Kønsmønstre styrer drenge og pigers computerspilvaner

Konstante klik på musen og en hånd på keyboardets taster. Blikket hviler på den digitale hovedperson på skærmen, der strategisk udrydder sine fjender.

Når du ser dette scenarie for dig, forestiller du dig så også, at spilleren foran computeren er en dreng?

Selvom computerspil efterhånden er populære hos begge køn i alle aldre, er det stadig drengene, der bruger flest timer foran skærmen. Det peger blandt andet de foreløbige resultater af undersøgelsen ‘Computerspil og hverdag‘ på.

Ifølge de spanske forskere Joel Feliu og Adriana Gil-Juárez, som for nylig talte ved en computerspilskonference på IT Universitetet, er indgroede kønsnormer skyld i pigernes manglende interesse for computerspil. Pigerne har simpelthen ikke lov til den helt formålsløse leg på samme måde, som drengene har.

»Det er vigtigt at vide, at der er nogle begrænsninger, der gør, at piger ikke kan lege på samme frie måde, som drenge kan. Og her spiller mødre og fædre en rolle,« siger Adriana Gil-Juárez, der har en ph.d. i social psykologi og forsker på Universitat Rovira i Virgili i Spanien.

Piger må ikke være uproduktive

De spanske forskere forsker blandt andet i teknologi og kønsforskelle, og deres forskning peger på, at forældrene har en del at skulle have sagt, når interessen for computerspil bliver undfanget hos deres små poder.

For at illustrere deres pointe fortalte forskerne på konferencen om et forskningsprojekt, som er en del af et ph.d.-projekt. Gennem observationer af seks sæt mødre og døtre kom de frem til, at mødrenes manglende interesse for spil smittede af på pigerne. I stedet ville de hellere udføre hyggelige aktiviteter sammen, som normalt anses som mere produktive, end computerspil gør. Det kunne være at shoppe, snakke, bage kage eller læse en bog.

»Fædre og sønner kan bruge hele eftermiddagen på at spille, og det er en fuldstændig uproduktiv aktivitet fra moderens synspunkt. Mødre og piger føler ikke, de har friheden til bare at gøre det. Når de laver hyggelige aktiviteter, skal det på en eller anden måde være produktivt,« siger seniorforsker i social psykologi Joel Feliu fra Universitat Autònoma de Barcelona.

»Vi tror, at mødre og piger har tilegnet sig denne idé om, at de ikke må have uproduktiv sjov, og derfor synes de, at ‘gaming’ er kedeligt. På den måde taber de ikke ansigt. De mener, det er kedeligt, fordi det egentlig ikke er socialt acceptabelt for dem,« siger Joel Feliu.

Fædrenes aktivitet med deres børn er også forskellig, alt efter om de har en pige eller en dreng. Fædrene bliver ved med at lege med drengene længe, mens de kun leger med pigerne, mens de er små, mener forskerne. Derfor har både mor og far et ansvar for, at børnene får samme muligheder for at lege.

Forklaringen er gammeldags

Men er det virkelig kønsbestemte legemønstre, der bestemmer, hvem der kan lide at spille computerspil? Og gælder de forhold, som forskerne har set i Spanien, også i Danmark?

Lektor og kønsforsker Karen Sjørup, som ikke har arbejdet sammen med de spanske forskere, vil ikke lægge sig fast på en forklaring på, at drenge og piger ikke har samme interesse i computerspil. Hun mener dog, at de fleste spil er målrettet drenge, og at det har betydning for, hvor meget man spiller.

»Mange spil appellerer mest til drenge, så ingen tvivl om at piger spiller mindre computer. Det kan godt have en betydning, at mødrene også synes, at computerspil er kedeligt, men samtidig har forskning vist, at piger bliver holdt uden for de her spilfællesskaber. Der er meget drengehørm omkring det, der gør, at piger kan føle, at de bryder ind i et fællesskab, hvis de vil være med,« siger Karen Sjørup, som forsker på Roskilde Universitet.

