Hvorfor er der rigdom og vækst i vores del af verden, mens andre lande er ladt tilbage i fattigdom?
Det spørgsmål søger ny afhandling at besvare ved at grave dybt ned i de bagvedliggende mekanismer for vækst.
Et af de spor, afhandlingen følger, begynder i Frankrig i 1098 med en gruppe udbrydermunke, der danner en ny orden. Det vender vi tilbage til, men først skal vi dykke lidt ned i de dybereliggende faktorer til rigdom og vækst.
Her peger den økonomiske litteratur peger på tre faktorer: Institutioner, kultur og geografi.
Idéen er, at nogle lande har oprettet institutioner, der skaber bedre grobund for uddannelse, opsparing og teknologiske fremskridt, eller simpelthen er blevet beriget med en kultur eller en geografi, der har skabt et produktivt miljø.
»Vi er dog stadig ikke blevet klogere på, præcis hvilke dimensioner af kultur, institutioner, geografi og klima, der er de vigtige. I min ph.d. afhandling ser jeg på nogle af disse dybe forklaringsfaktorer og måler om de kan være med til at forklare indkomstforskellene,« siger Jeanet Sinding Bentzen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Hun har netop forsvaret afhandlingen 'Why are some countries richer than others?'
Den industrielle revolution er betegnelsen på den industrielle udvikling i Storbritannien ca. 1750-1830, navnlig inden for bomuldsindustrien og kul- og jernindustrien.
Industrialiseringsprocessen i det øvrige Vesteuropa og i USA efter 1870 er blevet kaldt 'Den anden industrielle Revolution'.
Den tyske økonom og sociolog Max Weber, der regnes for en af samfundsvidenskabens grundlæggere, fremhæver det, han kalder 'Den Protestantiske Etik' som værende særligt gunstig for kapitalismens fremgang.
Den protestantiske etik handler dybest set om at arbejde hårdt, spare på pengene og geninvestere profitten.
Derfor forsøger Jeanet Sinding Bentzen sammen med forskerkollegaer i artiklen 'Religious Orders and Growth through Cultural Change in Pre-Industrial England', der er en del af afhandlingen, at undersøge, hvorvidt samfund med en kultur for flid og nøjsomhed så rent faktisk var mere succesfulde økonomisk allerede inden den industrielle revolution.
Før den industrielle revolution var der kun meget små forskelle i landes velstand.
Men den industrielle revolution betød en overgang til mekaniseret produktion, hvilket gav mulighed for at producere langt mere per arbejder.
Med den industrielle revolution kunne især europæiske lande dermed gå voldsomt frem i produktion og har i dag et forspring på 200 år i forhold til visse afrikanske lande.
Dette forspring i timingen af den industrielle revolution kan forklare en stor del af forskellen mellem rige og fattige lande den dag i dag. Derfor er det interessant at se på faktorer, der påvirker timingen af den industrielle revolution.
For at måle et lands økonomiske succes i dag bruger økonomer ofte bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger - landets samlede produktionsresultat.
Der er dog ikke pålidelige data for BNP per indbygger tilbage i tiden før den industrielle revolution. Derfor gør økonomiske historikere ofte brug af befolkningstæthed som mål for et samfunds velstand.
Det skyldes, at stort set alle samfund dengang levede på et absolut mindstemål af økonomisk tryghed og overlevelse, hvilket betød, at al ekstra indkomst førte til flere overlevende - og dermed altså større befolkningsvækst, mens lavere indkomst førte til færre overlevende.
»Vi vil altså gerne teste, hvorvidt steder, der værdsatte nøjsomhed og flid, havde højere befolkningsvækst. Hvordan måler vi så flid og nøjsomhed? Andelen af protestanter i et samfund kunne måske være en indikator for disse værdier, men problemet er her, at det ikke var tilfældigt, hvilke samfund der gik over til protestantismen. Det kan meget vel være, at samfund, der for eksempel var mere veluddannede, havde større tendens til at overgå til protestantismen og på samme tid ville have opnået større økonomisk succes, protestantismen til trods,« siger Jeanet Sinding Bentzen.
