På sporet af en 2.000 år gammel brandtragedie
Katastrofen ramte pludseligt, da en jernalderfamilies hus nedbrændte omkring år 100 i Midtjylland. Arkæologerne har til gengæld fået en uventet gave af ilden.
Jernalderhus brand arkæologi Museum Sønderjylland

En brand omkring år 100 kostede en familie deres hus. Men fortidens katastrofe kommer arkæologerne til gode. Illustration af et tidstypisk jernalderhus baseret på tegning af Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev.

Jernalderhus brand arkæologi Museum Sønderjylland

En brand ødelagde for knap 2.000 år siden rammen om et familieliv i jernalderen, tæt ved Viborg. (Foto: Ida Westh Hansen, Museum Viborg).

Om branden er opstået ved et uheld, eller om huset er stukket i brand, står hen i det uvisse. Uanset hvad, er det gået stærkt.

»Stort set intet er kommet med ud. De har simpelthen måttet efterlade alt, som det stod. Hvad der præcist er sket, ved vi ikke, men der er ingen tvivl om, at det har været en katastrofe for den familie, der boede der,« fortæller Mikkel Kieldsen.

Han er arkæolog på Viborg Museum og leder udgravningen af et nedbrændt hus fra jernalderen, der har ligget på en bakke ved, hvad der i dag er, en mark tæt på Daugbjerg vest for Viborg.

Potteskår satte gang i udgravning

Jernalderhus brand arkæologi Museum Sønderjylland

Ornamentikken på lerkarrene har givet en foreløbig datering af branden til cirka år 100. (Foto: Ida Westh Hansen, Museum Viborg).

Det er lidt af et tilfælde, at museet kom på sporet af den årtusinde gamle tragedie.

»For seks år siden kom der en dreng ind med nogle potteskår fra, hvad der tydeligvis var jernalder. Men der var ikke spor af brand på dem, så vi troede, at det kunne være en gravplads, og dukker der skår op fra en gravplads på en mark, så er den pløjet i bund. Men sidste år dukkede der så nogle skår med brandspor op, og med dem idéen om, at de kunne stamme fra en hustomt,« siger arkæologen.

Museet foretog en prøvegravning og fandt ud af, at der ganske rigtigt var tale om et nedbrændt hus, og i oktober efter høsten gik udgravningen i gang.

Det 18 meter lange og 5,5 meter brede hus – lidt større end de typiske fra den tid – har ligget godt. Højt med udsigt til god landbrugsjord og tæt på en å, hvor man har kunnet hente vand.

Mennesker og dyr slap ud

»Der har nok boet en helt almindelig familie. Husets størrelse tyder på en 7-10 medlemmer med beboelse i vest og husdyr i øst. Det lidt længere hus kunne tyde på, at de måske har haft lidt flere dyr end typisk,« siger Mikkel Kieldsen.

Husets mortersten står som da den blev forladt, da branden brød ud. (Foto: Ida Westh Hansen, Viborg Museum).

Måske har det været om sommeren, at huset brændte – måske var dyrene det eneste, familien fik ud.

»Der er ikke spor af indebrændte dyr eller mennesker i huset, og dem ville vi have fundet, hvis der var. Hvis det har været om sommeren, har dyrene nok været på marken. Hvis det har været om vinteren, er de måske kommet med ud,« spekulerer Mikkel Kieldsen.

I den østlige ende af huset, kan man se båsene, hvor beboernes kvæg har stået.

»De har været 80-90 centimeter brede, altså noget mindre dyr end, vi ser i dag. I den yderste del af huset er der ikke skillerum, så der kan have været geder eller grise,« lyder arkæologens gæt.

Har rømmet huset i al hast

Det nedbrændte hus

- Huset er fra jernalderen – cirka år 100, skønner arkæologerne.

- Huset rummede tre hele lerkar. Indholdet vil nu blive undersøgt nærmere.

- Huset havde en fordybning, hvor der blev opbevaret korn, som forkulledes af ilden. Arkæologerne håber, at en kulstof 14-analyse af kornet vil give en meget præcis datering af branden.

- Der er er fundet en del rustne jerngenstande i huset, men rusten har gjort, at det ikke umiddelbart kan slås fast, hvad det er for genstande. Arkæologerne håber, at en røntgenundersøgelse kan komme det nærmere.

I al hast har beboerne måttet rømme rammen for deres liv. Og det gør selv efter små 2.000 år indtryk på arkæologen.

»Når du står på pladsen, kommer du meget tæt på dem, der boede i huset. Du kan se præcis, hvor deres lerkar har stået med deres indhold. Ved siden af morterstenen står et kar, der nu er knust. De har stået og tilberedt noget i stenen, som måske skulle i karret, inden det skulle på ildstedet,« siger arkæologen.

Mens branden har været en tragedie for familien, er den en gave til arkæologerne. Brandlaget har nemlig beskyttet tomten i knap 2.000 år.

»Uden ilden havde vi ikke kunnet se disse unikke detaljer. Det har efterladt et hus, præcis, som det blev brugt i jernalderen.  De detaljer bringer os tættere på jernalderens indretning og arkitektur,« lyder det fra Mikkel Kieldsen.