsendelse som Deadline 22.30 kan lave en sober gennemgang af nogen CEPOS beregninger, hvis Deadline 2. sektion kommer på ti minutter efter og lader en gæst kalde CEPOS for "facister" uden at vedkommende bliver gået på klingen.
Ja
Ja, enhver der forholder sig kritisk til det etablerede er næsten pr. automatisk en rød lejesvend eller Marxist, så man må næsten forvente at forskerne bag denne undersøgelse også bliver udnævnt til stærkt venstreorienterede.
Kritisk = venstreorientert
Veldig interessant, fordi om en ser på journalistikk i f.eks. USA, så blir alle kritiske journalister beskyldt for å være venstre-orienterte, socialister, eller kommunister, mens alle journalister på høyrefløyen eller på de religiøses side er nesten uten unntak spyttslikkere som rapporterer de de blir fortalt, eller det som de mener er forventet.
I Australia er det også endel journalister som arbeider for det nasjonale radio/TV ABC som stadig ble beskyldt for å være radikale og venstre-orienterte fordi de belyser uhumskheter, og under Howard-regimet ble det gjort mange forsøk på å sette munnkurv på disse journalistene.
Så, en meget interssant artikkel, og det ikke bare fordi den støtter mitt syn.En god journalist er like kritisk til alle nyheter, og spesielt når det virker som om noen har noe å skjule. Og de som har mest å skjule er vel ofte konservative, høyre-orienterte forretningsmenn og -kvinner, for disse setter profitt over moral og etikk.