Derfor preller gode argumenter af på nogle mennesker

Hvorfor bliver folk ved med at ryge eller spise usund mad, når argumenterne for at lade være er så stærke?

Og hvordan kan nogle mennesker tro mere på, hvad religiøse skrifter fortæller os om livets opståen end på videnskabens håndfaste beviser?

Det skal et nyt forskningsprojekt, finansieret af Det Frie Forskningsråd, forsøge at svare på.

For selvom videnskabsmænd nok hiver sig i håret over kreationister og abortmodstandere, som tror mere på Biblens ord end på videnskabelige fakta, så er de sidstnævnte måske slet ikke så irrationelle, som en hardcore videnskabsmand kan synes.

Ifølge forskeren bag projektet, postdoc Jens Koed Madsen fra Birkbeck University, London, forholder mennesker sig nemlig subjektivt helt forskelligt til argumenter, alt efter hvilke overbevisninger de har i forvejen, og derfor skal vi gøre op med forestillingen om, at nogle argumenter altid er mere rationelle end andre.

Rationalitet er ikke regnestykker

»Mange betragter et rationelt argument lidt som et regnestykke, som skal følge en særlig struktur og have nogle særlige beviser for at være gyldigt. Derfor har mange også den forestilling, at hvis bare et argument er godt nok, så vil folk også blive overbevist,« siger Jens Koed Madsen.

Han påpeger, at selvom folk måske ikke overbevises af et, objektivt set, gyldigt argument, så er vi faktisk ret konsistente i vores holdninger, når man bare tager højde for, hvordan vi generelt vurderer argumenter, information og kilder.

»Hvis du snakker med en, som siger, at han tror relativt meget på Biblen, så giver det også ret god mening, at vedkommende siger, at abort skal forbydes, selvom det kan være, at der på andre punkter er nogle fejlslutninger et sted i hans argumentation.«

Det betyder dog ikke, at kreationisme er en lige så god teori som evolutionsteorien, men det spørgsmål er bare en anden diskussion, som vi ifølge Jens Koed Madsen er nødt til at gemme, hvis vi vil gøre os håb om at overbevise folk, som ser anderledes på kilder og argumenters troværdighed.

»Noget af det, der driver for eksempel mange storpolitiske diskussioner, er, at folk kan kigge på den samme information og komme til helt forskellige konklusioner. Derfor er vi nødt til at forstå, hvordan de personer, vi vil overbevise, vurderer forskellige typer information og kilder.«

Model skal forudsige, om vi bliver overbevist

Til det formål er Jens Koed Madsen i gang med at udvikle en kognitiv psykologisk model, som skal sætte os i stand til at forudsige, i hvor høj grad givne argumenter bider på forskellige mennesker.

»Ved at undersøge, hvordan personer forholder sig til forskellige typer argumenter og kilder, kan vi med ret stor sandsynlighed forudsige, i hvilken grad de vil blive overbevist af et givent argument,« siger Jens Koed Madsen.

»Vi har for eksempel udsat nogle forsøgspersoner for nogle argumenter fra kilder med mere eller mindre troværdighed og ekspertise. For eksempel udsagn fra læger og rockstjerner om et lægemiddel, vi havde fundet på. På baggrund af forsøgspersonernes vurdering af informationen og kilderne kunne vi med ret stor sikkerhed forudsige, hvordan forsøgspersonerne ville reagere på forskellige argumenter.«

Jens Koed Madsen er netop nu ved at færdiggøre en videnskabelig artikel, hvor han på baggrund af forsøgspersonernes vurdering af kilders troværdighed og argumenters oplevede styrke har kunnet forklare en høj procentdel af forskellen på folks reaktion på argumenter.

Model skal testes på sundhedskampagner

Men én ting er at kunne forudsige folks modtagelighed over for argumenter – noget helt andet er, om det får dem til at ændre adfærd.

For at undersøge, hvor godt modellen forudsiger folks adfærd, er det Jens Koed Madsens hensigt at afprøve modellen på en række sundhedskampagner.

»Jeg skal samarbejde med nogle folk, som laver sundhedskampagner i Danmark og England. Her har vi tidligere set kampagner, hvor man har tænkt, at hvis informationen bare var god nok, så ville folk også på et tidspunkt begynde at ændre deres adfærd.«

»Men selvom der selvfølgelig er en forbindelse mellem overbevisning og adfærd, så ved vi jo også allesammen, at man ikke bare stopper med at ryge, fordi man bliver overbevist om, at tobak er skadelig. Så på den måde bliver det også en test af, hvor meget modellen kan bruges til.«

Du har et standpunkt, til du tager et nyt

Men det er ikke bare forskellige folk, der reagerer forskelligt på argumenter og kilder.

Faktisk tyder meget på, at den enkelte person også reagerer forskelligt alt efter tidspunktet og situationen.

»Det lader til, at du for eksempel fortolker udsagn mere negativt, hvis du er bange,« siger Jens Koed Madsen og fortsætter:

»Det betyder, at vores vurderinger af kilders troværdighed og argumenters styrke måske ikke er så stabile, som vi går og forestiller os. Vi har sådan en ide om, at vi altid har den samme holdning til en sag. Men måske påvirkes vores holdning i høj grad af følelser, som for eksempel hvilket humør vi er i på det tidspunkt, hvor vi bliver konfronteret med spørgsmålet.«

Derfor vil Jens Koed Madsen i forbindelse med forskningsprojektet også lave eksperimenter, som skal undersøge, hvordan vores vurdering af kilder og argumenter påvirkes af vores aktuelle sindstilstand.

»Der er mere og mere forskning, der peger på, at følelser og rationalitet måske ikke kæmper mod hinanden, men mere er et integreret system. Vi vil forsøge at se på folks forskellige følelser og så undersøge, hvordan de ændrer deres syn på argumenter og kilder.«