Efter 11 år på blandt andet DR Nyheder, P1 og Søndagsmagasinet blev Cathrine Gyldensted syg. Hun brændte ud, og mistede lysten til at arbejde. Negativitet i hendes arbejde havde slukket hendes gnist, og hun overvejede om hun helt skulle opgive journalistikken.
Men på University of Pennsylvania sad nogle af verdens bedste forskere inden for positiv psykologi. Cathrine Gyldensted søgte ind på studiet hos dem, og det er der kommet en masterafhandling om positiv psykologi i nyhedsformidling ud af.
Negative nyheder skræmmer modtagerne væk
Det viste sig, at den negative indgangsvinkel der gennemsyrer journalistikken fra redaktion til færdigt produkt, ikke alene tærer på journalisterne, men også på modtagerne.
Cathrine Gyldensted lavede et forsøg, hvor hun skrev seks artikler om store nedskæringer i tilskuddet til de amerikanske suppekøkkener. En sand historie fra det virkelige liv.
Den første artikel forsøgspersonerne læste, var skrevet i et klassisk, negativt nyhedssprog, mens de fem andre var skrevet henholdsvis mere negativt og mere positivt.
\ Fakta
Negativ journalistik: Er den klassisk nyhedsdækning med vinkling som eksempelvis fremhæver konflikter uden løsning, eller fremhæver casepersoner ensidigt som ofre. Ordvalg bragt fra journalist og interviewpersoner er hovedsaglig negativt ladet. Positiv journalistik: Er mangefacetteret og kan have en målsætning om at pege på konflikter med løsninger. Kan handle om selve ordvalget i historierne eller om spørgsmål der giver svar, der inspirerer, peger på løsninger eller er meningsfulde selv i en svær situation.
Gennem et bevidst valg af ord og citater skaber Cathrine Gyldensted med meget simple ændringer helt forskellige stemninger i de seks artikler, selvom kilder, tema og indhold er det samme.
»Tilbagemeldinger fra de 710 forsøgspersoner pegede alle sammen på, at man blev i meget dårligt humør, af at læse de klassiske, negative nyhedshistorier. De blev uengagerede og havde ikke lyst til at læse mere,« forklarer Cathrine Gyldensted.
Læserne vender tilbage til positive nyheder
I en økonomisk presset branche hvor flere og flere flygter fra avisabonnementer og finder nyheder ad alternative veje, mener Cathrine Gyldensted det er på tide at kigge indad.
»I min afhandling lægger jeg stor vægt på de økonomiske fordele ved at lægge en ny linje i journalistikken. Noget kunne tyde på, at flere læsere vender tilbage, hvis de læser artikler, der indgyder håb, eller ser indslag, der er positive,« siger Cathrine Gyldensted.
Oven i købet mente forsøgspersonerne at de artikler, der var overvejende positive, var de mest retvisende og gav det mest realistiske billede af historien.
Et velafbalanceret nyhedsbillede
Cathrine Gyldensted ønsker ikke at gå over i den anden grøft, og lave udelukkende positive historier. Nogle nyheder skal stadig eksistere som de gør i dag. Men hun efterlyser en mere balanceret vægtning af historierne, så der kommer et modspil til de mange negative historier.
»Jeg efterlyser ikke flere ’kat ned fra træ-historier’, men et mere nuanceret syn på artiklerne. Selvom en historie rummer en konflikt, behøver den ikke være negativ. Fokus skal ligge på løsninger frem for uenigheder,« forklarer Cathrine Gyldensted.
Cathrine Gyldensted bliver ofte mødt med fordomme om positiv journalistik. »Det er bare mikrofonholderi«, »Det er ikke journalisternes ansvar at ændre noget i verden, kun at vise at der er et problem« og »jeg er ligeglad med, hvordan jeg efterlader verden.« Men den holdning er med til at underminere grundlaget for journalistikken.
»Vi kan ikke være ligeglade som journalister, for vi udhuler vores egen profession, hvis folk vælger os fra på grund af vores ensidige negativitet,« siger Cathrine Gyldensted.
Holder positiv psykologi i nyhedsbilledet?
Men om den positive journalistik har sin gang på dansk jord, er der delte meninger om. Mark Ørsten er lektor og forsker i journalistik på RUC. Han har hørt om flere studier fra USA, som skulle pege i samme retning som Cathrine Gyldensteds masterafhandling.
\ Fakta
Cathrine Gyldensteds afhandling kredser om tre fokuspunkter: 1 – Hvordan den negative nyhedsdækning smitter af på samfundet og giver et nedtrykt syn på verden. 2 – Hvordan positiv nyhedsjournalistik kan udføres i praksis. 3 – Hvordan journalistikken skal bevare sin rolle som en vigtig del af demokratiets sundhedstilstand gennem positiv nyhedsformidling.
Han mener ikke resultater fra USA, kan overføres til det danske system.
»Flere amerikanske studier peger på, at negative nyheder gør læseren uengageret og kynisk, men jeg mener ikke, det samme gør sig gældende i Danmark,« siger Mark Ørsten.
Han henviser til en undersøgelse foretaget af Claas de Vreese i forbindelse med euroafstemningen, som kunne afvise, at den negative mediedækning havde afholdt folk fra at stemme.
Hverken positivt eller negativt bias på redaktionerne
Mark Ørsten er enig i, at journalistikken har et dogme, der hedder: ”dårlige nyheder sælger”. Men han er hverken tilhænger af, at man arbejder ud fra et forudindtaget positivt eller negativt standpunkt.
Desuden tror han ikke, branchen ændrer sig så let. Han nævner begrebet public journalism eller medborgerjournalistik, som flere højtstående mediechefer har arbejdet med.
»Selvom mange var enige om, at arbejde med public journalism, lykkedes det aldrig at få implementeret. Det gik i sig selv igen,« siger Mark Ørsten.
Implementeringen af positiv journalistik går langsomt i starten
Cathrine Gyldensted er af den opfattelse, at de nye græsgange redaktionerne i øjeblikket afsøger, er et udtryk for en generel vilje til at ændre i grundlaget for journalistikken.
Hun fremhæver projekter hos både TV2 og DR, som beskæftiger sig med andre tilgangsvinkler end den klassiske til journalistikken.
»TV2 Nyhederne har for eksempel indført Yes We Can-journalistik, og DR er i gang med at metodegøre konstruktiv journalistik. Så det går måske langsomt, men det er ikke gået i glemmebogen,« siger hun.
Hun synes, Mark Ørsten resignerer, og efterlyser mere aktivitet fra blandt andre hans side.
\ Fakta
Det videre arbejde: I øjeblikket samarbejder Cathrine Gyldensted med blandt andre Huffington Post, videreuddannelsesafdelingen Update på Journalisthøjskolen og Dansk Journalistforbund om at konkretisere hvad positive nyheder er, og hvordan man laver dem. Desuden samarbejder hun stadig med University of Pennsylvania, hvor hun vil lave forsøget fra afhandlingen vendt på hovedet. Nu får forsøgspersonerne en positiv artikel først, for at se om det har en indvirkning på deres svar.
»En journalistisk studieleder som ham, bør gå aktivt ind i arbejdet med at udvikle journalistikken. Han og hans institution former fremtidens journalister. Vågn op,« siger Cathrine Gyldensted.
Positiv nyhedspsykologi skal ind på skolerne og ud på redaktionerne
Det er Cathrine Gyldensteds drøm, at de studerende på journalistikkens uddannelsessteder skal lære at mestre den positive nyhedsformidling, og at mindsettet bliver implementeret ude på redaktionerne.
»De store linjer skal planlægges på redaktionsmøder, og positivitet skal være et nyhedskriterium, ligesom negativitet uofficielt er blevet det,« siger Cathrine Gyldensted, og fortsætter.
»Men det er noget, der skal undervises i, for som det ser ud nu, er der ingen journalister, der kan finde ud at bruge positiv psykologi. Det er slet ikke så nemt, som det måske lyder,« siger Cathrine Gyldensted.
