Danskerne vest for Storbælt klarede i gennemsnit bedre i Videnskab.dk's store test af dialekter end østdanskerne.

Tæt ved 30.000 danskere har deltaget i Videnskab.dk’s store dialekt-undersøgelse, og resultatet er klart: Folk bosat vest for Storebælt er bedre til at stedfæste de danske dialekter end østdanskerne.

Sprogforsker Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har konstrueret testen. Og han er ikke overrasket over resultatet:

»Øst- vest- og sønderjyder er bedre til at kende dialekter end københavnerne. Det er ikke så sært, for de bor jo sammen dialekter og hører dem hver dag,« siger han.

Undersøgelsen er den største samlede test, der er lavet af danskernes kendskab til dialekterne.

I testen lyttede deltagerne til syv lydklip med forskellige dialekter og skulle gætte, hvilken by, de mente, dialekten kom fra. Jo tættere, de gættede på den rigtige by, desto flere point fik de.

Her var især fynboer samt vest- og midt- og sønderjyder generelt bedre end resten af befolkningen – også på dialekter fra andre landsdele. (Se de detaljerede resultater i boksen nedenfor).

Mænd bedre end kvinder til dialekt

Testen viser også, at mændene i gennemsnit scorede lidt flere point end kvinderne: 7,12 mod 6,95.

»Mændene er ikke vældig meget bedre. Men da næsten 30.000 har været med, må vi regne med, at mænd i gennemsnit er en smule bedre end kvinder til at kende hinanden på sproget,« siger Michael Ejstrup, som har set samme tendens i svenske undersøgelser, hvor mænd var mere lokalt forankrede og derfor holdt mere fast på dialekterne.

Ældre ikke meget bedre end unge til dialekt

Et andet markant resultat fra undersøgelsen er fordelingen af point på aldersgrupper.

Man antager ofte, at ældre danskere er meget bedre end de unge generationer til at skelne dialekterne. Men det kan ikke eftervises her:

Midaldrende bedst: Diagrammet viser det gennemsnitlige antal point, som de forskellige aldersgrupper har scoret i testen.

Alersgrupperne fra 35 til 64 år scorer bedst i undersøgelsen, og de 25-34-årige scorer bedre end de 75-84-årige og ikke meget dårligere end de 65-74-årige. (Se boks ude til højre).   

»Testen viser en normalfordeling, hvor dem i alderen fra 35 til 64 år er bedst. De kan kende hinanden på sproget. De er sikre, og det er ikke overraskende. De er trygge, på plads og i orden; det er deres sprog, der tæller i vores samfund lige nu. De helt unge og de ældre er mere usikre; måske i forhold til om deres sprog er på vej ud af eller ind varmen,« spekulerer Michael Ejstrup.

Dialekterne lever

Michael Ejstrup har ikke haft mulighed for at grave sig gennem alle tallene endnu, men han kan også se, at testen bekræfter hans egen tese om, at folk i en region er gode til at stedfæste de lokale dialekter helt præcist. I testen var der både et lydklip fra Åbenrå og et lydklip fra Sønderborg. Og her lykkedes det rigtig mange sønderjyder at ’pinpointe’ de rigtige byer.

»Dialektundersøgelsen bekræfter fordommene. Jo længere væk folk bor fra os selv, jo dårligere er vi til at kende deres dialekt. Til gengæld kan vi høre detaljerne og spotte folk ret nøjagtigt, hvis vi bor tæt på dem,« siger sprogforskeren.

Han mener, at undersøgelsen bekræfter hans opfattelse af, at dialekterne lever i bedste velgående. Det på trods af, at de er næsten forsvundet ud af radio og tv.

»Vi taler stadig dansk på mange måder, og vi er vilde med mangfoldigheden. Medierne må stramme ballerne og se at få ryddet pladsen til mere sproglig mangfoldighed,« pointerer Michael Ejstrup.