Derfor har Jeanet Sinding Bentzen sammen med sine medforfattere gravet helt tilbage til det punkt, der før er blevet identificeret som en eventuel oprindelse af Den Protestantiske Etik i 1098, da den katolske munkeorden, Cistercienserne, blev grundlagt i Frankrig.
Artiklen 'Religious Orders and Growth through Cultural Change in Pre-Industrial England', er blevet præsenteret ved to meget prestigefulde konferencer:
American Economic Association meeting og National Bureau of Economic Research Summer Institute.
Arbejdet med at fremdrage elementer fra geografi og institutioner for at undersøge, hvorfor enkelte lande er rigere end andre, er kun en enkelt del i afhandlingen.
Ordnen var en udbrydergruppe af Benediktinerordenen og gik ind for en strengere adlydelse af Benedikts Regel. For at få så meget tid til bøn som muligt effektiviserede Cistercienserne deres arbejde og minimerede deres forbrug.
»Cistercienserne blev derfor kendt for at være enormt arbejdsomme og sparsommelige. Præcis de dyder, som Weber tilskrev protestantismen. Weber har da også selv fremhævet Cistercienserne som tidlige forløbere for den protestantiske etik,« siger Jeanet Sinding Bentzen.
Ved at kigge på statistik for 40 amter i England er Jeanet Sinding Bentzen og hendes medforfattere kommet frem til, at områder, der havde flere Cistercienser-klostre, oplevede højere befolkningsvækst i perioden 1377-1801.
Endnu mere slående var det, at klostrenes effekt på befolkningstætheden var lige stor før og efter 1600. Eftersom alle klostre blev lukket i forbindelse med reformationen i år 1500, betyder det altså, at klostrene havde en indflydelse på lokalsamfundet flere hundrede år, efter de blev lukket ned.
Dermed tyder det på, at det ikke blot var munkenes fremragende evne til f.eks. at udnytte vandmøller, som er blevet bragt videre til eftertiden, men derimod noget mere iboende og fundamentalt.
»Vi cementerer, at munkene videregav deres kulturelle værdier ved - baseret på European Values Study - at vise, at europæiske regioner med flere cistercienserklostre også den dag i dag er regioner, der værdsætter flid og nøjsomhed i større grad end andre regioner. Studiet af munkene viser, at de samfund, der havde en kultur, hvor flid og nøjsomhed blev højt værdsat, havde en fordel, da de skulle gennemgå den industrielle revolution. Alt andet lige vil lande med høj arbejdsmoral historisk set altså kunne opnå større velstand,« siger Jeanet Sinding Bentzen.
Du da ret i noget af det, du skriver her på nettet.
Når islamiske lande er fattige og diktatoriske, så skyldtes det, at de tilsluttede sig nazismen og fascismen i Europa i 30´erne og under den 2. verdenskrig og ville videreføre den nazistiske ideologi i deres egne lande. Bath partierne i Syrien, Irak og andre islamiske lande er nationalsocialistiske partier inspireret af Hitler og hans bog "Mein Kampf" som stadig er en bestseller i Egypten, Palæstina, Jordan og andre islamiske lande. Hitler blev set som en frelser, der skulle befri islamiske lande fra den vestlige kolonialisme og undertrykkelse. Vesten var i ledtog med jøderne, som var begyndt at emigrere fra Europa til Palæstina på grund af nazismen for at bosætte sig i deres oprindelige hjemland. Den islamiske kultur er en rig kultur, som har bevaret den græske litterære tradition og lægevidenskab for eftertiden ligesom som meget andet. Islam var i flere århundreder arvtagere til Romerriget og videreførte viden, kultur og arkitektur. Når en højkultur som den tyske kunne forfalde og blive til et nazistisk, totalitært og racistisk helvede, så kan lande som islamiske lande også det.
