Dygtige lærere er vigtigst for undervisningen
Kvaliteten af lærerne er mest afgørende for gode resultater i klasseværelset, mener forskeren bag en af verdens største uddannelsesundersøgelser. Nu opfordrer han til debat om præstationsløn.

Det er læreren og dennes relation til eleverne der er afgørende for undervisningen - ikke skolen. (Foto: Colourbox)

Der er ikke meget, som taler for, at en reduktion i klassestørrelse giver mere indlæring, eller at resultaterne bliver bedre af at gruppere eleverne efter evner.

Derimod er kvaliteten på læreren alfa og omega, mener manden bag en stor uddannelsesundersøgelse, John Hattie fra Auckland University.

Ifølge danske eksperter bekræfter de newzealandske resultater den danske forskning på området:

»Hattie er kommet frem til det samme som os,« siger professor Sven Erik Nordenbo fra Dansk Clearinghouse for Uddannelses-forskning til videnskab.dk og henviser til rapporten 'Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole', som Clearinghouse udarbejdede sidste år:

»Lærerens undervisningshandlinger er den faktor, der i størst udstrækning forklarer elevernes tilvækst i læring og er vigtigere end for eksempel klassestørrelse og niveauspredning.«

John Hattie konkluderer på baggrund af resultaterne, at det er på høje tid, at præstationsrelateret aflønning bliver taget seriøst. Men den konklusion er Sven Erik Nordenbo uenig i. Det er Lotte Bøgh Andersen, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet også:

Fakta

METAANALYSE

En metaanalyse er en kvantitativ samling af data fra flere mindre forsøg, som sammenlignes og vurderes. Altså en slags systematisk undersøgelse og vurdering af forskningsresultater, som prøver at uddrage en samlet konklusion af flere undersøgelser.

»Forskning viser, at økonomiske incitamenter og regulering kan virke stik mod hensigten,« siger hun til videnskab.dk.

80 millioner elever

Professor John Hattie har samlet over 800 metaanalyser af forskellige undersøgelser af skoleelevers opnåelse af mål. Hans undersøgelse er verdens største undersøgelse, som ser på hvilke faktorer, der bidrager til at forbedre elevernes præstationer.

Undersøgelsen omfatter over 80 millioner elever, ser på mere end 50.000 mindre undersøgelser og er sandsynligvis en af de største uddannelsesundersøgelser nogensinde.

Det britiske lærerfagtidsskrift 'Times Education Supplement' kalder undersøgelsen 'læringens hellige gral', og New Zealands uddannelsesminister har sagt, at den vil have stærk indflydelse på landets fremtidige uddannelsespolitik.

Kontakt og interaktion vigtigst

John Hattie har brugt femten år på undersøgelsen, som rangerer 138 aspekter af undervisning.

Han har fundet frem til, at kontakt og interaktion mellem lærere og elever er den allervigtigste faktor for vellykket undervisning, målt på elevernes præstationer.

Det er afgørende, at den enkelte elev kan foholde sig til sit eget faglige niveau, og forklare det til læreren. (Foto: Colourbox)

Det er vigtigt, at eleverne kan tage beskik af, hvilket niveau de ligger på; hvad de kan og ikke kan, og formidle det til deres lærer. De skal på skift afprøve lærerrollen med oplæg og fremlæggelser, og læreren skal repetere undervisningen i slutningen af timen, skriver Hattie.

Han anbefaler forældre at holde op med at bekymre sig så meget over antallet af elever i klasserne og hvilken skole, barnet går på og i stedet være optaget af kvaliteten på lærerne.

Ifølge Hattie bør forældre også spørge deres barn om, hvilken slags tilbagemelding de får fra lærerne i stedet for at spørge dem, hvad de har lært, således at barnet bliver opmuntret til at bede læreren om feedback.

Gensidig tillid

Han skriver, at lærerne bør spørge sig selv om, hvor mange elever i klasseværelset der er parate til at rejse sig op og bede om hjælp, sige at de ikke forestår noget eller bede om at få det forklaret igen.

»I de fleste klasseværelser har eleverne den opfattelse, at hvis de ikke forstår det, læreren er i gang med, så bør de sidde stille og se optagede ud,« udtaler Hattie.

»Efter at have set optaget ud længe nok, så bliver man træt af skolen, man keder sig og man falder fra. Men vi kan hjælpe alle disse elever.«

Fakta

FAKTA om NBPTS

National Board for Professional Teaching Standards (NBPTS)

NBPTS blev dannet i 1986 i USA og er amerikanernes forsøg på at højne kvaliteten af landets lærere.

NBPTS publicerer standarder for undervisning indenfor 25 forskellige fagområder. Disse standarder er udarbejdet af forskellige eksperter i undervisning og uddannelse.

For hvert af fagområderne findes det et certifikat. Lærere kan tage disse certifikater på frivillig basis.

I fjor publicerede National Research Council en rapport som konkluderede at de elever som undervises af NBPTS-certificerede lærere opnår bedre prøveresultater, end elever som undervises af lærere uden denne certificeringen.

Kilder: Wikipedia, NBPTS.org

Hattie siger, at det er sjældent der opstår stærk tillid mellem lærere og elever, og derfor vil han prøve at finde en måde at betale lærere efter præstation og ikke erfaring.

»Det er så meget lettere at poste penge i mindre klassestørrelser, mere udstyr, et andet pensum, og at bekymre sig over eksamensformer. Det er meget vanskeligere at pege på forskelle mellem god og dårlig indlæring, og derfor synes jeg, vi bør bruge mere tid på at finde frem til hvordan vi kan belønne og stimulere gode lærere.

