Inklusion gavner alligevel ikke alle børn

Mange forældre og lærere har frygtet, at øget inklusion i folkeskolen ville være til skade for de øvrige elever i den almene folkeskole.

Derfor var det lidt overraskende, da Undervisningsministeriet kunne henvise Videnskab.dk til en pressemeddelelse, som ministeriet udsendte i efteråret 2012 – nogle måneder efter vedtagelsen af lov om øget inklusion i folkeskolen.

Her skrev man under overskriften »Inklusion styrker alle børns læring og udvikling«, at:

»Både elever med særlige behov og de øvrige elever i klassen kan få højere karakterer og en bedre udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i den almindelige undervisning.«

I pressemeddelelsen lyder det videre:

»Når børn med særlige behov er i en almindelig skoleklasse, gavner det også de øvrige elever. Det viser en gennemgang af 43 internationale forskningsundersøgelser, som en forskergruppe på

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har gennemgået. Her har de set på betydningen af inklusion af i elever med særlige behov i den almindelige undervisning.«

Når man kigger nærmere på de 43 studier, lader ingen af dem imidlertid til at dokumentere, at »inklusion styrker alle børns læring«, som det formuleres i pressemeddelelsen.

Har slet ikke undersøgt effekten af inklusion

Det har imidlertid heller ikke været intentionen med forskningsgennemgangen.

»Vi har kigget på, hvilke indsatser der skal til for at støtte børn med særlige behov, som inkluderes i den almindelige undervisning, samt hvordan disse indsatser virker i forhold til både de inkluderede elever og de øvrige elever i klassen,« siger lektor Camilla Brørup Dyssegaard fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag kortlægningen.

Det er altså effekten af forskellige undervisningsmetoder og tiltag, der skal hjælpe de inkluderede børn, der undersøges i studierne, ikke effekten af selve inklusionen af elever med særlige behov.

»Og der er ganske rigtigt nogle studier, der viser, at nogle indsatser kan være til gavn for børn med særlige behov og for de andre elever i deres klasser. Men at inklusion direkte styrker alle børns læring, kan vi ikke konkludere på baggrund af kortlægningen,« siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Enkelt studie finder, at inklusion ikke skader

Der er imidlertid et enkelt studie i forskernes kortlægning af de i alt 43 studier, som beskæftiger sig med effekten af inklusion, og her kan det umiddelbart se ud, som om der er positive nyheder til tilhængere af inklusion.

Den hollandske forsker Nienke Ruijs og hendes kolleger finder nemlig i et studie fra 2010, at inklusion i det hollandske skolesystem hverken har påvirket de andre elever negativt eller positivt.

»Vores studie fra 2010 viser, at elever i klasser med inklusion ikke klarer sig anderledes end elever i klasser uden inklusion. Men det gavner altså heller ikke deres indlæring,« fortæller Nienke Ruijs, der er post.doc. på University of Amsterdam.

Der er dog en række forbehold, der gør, at man skal være varsom med at overføre det til en dansk kontekst.

»Problemet med 2010-studiet er, at vi blot sammenligner elever i inklusionsklasser med elever i klasser uden inklusion, men vi tager ikke højde for, at nogle skoler er mere villige til at tage elever med særlige vanskelligheder end andre, og derfor kan vi ikke udelukke, at de skoler, der tager flest inklusionselever, også er bedre rustet til det,« siger Nienke Ruijs.

De hollandske forskere kan altså ikke sige, hvad der ville være sket, hvis der havde været inklusionselever i de klasser, der ikke har taget inklusionselever. Så når inklusion ikke lader til at skade indlæringen hos de andre elever i det hollandske studie, kan det altså skyldes andre faktorer.

Inklusion kan være neutral, hvis man sætter mange penge af til støtte

Da pressemeddelelsen blev udsendt i 2012, kunne man altså ikke engang med sikkerhed konkludere, at inklusion kan have en neutral effekt på de øvrige elever i klassen.

Nienke Ruijs arbejder imidlertid netop nu på et nyt studie, som bekræfter, at de hollandske elever ikke har klaret sig dårligere, selvom der er kommet elever med særlige vanskeligheder i deres klasse. Her forsøger hun at løse nogle af de metodiske problemer i 2010-studiet.

»Jeg udnytter for eksempel, at elever, der går i samme klasse, i nogle timer følger forskellige kurser, så de i nogle fag vil være sammen med inklusionselever, mens de ikke er det i andre fag. Og jeg har også undersøgt betydningen af, at nogle årgange på samme skole har flere inklusionselever end andre. Konklusionen er stadig den samme: Jeg kan ikke se nogen forskel mellem elever i inklusionsklasser og elever i klasser uden.«

Men det betyder ifølge Nienke Ruijs ikke nødvendigvis, at det vil være tilfældet i alle skolesystemer:

»Det, man ser i forskningslitteraturen, er, at der generelt er en negativ effekt på de andre elever i en klasse, når man inkluderer elever med særlige vanskelligheder. Særligt hvis det er adfærdsproblemer. Når jeg ikke kan se den effekt i mine studier, skyldes det formodentlig, at de børn, der inkluderes i Holland, får ret store midler med sig,« siger Nienke Ruijs.

Hun taler om, at eleverne får en »rygsæk« med penge på ryggen, når de inkluderes i det almindelige skolesystem, så der er næsten dobbelt så mange penge til den inkluderede elev som til en almindelig elev.

