Gruppecoaching af udsatte drenge på Nørrebro – en redningsplanke til en ‘fortabt’ gruppe?

Mange danske folkeskoler med elever fra socialt udsatte boligområder har store udfordringer med unge drenge (12-16 år) og deres evne til blandt andet at tage ansvar for deres egen livssituation som for eksempel at indgå aktivt i skolen (se SBIs Rapport).

Skoledagens nuværende form kan for flere af disse unge drenge have en uheldig og utilsigtet tendens nemlig oplevelsen af eksklusion, da drengene ofte ryger i en ballademagerkategori.

Dette kan der være flere årsager til såsom en reaktion mod samfundet som helhed (symboliseret ved skolen) eller status i vennehierarkiet og ubevidst forskelsbehandling grundet etnicitet (Dobbelt udsathed – DPU).

Udfordringen med disse unge drenge, som ikke griber muligheden for at forbedre deres egen livssituation, bliver et stort dilemma set i den senmoderne kontekst, hvor udvikling blandt unge i vid udstrækning handler om at ‘skabe sig selv’ og motivere sig selv til konstant udvikling i et hastigt foranderligt samfund.

Drengene bliver simpelthen sat uden for døren (og dermed samfundet) med store konsekvenser menneskeligt og for samfundet.

Hvad kan gruppecoaching, og hvorfor overhovedet tilbyde det til udsatte unge?

Normalt fokuserer man i de fleste coachingstrategier på den enkelte klient og dennes udvikling. Det er den typiske måde at gribe tingene an på, når man har med voksne og unge klienter at gøre.

Det er dog almindeligt kendt, at man særligt i de unge leveår (12+) i høj grad lægger værdi på det, som sker iblandt venner/fællesskaber, og det er i særdeleshed her, man udvikler sin identitet, også når man kommer fra et udsat miljø.

Med denne erfaring in mente kunne en god tilgang ift. coaching blandt unge være en gruppetilgang, og forskning tyder da også på, at denne interventions-metodologi har positiv indvirkning på unge mennesker (Narrativ Gruppecoaching).

Målet med og valget af gruppecoaching til udsatte drenge på Nørrebro er for os at inddrage drengene i gruppedialoger, hvor det enkelte individ er i fokus og qua fællesskabet blive udfordret til at overveje egen handling og fremtidsperspektiver.

Hvordan bedriver vi gruppecoaching blandt drengene på Nørrebro?

Vi arbejder konkret med gruppecoaching i skolen for at udvide drengenes horisont og give mulighed for, at de kan opnå indsigt i deres eget liv igennem samtaler med deres kammerater og coaches.

Vi forsøger at skabe rum og samtalepartnere for drengene på skolen, som kan være nye betydningsfulde arenaer for udvikling af alternative historier og opfattelser, både i forhold til dem selv, men også deres relation til skolen.

Med gruppecoaching i skolen kan man få italesat nogle af de problemstillinger, som drengene møder i skolen og samfundet.

Coachingen kan blive et rum for læring og inklusion, hvor udsatte drenge kan få en voksenstemme i deres liv, som i fællesskab med lærerne kan være med til at påvirke drengene i en positiv retning.

Gruppecoaching i skolen er en samtaleform, hvor vi i grupper af op til 5-6 drenge og 2 frivillige coaches arbejder med at samskabe en virkelighed, hvor drengene oplever sig selv med større selvværd, og hvor vi forsøger at frembringe en afklaring, ift. hvor de befinder sig i livet, og hvor de ønsker at bevæge sig hen.

