Derfor er indvandring et betændt emne

Gruppevoldtægter, videnskabsfolk, grønthandlere, entreprenører, tyveknægte, nassere, en vigtig berigelse for vores samfund.

Nedladende tillægsord eller positive associationer til indvandrere og integration flyder i vidt forskellige retninger i den offentlige debat, afhængig af hvilken politiker eller mand på gaden man taler med.

Nu kaster danske forskere lys over, hvorfor debatten tit bliver polariseret og ophedet, og hvorfor visse mennesker kan virke til at være næsten irrationelt kategorisk imod integration og indvandrere.

Frygt for smitte forhindrer tolerance

I et nyt studie finder forskere fra Aarhus Universitet en klar og tydelig sammenhæng mellem folks frygt for smitte og deres holdning til indvandrere: Jo større frygt for at støde på vira og bakterier, des større modvilje mod at have noget med indvandrere at gøre.

»Vi kan se, at når modstanden mod indvandrere hænger sammen med frygt for mikrober og patogener, så blokerer det for det, der skaber etnisk tolerance og fred og fordragelighed mellem minoritets- og majoritetsgrupper,« fortæller Michael Bang Petersen, der er én af tre statskundskabshjerner bag det nye studie. De to andre er Lene Aarøe fra Aarhus Universitet og Kevin Arceneaux fra Temple University i USA.

Ifølge Michael Bang Petersen blokerer folks frygt for smitte for to klassiske ’hovedveje’ mod god integration:

1. At nytilkomne viser, at de gerne vil bidrage til fællesskabet og
2. At herboende – danskere i dette tilfælde – har en positiv social kontakt til nytilkomne

Blokaden opstår, fordi folk med frygt for smitte er fuldstændigt ligeglade med logiske argumenter om, at indvandrere bidrager til fællesskabet.

Samtidig har de ingen lyst til at nærme sig indvandrere. Smitte-frygtende mennesker ser tværtimod helst, at indvandrerne bor i ghettoer og holder sig fra svømmehallen, og de lader helst være med at handle i en butik, der er ejet af en indvandrer. Alt sammen, fordi de frygter smitte.

Det er ifølge forskerne vigtigt at understrege, at frygten er en irrationel, ubevidst fejltolkning, som ikke er hængt op på konkrete erfaringer.

\ Læs mere

Forsker: Man er ikke racist, fordi man er bekymret for indvandring

Frygt styret af det adfærdsmæssige immunsystem

Forskerne fra Aarhus Universitet kæder den i deres studie direkte sammen med et i offentligheden forholdsvis ukendt mennesketræk, kaldet det adfærdsmæssige immunsystem, som ligger i alle mennesker.

Ligesom vores velkendte immunsystem kæmper mod vira og bakterier inde i kroppen, arbejder vores adfærdsmæssige immunsystem ifølge psykologer og evolutionsforskere på at holde os på afstand af ydre kilder, som vi frygter bærer på smitte.

Michael Bang Petersen fortæller, at det adfærdsmæssige immunsystem er et levn fra menneskets fortid på savannen i Afrika, hvor vi skulle overleve i en barsk natur. I dag ligger det som en integreret del af vores hjerne, som vi sjældent er bevidste om – men som forskerne har afsløret mekanismerne i gennem deres detaljerede studie (se faktaboks).

»Vi er nede at pille ved en afgørende udfordring for mennesket. Gennem evolutionen er vi psykologisk blevet bygget med det her adfærdsmæssige immunforsvar, som afholder os fra situationer, som kan medføre smitte.«

»Vi kan jo ikke se bakterier og vira med det blotte øje. Det gør, at immunforsvaret i nogle tilfælde overreagerer og mentalt ’tagger’ alt, der ser anderledes eller ikke-familiært ud som potentielle infektionskilder – om det så er folk med modermærker eller noget så uskyldigt som en anden hudfarve eller en anden kulturel baggrund,« siger Michael Bang Petersen, professor i politisk psykologi på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Hvorfor er højtuddannede mere positive over for indvandring?