Han nævner det amerikanske 'National Board for Professional Teaching Standards' (se boks), hvor lærere kan blive certificeret til at undervise i et givent fag som et mere eller mindre vellykket system.

»Amerikanernes system er ikke perfekt, men det sender et vigtig signal om, at kvaliteten af lærere er vigtig,« siger han.

Mindre klasser ikke vigtigt

»Af de cirka hundrede undersøgelser som er blevet foretaget omkring reduktion af størrelsen på klasser, er der ingen, som viser, at reduktionen har ført til bedre resultater eller indlæring,« siger han.

Han konkluderer, at lærere opererer på samme måde i en klasse med 10 elever som i en klasse med 30. Så er det ikke særligt overraskende, at reduktionerne ikke fører til noget, siger han.

Ifølge John Hatties forskning er altid af elever i klassen ligegyldigt. Og opdeling efter evne gavner kun de fagligt svagere elever. (Foto: Colourbox)

»Færre elever i klasseværelset kan have betydning, hvis lærere bliver skolet i at kunne drage størst mulig fordel af mindre klasser, men forskningen viser, at det ikke sker.«

Hattie advarer også imod at gruppere elever efter deres evner.

Han siger, at det at gruppere elever efter hvor dygtige de er, gør arbejdet enklere for lærerne.

Men undersøgelser viser, at det ikke har nogen positiv effekt på elevernes resultater.

»De elever, som taber mest på gruppering efter evne, er dem, som befinder sig i det mellemste og øverste lag. Nogle systemer, som grupperer efter evne, for så at rotere eleverne omkring i forskellige grupper, kan virke, men i min rangering kommer sådanne grupperinger efter evner langt, langt nede på listen over vigtige faktorer.«

For få karrieremuligheder

Professor John Hattie er bekymret over skolernes manglende evne til at rekruttere og fastholde gode lærere. Han efterlyser en debat om præstationsrelateret løn og flere karrieremuligheder indenfor lærergerningen.

Fakta

Sven Erik Nordenbo oplister de tre afgørende kvaliteter for en skolelærer i rapporten 'Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole', et systematisk review, som Clearinghouse har udført for Kunnskapsdepartementet i Oslo, skriver:

  • Relation til eleverne
  • Regelledelse
  • Fagdidaktik

Du kan læse hele rapporten på Clearinghouses hjemmeside (se links nederst).

»Det er bekymrende, at karrierestrukturerne for lærere er næsten flad. Du bestemmer dig til at blive lærer, og så står du stille og bevæger dig kun opad i systemet efter erfaring.«

»Men det som sker, er, at jo mere erfaring man får, jo større chance er der for, at man ender i en leder- eller administrativ stilling, fordi de stillinger er bedre betalt,« siger han.

Kan virke mod hensigten

Lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Lotte Bøgh Andersen, der blandt andet har undersøgt lærerprofessionens status i det danske samfund, nikker bekræftende til Hatties resultater. Men hun er kritisk overfor newzealænderens fortolkning:

»Lærernes status er vigtig, men man skal passe meget på med at sige, at præstationsaflønning skal tages seriøst. Det er vigtigt at finde ud af, hvilke kriterier lærere skal bedømmes efter og skabe bred enighed omkring systemet,« fortæller hun, og tilføjer:

»Ny forskning viser, at økonomiske incitamenter og regulering kan virke stik mod hensigten, hvis de opfattes som kontrollerende, hvorimod de kan have en stærk positiv effekt, hvis de opfattes som understøttende.«

Løn pr. eksamen har negativ effekt

Lotte Bøgh Andersen bakkes op af Sven Erik Nordenbo, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning:

»Lærerne bør spørge sig selv, hvor mange elever der er parate til at rejse sig op og bede om hjælp,« skriver John Hattie. (Foto: Colourbox)

»I det øjeblik man knytter lærerens løn til dennes eller elevernes præstationer, bliver lønnen direkte afhængig af eksamensniveauet. Der er alt for meget på spil for lærerens økonomi eller forfremmelsesmuligheder; og det kan have negativ indvirkning på udfaldet.«

Ifølge Sven Erik Nordenbo kan det skyldes, at, den forhøjede risiko gør læreren eller eleverne nervøse, så de ikke præsterer hvad de egentlig kan.

»Det giver ikke et retvisende billede af især de svagere elever i klassen. De svageste elever har ikke den samme sikkerhed i deres evner som de stærkere elever; de tør ikke vise det, de ikke er sikre på, de kan. Og det giver en dårligere præstation i testsituationen,« forklarer Sven Erik Nordenbo.

Passer med danske resultater

Uddannelsesforskeren påpeger, at Hatties konklusioner stemmer overens med danske forskningsresultater på området. Heriblandt den rapport Clearinghouse sidste år udarbejdede for det norske Kunnskapsdepartementet.

»Hattie er kommet frem til det samme som os: At relationen til eleverne, sammen med opstilling af klare regler for klassens arbejde ved undervisningens start, og lærerens evne til at undervise godt i sit fag (såkaldt fagdidaktik) er den vigtigste faktor,« fortæller Sven Erik Nordenbo, og citerer fra rapporten:

»Lærerens undervisningshandlinger er den faktor, der i størst udstrækning forklarer elevernes tilvækst i læring og er vigtigere end for eksempel klassestørrelse og niveauspredning.«