Narrativ-samskabende gruppecoaching er baseret på teoretiske søjler

Den coachingform, som vi anvender, kaldes narrativ-samskabende gruppecoaching og er baseret på de teoretiske søjler, der er beskrevet nedenfor; de udgør det integrerede grundlag for vores arbejde med drengene, hvor vi samtidig forsøger at arbejde med at inddrage erfarings- og oplevelsesorienterede elementer (som for eksempel fysisk aktivitet i coachingen):

• Social konstruktionisme:
  Gruppecoachingen skal ikke fokusere på den enkelte med specifikke træk. Enkeltpersonernes sociale virkelighed forstås som blivende formet af forholdet mellem forskellige individer og gennem den specifikke kontekst (Gergen, 2009). Det er derfor afgørende for det udviklingsmæssige resultat, hvordan deltagerne taler om de udfordringer, de møder i deres sport og hverdagsliv. Virkeligheden er konstrueret gennem sproget, og konstruktionen af denne virkelighed kan danne en parathed til forandring og forberedelse til handling.
  
• Anerkendende dialoger og løsningsorienteret intervention:
  En måde at gøre det teoretiske begreb social konstruktionisme mere konkret på, er ved at bygge en anerkendende eller løsningsorienteret form for dialog, hvor coachen sætter fokus på forskellige aspekter af succes, styrker og mulige løsninger, som den coachede har, har haft eller vil finde i bestemte situationer og begivenheder (Orem, Binkert & Clancy, 2007).
  
• Positiv psykologi:
  Gruppecoachingen skal fremhæve positiv menneskelig adfærd, der fører til trivsel blandt individer og i samfund (Seligman & Csikszentmihalyi, 2000). Gruppecoaching kan hjælpe den coachede til at fokusere på specifikke styrker og dyder, og arbejde mod psykisk velbefindende og øjeblikke af lykke (Biswas-Diener, 2010).
  
• Narrativ psykologi:
  Fra et epistemologisk perspektiv kan narrativ psykologi ses som en udvidelse og tilpasning af visse socialkonstruktionistiske positioner, ved at genindføre de erfaringsmæssige og kropsligt forankrede dimensioner (Stelter 2008). Det narrative arbejde i coachingprocessen kan betragtes som the ‘doing’ of identity (Kraus, 2006). Ved at skabe alternative, mere opløftende historier om begivenheder og situationer, skabes nye forbindelser mellem den coachedes selvforståelse, værdier, intentioner og mål på den ene side og den coachedes parathed og mulighed for at handle på den anden (White, 2007).
  
• Community psykologi:
  Her fokuseres på forholdet mellem individer, deres lokalsamfund og samfundet i bredere forstand. Ud fra dette perspektiv er det hensigten at søge efter psykologiske fordele, som samfundet og et intensiveret samarbejde med andre kan have på det enkelte individ (Berliner, Refby & Hakesberg, 2005).

Hvordan kan gruppecoaching udvikle udsatte drenge og gøre dem til aktive medborgere?

Lige præcist det forsøger vi med ph.d.-projektet ‘Unge, holdspil og medborgerskab‘ at undersøge nærmere på en lokal skole.

På Rådmandsgade Skole tager projektet sit afsæt i området Ydre Nørrebro, en bydel med en stor befolkningsandel af anden etnisk herkomst end dansk, hvor vi med et aktionsforskningsprojekt involverer 6.-9. klasse i det gruppecoaching med 14 dagens mellemrum (projektet indeholder også andre perspektiver end coaching).

Rent metodisk går vi til opgaven med spørgeskemaer, kvalitative interviews, fokusgruppe interviews og narrative livsfortællinger, for at undersøge hvilken effekt vores projekt har på drengene og deres evne til at navigerer i det omkringliggende samfund.

Projektets formål er at udfordre de unge til at arbejde med temaet ‘livsduelighed’, livskompetencer og aktivt medborgerskab , så de aktivt oplever at kunne tage ansvar for sig selv og andre i de arenaer, hvor de agerer i hverdagen.

Dette gøres ved at skabe et fællesskab for drengene omkring et ‘fælles tredje’ (her gruppecoachingen).

Gruppecoachingen et rum for udvikling og mødet med et ‘fremmed’ og foranderlige samfund?

