Et 25 år gammelt studie foreslår, at mennesker i de vestlige lande foretrækker at være uafhængige, mens individet først og fremmest er en del af samfundet i andre kulturer.
Teorien er blevet kritiseret for at præsentere en alt for enkel inddeling af verden. Og studier, der har testet denne teori, beskæftiger sig med alt for få lande til at kunne drage konklusioner om hele verden.
Det er vanskeligt at identificere kulturelle forskelle på verdensplan, men nu har en stor forskergruppe alligevel forsøgt.
73 forskere fra 35 lande fandt sammen for at finde ud af, hvordan beboerne i forskellige dele af verden tænker om deres egen plads i samfundet og deres forhold til menneskene omkring dem.
LÆS OGSÅ: Kultur har afgørende virkninger på hjernen
Behov for et mere nuanceret billede
Først lavede forskerne en model, der anskueliggjorde syv forskellige måder, man kan være individuelt orienteret, eller hvorpå man kan tilpasse sig andre.
Den undersøgelse, de eftefølgende sendte ud i hele 33 lande, afslørede, at de kulturelle forskelle går på kryds og tværs af den gamle dikotomi.
Det viser sig, at verden er mere kompleks end ‘Vesten mod resten’.
»Det er på tide, at vi forsøger at skabe et mere nuanceret billede,« udtaler Jan Ketil Arnulf, der er professor i organisationspsykologi ved Handelshøyskolen BI i Norge.
Forenklet verdensbillede
Arnulf fortæller, at mange forskere inden for hans felt henviser til de oprindelige modeller, selv om de fleste er enige om, at modellerne er en meget forsimplet fremstilling af verden.
Selv har han studeret erhvervslivet i Kina og har oplevet, at kineserne ikke er nær så bundet af kollektivismen, som mange tror.
»De er meget konkurrenceorienterede, mens Norge har en frivillighedskultur,« forklarer Jan Ketil Arnulf.
LÆS OGSÅ: Frivilligt arbejde hænger sammen med lykke
Selv om de kinesiske medarbejdere sjældent udfordrer deres arbejdsleder, kan de undergrave hans tillid indefra.
»De modsiger meget sjældent lederen, men manøvrerer rundt på alle mulige tænkelige måder,« fortæller professoren.
Også forskere ved Universitetet i Oslo har udfordret opfattelsen af Kina som et mere kollektivt samfund end det norske.
10.000 besvarelser
Den internationale forskergruppe sendte spørgeundersøgelsen til 10.000 deltagere fra mere end 50 kulturelle grupper i fem verdensdele: Europa, Nordamerika, Latin-Amerika, Subsaharisk Afrika, Mellemøsten og Asien.
Forskerne bad blandt andet bekendte om at finde undersøgelsesdeltagere, så de personer, der svarede, var ikke nødvendigvis repræsentative for deres land.
Norge er sammen med andre vesteuropæiske lande og USA blandt landene i den ‘vestlige’ gruppe.
Jan Ketil Arnulf synes, at studiet er veludført, og at det er godt, at forskerne har spurgt så mange mennesker.
LÆS OGSÅ: Unge med indvandrerbaggrund er splittede mellem to liv
Tvivlsomt, om resultatet er dækkende
Samtidig tvivler Arnulf dog på, at denne og lignende undersøgelser virkelig kan afdække kulturforskelle.
»Der er ofte meget stor forskel på, hvordan vi karakteriserer os selv, og hvordan vi optræder i mødet med andre mennesker,« udtaler han og fortsætter:
»Jeg synes egentlig ikke, at metoden gør os så meget klogere. Den kan ikke sige noget om de praktiske problemer, der opstår igennem mødet med andre.«
»Jeg er et unikt individ«
Undersøgelsesdeltagerne skulle tage stilling til udsagn som »Jeg er et unikt individ« og »Min lykke er meget afhængig af lykken af dem omkring mig.«
De skulle svare på, i hvor høj grad de genkendte sig selv i beskrivelserne.
Forskerne kom frem til, at den gamle teori på visse områder stemmer. Mennesker i de vestlige lande føler sig i højere grad unikke og er mere optagede af at udtrykke sig selv.
Men de kan føle sig lige så forpligtede over for andre mennesker, som folk i andre dele af verden.
LÆS OGSÅ: Lige forelskede i øst og vest
Islændingene passer ikke ind
Variationerne mellem de forskellige regioner er mindst lige så stor, som forskellene mellem Vesten og resten af verden.
Samtidigt viser der sig at være store forskelle inden for de enkelte regioner, og det vanskeliggør opdelingen af regionerne efter kultur.
Spanierne, italienerne og islændingene passer for eksempel ikke ind i kategorien for de vestlige lande, fordi de lægger mindre vægt på at være selvkørende.
Kategorien ‘vestlige lande’ har også været udsat for en del kritik, blandt andet fra Statistisk sentralbyrå (Norges udgave af Danmarks Statistik, red.)
Selvstændig og tilknyttet
Forskerne vil gerne videreudvikle teorien om kulturforskellene og mener, at den er blevet misforstået som en forenklet todeling af verden.
Mennesker i forskellige kulturer definerer forskellige måder at være selvstændige og tilknyttet fællesskabet på. Det kan blandt andet hænge sammen med landets økonomiske udvikling og den fremherskende religion.
Derudover er der ingen modsætning i at være individualistisk på nogle områder og samtidigt samfundsorienteret på andre områder.
LÆS OGSÅ: Unge vil forsvare gruppen med deres liv
Forskelle områderne imellem
Latinamerikanerne fremstår som de allermest uafhængige i undersøgelsen. De sætter egne interesser først og mener, at det er vigtigt at udtrykke sig.
I Mellemøsten er de optagede af både at være selvstændige og knyttet til andre.
Mennesker i Syd- og Østasien føler sig en smule mere afhængige af og forpligtigede over for andre.
Afrikanerne mener, at det er vigtigt at tænke på deres eget bedste. I afrikanske lande syd for Sahara er mange mennesker fattige, og forskerne mener dermed, at de har afkræftet den romantiserede myte om fattigdom som noget, der gør os solidariske.
Hvis hverdagen er hård, gælder det om at passe på sig selv. Men samtidigt er man afhængig af andre for at overleve; noget som afrikanerne, der deltog i spørgeundersøgelsen, lagde stor vægt på.
LÆS OGSÅ: Fattigdom i barndommen påvirker hjernen som voksen
Kan resultaterne bruges?
Forskerne advarer mod at benytte deres model til at inddele verden i nye kategorier. Virkeligheden er nemlig alt for varieret.
Den internationale forskergruppe mener derimod, at studiet kan hjælpe praktikere med at forholde sig til medlemmer af forskellige kulturer.
Men det tvivler professor Jan Ketil Arnulf på, at det kan.
»Hvis man sender en person til at lede en virksomhed i et af landene, kan de næppe bruge denne kundskab til at få en idé om, hvordan det kommer til at gå. For hvad betyder forskellene, som forskerne har fundet, egentlig?«
LÆS OGSÅ: Kærlighed er forskellig i øst og vest
Forskellige opfattelser kan fordreje billedet
»Undersøgelsesdeltagerne kan desuden have meget forskellig forståelse af, hvad der er individualiseret, og hvad som er samarbejde. Det betyder, at det er meget vanskeligt at måle kulturelle forskelle i sådanne spørgeundersøgelser,« mener Jan Ketil Arnulf, som tilføjer:
»For eksempel kan selvstændiggørelse være en udfordring. Kinesiske medarbejdere er vant til at holde mund, lige indtil de bliver spurgt. De kan alligevel føle sig myndiggjorte, fordi de finder løsningen på en vanskelig situation, på trods af at de følger chefens ordrer. En nordmand ville nok føle sig lidt umyndiggjort, hvis han ikke fik lov til at tage en selvstændig beslutning.«
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
