Annonceinfo

Engelsk har næppe flere ord end dansk

Nyt speciale punkterer myten om, at engelsk har et mere omfattende ordforråd end dansk.

Det er en udbredt myte, at der findes flere ord på engelsk end på dansk. De engelske ordbøger indeholder rigtignok også mange flere ord end deres danske pendant. Derfra kan man dog ikke udlede, at engelsk har flere ord. Faktisk viser nyt speciale, at der findes lige så mange ord på de to sprog. (Foto: Colourbox)

Hvis du nogensinde er blevet undervist i engelsk, er du er formentlig stødt ind i udtalelser a la: »engelsk er et meget større sprog end dansk« eller »engelsk har mange flere ord end dansk«. I hvert fald er mantraet om, at der findes flere ord på engelsk, meget udbredt blandt danskere.

»Jeg er ofte stødt ind i påstanden, at engelsk har flere ord end dansk. Det fik mig til at tænke på, om det egentlig nogensinde var undersøgt.«

»Da jeg ikke kunne finde et svar, kastede jeg mig selv ud i at undersøge mantraet,« fortæller Mathias Hedetoft, der netop har skrevet speciale i engelsk på Københavns Universitet.

Den nyslåede cand.mag. konkluderer i sit speciale, at antallet af ord på dansk og engelsk ligger så tæt, at man ikke kan udnævne en vinder med hensyn til det største ordforråd.

Engelsk ligner en vinder på papiret

Der er på papiret mange gode grunde til at give engelsk fordelen over dansk i forhold til det største ordforråd. Engelsk er det mest udbredte sprog i verden, og 750 mio. mennesker har sproget som modersmål. Dansk bruges derimod kun af 6 mio. mennesker, der alle er samlet i et lille smørhul.

Desuden har engelsk været udsat for meget stærk påvirkning fra både fransk og latin. For eksempel kan det danske ord 'spørge' oversættes til ask (fra oldengelsk), eller question (fra fransk) samt interrogate (fra latin).

Det virker nærliggende at tro, at udbredelsen og den store indflydelse fra to sprog giver engelsk et større ordforråd. Kigger du på antallet af ord, du kan slå op i de største ordbøger på dansk og engelsk, ser engelsk også ud til at løbe af med en klar sejr.

Mere støvet ordbog

Man kan imidlertid ikke afgøre, hvilket sprog har det største ordforråd ved udelukkende at kigge på tykkelsen af ordbøger. Den største engelske ordbog 'Oxford English Dictionary' indeholder nemlig ikke kun støv på siderne – siderne indeholder også støvede ord.

»Oxford English Dictionary dokumenterer ikke det sprog, der rent faktisk bruges. Opslagsværket er baseret på engelske ord, der er indsamlet og brugt gennem de sidste 1000 år. Det er måske kun halvdelen af ordene, der stadig bruges.«

»Det største danske opslagsværk 'Ordbog over det danske sprog' indeholder ord fra perioden 1700 til 1950, mens 'Den danske Ordbog' udelukkende rummer ord, der bruges i dag. Det giver selvfølgelig en forskel, og det betyder, at man ikke kan lave en direkte sammenligning,« siger Mathias Hedetoft.

Svensk ordbog bliver tykkere end engelsk

Fakta

Oxford English Dictionary indeholder ifølge eget udsagn over 600.000 ord. Den største og ældste danske ordbog ’Ordbog over det danske sprog’ kan byde på omkring 220.000 ord, mens ’Den Danske Ordbog’ kun har i omkanten af 100.000 ord.

Hvis man alligevel insisterer på at stille tykkelsen af ordbøger over for hinanden, må vi skue mod vores svenske naboer for en brugbar sammenligning.

I Sverige har man siden 1898 udgivet ’Svenska Akademiens ordbok’, der i sit 34. bind er nået et godt stykke ind i bogstavet T. Opslagsværket indeholder pt. mere end 470.000 ord. Inden vores svenske naboer får sneglet sig færdige, vil de formentlig passere de 600.000 ord, og kan dermed måle sig med den største engelske ordbog.

