Annonceinfo
Could not connect to Mailchimp

Jyder slår københavnere i dialekttest

Den hidtil største undersøgelse af, hvor gode vi danskere er til dialekter, er netop afsluttet. Både køn, alder og landsdel gør en forskel, viser resultaterne.

Danskerne vest for Storbælt klarede i gennemsnit bedre i Videnskab.dk's store test af dialekter end østdanskerne.

Tæt ved 30.000 danskere har deltaget i Videnskab.dk’s store dialekt-undersøgelse, og resultatet er klart: Folk bosat vest for Storebælt er bedre til at stedfæste de danske dialekter end østdanskerne.

Sprogforsker Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har konstrueret testen. Og han er ikke overrasket over resultatet:

»Øst- vest- og sønderjyder er bedre til at kende dialekter end københavnerne. Det er ikke så sært, for de bor jo sammen dialekter og hører dem hver dag,« siger han.

Undersøgelsen er den største samlede test, der er lavet af danskernes kendskab til dialekterne.

I testen lyttede deltagerne til syv lydklip med forskellige dialekter og skulle gætte, hvilken by, de mente, dialekten kom fra. Jo tættere, de gættede på den rigtige by, desto flere point fik de.

Fakta

Du kan stadig tage dialekttesten, der er lavet i anledning af Forskningens Døgn 2011, som løber af stablen torsdag, fredag, lørdag denne uge

Her var især fynboer samt vest- og midt- og sønderjyder generelt bedre end resten af befolkningen – også på dialekter fra andre landsdele. (Se de detaljerede resultater i boksen nedenfor).

Mænd bedre end kvinder til dialekt

Testen viser også, at mændene i gennemsnit scorede lidt flere point end kvinderne: 7,12 mod 6,95.

»Mændene er ikke vældig meget bedre. Men da næsten 30.000 har været med, må vi regne med, at mænd i gennemsnit er en smule bedre end kvinder til at kende hinanden på sproget,« siger Michael Ejstrup, som har set samme tendens i svenske undersøgelser, hvor mænd var mere lokalt forankrede og derfor holdt mere fast på dialekterne.

Ældre ikke meget bedre end unge til dialekt

Et andet markant resultat fra undersøgelsen er fordelingen af point på aldersgrupper.

Man antager ofte, at ældre danskere er meget bedre end de unge generationer til at skelne dialekterne. Men det kan ikke eftervises her:

Midaldrende bedst: Diagrammet viser det gennemsnitlige antal point, som de forskellige aldersgrupper har scoret i testen.

Alersgrupperne fra 35 til 64 år scorer bedst i undersøgelsen, og de 25-34-årige scorer bedre end de 75-84-årige og ikke meget dårligere end de 65-74-årige. (Se boks ude til højre).   

»Testen viser en normalfordeling, hvor dem i alderen fra 35 til 64 år er bedst. De kan kende hinanden på sproget. De er sikre, og det er ikke overraskende. De er trygge, på plads og i orden; det er deres sprog, der tæller i vores samfund lige nu. De helt unge og de ældre er mere usikre; måske i forhold til om deres sprog er på vej ud af eller ind varmen,« spekulerer Michael Ejstrup.

Dialekterne lever

Michael Ejstrup har ikke haft mulighed for at grave sig gennem alle tallene endnu, men han kan også se, at testen bekræfter hans egen tese om, at folk i en region er gode til at stedfæste de lokale dialekter helt præcist. I testen var der både et lydklip fra Åbenrå og et lydklip fra Sønderborg. Og her lykkedes det rigtig mange sønderjyder at ’pinpointe’ de rigtige byer.

»Dialektundersøgelsen bekræfter fordommene. Jo længere væk folk bor fra os selv, jo dårligere er vi til at kende deres dialekt. Til gengæld kan vi høre detaljerne og spotte folk ret nøjagtigt, hvis vi bor tæt på dem,« siger sprogforskeren.

Han mener, at undersøgelsen bekræfter hans opfattelse af, at dialekterne lever i bedste velgående. Det på trods af, at de er næsten forsvundet ud af radio og tv.

»Vi taler stadig dansk på mange måder, og vi er vilde med mangfoldigheden. Medierne må stramme ballerne og se at få ryddet pladsen til mere sproglig mangfoldighed,« pointerer Michael Ejstrup.

Hvilke dialekter var med?

Lydklippene i testen var med personer fra disse byer (i denne rækkefølge)

1: Åbenrå        

2: Østerbro   

3: Nyborg        

4: Næstved     

5: Rønne          

6: Skjern          

7: Sønderborg

Klik på byen for at se kort over hvordan danskerne var til at gætte de enkelte dialekter. Her er der også beskrivelser af de særlige kendetegn, som karakteriserer de enkelte dialekter.

Om hvorfor netop disse byer er valgt ud til testen siger Michael Ejstrup:

»Testen er lidt ’udemokratisk’, idet østjyderne, nordjyderne og sydhavsøerne ikke er med. Sådan er det med forskning, man må træffe valg for at få tid og penge til at strække. De seks oprindelige byer er valgt for at få en linje fra vest til øst, fordi vi fra gammel tid ved, at dialektforskellene er størst her.«

Der er så tilføjet en sønderjysk dialekt nr. to for en særlig test af de lokale forskelle.