Islam
Når de fleste Islamiske lande er fattige og diktatoriske så skyldtes det en tradition hvor de forskellige efterretningstjenester har ment at diktatorer var de nemmeste at støtte. Det har CIA indset ikke passer. De demokratiske lande i Europa har generelt været USAs bedste støtter, ikke bare politisk og militært, men også økonomisk, som samhandels partnere.
Derfor ser vi nu en demokratisering i de Islamiske lande.
Det er ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden
Sidste år fik muslimske piger det højeste gennemsnit ved studentereksamen. Danske piger bruger mange af dem deres tid på gymnasiet med fest og farver, druk og sex og glemmer deres lektier. Ikke alle, men spørg du en gymnasielærer om pjæk og fravær på gymnasiet og unge, der dropper ud og ikke får en uddannelse. Flere unge muslimske, uddannede, unge kvinder har rejst en debat i Politiken om deres mulighed for at blive gift og stifte familie med en ung muslimsk mand. Det var de kommet i tvivl om, fordi så mange unge muslimske mænd ikke får en uddannelse, et job og kan være med til at forsørge en familie. Derimod vil de have, som du skriver, at muslimske kvinders "job" er at være hjemmegående og føde mange børn.
Re: Endogenitet. Et Gæt,
Endogenitet er korrelation mellem regressor og uobserverbare faktorer. (?!)
Korrelation er et mål for en sammenhæng mellem et sæt af to variable/målinger.
regressor er der ikke noget der hedder. Afdæmpe, aftager? Måske tildens.
uobserverbare = usynlige
Jeg gætter på at Endogenitet er synliggørelsen af den usynlige tildens i et diagram.
Rigtigt forstået?
Johan Sparre
Er i hovedtrekk enig i argumenteringen din, men det er ikke så mye velstandsargumentet som jeg anser som viktig, som Islams begrensning av frihet på alle områder. Når retten til å tenke og uttrykke seg fritt blir borte er det et større tap for en befolkning enn det materielle, for derved er også retten til å vise sin misnøye med makthavere forsvunnet. Putins regime blir holdt som et eksempel, men i de fleste vestlige land, og spesielt i USA er det også et problem. Dog, her er det gjort på en annen måte idet de opposisjonelle ikke har tilgang til media. Så vi skal være veldig fornøyd med internett, men også se opp for lover som prøver å begrense online frihet.
En annen anti-demokratisk og inhuman side av Islam kan en se i deres 'Quod licet Iovi, non licet bovi' innstilling, der de svake og fattige straffes mye strengere enn de rike og innflytelsesfulle. Da adlen og kirkene rådet i Europa var dette en virkelighet også her, men heldigvis er vi, iallefall i teorien, kommet videre.
Når det gjelder materiell velstand, så virker det som om den muslimske verden er der Europa var for et par hundre år siden, med en enorm forskjell mellom fattig og rik (noe som vi ser kommer tilbake i økende grad, spesielt i USA). Mer er det nødvendigvis et onde å stoppe at alle kan kaste seg inn i en uhemmet forbruker-syklus som den vi har nå?
Vi i den vestlige verden er de som først bør begrense vårt uhyre sløseri, og lære oss å tenke i nye baner.
Se for eksempel Tim Jacksons 'Prosperity without Growth'.
Men Islam er så absolutt ikke svaret!
"Hvorfor er der rigdom og vækst i vor del af verden,....
...mens andre lande er ladt tilbage i fattigdom?"
Artiklen indledes med dette spørgsmål.
Mange muslimer har også stillet sig det spørgsmål, om hvorfor Vesten har rigdom og vækst, mens de selv lever i fattigdom.
Mærkværdigvis er muslimerne stadig ikke klar over, at det er religionen der spiller en rolle mellem rigdom og fattigdom.
Protestanter kontra islam.
Protestanter arbejder, mens muslimer bruger det meste af dagen til bøn, hvilket naturligvis giver sig udslag på "bundlinjen".
Forståeligt, søger mange muslimer til Vesten for at nyde godt af Vestens velstand, godt hjulpet af vestlige politikere og andre magtfulde personer inden for humaniora, der lader landenes skatteborgere betale for islams udbredelse i det velstående Vesten.
Men uforståeligt er det, at omtalte politikere og "humanister" er blinde for, at denne indvandring til Vesten fra befolkningsgrupper med en politisk religion i kufferten i sidste ende vil gøre Vesten lige så fattig, som de lande de sociale indvandrere kommer fra.
Netop på grund af, at den politiske religion islam over tid vil blive den dominerende i Vesten af noget så enkelt, at muslimske kvinders "job" er at være hjemmegående og føde mange børn, mens vestlige kvinder i stigende grad sætter job og karriere højere end at sørge for balance i det vestlige befolkningsgrundlag.
Vesten er på vej til at miste rigdom og vækst på grund af idioti fra vestlig side!
Spørgsmål til Jeanet Sinding Bentzen eller Rasmus Karkov
Men kan godt have et samfund uden diskussion, fordi alt viden opfattes som eksakt. Men kan man have fremskridt uden at man diskutere forskellige muligheder?
Spørgsmål til Jeanet Sinding Bentzen eller Rasmus Karkov
Er det sådan at jo mere frit kvinderne kan vælge partner, jo sødere eller rigere eller arbejdsom må de enlige mænd være for at kunne finde en partner?
Og omvendt hvis kvinden ikke kan sige nej, så er der ingen grund for mændene at gøre noget for at virke attraktiv. Rigtig?
Og jo mere søde eller rige eller arbejdsomme mændene er jo rigere bliver hele samfundet. Rigtigt?
Og hvis mændene kun har til opgave at pare sig med kvinderne og holde andre mænd væk fra kvinderne, så bliver samfundet fattigt?
Jeanet Sinding Bentzen har åbenbart ikke tid...
..til en nærmere forklaring af ENDOGENITET
Så må man jo google lidt, nu da hverken Jeanet eller DDO vil/kan hjælpe, og en nærmere forklaring af ordet ENDOGENITET bliver givet af Jacob Brauner i : "Forklaring af kvantitative og statiske begreber til samfundsvidenskabelig anvendelse".
Endogenitet:
*Undersøgelse om at forhold i variationen på en variabel, x, påvirker variationen i variablen, y. Ved perfekt samvarians tales der om multikollinearitet.
*Langt de fleste variable er endogene, dvs påvirket af andre forhold, hvor ikke alle forhold nødvendigvis er observerbare.
*Må ikke forveksles med korrelation, som udtrykker sammenhæng mellem variable. Endogenitet udtrykker påvirkningsretning.
*Modsat exogenitet, kausalitet.
Befolkningstæthed som mål på rigdom
Hvis vi befolkningstætheden som mål på rigdommen i Burma, så rammer vi helt ved siden af. Det skyldes beskatningen, hvor ris beskattes hårdt, bønner svagt og bambus slet ikke beskattes. Dette betyder at bønder på den dårligste jord får det største udbytte.
Sandheden
Hvad er sandheden?! Er det virkeligt rigtigt at en den katolske munkeorden, Cistercienserne har betydning for nutiden? Nej, munkene levede isoleret i klostrene og havde ikke indflydelse på samfundet. Sammenhængen må være tilfældigt, at Cistercienserne slog sig ned på steder som var i vækst på deres tid. Der skal være et overskud før at man kan grundlægge et kloster.
Man kan finde meget af den slags på nettet
http://pennysleuth.com/why-are-some-countries-richer-than-others/
http://developmentasia.org/Documents/ERD/Working_Papers/wp019.pdf
Man kan finde meget mere tilsvarende på nettet.
Men hvilke faktorer er de vigtigste? Hvad er det afgørende? Hvad er det som skaber alle de andre faktorer?
Svaret er diskussionen er meget afgørende. Det var diskussionen som skabte de videnskabelige fremskridt i det gamle Grækenland.
En anden væsentlig ting er parringsvalget. At hvis det er forældrene som aftaler brylluppet uden at børnene har indflydelse, så er der ingen grund til at børnene ænder deres adfærd. Men hvis pigen kan sige nej, så er der noget som drengen, den unge mand skal leve optil.
Definisjon av 'velstand'
Der påstander som i artikkelen virkelig blir lite troverdige er at det virker som om det ikke er laget noe grunnlag for hva menes med 'velstand', i og med at for eksempel for europeerer flest, så er velstand en tilstand som er veldig moderne fordi den sosiale velstand var enormt forskjellig.
Og velstand bør vurderes utfra egne verdier. Mange, f.eks. i Mellom-Amerika opp til ganske moderne tider levde i en frugal form for velstand, idet de hadde nok til livets opphold, og til hva de forventet ut av livet. De var med andre ord fornøyd med tilværelsen. Så kom de som ønsket disse inn i sin økonomi, og fikk disse mennesken over i en mono-produkt økonomi, som å dyrke kaffe. Dette gikk rimelig bra så lenge kaffeprisene var gode, men da de falt ble det katastrofalt for dem, og medførte sult og fattigdom som de aldri hadde opplevet før.
Et annet eksempel er australske Aboriginers kultur, som var totalt demokratisk i ordets absolutte betydning. Dette til engelskmennenes stor fortvilelese, for det var ikke nok å få bare 'høvdingens' tillatelse til noe, men alle måtte være fornøyd med løsningen. Kanskje noe av grunnen til at de hvite fant det mer 'expedient' med folkemord.
Men før hvite mann kom hadde også de fleste Aboriginer en velstand som i alt vesentlig bestod i at de hadde alt de begjærte. Men de hadde også en kultur der jordisk gods ikke var tillagt viktighet.
(Dette er veldig forenklet, for Aborigines forskjellige samfunn var alt annet enn homogene, men de alle hadde en hyper-demokratisk samfunnsordning der alles behov og mening ble gitt tilbørlig oppmerksomhet).
Kanskje ennå bedre illustrert i Iroquois-samfunnene i Nord-Amerika, som hadde så absolutt en velstand på alle områder. spesielt før den store pest, den hvite mann, kom.
Velstand her blir som å forvirre 'levestandard' og 'livskvalitet' ('standard of living' vs 'quality of life'), der vi moderne europeere har (generelt) en veldig høy levestandard, men livskvaliteten kan en sette store spørsmålstegn ved.
Thorstein Veblen utredet dette for noe over hundre år siden:
http://en.wikipedia.org/wiki/Thorstein_Veblen
Endogenitet?
Den Danske Ordbog fortæller, at det er der ikke noget der hedder!
Selv stavekontrollen slår en tyk rød streg under ordet.
Endogen (noget der kommer indefra), fx endogen depression, er det nærmeste DDO henviser til.
Nærmere forklaring ønskes af brugen af "endogenitet". Tak!
Svar på kommentarer
Hej med jer,
Tak for kommentarer.
Først et generelt svar: Der er mange faktorer, der forklarer vestlig velstand. Og der er mange faktorer, der forklarer den industrielle revolution i England. Vores studie viser, at kultur er en af disse mange faktorer. Hvilke faktorer, der så er vigtigst, er økonomer verden over i fuld sving med at forsøge at få klarlagt.
@ Anders Vind
Ja, der skulle stå 1536-1541 og ikke 1500.
Jeg var ikke bekendt med phd afhandlingen fra Holland – tak for linket. Det er ofte et godt tegn når andre forsøger at teste ens hypotese på andre data. Og det er meget betryggende at effekten af Cistercienserne er der på disse andre data – også med protestanterne inkluderede, når man tager højde for endogenitet. Effekten af cistercienserne forsvinder, når der ikke tages højde for endogenitet. Ved dog ikke hvor godt jeg tror på data kvalitet og instrumenter.