Karen Sjørup mener, at de spanske forskeres opfattelse af piger som mere produktive er en smule gammeldags, selvom hun tror, at det godt kan have en betydning, at drenge og piger leger forskelligt.

Drenge spiller LoL – piger spiller The Sims

At piger og drenge leger forskelligt er netop vigtigt, hvis man spørger lektor Anne Mette Thorhauge fra Københavns Universitet. Hun er en del af forskningsprojektet ‘Computerspil og hverdagsliv’, som kortlægger danske børn og unges spilvaner.

Anne Mette Thorhauge fortæller, at projektets foreløbige data viser markante kønsmønstre. Dels spiller drenge mere end piger, dels er der forskel på typen af spil, de to køn kaster sig over. Når en pige bruger tid på computerspil, er det ofte spil som The Sims eller Candy Crush Saga, der får hendes opmærksomhed, mens drenge med større sandsynlighed foretrækker World of Warcraft eller Counterstrike.

»Det er tydeligt, at vi har en markant overrepræsentation af drenge i den gruppe, der spiller spil som er konkurrenceorienterede holdspil. Og en overrepræsentation af piger i den gruppe der bruger spillene som individuel adspredelse,« forklarer Anne Mette Thorhauge.

Konkurrencespillene kan sammenlignes med at spille fodbold i gården, mens de spil, som bliver brugt som ‘individuel adspredelse’, snarere er et alternativ til det, man gør alene, for eksempel at se fjernsyn.

Drenge og piger bruger altså spil forskelligt, og det har betydning for, hvad de vælger at spille.

Drenge bruger computerspil socialt

Anne Mette Thorhauge mener ikke, at drengenes interesse for computerspil handler om, hvorvidt drenge må lege mere uproduktivt end piger. I stedet gætter hun på, at grunden til, at pigerne spiller mindre, simpelthen er, at pigerne oftere bruger spil som individuel adspredelse. Drengene er sociale i den type spil, de spiller, og bliver en del af et fællesskab, som gør, at de får lyst til at spille mere.

Men hvorfor bruger drenge og piger computerspil til noget forskelligt?

Ifølge Anne Mette Thorhauge kan en del af grunden være, at kønnenes måde at konkurrere med hinanden på er forskellig.

»Der er ikke nogen tvivl om, at der ligger nogle kønsnormer her. Den åbenlyse konkurrence er tydeligere i drengenes fællesskaber, mens der finder en hel del mere social forhandling sted, når piger konkurrerer. Derfor kan man godt forestille sig, at det gør det vanskeligt at overføre pigernes måde at konkurrere på til de her hardcore konkurrencespil, som for eksempel Counterstrike eller League of Legends,« siger Anne Mette Thorhauge.

De spil, der indebærer direkte konkurrence, passer derfor bedre ind i drengenes leg. Og det er altså også den type spil, der er mest sociale og derfor giver lyst til at spille mere.

Langsigtede studier mangler

Selvom forskningen viser klare kønsmønstre i spilleinteressen, er det altså ikke helt let at sige, hvad forskellene dybest set skyldes. Det kan være, fordi gaming opfylder forskellige behov hos henholdsvis piger og drenge, men der stadig ikke foretaget nok forskning på området, forklarer ph.d. Patrick Bender.

»I forhold til forskning er computerspil et relativt nyt område. Der mangler langsigtede studier på området generelt,« siger Patrick Bender, som leder forskningsprojektet Youth Gaming Project. Det er et projekt under Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der undersøger konsekvenserne af af gaming for ungee.

Han tilføjer, at selvom drengene spiller mest, bekræfter forskningen, at spil bliver mere og mere populære i hele befolkningen.

»Som det ser ud generelt, er computerspil et meget udbredt fænomen. Efterhånden er spil ikke mærkeligt. Hvis du ikke spiller, er det nærmest mere mærkeligt,« siger Patrick Bender.