Gruppevoldtægter, videnskabsfolk, grønthandlere, entreprenører, tyveknægte, nassere, en vigtig berigelse for vores samfund.
\ Historien kort
- Et adfærds-immunsystem holder os væk fra smitte. Hos nogle mennesker overreagerer systemet, så folk ikke vil nærme sig indvandrere, der virker ‘anderledes’.
- Danske forskere har indkredset immunsystemet og dets effekt ved at lave en række undersøgelser, herunder en metaanalyse og svedmålinger på folks hud.
- Metoden høster stor respekt fra andre danske forskere, der hylder konklusionen som vigtig og ukontroversiel.
Nedladende tillægsord eller positive associationer til indvandrere og integration flyder i vidt forskellige retninger i den offentlige debat, afhængig af hvilken politiker eller mand på gaden man taler med.
Nu kaster danske forskere lys over, hvorfor debatten tit bliver polariseret og ophedet, og hvorfor visse mennesker kan virke til at være næsten irrationelt kategorisk imod integration og indvandrere.
Frygt for smitte forhindrer tolerance
I et nyt studie finder forskere fra Aarhus Universitet en klar og tydelig sammenhæng mellem folks frygt for smitte og deres holdning til indvandrere: Jo større frygt for at støde på vira og bakterier, des større modvilje mod at have noget med indvandrere at gøre.
»Vi kan se, at når modstanden mod indvandrere hænger sammen med frygt for mikrober og patogener, så blokerer det for det, der skaber etnisk tolerance og fred og fordragelighed mellem minoritets- og majoritetsgrupper,« fortæller Michael Bang Petersen, der er én af tre statskundskabshjerner bag det nye studie. De to andre er Lene Aarøe fra Aarhus Universitet og Kevin Arceneaux fra Temple University i USA.
Ifølge Michael Bang Petersen blokerer folks frygt for smitte for to klassiske ’hovedveje’ mod god integration:
- At nytilkomne viser, at de gerne vil bidrage til fællesskabet og
- At herboende – danskere i dette tilfælde – har en positiv social kontakt til nytilkomne
Blokaden opstår, fordi folk med frygt for smitte er fuldstændigt ligeglade med logiske argumenter om, at indvandrere bidrager til fællesskabet.
Samtidig har de ingen lyst til at nærme sig indvandrere. Smitte-frygtende mennesker ser tværtimod helst, at indvandrerne bor i ghettoer og holder sig fra svømmehallen, og de lader helst være med at handle i en butik, der er ejet af en indvandrer. Alt sammen, fordi de frygter smitte.
Det er ifølge forskerne vigtigt at understrege, at frygten er en irrationel, ubevidst fejltolkning, som ikke er hængt op på konkrete erfaringer.
Frygt styret af det adfærdsmæssige immunsystem
Forskerne fra Aarhus Universitet kæder den i deres studie direkte sammen med et i offentligheden forholdsvis ukendt mennesketræk, kaldet det adfærdsmæssige immunsystem, som ligger i alle mennesker.
\ Det nye studie
Aarhus-forskernes studie er faktisk en samling af fire understudier, der inkluderer:
- en stor forskningsgennemgang (metastudie)
- spørgeskemaundersøgelser
- hudmålinger, samt
- registeroplysninger i USA og Danmark.
Formålet med understudierne var dels at finde frem til sammenhænge mellem smittefare og indvandring, dels at teste, hvor stærke sammenhængene var.
Ligesom vores velkendte immunsystem kæmper mod vira og bakterier inde i kroppen, arbejder vores adfærdsmæssige immunsystem ifølge psykologer og evolutionsforskere på at holde os på afstand af ydre kilder, som vi frygter bærer på smitte.
Michael Bang Petersen fortæller, at det adfærdsmæssige immunsystem er et levn fra menneskets fortid på savannen i Afrika, hvor vi skulle overleve i en barsk natur. I dag ligger det som en integreret del af vores hjerne, som vi sjældent er bevidste om – men som forskerne har afsløret mekanismerne i gennem deres detaljerede studie (se faktaboks).
»Vi er nede at pille ved en afgørende udfordring for mennesket. Gennem evolutionen er vi psykologisk blevet bygget med det her adfærdsmæssige immunforsvar, som afholder os fra situationer, som kan medføre smitte.«
»Vi kan jo ikke se bakterier og vira med det blotte øje. Det gør, at immunforsvaret i nogle tilfælde overreagerer og mentalt ’tagger’ alt, der ser anderledes eller ikke-familiært ud som potentielle infektionskilder – om det så er folk med modermærker eller noget så uskyldigt som en anden hudfarve eller en anden kulturel baggrund,« siger Michael Bang Petersen, professor i politisk psykologi på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Imponerede forskere: Virkelig godt studie
Her begynder filmen måske at knække lidt for en udenforstående, men før du konkluderer, at forskerne er for langt ude eller famler efter mystiske sammenhænge og forklaringer, skal du vide, at studiet får stor ros fra samtlige uafhængige forskere, Videnskab.dk har talt med.
Postdoc på Københavns Universitets (KU) Institut for Statskundskab Frederik Hjorth kalder studiet for »meget fascinerende og vigtigt arbejde«.
