Når for mange midler kastes efter de samme få projekter, kan det skabe en overophedet boble, der går ud over mangfoldigheden af forskningsprojekterne.
Det mener i hvert fald filosof og professor ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks, der sammen med postdoc David Budtz Pedersen fra Aarhus Universitet har skrevet en videnskabelig artikel om de adfærdsmønstre, som er i gang med at skabe finansboblelignende fænomener i den videnskabelige verden. 'Videnskabsbobler' kalder de dem.
»De senere år er der eksempelvis investeret rigtig meget i neurovidenskaben, som nærmest er blevet udråbt til at kunne forklare alt, hvad der har med menneskelig adfærd at gøre, og derfor har bevillingsmyndigheder, forskere og universitetsinstitutioner jagtet de neurovidenskabelige projekter,« siger Vincent F. Hendricks.
Den videnskabelige artikel 'Science Bubbles' er netop udkommet i tidsskriftet Philosophy and Technology.
Forskningen bliver kedelig og ensrettet
Når alle bevillinger går til eksempelvis neurovidenskaben, så giver det sig selv, at der bliver flere studier om neurovidenskab og færre af alle de andre, og det kan gå ud over hele videnssamfundet, mener Vincent F. Hendricks.
»Det går ud over os allesammen, fordi forskerne belønnes for at jagte visse overophedede emner, og derfor kan vi få en meget ensrettet forskning,« siger han.
Han mener heller ikke, at bevillingsmyndighederne nødvendigvis får det udbytte, som de gerne vil have.
»En overophedet boble sprænger ikke i videnskabens verden, men luften kan godt sive langsomt ud, hvis de store forventinger viser sig ikke at kunne indfries« siger Vincent F. Hendricks.
Forskerne bliver til lemminger
Det er ikke kun selve forskningen, der kommer til at lide under en videnskabelig boble, men også forskernes egen adfærd kan blive præget af de træk, der karakteriserer finansboblerne. Deres profiler bliver nemlig meget ens, ifølge Vincent F. Hendricks.
»Der kommer til at mangle robuste, forskelligartede forskningsprofiler, når alle publicerer det samme,« siger han.
Derudover risikerer forskerne også at miste deres kritiske sans over for de enkelte forskningsprojekter inden for et populært emne som eksempelvis neurovidenskab eller nanoteknologi.
»Hvis alle andre forskere antageligvis virker som om, de synes, det er et godt projekt, så kan det være, at de enkelte forskere ikke siger noget imod, selvom de måske umiddelbart var uenige,« siger Vincent F. Hendricks.
Løsningen skal både komme oppe- og nedefra
For at få forskningen til blive mere alsidig, mener Vincent Hendricks, at bevillingsmyndighederne bør være mere nuancerede og fokusere på flere forskellige projekter.
Men forskerne kan også selv forsøge at ændre situationen.
»Det er også op til forskerne selv at differentiere deres ansøgninger om forskningsmidler,« slutter Vincent F. Hendricks.
