Derfor fejrer vi Valentinsdag
Er du en af dem, der mener, Valentinsdag er smagløst amerikansk, og ikke mere end et kommercielt påskud? Så må du tro om igen.
hvorfor fejrer vi valentinsdag

Valentinsdag kan i dag måske virke meget kommerciel, men historien bag dagen står virkelig i hjerternes tegn, og syder af varme kærlighedsaftaler - og navneforvirring. (Foto: Shutterstock)

Jo, det kan da godt være, at forelskelsen, kærlighed og de store følelser drukner i hjerter, roser, chokolade, sexet lingeri og heliumballoner.

Sentimental, siger du? Nej, hør nu her:

Genpublicering

Denne artikel blev oprindeligt publiceret 14. februar 2011.

Historien om Valentinsdag er rigtigt nok dækket af et rosa slør af mystik, men teorierne om skikkens historie står virkelig i hjertets tegn, og syder af feromoner og varme kærlighedsaftaler.

Forestil dig, at vi dedikererer fejringen af Valentinsdag til brugen af Viagra.

Sådan når du sandsynligvis lidt tættere på den oprindelige idé bag den traditionelle romerske fest, Skt. Valentins Dag, der er grundlaget for vores moderne romantiske Valentinsdag. Der var tale om en tid med kærlighed og promiskuitet.

Et lille fertilitetsklask

Den 14. februar ærede romerne guden Juno, som var dronning over de romerske guder. Hun repræsenterede kvinder og ægteskab.

hvorfor fejrer vi valentinsdag

Hvis vi dedikererer fejringen af Valentins Dag til brugen af Viagra, er vi sandsynligvis lidt tættere på den oprindelige idé bag den traditionelle romerske fest, Skt. Valentins Dag. (Foto: Shutterstock)

I det gamle Rom var denne dag den officielle start på foråret. Dagen efter startede Lupercaliafestivalen, som var en frugtbarhedsfejring af Faunus, den romerske gud for landbrug, samt af de Roms grundlæggere Romulus og Remus.

Festivalens åbningsritual var potent: romerske præster stillede sig op foran en hellig hule, hvor Romulus og Remus som spædbørn skulle have været blevet ammet af en ulvinde. Her ofrede de en ged for frugtbarhed og en hund for renselse.

Herefter skar romerske mænd gedeskindet i strimler, dyppede dem i offerblod og løb af sted med det. På vejen svingede mændene de bloddryppende hudstrimler ud over både deres kvinder og omkringliggende marker.

Kvinderne var alt andet end bange, men hilste i stedet de blodige klask velkomne, fordi de ville gøre dem mere frugtbare det kommende år.

Det store kærlighedslotteri

Legenderne fortæller endvidere om et stort kærlighedslotteri. Byens kvinder lagde deres navne i en stor urne, og byens ungkarle fik så æren af at trække et af dem. Legenderne siger, at denne årlige parring af kvinder og mænd ofte førte til, at parret forelskede og giftede sig.

Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at de kristne folk hadede nogle af de romerske traditioner. Til sidst var det faktisk almindeligt, at kirkens mænd gjorde op med hedenske fejringer ved at give dem nye kristne navne og give dem mere ’sofistikeret’ kristent indhold.

hvorfor fejrer vi valentinsdag

Skt. Valentin - eller i al fald én af dem - modtager en rosenkrans af en jomfru. (Foto: David Teniers III/ Wikimedia Commons)

Skt. Valentins Dag er netop et eksempel på dette. Historien siger, at paven Gelasius i år 498 besluttede, at det 14. februar skulle være Skt. Valentins Dag. Det romerske elskovslotteri blev dømt ukristeligt og forbudt, og dagen skulle stå i præstens og martyren Skt. Valentins navn.

Giftede folk i skjul

Han skal have tjent i Rom i det tredje århundrede under kejser Claudius den Onde, der bestemte sig for, at gifte mænd var dårlige krigere, og derfor slet og ret nedlagde forbud mod, at nogen som helst blev smedet sammen i Hymens lænker.