Vores projekt er endnu i den spæde start, men kort opridset har dokumenteret følgende interessante oplevelser med gruppecoachingen, baseret på kvalitative interviews fra første år.

1. Man bliver mere seriøs

Drengene udtrykker en oplevelse af at coachingen er et sted, hvor man er seriøs og man skal bidrage aktivt. Der er en generel forståelse af, at rummet/stemning kræver en anden holdning, end den de måske ellers har i skolesammenhæng:

»Man tager det meget mere seriøst.«

»Coaching er ikke sådan en hyggetime. Der sådan… Hvordan skal jeg beskrive det. Det er lidt mere seriøst-agtigt!«

»Du skal ikke stå og fjolle der. Du skal lytte og så skal du svare.«

Dette er et spændende perspektiv, da coaching i dette perspektiv måske kan være med til at åbne op for, at drengene føler sig inkluderet i skolen og ikke ’automatisk’ indtager en ballademager-rolle.

2. Sammenholdet bliver styrket

Gruppecoachingens struktur og trygheden i rummet er med til at åbne op for et rum, hvor drengene kan tale om helt andre ting, som de måske ikke normalt ‘tør’ eller finder lejlighed til. Det lærer hinanden at kende på et andet plan, hvilket i sidste ende er med til at styrke sammenholdet og skabe udvikling for den enkelte og gruppen:

»Altså man fandt ud af, hvad de andre tænkte.«

»Altså coaching kan godt give sammenhold.«

»Vi er ikke så mange, så man ikke bare taler indover hinanden.«

Dette er også et spændende perspektiv, da det kan give anledning til at træde ud af de roller man normalt indtager og herigennem se nye perspektiver på sig selv. Drengene lærer af hinandens historier og herigennem skabes der forståelse og nye handleperspektiver.

3. Rum for undren og refleksion

Gruppecoachingen giver plads til undren og refleksion, noget som drengene ellers ikke er vant til i deres hverdag. Det gør, at drengene møder samfundet uden skuffelser, de bliver udfordret til at indgå i fællesskabet, samt de får et andet syn på samfundet og eget liv:

»Altså jeg har aldrig prøvet sådan noget før. Så det er nyt for mig.«

»Jeg bliver ikke spurgt om sådan nogle ting normalt.«

»Vi får snakket om sådan nogle emner, som vi normalt aldrig gør.«

Netop det, at gruppecoachingen bliver en arena for undren og refleksion, er særdeles betydningsfuldt for en gruppe af drenge, som ikke af andre veje får lejlighed til dette.

Det er vores oplevelse, at gruppecoachingen kan give en ‘livline’ til det omkringliggende samfund ved at gøre det mere overskueligt og ved at have trygge rammer for udvikling med dine kammerater.

Et stærkt fællesskab, brug af lokalmiljøet og styrkelse af livskompetencer

Disse spirende resultater er særdeles motiverende og der er behov for yderligere data, før vi kan sige mere om effekten af projektet og drengenes oplevelser.

Baseret på de indledende fund tyder det på, at vores projekt er med til at skabe et stærkt fællesskab for drenge, og et miljø hvor de kan udvikle sig.

Herudover ser vi det som essentielt, at vi med projektet har 26 frivillige coaches involveret i lokalmiljøet, og dermed møder drengene samfundet på en helt anden måde, end de ellers oplever.

De kan spørge nysgerrigt ind til voksne rollepersoner fra det samfund de lever i, og de kan måske endda spejle sig i deres coach.

Vores håb er, at vi med vores samlede projekt, kan være med til at styrke drengenes livskompetencer, og undgå at de bliver sat udenfor døren!

Jeg vil afslutte med at stille dig som læser et spørgsmål til debat:

• Hvad tænker du om at tilbyde gruppecoaching til unge udsatte drenge, er det en god idé?

Hvis du vil vide mere afholder vi et gratis foredrag onsdag 19. november om emnet.

Projektet har også en jævnligt opdateret Facebookgruppe, hvis du ønsker at følge med.