Ekstra midler bruges ikke automatisk i den inkluderede elevs klasse

I den danske inklusionslovgivning skal midlerne ifølge Camilla Brørup Dyssegaard fra DPU også følge de inkluderede elever:

»Vi er netop blevet færdige med et dokumentationsprojekt om kommunernes omstilling til inklusion, hvor vi har fulgt 12 kommuner i tre år for blandt andet at kigge på, hvad der sker med disse midler fra de inkluderede elever. Og selvom jeg ikke kan sige noget konkret om resultaterne endnu, kan vi se, at også de danske skoler har økonomiske incitamenter til at inkludere børn,« siger Camilla Brørup Dyssegaard.

»Vi kan imidlertid ikke se præcis, hvordan pengene bruges, og i modsætning til i Holland er der ikke specifikke regler for, hvilke midler eleverne får, når de inkluderes i den almindelige folkeskole.

Og vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne fører pengene tilbage til skolerne.«

Det betyder ifølge Camilla Brørup Dyssegaard også, at hvis man vil overføre resultaterne fra for eksempel det hollandske studie til en dansk kontekst, skal betingelserne også være de samme:

»Vi kan selvfølgelig sagtens lære af et studie som det hollandske, men hvis man ændrer forudsætningerne og lægger et æble i stedet for en bunke penge i børnenes rygsæk, når de inkluderes, kan man selvfølgelig heller ikke forvente at få den samme effekt.«

SF: Inklusion har økonomiske og personlige omkostninger

Spørgsmålet er altså, om loven om øget inklusion i folkeskolen bev vedtaget på et tilstrækkeligt grundlag af viden, og om det var hensigtsmæssigt, at det ikke blev sikret, at den øgede inklusion ligesom i Holland fulgtes af øremærkede midler brugt i den inkluderede elevs klasse?

Det ville Videnskab.dk gerne have spurgt Christine Antorini (S) om. Hun var undervisningsminister, da loven om øget inklusion blev vedtaget i april 2012, og da ministeriet efterfølgende udsendte pressemeddelelsen.

Hun ønsker imidlertid ikke at kommentere spørgsmålene, da hun ikke længere har med området at gøre.

Jacob Mark, der er undervisningsordfører for SF, et af partierne bag forliget, vil imidlertid gerne svare på, om det ændrer deres holdning til den øgede inklusion:

»Alle, der har stået i et klasselokale, ved, at det kan have omkostninger for de elever, der sidder i klassen, når der kommer en elev med særlige behov ind. Men jeg tror jo på, at det gavner samfundet på længere sigt, hvis man får alle med, også selvom det ikke gør de stærkeste fagligt bedre. Men jeg tror, at det både har nogle økonomiske og menneskelige omkostninger, fordi det kræver, at der sidder en klasse, som er klar til at bære over med at inkludere den her elev.«

K: Inkluderede elever kan blive en del af fællesskabet

Anders Johansson, der er fungerende undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti, et af de andre forligspartier, mener også, at inklusionen kan have andre gavnlige effekter for de øvrige elever, selvom det ikke nødvendigvis gavner dem fagligt.

»Jeg tror stadig på, at inklusion kan gavne, men det kræver jo, at ressourcerne følger med. Det er jo også det, den hollandske undersøgelse, du henviser til, viser: Såfremt du sikrer, at økonomi og ressourcer følger med, kan man godt få noget positivt ud af det for begge parter,« siger Anders Johansson.

Men den hollandske undersøgelse viser jo bare, at inklusion ikke skader de andre børn, når man har øremærkede midler med. Ikke at den gavner dem?

»Jeg tror stadigvæk på, at selvom det faglige niveau ikke højnes, vil man med inklusion for de samme penge få en bedre integration mellem dem, der tidligere gik i specialklasse, og de øvrige elever.

Det, synes jeg stadigvæk, er positivt, fordi dem, der har siddet i nogle små specialklasser, får en større mulighed for at få et bredere socialt netværk,« siger Anders Johansson.

Inklusion må ikke bruges til at spare penge

Spørgsmålet om, hvorvidt inklusionen bruges som en anledning til at spare penge, er netop centralt for både Jacob Mark og Anders Johansson.

»Hvis inklusion skal virke, skal det ikke bruges som en måde at spare penge på. Det er helt klart vores holdning, og intentionen bag reformen var, at pengene skulle følge med, når man inkluderede børn,« siger Anders Johansson.

»Hvis de ikke gør det, er jeg enig i, at man risikerer, at det går ud over undervisningen, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, hvis det er tilfældet,« siger Anders Johansson.

Skulle man i højere grad have sikret det, da man udformede loven?

»Som udgangspunkt har vi stor tillid til, at kommunalbestyrelserne, skolebestyrelserne og skoleledelserne selvfølgelig arbejder ud fra de intentioner, der er i lovgivningen om, at inklusion ikke skal bruges som en måde at spare penge på,« siger Anders Johansson, der dog ikke mener, at pengene skal øremærkes specifikt til den inkluderede elev:

»Det er klart, at hvis det er noget, man har udnyttet til at spare på specialundervisningsområdet, er vi nødt til at overveje, om lovgivningen er god nok. Men som udgangspunkt har vi stor tillid til, at kommunalbestyrelserne, skolebestyrelserne og skoleledelserne selvfølgelig arbejder ud fra de intentioner, der er i lovgivningen.«

Rettet 18/1 2016 kl.13:38: I en tidligere version skrev vi, at at loven om øget inklusion i folkeskolen var en del af folkeskollereformen. Det var en fejl og er blevet ændret. Loven om øget inklusion i folkeskolen blev vedtaget i april 2012, mens folkeskolereformen blev vedtaget i juni 2013.