Disse byer blev gættet af flest danskere:

1: Rønne 

2: Sønderborg 

3: Østerbro 

»Det overrasker ikke. Alle kender københavnsk; det strømmer ud af mediernes højttalere i en lang strøm. Der er god plads til københavnsk i hele Danmark, og vi har alle hørt det - tit. Sønderjysk og bornholmsk kender vi også; begge landsdele har naboerne tæt på, og de holder fast i deres særlige dialekt. Både bornholmerne og sønderjyderne er stolte af deres dialekt, og de bruger den, hvis de får en chance,« siger Michael Ejstrup.

næstved

Jeg er vokset op i sydnæstved.. Problemet i Næstved er, at der er 3 dialekter i byen efter om du er fra syd , centrum eller vest for Susåen. Man siger f. eks mormor uden stød i den sydlige del af byen så Næstved er et dårligt valg til test og der er da også scoret under 1 i point selv om du kommer fra området. I Sønderborgområdet er gennemsnit over 2 når man bor der. Grænsen mellem sjællandsk og sydsjællandsk går midt gennem byen.

Kan man overhovedet gætte efter byer og ikke større områder?

Jeg tog denne her test, og der var to ting, der slog mig.

1) Hvor videnskabeligt er det at matche en dialekt med en bestemt by?
2) Taler personerne overhovedet en dialekt?
3) Hvilken anden hensigt har testeren med denne test?
Er det et redskab til at tale til en slags folketro om at forskelligt farvet dansk kan stedfæstes til et meget lille område?
(jeg kommer fra København, hvor nogle mener, at man kan høre, om folk kommer fra Nørrebro eller Østerbro)

I lydklippene var det næsten kun intonationen og meget få sproglige træk at hæfte sig fast ved.

Den af prøverne, som jeg gættede på en tilfældig by Vestjylland, gjorde jeg på basis af klusilspring (fx "æg" og usikkerhed mht. køn "en komfur")

Den af prøverne, hvor jeg gættede på en tilfældig by i Sønderjylland gjorde jeg på baggrund af intonationen, ordforrådet og [X]-lyd

Den af prøverne, hvor jeg gættede på en tilfældig by på Sjælland, var det udelukkende det sjællandske stød, jeg havde det at basere på.
Er der overhovedet nogen forskel på det sjællandske, der bliver talt i Næstved og i Roskilde?

Den af prøverne, hvor jeg gættede på Lolland, gjorde jeg det udelukkende ud fra et enkelt manglende blødt d og intonationen. Så vidt jeg ved, er manglende blødt d et træk, der er fælles for Fyn og alle Sydøerne (Lolland-Falster, Langeland mm.)

Stemmerne fra Østerbro kunne for mig lige så godt have været fra hele hovedstadsomårdet - inklusiv Amager.

De bornholmske stemmer kunne for mig også lige så godt være fra hele Bornholm.

Jeg skriver denne her lange smøre fordi jeg faktisk tager det danske sprog alvorligt, og godt kunne tænke mig at vide hvilke kriterier forfatterne har lavet denne her dialekttest ud fra?

Om studiet

Hej Lau

Du har i, at studiet ikke er ligeligt fordelt over hele landet. Men vi har renset tallene for denne bias, så jyder og fynboer scorer i gennemsnit bedre også på dialekter uden for deres område.

Tilsvarende scorer sydsjællændere og københavnere dårligere, selvom der også er lydprøver fra deres regioner.

daarligt studie

Dette er halvdaarlig forskning. Det er f.eks. ikke overraskende at Soenderjyderne scorer hoejest, naar to af byerne ligger i Soenderjylland. Og omvendt er det heller ikke overraskende at nordjyderne scorer lavest, naar ingen af byerne ligger i Nordjylland. Ved godt, at der naevnes at testen er lidt udemokratisk, men det aendrer ikke paa, at resultaterne ikke er saerligt oplysende. Ellers en interessant ide til et studie.

Pyt med hvad københavnere

Pyt med hvad københavnere forstår, de er jo en relativt lille og ubetydelig gruppe. De fleste andre danskere forstår hinanden ganske udemærket ;-)

@Thomas Jensen

Altså for at forbedre danskernes engelskkundskaber, når nu københavnere og jyder skal til at tale engelsk med hinanden?

@ Per Rønne

Netop derfor.

Hvorfor dog det?

Michael Ejstrup mener at medierne burde se at få »strammet ballerne« og få ryddet pladsen for at få mere sproglig mangfoldighed.

Hvorfor dog det? Det ville da kun gøre at vi i fjernsynet skal have tekstet mere, og at vi i mødet med jyder skal bede dem om at tale engelsk?

Personligt kan jeg klare jysk accent, men så absolut ikke jysk dialekt. I skolen havde det jeg da også langt lettere med Strindbergs svensk end med Blichers jysk, i Æ Bindstouw, som jeg ikke forstod et ord af.

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg