Penislængden og kropsstørrelse bestemmer troskab
Længden på penis og størrelsen på testiklerne og hannens krop afslører, om vi er skabt til monogami eller skiftende partnere. Kærligheden er menneskets vidundermiddel, fremhæver dansk abeforsker.

Gorilla-hannen er harems-han - ene han i en flok hunner. (Foto: Colourbox)

Sexologien, psykologien, lægevidenskaben og ikke mindst religionen er stærkt optaget af spørgsmålet om, om mennesket er skabt til monogami - sex og kærlighed med kun én partner - eller et mere udsvævende liv med skiftende partnere.

Disse videnskaber har måske nyttig hjælp at hente fra abeforskningen. Her viser studier af forskellige arters seksuelle aktiviteter nemlig en højst interessant sammenhæng mellem penislængden, testikelstørrelsen og kropsstørrelsen blandt hanner og troskaben overfor partneren.

Det fremhæver den danske abeforsker Jill Byrnit, ph.d. i evolutionær psykologi. Hun er den eneste forsker af sin art i Danmark og er netop draget på endnu et forskningsophold i USA til det ansete University of California i Los Angeles. Herfra giver hun Videnskab.dk et interessant indblik i de seneste års forskning i penislængder.

Kæmpe med cocktailpølse

Hun hiver gorillaen og chimpansen frem af buret. For hos disse abearter er der nemlig en meget karakteristisk sammenhæng mellem penis, testikler og krop og så den partnermæssige organisering.

»Når man er harems-han som gorillaen - det vil sige én og kun én voksen han til flokkens hunner - så er det fuldstændig ligegyldigt, om man er udstyret med de mest ynkelige små testikler og en cocktailpølse af en penis. Man kommer til 'fadet' lige meget hvad,« fremhæver Jill Byrnit.

Vidste du, at

Chimpansen og mennesket har flere fællestræk end hesten og zebraen?
Ja, chimpansen har faktisk mere tilfælles med mennesket end med gorillaen. Hele 98,8 procent af menneskets og chimpansens dna-materiale er ens.

Hvad der derimod betyder noget som harems-han er kropsstørrelsen i forhold til hunnen. Er gorillahannen kæmpestor, kan han nemlig true alle andre hanner væk og sikre sig, at hunnerne forstår, at han er den sikreste at blive hos, forklarer abeforskeren.

Chimpanser er udsvævende

Bevæger vi os til chimpanseflokken tegner sig et helt andet billede. Modsat gorillahunner lever chimpansehunner et stærkt udsvævende liv.

Med Jill Byrnits ord så gør chimpansehunner det hvor som helst med hvem som helst. Hun indskyder dog, at der kan herske præferencer, forstået på den måde, at en chimpansehun kan have bestemte hanner, som hun er mere tiltrukket af end andre. Men overordnet set stiller chimpansekulturen helt andre krav til hankønsvæsener, end tilfældet er for gorillaen.

»Som chimpansehan er du i hård konkurrence med andre hanner om at opnå hunnernes gunst og dermed sikre dig afkom. Chimpanser har derfor brug for et par store, saftige testikler, der kan producere oceaner af supersæd. Og ikke mindst en lang penis, der kan række langt og forhåbentlig 'overhale' de tyve andre hanner, som var der før dig,« siger Jill Byrnit med et smil.

Til gengæld er det af mindre betydning for chimpansehannen, om han er stor og stærk. Disse skal nemlig ikke true sig til monopol over én bestemt hun - da en chimpansehun så langt fra vil stille sig tilfreds med blot en enkelt bejler.

Manden godt udstyret

Chimpansehanner er i hård konkurrence med hinanden. (Foto: Colourbox)

 

Det nok så interessante er naturligvis, hvordan disse studier af partnermæssig organisering blandt aber kan overføres til menneskedyret. Kan man udlede noget om vores disponering for monogami eller bigami ud fra vores penislængder og testikelstørrelser?

»Ja,« siger Jill Byrnit og går i gang med at regne baglæns via biologien.

»Der gør sig nogle interessante forhold gældende ved menneskehannen. Generelt er manden udstyret med en pænt stor penis og testikelstørrelse set i forhold til, hvor stor han i øvrigt er. Og når mænd har store forplantningsorganer, så er det fordi, de er i hård konkurrence med andre mænd. Altså kan noget tyde på, at menneskehunner - ligesom chimpansehunner - er lidt løse på tråden,« vurderer Jill Byrnit.

Abeforskeren gør imidlertid opmærksom på et andet væsentligt forhold ved mennesket, som modsiger, at vi skulle være skabt til skiftende seksuelle partnere:

»Der er relativ stor forskel i kropsstørrelse på gennemsnitsmanden og gennemsnitskvinden. Det kan tyde på, at manden - ligesom gorillaen - er skabt til at styre kvinder med hård hånd over for fremmede hanner,« siger hun.

Menneskehannens kropsstørrelse i forhold til kvindens peger dermed på, at de holder sig til hinanden, mener abeforskeren.

Kærlighedens trumf

Ja, den smarte kvinde vil gøre, som mange kvinder i vesten gør - finde sig en supertrofast og kærlig mand til at hjælpe med opvæksten for så i det skjulte at snige sig til sex med den store og stærke mand

Ph.d. Jill Byrnit

Derudover ser hun en række træk ved den menneskelige biologi, der understøtter tanken om parforholdet.

»Tag yngelplejen. Menneskebarnet kræver en uhørt lang og meget intens omsorg,« siger Jill Byrnit. Som eksempel nævner hun, at menneskebarnet ikke evner at holde sig fast på moderen, da der ikke er hår at gribe fat i.

»Set med evolutionens øjne vil kvinden derfor sørge for at vælge en trofast mand, der kan passe på hende og hjælpe med yngelplejen i en langstrakt periode,« fremhæver Jill Byrnit.

Behov for stærke gener

Men dette behov i kvinden kommer dog i karambolage med et andet biologisk behov: Kvindens behov for stærke gener.

»Ja, den smarte kvinde vil gøre, som mange kvinder i vesten gør - finde sig en supertrofast og kærlig mand til at hjælpe med opvæksten for så i det skjulte at snige sig til sex med den store og stærke mand,« siger abeforskeren.

Og hvor efterlader dette biologiske scenarium menneskehannen? Ifølge abeforskeren har han et våben, der overtrumfer alt: Kærligheden. Vi mennesker er nemlig skabt, så vi forbinder sex og kærlighed. Nogle gange kommer kærligheden først - og fremmer begær og seksualitet. Andre gange kommer sex først - og fremmer kærligheden og tilknytningen til den anden. Og denne kobling mener Jill Byrnit, manden bør udnytte optimalt.

»Den smarte han sørger for at finde en supertrofast hun, der ikke har lyst til eller evner at have sex med nogen, som hun ikke er stormende forelsket i. På den måde kan han gå på jagt - i vore dage job - og trygt lade sin udkårne ude af syne,« slutter hun.

Om forskeren

Jill Byrnit er født i 1968. Hun er uddannet ph.d. i evolutionær psykologi, primatolog og forsker blandt andet i yngelpleje. Jill Byrnit er kendt fra sin medvirken som adfærdsekspert i TV2's programserie om 'Menneskedyret' (2005).

Jill Byrnit er forfatter til bogen 'Mennesket - det hypersociale dyr' (2007) og medforfatter til 'Stress - et vilkår i det moderne arbejdsliv' redigeret af Thomas Dalsgaard (2006). I øjeblikket er Jill Byrnit på forskningsophold ved University of California i Los Angeles i USA.  

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker

Se flere events