@ Rune Møller
Blandt økonomer har der de sidste 10 år været en stigende interesse for at undersøge effekten af kulturelle værdier på økonomisk velstand. Det er vel heller ikke så kontroversielt at tro, at der kan være forskelle i den måde, vi tænker på, og at disse forskelle kan manifestere sig i forskelle i velstand.
Befolkningstæthed er ikke et perfekt mål for velstand, men det er efter vores opfattelse det bedste, vi har. Det er korrekt at urbanisering også bruges som mål for velstand før den industrielle revolution. Befolkningstæthed er et udmærket mål, hvis man tror man på, at der hærgede Malthusianske tilstande før den industrielle revolution. Dvs. hvis man tror på, at før den industrielle revolution levede folk i gennemsnit på et subsistensminimum og at når disse folk fik en lille indkomststigning, ville flere af deres børn overleve. Dermed steg befolkningstætheden. Og omvendt; når folk, der lever på et subsistensminimum, oplever en nedgang i indkomsten, vil de kunne brødføde færre af deres børn, hvormed befolkningstætheden falder.
Desværre kan vi ikke bruge data for Europæiske lande, da det vil give os for få observationer. Det kan dog danne basis for videre forskning at undersøge hvorvidt der var en effekt på lønninger etc. på tværs af Europæiske regioner.
Ja, der var forskelle i velstand før den industrielle revolution. Vi påviser netop, at steder med flere Cisterciensermunke oplevede højere velstand – også før den industrielle revolution. Men forskellene var meget små i forhold til hvad vi ser i dag.
Venlige hilsener fra Jeanet
korrekt artikel
Tak for de interessante kommentater. Det er et fascinerende emne. Artiklen fortæller om den aktuelle originale og grundige forskning som den opsummerer loyalt og korrekt. Hvor vidt man er uenig med selve forskningen er en ren forskningsmæssig strid som ikke kan bruges til at konkludere at der er fejl i artiklen. Diskussionen om selve emnet og forskningen er dog absolut velkommen.
Alt godt
Rasmus Karkov
4 ting springer i øjnene
1) Det havde været gavnligt med et direkte link til artiklen der omtales - den kan ses her: http://www.econ.ku.dk/english/research/publications/wp/dp_2011/1107.pdf/
2) "Eftersom alle klostre blev lukket i forbindelse med reformationen i år 1500 [...]". Blev reformationen gennemført 17 år inden Luther slog sine teser op på døren i Wittenberg?
3) Når man leverer en mono-kausal forklaring på et historisk forløb er man næsten altid på gyngende grund.
4) En gut i Holland har afleveret et speciale, hvor konklusionen er at det ikke kan påvises at Cistercienserne havde en indflydelse på den økonomiske udvikling (hverken positiv eller negativ) i Nederlandene - men han finder belæg for Webers oprindelige tese om den protestantiske etik. Han var bekendt med det danske resultat for England, men kom frem til det diametralt modsatte: http://arno.uvt.nl/show.cgi?fid=120538
Forklaringen er nok et sted midt imellem. Cistercienserne har nok haft en betydning for udviklingen i vesten, ligesom tusindevis af andre faktorer. Men den slags kedelige nuancer kommer der jo desværre ikke bombastiske overskrifter ud af.
Renæssancen og oplysningstiden
Oplysningstiden var en periode i Europas historie fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden. Der var ikke mere de bånd på kreativitet, som den religiøse overtro havde holdt mennesker fast i gennem flere århundreder. Da Vincis er et godt eksempel på menneskelig kreativitet. Leonardo da Vinci var maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom. Leonardo da Vinci betragtes som et klassisk renæssancemenneske og geni. Leonardo da Vincis værk er en del af den italienske højrenæssance. Pascal, fransk matematiker og fysiker lagde grunden til sandsynlighedsregningen. Han formulerede Pascals love om tryk og opfandt den hydrauliske presse. Pascal udførte et pionerarbejde indenfor sandsynlighedsregning og hydrodynamik. Han byggede den første regnemaskine. Galiei´s opdagelser med sin stjernekikkert fik ham til at gå ind for Kopernikus' heliocentriske verdensbillede med solen som centrum og jorden cirkulerende omkring solen og om sin egen akse. Dette skabte et voldsomt røre hos den katolske kirke, som tvang ham til at afstå fra sine synspunkter og medgive, at jorden var universets centrum. Han skrev hovedværket om den mekaniske fysik. Nu ses han som den moderne eksperimentelle fysiks grundlægger.
Alvorlige fejl i artiklen
Jeg synes personligt at det er fejlagtigt at tro at velstand bestemmes af kultur. Fx Ha Joon Chang har gentagne gange vist at det vi anser som flid og arbejdsmoral snarere er et produkt af industrialisering, end årsag til dem. Fx blev tyskere og japanere anset som værende dovne og uden arbejdsmoral i 1800-tallet.
Men fred være med det. For for mig virker det til at der er graverende misfortåelser i artiklen, som sår tvivl om stort set alle konklusionerne: fx
1 - Økonomiske historikere bruger ikke befolkningstæthed som et mål for velstand. Urbaniseringsgrad kan bruges, men for europæiske lande har vi også løn-data og mål for produktion. Her kan man fx gå TIl Angus Maddison anerkendte rekonstruktioner af BNP eller Robert Allen's arbejde omkring real-løn tilbage til 1200-tallet.
2 - Alle verdens lande var ikke lige rige ved starten af den industrielle revolution. England og Holland lå med en klart højere indkomst end resten af Europa og Asien. Når man laver et studie af England er det ret relevant.
3 - Weber siger IKKE at protestanter som sådan er flittigere end katolikker. Han siger at særlige calvinistiske forestillinger spillede en rolle i kapitalismens tidlige fase. Det slå hanfast allerede ti sider ind i Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Åns ville man vide det.
4- den Industrielle revolution startede i England fordi der var rigelige kul-forekomster tæt på jernårer, og at lønningerne var så høje at det var profitabelt at installere arbejdsbesparende maskineri. Uden disse faktorer kunne de have været nok så flittige uden der var kommet noget industri ud af det.
MVH
Rune Møller Stahl
Msc i Economic History, London School of Economics
BA i Sociologi og Idehistorie.
Den protestantiske tro og etik viderefører katolske munkeordner
I 1904 udgav den tyske sociolog Max Weber "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd". Som det fremgår af titlen, handler Webers værk om etik og moral. Weber undersøgte dette forholds historiske rødder og fandt dem i det 17. og 18. århundredes reformerte kristendom. Gennemslagskraften tilskrev Weber den særlige organisering i religiøse samfund, hvor alle kendte alle og derfor kunne overvåge, at hver og en levede op til kravene om en etisk livsførelse. Denne etiske livsførelse var i sjælden grad arbejdsom. Den puritanske arbejdsmoral, måtte ifølge Weber forstås som udslag af puritanernes næsten ubærlige usikkerhed om frelse. Calvins gud var almægtig og urørlig i sin ophøjethed. Alt lå i hans hånd og dermed også den enkeltes frelse eller fortabelse. En sådan prædestinationslære er det svært at leve med, når spørgsmålet om sjælens frelse er af vital betydning. Puritanerne imødegik usikkerheden ved at arbejde; ved at arbejde stadigt, nøjsomt og metodisk som redskaber for Gud i den verden, han havde skabt, kunne arbejdets frugter i hvert fald være en slags tegn på at høre til de udvalgte. Det rastløse, vedholdende, systematiske verdslige arbejde blev et kald og dermed, som Weber skriver, "den stærkest tænkelige løftestang for den livsopfattelse, som vi har betegnet som kapitalismens "ånd". De katolske munke har ikke levet forgæves, men bidraget til vestens udvikling med et godt eksempel på at tjene Gud i ord og gerninger.
Munkeorden grundlagde vestlig velstand
@ Rasmus Karkov
Jeg må give John Mero og Jan Grønlund fuldstændig ret.