Imponerede forskere: Virkelig godt studie

Her begynder filmen måske at knække lidt for en udenforstående, men før du konkluderer, at forskerne er for langt ude eller famler efter mystiske sammenhænge og forklaringer, skal du vide, at studiet får stor ros fra samtlige uafhængige forskere, Videnskab.dk har talt med.

Postdoc på Københavns Universitets (KU) Institut for Statskundskab Frederik Hjorth kalder studiet for »meget fascinerende og vigtigt arbejde«.

Professor i statskundskab ved KU Peter Nedergaard konstaterer, at det er bragt i det meget anerkendte tidsskrift American Political Science Review, som normalt borger for kvalitet.

Adjunkt Niels Holm Jensen fra Aarhus Universitets psykologiske institut bemærker, at studiet finder effekter, der er stærkere, end hvad man normalt finder inden for forskning i statskundskab og politisk holdningsdannelse.

\ Læs mere

Skræmmebilleder af indvandrere bliver skabt af politikerne

Ukontroversiel konklusion viser fortidens betydning

På Aarhus Universitet sidder også Mathias Clasen. Han arbejder tværfagligt med evolutionsforskning.

Mathias Clasen fortæller, at tanken om det adfærdsmæssige immunforsvar ganske vist vil være ukendt for mange, også adfærdsforskere, men det vinder frem inden for så mange forskningsfelter, at den i dag er »fuldstændigt ukontroversiel«.

Samtidig ligger konklusionerne i studiet fint på linje med, hvad han selv læser sig til og snuser op på videnskabelige konferencer.

»At have fokus på den psykologiske og adfærdsmæssige komponent af vores immunforsvar har vist sig meget produktiv inden for forskellige domæner, inklusive den politiske psykologi. Jeg synes, det her studie er virkelig interessant, for det viser, hvor meget man kan forklare menneskelig adfærd ved at forstå vores biologiske evolution.«

»Jeg synes især, at det er fedt, fordi det er så kontraintuitivt, at vores forhistoriske tilværelse som jægere og samlere påvirker, hvordan vi stemmer til et folketingsvalg i 2017. Men studiet viser, at vores fortid har al mulig relevans,« konstaterer Mathias Clasen, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur – Engelsk ved Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Dine gener påvirker dine værdipolitiske holdninger

Peger studiet på mulige løsninger?

Ingen ved endnu, hvordan det adfærdsmæssige immunsystem bliver reguleret i hvert enkelt menneske og derfor heller ikke, hvad der får det til at overreagere.

Men ifølge forskerne bag det nye studie kan vi allerede nu begynde at overveje, hvordan vi kan bruge den nye viden til at gøre integrationen bedre.

Lene Aarøe fra Aarhus Universitet fortæller, at det ser ud til, at det adfærdsmæssige immunsystem reagerer efter, hvor stor den opfattede trussel er, og efter hvor store omkostningerne er ved at misse kontakten til indvandrere.

\ Læs mere

Erfaringer fra skolen skaber mere tillid til indvandrere

Det kan for eksempel være en omkostning at undlade at leje et værelse ud til en indvandrer, at holde sig fra en specialforretning, fordi den er ejet af en indvandrer eller at lade være med at lave den samarbejdsaftale, der kunne få ens virksomhed til at vokse markant.

I sådan nogle situationer kan det anspændte adfærdsmæssige immunforsvar måske dæmpe sig, så der kan opstå en god kontakt til indvandrere, som igen kunne mildne immunforsvaret yderligere, lyder buddet fra Lene Aarøe.

»Vi forventer dog, at kontakten med mennesker med anden etnisk herkomst skal være kontinuerlig og positiv for at kunne ændre opfattelsen af indvandrere blandt folk med et hyperaktivt adfærdsmæssigt immunsystem, for det opererer ud fra logikken ’better safe than sorry’,« bemærker Lene Aarøe, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Du kan læse hele forskernes artikel på Aarhus Universitets hjemmeside (PDF).