Derfor er Matador så god

Matador – historien om livet i den fiktive provinsby Korsbæk er den mest populære tv-serie i Danmark.

Hvorfor, spørger du?

Den har det højeste antal seere på et enkelt afsnit. I 1985 blev et afsnit af Matador set af over 3,6 millioner seere. Nummer 2? Matador.

3,6 millioner seere er i øvrigt også det højeste seertal nogensinde i Danmark.

Dvd’en er tilsvarende solgt i over 3.600.000 eksemplarer. Før det, blev vhs-versionen af serien solgt i cirka 1.000.000 eksemplarer. Det er flere eksemplarer end nogen anden dansk tv-serie.

Hvert afsnit af serien er blevet set af over 100.000 på DR’s Bonanza-side – enkelte afsnit op mod 400.000 gange. Det gør Matador til Bonanzas mest populære udsendelse.

Men hvordan kan det være, at en serie med flere årtier på bagen bliver genudsendt og genset utallige gange, i en tid hvor både tv-branchen og forbrugerne efterspørger mere nyt? Kort sagt; hvorfor er Matador så god?

Matador er gennemført

Ph.d.-studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Brian Petersen beskæftiger sig med tv-serier og danske film.

Han forklarer Matadors store folkelige succes og adskillige runder i manegen med, at det er en serie, der er gennemført på alle niveauer.

»Den holder stadig, simpelthen fordi den er knaldgodt skrevet, instrueret og spillet hele vejen igennem,« siger han.

Rent filmteknisk er der kun få ting, der afslører Matadors mange år på bagen.

»I Matador bliver der for eksempel zoomet meget; det gør man ikke i dag. Statisterne i baggrunden mimer; det gør man ikke i dag. Der taler folk sammen, og så skruer man ned for lyden,« siger Brian Petersen.

Men Matador har alt det, der skal til for at instruktør og skuespillere kan brillere. Det er fremragende plotsnedkeri, mener han.

»Rent dramaturgisk er den det bedste, der nogensinde er lavet i Danmark. Det tror jeg, er den gængse holdning,« siger Brian Petersen, og peger blandt andet på, at Matador som den eneste tv-serie er på Danmarks Kulturkanons liste over essentielle milepæle i dansk film.

Matador havde flere forfattere

Brian Petersen forklarer, at en del af æren for Matadors kvaliteter må tilskrives, at den blev skrevet af flere forfattere og at seriens produktionsselskab – Nordisk Film – havde stor erfaring fra produktionen af Huset på Christianshavn.

»Den overordnede handling var lagt på plads af Lise Nørgaard, så der var styr på hovedlinjerne og figurernes udvikling. Men i hver episode var der stadig plads til episodeforfatterens bidrag, og Erik Balling kunne boltre sig som instruktør,« siger han.

I nyere tid har DR’s politik på dramaområdet været, at tv-serier skulle repræsentere ’One Vision’, det vil sige én persons styrende vision.

Typisk har det været hovedforfatterens vision for de lange seriers vedkommende, såsom Forbrydelsen, Rejseholdet, Krøniken, og instruktørens for de kortes, såsom på Riget, Charlot & Charlotte og så videre.

De bedste internationale tv-serier er imidlertid – som Matador og Huset på Christianshavn – skrevet af flere forfattere. I USA er der ofte op til 15 forfattere engageret på en serie.

»Jeg vil mene, at en del af æren for Matadors succes kan tilskrives arbejdsdelingen og samarbejdet mellem forfatterne indbyrdes og instruktøren. Matador er ikke One Vision, Matador er kollektivt værk,« siger han.

Desuden peger Brian Petersen på, at Matador på mange måder minder om en film snarere end en serie. For eksempel varierer afsnittene meget i længde og folkene bag har allesammen erfaring fra filmens verden. Det er blandt andet derfor, at serien er med på Kulturkanonen.

Matador er bygget op i buer

Gode serier er bygget op i buer, som dem man kender fra den såkaldte berettermodel.

Først og fremmest skal der være en seriebue, som er seriens overordnede mål og et udtryk af hele den samlede historie, man vil fortælle.

Så skal der være en sæsonbue, som skal være en klar og letforståelig målsætning for en hel sæson.

Endelig skal der være en episodebue, som er et udtryk for, hvor et enkelt – nogle gange to – afsnit skal lede seeren hen.

Brian Petersen fortæller, at Matadors forfattere har lagt en helt klar rute for seriens forløb, og så har de fulgt den, men med plads til enkelte afstikkere. Det har været medvirkende til Matadors succes.

Danmarks Radio har siden forsøgt at gøre Matador kunststykket efter med serier som Bryggeren og Krøniken, men her får man indtryk af, at man har kæret sig mere om tidsbilledet end om dramaet, ifølge Brian Petersen.

»Disse serier er mere slappe i deres fortællestruktur og mangler den røde tråd og nerve, der kendetegner Matador,« siger han.

Kvindekampen giver Matador nerve

Mange tror, at det er Mads Skjern, og historien om opbygningen af hans dameekviperingsfirma, der er den primære storyline i Matador. Men det er ikke rigtigt, mener Brian Petersen.

»Det er Maude Varnæs som er den centrale figur. Hun udvikler sig fra en overfølsom overklassefrue til en frigjort og voksen kvinde, der redder den jødiske Hr. Stein til Sverige,« siger han.

Men andre kvinders historie er også i fokus. Stuepigen Agnes bliver selvstændig, og ender med at blive Mads Skjerns partner, mens kokkepigen Laura bliver ved sin læst.

»En anden kontrastfigurer finder vi i Ingeborg Skjern, der langt hen af vejen underlægger sig sin umulige mand, indtil hun – for sent – siger fra.« forklarer han.

Lise Nørgaards bidrag til Matador

»Kvindekampen er Lise Nørgaards tydelige bidrag til serien. Kvindernes kamp er et helt centralt tema, men selvfølgelig er der også meget andet at komme efter, blandt andet nogle helt vidunderlige bifigurer og sidehandlinger, der er blevet en del af vores fælles kulturarv,« siger Brian Petersen.

Mads Skjern er den igangsættende kraft, der vender op og ned på samfundsordenen i Korsbæk. Måske ikke uden symbolik flytter han ind over for Maude Varnæs og virker som hendes modpol.

Mens hun går fra at være en forstokket aristokrat til at være et godt menneske, gennemgår han den modsatte udvikling, og han ender med at blive en bitter og afstumpet mand.

Dét overordnede tema præger hele serien og giver den nerve, som mange andre serier mangler.

Er Matador den bedste danske serie nogensinde?

Matador er fra en tid, hvor en tv-serie for alvor kunne samle befolkningen, først og fremmest fordi vi kun havde én tv-kanal.

»Mange af de oprindelige tv-seere har et nostalgisk forhold til serien, mens nye generationer har stiftet bekendtskab med den ved hver genudsendelse. Det er måske særligt attraktivt på den måde at kunne samles rundt om et stykke fiktion i dag, hvor hovedtendensen er nicheserier med langt smallere appel,« siger Brian Petersen.

Og her har Matador opnået en velfortjent særstatus. Den har stået distancen modsat mange andre tv-serier, der engang lagde gaderne øde.

Brian Petersen tør ikke gisne om, hvorvidt vi nogensinde kommer til at se en dansk tv-serie, der opnår samme status som Matador.

»Men det skal vi blive ved med at tro på,« siger han.