Valentin, romantisk som han tydeligvis var, blæste på forbuddet og giftede unge elskende i hemmelighed. Hans ulydighed blev opdaget, og Valentin blev selvfølgelig fængslet og dræbt.

Én legende siger, at præsten selv sendte det første Valentinsbrev, som var til fængselsbetjentens datter, der besøgte ham i fangenskabet. Det brev har han angiveligt underskrevet ’Fra din Valentin’. 

Et mylder af Valentiner

Problemet er bare, at der er flere helgener ved navn Valentin, der er associeret med denne dag. Faktisk var navnet Valentin så populær i middelalderen, at mindst 50 kristne martyrer hed det.

Forvirringen blev så stor, at den katolske kirke strøg Skt. Valentins Dag fra sin kalender i 1969.

Arkæologer, som har fundet en romersk katakombe og en antik kirke, der begge var dedikeret til Skt. Valentin, er ikke sikre på, om der er tale om flere end en Valentin.

hvorfor fejrer vi valentinsdag roser

Rosens markedsværdi stiger dramatisk hver 14. februar. (Foto: Shutterstock)

Britisk poesi

Men det er ikke alle historikere, der knytter Valentinsdag til Lupercaliafestivalen, og enkelte mener, at forbindelsen mellem det at flirte og Valentinsdag ikke fandtes, før den britiske digter Chaucer etablerede den.

Teorien antyder, at det er Geoffrey Chaucer, bedst kendt for The Canterbury Tales, der bør stilles til ansvar for at have opfundet den moderne Valentinstradition.

Måske er det ikke så usandsynligt. Middelalderhistorikere siger, at den oprindelige dag for elskere var 3. maj. Hertil kommer, at der er en mindedag for en eller anden helgen kaldet Valentin hver anden uge et eller andet sted i verden, så der er ingen tvivl om, at manden er en vag historisk legende.

Klar, parat, parring!

I middelalderen var det imidlertid en almindelig opfattelse, at startskuddet for fuglenes parringssang gik 14. februar, og i digtet The Parliament of Fowles skriver Chaucer:

For this was on seynt Valentynes day, Whan every foul cometh ther to chese his make.

Dette skal have været det, der gjorde udslaget. Da renæssancen kom, var Skt. Valentins dag allerede godt etableret som en romantisk feriedag.

Shakespeare henviser til Chaucers digt i stykket A Midsummernights Dream, og kalder to af figurerne i sine romantiske komedier for Valentin, og endvidere lader han Ophelia i Hamlet synge, at hun vil be your Valentine.

hvorfor fejrer vi valentinsdag kommerciel

Valentins kommercieller popularitet startede i USA. I 1930'erne havde dagen kæmpet sig op på en andenplads, når det gælder anledninger til at shopping, kun slået af jul. (Foto: Shutterstock)

Kommercielt omkring 1840

Den første Valentinshilsen, vi kender til, siges at være på British Museum, og blev skrevet i 1415. Det er Charles, hertug af Orleans, der skriver til sin kone, mens han sidder fanget i Tower of London efter at være blevet taget til fange i slaget ved Agincourt.

I 1800-tallet var de forelskede godt i gang med at sende hinanden pænt dekorerede valentinskort. I 1840'erne kom de første kommercielle kort - i Europa, altså ikke ovre i staterne.

Genial forretningsidé

Esther Howland, en amerikansk dame, der boede i Massachusetts, fik sit første valentinskort fra England i 1847. Det må have haft en effekt, siden kvinden startede sin egen produktion, og omsatte for ca. 100.000 US dollar om året i 1850.

Derefter voksede Valentins popularitet eksponentielt i USA. I 1930'erne havde dagen kæmpet sig op på en andenplads, når det gælder anledninger til at shopping, kun slået af jul.

Det samme gælder for antallet af postkort sendt ud - omkring en milliard hvert år alene i USA, ifølge Greeting Card Association. Over 80 procent af dem sendes af kvinder. Mændene køber blomster, chokoladeæsker og sexet undertøj.

Fra forskning.no oversat af: Mette Damsgaard