»Dansk og svensk er meget nært beslægtede. Hvis du lavede en dansk opgørelse som den svenske, ville du formentlig ende med samme antal ord. Med andre ord vil den tykkeste engelske og danske ordbog sandsynligvis indeholde omtrent samme antal ord, hvis de bruger samme optagelseskriterier,« forklarer Mathias Hedetoft.

Gamle støvede bøger

Eftersom det ikke ligger lige for at kåre en vinder af det største ordforråd, har Mathias Hedetoft i sit speciale brugt to forskellige metoder til at afgøre sejrssproget.

Først har han kigget på det ’passive sprog’ ved at slå op i Gyldendals røde ordbøger. Helt konkret har han taget 1000 tilfældige danske ord og 1000 tilfældige engelske ord. Derefter oversatte han ordene til så mange ord som muligt på det modsatte sprog.

»Jeg endte med 6.597 ord på dansk og 6.828 ord på engelsk. Det så altså ud til, at engelsk havde flest ord.«

»Men hvis jeg inddragede udtryk og ikke bare oversatte et dansk ord til et engelsk ord og omvendt, fik jeg det modsatte resultat. Her fandt jeg nemlig 1.178 tilsvarende udtryk på dansk og 762 på engelsk.«

»Sammenlagt lå de to sprog så tæt, at det var umuligt at kåre en vinder ud fra en såkaldt leksikalsk analyse,« siger Mathias Hedetoft.

Hvor mange ord bruger vi i virkeligheden?

I sin anden metode har Mathias Hedetoft undersøgt variationen af ord i romaner på dansk og engelsk. Mere specifikt har han analyseret de første kapitler i skønlitteratur udgivet i det sidste årti, for at finde ud af hvor mange forskellige ord og udtryk, der bruges.

Alle de undersøgte romaner ligger inden for mainstream-litteratur og rummer genrer som kærlighedsromaner, science fiction, krimier og slægtshistorier.

Fakta

Et moderne sprog er ikke statisk. Det udvikles hele tiden med nye ord og udtryk. Derfor er det også umuligt at lave en endelig optælling af, hvor mange ord der findes på et givent sprog.

Især på dansk hvor man kan sætte navneord sammen efter lyst og behov. Der kan altid dannes nye sammensætninger, hvilket umuliggør en fuldstændig optælling.

»Det her er nok den mere interessante analyse. Her er det ikke bare de ord, nogle støvede gamle mænd har besluttet, skal med i en ordbog, der undersøges. Her er det sproget, der bruges ude i virkeligheden,« siger Mathias Hedetoft.

Efter at have målt og vejret de mange ord, ender det igen med et utrolig tæt løb, hvor det selv med målfoto er svær at finde en vinder. På begge sprog bruges omkring 53.000 forskellige ord – med en mikroskopisk fordel til dansk.

»Mine undersøgelser kan skyde myten om, at engelsk har mange flere ord end dansk, ned. Den kan dog ikke komme med en endelig dom over, hvilket sprog, der har flest ord. Konklusionen peger mere i retning af, at der faktisk findes lige mange ord på dansk og engelsk,« siger Mathias Hedetoft.

Flere tillægsord på engelsk

Undersøgelsen af det danske og engelske ordforråd afslørede et område, hvor engelsk tilsyneladende efterlader dansk i støvet. Undersøgelsen fandt nemlig betydeligt flere tillægsord på engelsk.

»Mange siger, at de bedre kan beskrive noget på engelsk. Det udsagn kan der godt være noget om, da jeg i de engelske ordbøger fandt betydeligt flere tillægsord.«

»Det betyder ikke nødvendigvis, at engelsk har flere tillægsord. Der er jo ikke plads til alle ord i en ordbog, og måske er forklaringen bare at de engelske ordbøger indeholder et større udsnit af samtlige tillægsord end de danske ordbøger.«

»Det kan dog også pege på en forskel i, hvordan de to sprog bruges. På dansk beskriver vi måske noget på en bestemt måde eller med et bestemt udtryk, mens man på engelsk bruger et bestemt ord,« siger Mathias Hedetoft.