Professor i statskundskab ved KU Peter Nedergaard konstaterer, at det er bragt i det meget anerkendte tidsskrift American Political Science Review, som normalt borger for kvalitet.
Adjunkt Niels Holm Jensen fra Aarhus Universitets psykologiske institut bemærker, at studiet finder effekter, der er stærkere, end hvad man normalt finder inden for forskning i statskundskab og politisk holdningsdannelse.
\ Forskerne bag studiet lavede blandt andet:
- Analyse af over 4.000 spørgeskemasvar og hudmålinger for at opfange reaktioner fra 42 studerende, der fik vist billeder af sygdom og smittefarer. Viste sammenhæng mellem smittefrygt og syn på indvandring.
- Yderligere test af resultaterne i første analyse: Når over 1.000 mennesker har læst en historie om, at en hospitalsansat, som tørrer opkast op, vasker hænder grundigt bagefter, viser spørgeskemasvar, at det nedsætter frygten for indvandrere. Når historien udelader håndvasken, har den modsat effekt..
Resultaterne er testet op mod køn, indkomst, alder, uddannelse og andre faktorer, der er kendt for at kunne påvirke resultater.
Frygten for smitte er ifølge Michael Bang Petersen eneste faktor med »robust effekt« i forhold til at søge kontakt med indvandrere.
Ukontroversiel konklusion viser fortidens betydning
På Aarhus Universitet sidder også Mathias Clasen. Han arbejder tværfagligt med evolutionsforskning.
Mathias Clasen fortæller, at tanken om det adfærdsmæssige immunforsvar ganske vist vil være ukendt for mange, også adfærdsforskere, men det vinder frem inden for så mange forskningsfelter, at den i dag er »fuldstændigt ukontroversiel«.
Samtidig ligger konklusionerne i studiet fint på linje med, hvad han selv læser sig til og snuser op på videnskabelige konferencer.
»At have fokus på den psykologiske og adfærdsmæssige komponent af vores immunforsvar har vist sig meget produktiv inden for forskellige domæner, inklusive den politiske psykologi. Jeg synes, det her studie er virkelig interessant, for det viser, hvor meget man kan forklare menneskelig adfærd ved at forstå vores biologiske evolution.«
»Jeg synes især, at det er fedt, fordi det er så kontraintuitivt, at vores forhistoriske tilværelse som jægere og samlere påvirker, hvordan vi stemmer til et folketingsvalg i 2017. Men studiet viser, at vores fortid har al mulig relevans,« konstaterer Mathias Clasen, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur – Engelsk ved Aarhus Universitet.
Peger studiet på mulige løsninger?
Ingen ved endnu, hvordan det adfærdsmæssige immunsystem bliver reguleret i hvert enkelt menneske og derfor heller ikke, hvad der får det til at overreagere.
\ Bud på, hvorfor nogle mennesker overreagerer
Mathias Clasens løse bud på, hvorfor nogle menneskers immunsystem overreagerer lyder – ud fra hans egen forskning i, hvordan mennesket bliver påvirket af ubehag og uhygge – at det nok har noget at gøre med folks personlighed. Mennesker kan for eksempel være åbne eller lukkede over for nye oplevelser og være mere eller mindre neurotiske.
Samtidig kan der være stor forskel på, om man lever i et samfund, hvor der er stort fokus på det enkelte individs muligheder eller på, hvordan gruppen hænger sammen – og hvordan det samfund i øvrigt lever med bakterier og parasitter i miljøet omkring sig.
Men ifølge forskerne bag det nye studie kan vi allerede nu begynde at overveje, hvordan vi kan bruge den nye viden til at gøre integrationen bedre.
Lene Aarøe fra Aarhus Universitet fortæller, at det ser ud til, at det adfærdsmæssige immunsystem reagerer efter, hvor stor den opfattede trussel er, og efter hvor store omkostningerne er ved at misse kontakten til indvandrere.
Det kan for eksempel være en omkostning at undlade at leje et værelse ud til en indvandrer, at holde sig fra en specialforretning, fordi den er ejet af en indvandrer eller at lade være med at lave den samarbejdsaftale, der kunne få ens virksomhed til at vokse markant.
I sådan nogle situationer kan det anspændte adfærdsmæssige immunforsvar måske dæmpe sig, så der kan opstå en god kontakt til indvandrere, som igen kunne mildne immunforsvaret yderligere, lyder buddet fra Lene Aarøe.
»Vi forventer dog, at kontakten med mennesker med anden etnisk herkomst skal være kontinuerlig og positiv for at kunne ændre opfattelsen af indvandrere blandt folk med et hyperaktivt adfærdsmæssigt immunsystem, for det opererer ud fra logikken ’better safe than sorry’,« bemærker Lene Aarøe, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Du kan læse hele forskernes artikel på Aarhus Universitets hjemmeside (PDF).
\ Kilder
- The Behavioral Immune System Shapes Political Intuitions: Why and How Individual Differences in Disgust Sensitivity Underlie Opposition to Immigration; American Political Science Review; DOI: https://doi.org/10.1017/S0003055416000770
- Michael Bang Petersens profil (AU)
- Lene Aarøes profil (AU)
- Mathias Clasens profil (AU)
- Frederik Hjorths hjemmeside
- Peter Nedergaards profil (KU)
- Niels Holm Jensens profil (AU)