Det var ikke munkene, der grundlagde vores rigdom. Munkene opdagede den og ville derefter have del i den og det fik de også, samtidig med at de fik "solgt" deres religion til os.
Grundlaget for al rigdom er landbrug.
Der hvor man gennem tiderne har haft et landbrug, som kunne brødføde en befolkning og yderligere give et overskud af landbrugsvarer, som man kunne sælge, der opstod rigdommen og med overskuddet på landbruget blev der råd til den industrielle, såkaldte revolution og så gik det stærkt, på det tidspunkt da landbrug og industri kunne tage hinanden i hænderne.
Prøv at se rundt i u-landene. Der hvor de ikke har et landbrug, der kan brødføde dem, der udvikler de heller ingen industri.
Der er dog enkelte undtagelser i nogle få lande, hvor man har nogle vildt, værdifulde mineraler m.m. men det er undtagelser.
Materiell velstand
Som Jan Grønlund sier, det var den industrielle revolusjonen som skapte MATERIELL velstand idet produkter som tidligere bare var tilgjengelige for utvalgte få kom så mye ned i pris at et mye bredere lag av folket hadde råd til dem.
Og den kristne kirke var såvisst ikke noen agent i denne utviklingen. Presteskapet var for måtehold, men --spesielt hos katolikkene-- var det måtehold for alle andre. Innen dette kan en også se på hvordan den katolske kirke sikret seg enorme eiendommer ved hjelp av sølibatet, da presters og munkers jordiske gods tilfalt kirken da de døde.
Så ja, kirken og munkene skapte velstand, men alt vesentlig for seg selv. Og det har ikke blitt bedre!
Misforståelser
Dem som skaber et naturligt menneske samfund er mødrene. Mødrene er nød til at holde samme for at få babyerne til at overleve. Det er mødrene som værdsætter mænds nøjsomhed og flid. Det naturlige er at mænd kun tænker på dem selv, fest og krig og mændenes fældesskab imod andre mænd.
Cistercienser-klostre blev grundlagt af sympatiører. Det vil sige at der var nogen som værdsatte nøjsomhed og flid inden at klostrene blev grundlagt. Nogle rige, nogle magthavere.
Da vi havde konge valg så var det vigtig at vælge et ung og energisk konges-emne, men han skulle også vise nøjsomhed og flid. Da der jo var kun var vælgerne til at betale for kongens overforbrug. Og det var vigtig at kongen var flittig da han skulle rejse landet tynd for at opkræve skatter og for at holde retssager i alle herreder. Derved blev nøjsomhed og flid kongedyder.
For snevert?
Å tillegge noe så spesielt som en gruppe grunnlaget for vestlig velstand virker søkt. Og spesielt å tidslegge den så sent som rundt år 1000.
Dessuten, hvordan er 'velstand' definert her?
Velstand for noen, - for mange, - for alle?
Om en går etter sistnevnte, så har nettopp de religiøse, spesielt de kristne, vært det største hinderet om en ser hvordan sosial forskjell ble naturalisert. Ens posisjon i samfunnet var gudegitt.
Og livsfornektende munker er ikke særlig bra forbilde, for som gruppe er og var de alle sluttprodukter i og med at de ikke var ment å bli fedre (iallefall ikke offisielt), slik at deres ansvar overfor kommende generasjoner var minimalt.
Videre, - hva med innflytelse fra Østen, spesielt Kina?
Vrøvl Velstanden kom med den industrielle revolution
Det er vrøvl at give æren for velstanden til Vesten til en kristen gruppe.
Velstand var der også i Romerriget, i antikkens Grækenland og faraoernes Ægypten.
Den kristne kirke har altid været tilhængere af mådehold, hvilket også findes i mange andre religioner.
Uden den industrielle revolution har Vesten aldrig fået sin enorme velstand. Og nej - det var ikke en munkeorden, som stod bag den industrielle revolution, selv om det er en smuk myte.
Det er forbavsende, at myter kan godtages som sandhed også her på videnskab.dk.