Arbejder videre med de to sprog

Den nyslåede kandidat håber han kan blive endnu klogere på forskellene i dansk og engelsk i en fremtidig ph.d.-afhandling.

»Der er tidligere lavet undersøgelser i folks ordforråd, men jeg er mere interesseret i sproget som helhed, og hvilke ord vi bruger til daglig.«

»Emnet er dog ikke tidligere undersøgt, så jeg skal først finde en metode samt afklare, om det overhovedet kan lade sig gøre.«

»Jeg kunne også godt tænke mig at lave en egentlig undersøgelse af myten om, at engelsk er et ’større’ sprog end dansk. Hvor udbredt er myten, og hvilken effekt har den på danskerne, men det er en hel anden historie, slutter Mathias Hedetoft.

Dansk har da utroligt mange flere ord!

I daglig tale skal man tit lede efter omtrent en hel sætning for noget som dansk har et enkelt lille ord for.
Og hvis ikke der er et lille dansk ord allerede, laver man bare et, og det bliver næsten altid umiddelbart forstået! - Hvad med et ord som lommeuld?
Jeg prøvede i går at oversætte et godt dansk udtryk som "tiøren falder - i enører - som er bøjede", og der var absolut intet tegn på at nogen 10-cent piece was dropping!
Jeg bruger kun engelsk i min hverdag, og kan rigtigt værdsætte hvor vidunderligt Dansk er som sprog. Der er simpelt hen ingen sammenligning.

Sammenligningen er tåbelig

Du kan ikke sammenligne sprog med sammensatte ord som dansk og tysk med et sprog som engelsk som har et begrænset ordforråd.

Fodnotepolitik er eet ord på dansk men ville være delt i tre på englisk. Rideskolelærer er et korrekt dansk ord men fremgår ikke af ordbøger, ligesom politikerlede, sygeplejeuniform, højskoleophold, fodboldbaner, elevatormusik, glansbilledsamling, landstræner, kassedamejob, journalistjagon og anden ordejakulation.

Hvis man som i undersøgelsen her, forsøger at måle antallet af ord brugt i to romaner på dansk og engelsk tror jeg gerne på at man finder det samme antal ord, men for dansk' vedkommende vil en lang række af disse ord ikke fremgå af ordbogen da de er sammensatte og deres sammensatte betydning er triviel.

Over en million engelske ord

Jeg er også ofte stødt ind i påstanden om, at engelsk har flere ord end dansk.

Guinness Rekordbog har været en hovedkilde:
"Engelsk er verdens ordrigeste sprog med ca. 616.500 ord plus 400.000 tekniske udtryk, men det er tvivlsomt, om nogen bruger mere end 60.000. En englænder med højeste skoleuddannelse, 16 år, bruger måske 5.000 i talesproget og 10.000 i skriftsproget.

Medlemmer af det internationale akademi for filosoffer, hvortil personer med intelligenskvotient under 148 ikke har adgang, har et gennemsnitligt ordforråd på 36.250. Shakespeare anses for at have haft et ordforråd på omkring 33.000".

Jeg undrede mig altid. Over en million ord?

Forklaringen er altså, at de medregner ord tilbage fra Knud den Stores tid?

Brugen af ordene er det afgørende!

Om engelsk eller dansk har flest ord, betyder ikke meget, det afgørende for mig at se er om ordene bruges i praksis.

Jeg har en "studentereksamen" fra en britisk kostskole, har altid læst ligeså meget på engelsk som på dansk, men støder fortsat på ord, som jeg skal slå op.

Englændere bruger, i hvert fald på skrift; ufattelig mange sære fremmedord, lucanthropy og soporofic er bare et par af de seneste opslag.

