Derfor elsker vi gys og gru

Selvom det kan synes paradoksalt, elsker vi det gys og skræk, som fiktion kan udløse i os, i form af bøger om forføreriske vampyrer eller film om morderiske aliens.

Og selv om de overnaturlige monstre ikke findes i virkeligheden, bliver vi ved med at fortælle hinanden historier om spøgelser og uhyrer. Faktisk reagerer vi ens på tværs af kulturer, når vi ser en gyserfilm.

Denne ens reaktion på gru er der en god forklaring på, som man finder ved at kigge på vores evolutionshistorie.

Det fortæller ph.d. Mathias Clasen fra Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet i DR2’s ‘Danskernes Akademi‘.

Han er bogaktuel med e-bogen ‘Tænkepauser – Monstre‘, som er en serie af bøger, der blandt andet udgives i samarbejde med DR.

Sidder i vores DNA

I millioner af år levede vi nemlig side om side med virkelige, sultne monstre, som havde menneske på menuen.

Monstre er en del af menneskets historie fra Aarhus Universitet på Vimeo.

Derfor har vores forhistoriske tilværelse som jaget vildt sat sig dybe spor i vores DNA.

Vores evne til at vågne på et splitsekund med alle sanser skærpet har gjort forskellen på liv og død for vores forfædre.

Så bag vores rationelle, moderne hjerner gemmer sig et forskrækket primat, som gyser ved synet af lysende øjne og glinsende hugtænder i tusmørket – præcis som vi gør i biografens mørke, når monstret maser sig ind på helten.

LÆS OGSÅ: Gys er mange følelser

Designet til at vække rædsel

Mathias Clasen mener, at det er helt normalt, at han selv stadig bliver skrækslagen ind imellem, selvom han burde være blevet så hærdet af de mange hårrejsende oplevelser.

»Horrorfilm og -bøger er designet til at skræmme, og det virker. Vi kan ikke løbe fra vores natur,« siger Mathias Clasen.

Hans yndlingsmonster er den gammeldags vampyr som grev Dracula. Og zombien, som han kalder for ‘vampyrens småtbegavede fætter’.