Et kort lydklip med musik kan sige utroligt meget. I hvert fald hvis der er tale om de såkaldte ’jingler’, der bliver brugt i radioprogrammer.
Faktisk fortæller Radioavisens jingler historien om, hvordan Danmarks Radio gik fra at være et monopol, til at skulle konkurrere med andre medier.
Historien kan simpelthen høres i de små stykker lyd.
»Man kan sige utroligt meget ud fra en jingle,« fortæller Torben Sangild, der forsker i jingler ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.
»I Radioavisens jingler kan man blandt andet høre, hvordan fokus ændrer sig fra fokus på troværdighed i nyhederne til fokus på slagkraft. Jinglerne er på den måde mikro-radiohistorie i en nøddeskal.«
Nyhedsjingler er blevet til fanfarer
I et forskningsprojekt analyserer Torben Sangild jinglernes udtryk og sætter det i forhold til radioprogrammerne, de optræder i.
På den måde finde han ud af, hvad jinglen siger om programmet – men også hvad den siger om tiden, den stammer fra.
I den forbindelse har han set nærmere på Danmarks Radios Radioavis.
»I de sidste tyve år er nyhedsjinglerne blevet mere fanfareagtige. Vi har fået elektroniske fanfarer, der er hurtige og ender på den højeste tone. Der er kommet mere power på. «
»I dag er det standard for radio og tv i stort set alle lande. Resten af verden følger, hvad de gør hos CNN i USA og BBC i Storbritannien,« fortæller Torben Sangild.
50’erne var lyden af rolig xylofon
Nyhedsjinglerne har altså ændret sig meget igennem tiden. Som et godt eksempel spiller Torben Sangild en jingle fra Radioavisen, som den lød i 1959.
Der lyder nogle rolige toner fra en xylofon.
»Den er meget kulturel, rolig og dannet. Og det var den helt indtil 1991,« konstaterer Torben Sangild.
\ Fakta
Ordet ’jingle’ bliver på dansk brugt som en samlebetegnelse for alle former for lydbidder i radiofladen. De optræder typisk som: Intro – i begyndelsen af et program Skiller – kommer undervejs og skaber en pause Outro – kommer som et farvel sidst i programmet
I 1991 havde DR nemlig indset, at der var kommet nye tider. Nye tider med ny konkurrence.
TV2 havde brudt statsradiofoniens monopol på TV. Og lokalradioer skød frem omkring i landet.
I 90’erne bliver jinglen pågående
Derfor lyder 1991-jinglen helt anderledes. Meget mere som en fanfare, der skal fange lytterens opmærksomhed.
En stortromme og en synthesizer sparker ind fra første færd, og et morsesignal morser: D R N A – Danmarks Radio Nyheder og Aktualitet.
»Det er en pågående jingle. Man kan i virkeligheden høre to ting i den: Den begyndende globalisering – afsmitningen fra udenlandske jingler – og monopolbruddet.«
»Vi har her historien om DR. Før 1988 var det kanalen, der talte til dannede folk. Efter ’88 var opgaven at fange folks interesse,« fortæller Torben Sangild.
00’ernes nyheder skulle være spændende
Og den udvikling bliver tydeligere, hvis man lytter til den nyeste jingle, der er fra 2000.
»Her får den en tand mere. Den er endnu mere fanfareagtig og skal i endnu højere grad fange opmærksomheden.«
»Jinglen skal signalere, at nyhederne har kraft, og at de er troværdige – men også at de er underholdende. Den siger: ’Her er vi, og det, vi har, er spændende’,« siger Torben Sangild.
Behøvede ikke at være poppet
På den måde adskiller den sig gevaldigt fra den gamle 1959-jingle.
»Dengang behøvede man ikke at være enormt poppet og pågående i sit radiosprog. Man var jo de eneste,« siger Torben Sangild.
Og sådan kan en lille bid lyd fortælle de sidste mange års danske mediehistorie.
Af hensyn til Danmarks Radios ophavsret, kan Videnskab.dk desværre ikke bringe de omtalte jingler.