Opslag af sære ord er aldrig nødvendigt på dansk (bortset fra enkelte dialektudtryk), på amerikansk er det moderne slang der kan kræve en indsats, men ikke fremmedord, canadisk minder lidt mere om engelsk i sproget.

Englændere kunne aldrig drømme om at fjerne et sjældent, men dog ind imellem brugt ord, glavind, fx., fra ordbogen, det gør man i Dk, hvad der vel gradvist udfaser ordet!

Det kunne være en grund til, at vi ikke bruger de gamle ord, og at vores ordforråd i praksis er mindre end det engelske.

Låneord udvider det danske ordforråd

Når vi "låner" ord fra andre sprog, og gør dem til en del af dagligdags dansk tale, medfører dette jo at det danske ordforråd øges, der er altså ikke noget tab på den konto når vi fx snakker om en harddisk i stedet for et fastpladelager. Den danske skik med sammensatte ord fylder også i ordforrådet.

Koebenhavn.

Den største engelske ordbog 'Oxford English Dictionary' indeholder ordet Koebenhavn, fordi en danske biperson i en roman kommer til at lave en fortalelse og buge ordet Koebenhavn, hvorefter han retter det til Copenhagen. På dem måde skal ordbogen nok blive tyk.

Shakespear

And robin shall restore amends. Slutsaeningen paa en skaesommernatsdröm.

Bevist

Jan: "Inden for alle videnskaber og teknologier findes der udtryk, som ikke findes på dansk. Specielt inden for IT er der mangler for danske udtryk eksempelvis Harddisk, Pc eller CD."

Det er helt bevist at der ikke findes danske ord og PC - Harddisk mv.

Jeg er fra den generation af edb-folk hvor maskinerne langsom kom ind i de danske hjem og under min uddannelse var der mange der gjorde sig til talsmænd for at vi lige som svenskerne skulle fordanske de engelske udtryk - men de var heldigvis i mindretal og resten af os kæmpede en indædt kamp for at beholde de engelske betegnelser. Vi fandt det unødvendigt og der kunne opstå misforståelser når der var flere navne for de samme ting.

Så efter en årrække forsvandt de få danske ord nogle havde forsøgt at snige ind i faget - vi var simpelthen for mange der nægtede at bruge dem og omtalte konsekvent tingene ved deres engelske navne.

Kun enkelte ord er blevet oversat og de fleste er på software området - folder er blevet til mapper etc. mens på hardware siden har næsten ingen enheder blevet fordansket - her lever Cpu - Ram - Motherboard osv. i bedste velgående.

Harddisk, Pc eller CD er engelsk uden danske oversættelser

Selvfølgelig er der mange flere engelske ord end danske.

Inden for alle videnskaber og teknologier findes der udtryk, som ikke findes på dansk. Specielt inden for IT er der mangler for danske udtryk eksempelvis Harddisk, Pc eller CD.

ligge / lægge

Hej Steen

Har rettet sprogbøffen. Beklager fejlen.

Venlig hilsen
Rasmus

Ligge / lægge

Hej Rasmus
Lige en enkelt sproglig bøf i artiklen.
I 4 afsnit skriver du '...engelsk lægger så tæt...'

Beklager, her hedder det ligger.
Ligge er noget statisk, f.x. ligger på sofaen.
Lægge er en handling, f.x. lægger sig i sengen

Det ændrer naturligvis ikke på en glimrende artikel, men der er bare så mange der ikke kan bruge ligge / lægge korrekt.

VIDENSKAB PÅ ENGELSK SKAL VÆRE UFORSTÅELIGT.

(1) ALMINDELIGE ORD MÅ IKKE BENYTTES I VIDENSKABELIGE ARTIKLER PÅ ENGELSK.
For år tilbage gennemså en engelsk "Oxford/Cambridge-akademiker" en artikel om fluors geokemi, som jeg selv havde oversat til engelsk. Han erstattede omhyggeligt alle de engelske almindeligt brugte ord med mere "sofistikerede" ord. Samtidigt fortalte han mig, at man ikke bruger "hverdagsord" i videnskabelige afhandlinger.
Videnskabelige artikler på engelsk, der er skrevet af germanere uden engelsk-faglig indblanding, er således langt lettere forståelige end tilsvarende artikler skrevet af engelske videnskabsmænd.
---
(2) ENGELSK MANGLER FORNUFTIG TEGNSÆTNING OG GRAMMATIK.
På engelsk forekommer det desværre undertiden, at en kompliceret sætning kan tolkes på 2 måder med diametralt modsat indhold pga manglende tegnsætning og den simple grammatik. Lange og komplicerede sætninger med indskud m.m. burde forbydes i videnskabelige afhandlinger på engelsk.
I modsætning til engelsk er tysk et dejligt sprog, hvor man kan konstruere extremt lange og komplicerede sætninger, uden at disse sætninger kan misforstås, fordi den tyske grammatik giver entydighed,
---
(3) SAMME FAGLIGHED, MEN FORSKELLIG LÆSELIGHED AF ENGELSKE LÆREBØGER.
De danske studerende går altid så meget op i at benytte den officielle lærebog, hvilket er meget dumt !!!
Under examenslæsning til et biologistudium voldte det således ingen problemer på biblioteket at låne 2 andre (ikke officielle) lærebøger, der dækkede nøjagtigt det samme pensum.
Forskellen i læselighed mellem disse 3 lærebøger var mere end ufattelig stor.
a. En af lærebøgerne forklarede det indviklede stof på en så enkel måde, at det virkede som en børnebog.
b. Den officielle lærebog var tungt læselig, men dog forståelig (som de fleste lærebøger).
c. Den tredie (fagligt identiske lærebog) var totalt ulæselig og uforståelig. SÅ DET VAR DEN MEST VIDENSKABELIGE (efter de flestes opfattelse).
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Lean

Har mange betydninger på engslsk:
Mager, fattig på, tyndbenet, læne mod (fysisk), læne opad (en autoritet), hælde til (overbevisning)

Og sådan er det i det hele taget ekstremt ofte på engelsk - et ord mange forskellige betydninger.
Vi har dem selvfølgelig også: Bakke, pande, tegn...

Men engelsk er meget "værre" - f.eks. ord som Bill, Line og Set

Derfor kan man nok ikke bare tælle forekomster af ord, uden at se på betydningen..

Engelske fagudtryk på dansk

Spørgsmålet er hvornår engelske fagudtryk bliver en del af det danske sprog. Altså at ordet ender med blot at være et fremmedord. Selvom et ord er det samme på dansk og engelsk, så kan det stadig være en del af det danske sprog.
Det bliver særlig interessant i de tilfælde, hvor det blot lyder som en direkte overtagelse af et engelsk ord, men hvor det engelske ord - når det bliver brugt på dansk - har en mere snæver betydning som et fagudtryk. Et eksempel er ordet "lean", som på dansk kun er en bestemt måde at effektivisere på, men det på engelsk også har en mere dagligdags betyding som "mager".

Hygge

Når jeg skal snakke engelsk, mangler jeg især ord for det danske "hygge". Der er bare ikke noget der kan bruges.
Der ligger så mange følelser og betydninger i det ord, at det er helt umuligt at forklare det på engelsk.
Det nærmeste der kommer er vel cozy, men det er alligevel ikke helt nok. Følelserne og den store variation i ordet er ikke med.

Der er også "fundamentale" forskelle

Engelsk har ikke noget enkelt ord for: døgn
Dansk savner et godt ét for det engelske: item

Begge er ellers nærmst uundværlige - Det er da underligt : )

Hvad med fagudtryk?

Jeg har ofte tænkt, at engelsk har et større aktivt ordforråd, hvis man iberegner fagspecifikke ord. Kan det ikke være det, som nogen henviser til, når de påstår at engelsk har flere ord?

Et eksempel er fx min eget erhverv med lydteknik, hvor der stort set kun bruges engelske begreber i de fleste lande. Mange tekniske begreber har slet ikke en dansk pendant.

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg