Rusmidler gør ikke kun livet sjovere: For flere hundrede år siden blev alkohol og kokablade brugt som en slags bedøvelsesmiddel, der gjorde sydamerikanske indianerbørn parate til at dø.
Inkaerne, der fra midten af 1400-tallet erobrede store dele af det sydamerikanske kontingent, gav udvalgte børn kokablade og alkohol i et år, før de ofrede dem i op til 7 kilometers højde. Tre af børneligene blev i slutningen af 1990erne fundet dybfrosne og mumificerede på tinderne af Andesbjergene.
»Vi har fundet kokablade i mundhulen på en af mummierne. Når man tygger kokablade, er man mindre sulten, og man bliver ikke højdesyge og udmattet,« siger Niels Lynnerup, der er professor på Københavns Universitets Retsmedicinske Institut.
Berusede børn blev ofret
»Børnene, som skulle gå mere end 7 kilometer op ad bjerget for at blive ofret, blev ikke så medtagne, når de tyggede koka. Det kan være en grund til, at de fik bladene – for at gøre ofringen mindre besværlig,« fortsætter Niels Lynnerup, som har været med til at analysere Inka-børneligenes maveindhold og deres indre organer på Københavns universitets antropologiske laboratorium.
Udover kokablade i mundvigene har britiske forskere fra University of Bradford fundet ud af, at børnene også fik alkohol i tiden op til ofringen blandt andet ved at analysere biomarkører i deres hår.
\ Fakta
Inkariget var det største rige i Sydamerika, før europærerne rejste dertil. Riget opstod i 1100-tallet i det peruvianske højland og bredte sig i de næste århundreder til en stor del af det vestlige Sydamerika. Inkaernes hovedstad var byen Cuzco i Peru indtil 1533, hvor den sidste Inka-kejser gik af.
Undersøgelserne, som netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS, bidrager med ny viden om det spektakulære fund i Andesbjergene.
Læs også: Lamabæ-spisere fortæller historie
Briterne får dansk hjælp med teknologien
Da Inka-mumierne blev fundet for 14 år siden, skannede en argentinsk læge første gange Inka-mumierne på et lokalt hospital. Skanningerne viste blandt andet viste, at de tre børn var blevet fedet op, før de skulle dø.
Argentinske museer og de britiske forskere fra Bradford har siden forfinet undersøgelserne, blandt andet har de fået teknologisk assistance fra forskerne i København for at få endnu mere viden om Inkaernes ofringsritualer.
»Vi fik tilsendt de elektroniske CT-skanningsfiler, så vi kunne lave en virtuel obduktion af børnemumierne, for i Danmark er vi blandt verdens førende, når det kommer til at lave den slags 3D visualiseringer. Derfor henvender arkæologer og forskere fra andre lande sig til os for at få hjælp med at analysere mumificeret materiale,« siger Niels Lynnerup.
Moselig har gjort danskere til specialister
Allerede i 2000 lavede han og kollegerne såkaldte virtuelle obduktioner af den danske mumie kendt som Tollundmanden. Det mumificerede danske lig og de andre, som i tidens løb er blevet fundet i en jyske moser, gav forskerne nogle unikke kompetencer:
»Moseligene var et meget besværligt materiale at arbejde med, når det gælder CT-skanning og røntgen, så vi gjorde os nogle helt særlige erfaringer,« siger Niels Lynnerup.
Læs også: Kranie-teknologi identificerer opløste lig
Pige havde kokablad i munden
Erfaringerne har Niels Lynnerup og kollegerne brugt til at lave tredimensionelle visualiseringer af Inka-mumiernes indre organer, så de blandt andet har kunnet fastslå, hvornår børnene har fået deres sidste måltid.
De har også kigget på mundhulens indhold fra en af mumierne – en 13-årig pige, som arkæologerne har navngivet ’The Llullaillaco Maiden’ efter det 6.739 meter høje vulkanbjerg Llullaillaco, hvor hun for 14 år siden blev fundet dybfrossen tæt ved toppen.
»Vi kunne se, at pigen havde noget i munden, og vi har identificeret det som et kokablad, der stadig sad mellem tænderne og inde i den ene kind. Vi har også kunnet fastslå mumiernes alder mere præcist, og vi har kunnet vurdere pigens tarmindhold, og dermed et nogenlunde tidspunkt for hendes sidste måltid,« siger Niels Lynnerup.
Børneofringer er velkendte
Spanske missionærer, der i 1600tallet spredte det kristne budskab på det amerikanske kontinent, beskrev allerede dengang Inkaernes børneofringer, så forskerne har længe vidst, at de drabelige ritualer kaldet ‘Capacocha,’ fandt sted.
Men da de tre velbevarede mumier – pigen på 13 samt en dreng og en pige på 4-5 år – blev fundet på Llullaillaco, fik forskerne et enestående materiale at arbejde med. I de nyeste undersøgelser har de har også analyseret biomarkører i pigemumiets hår.
Håret fungerer nemlig som en slags tidslinje: Hver centimeter svarer til en måned i pigens liv. Derfor kunne forskerne se, hvor meget alkohol og kokablade, hun havde indtaget i månederne op til døden.
Analyserne viser, at pigens forbrug af koka varierede i tiden op til ofringen: Forbruget steg et år før hendes død, for derefter at toppe igen seks måneder senere. Hendes alkoholforbrug toppede i de sidste uger inden døden.
Alkohol åbner kanalerne til Guderne
Alle børnene har drukket den alkoholiske drik ‘chicha,’ der er lavet af majs. Drikken blev brugt i flere af inkaernes ritualer, for en beruset person har kanalerne åbne for det guddommelige, mente Inkaerne antageligt.
Men de to yngste børn har ikke drukket så meget som pigen, viser de nyeste undersøgelser. De var også i dårligere stand, og den ene var fyldt med loppeæg i hovedbunden. I følge forskerne tyder det på, at børneofrene ikke blev behandlet ens, og at der var forskel på deres status.
»Fra historiske kilder ved man med stor sikkerhed, at børnene blev ofret. Nu giver vores naturvidenskabelige analyser af de her fantastisk velbevarede børnemumier ny viden om, hvad der er sket med børnene, før de døde.«
»Inkakulturen var en enormt veludviklet og magtfuld kultur, men vi har kun få håndgribelige kilder om den, såsom bygningsværker og det, som spanierne har skrevet. Derfor er det enormt spændende at være med til at analysere de mumier. Det er på linje med moseligene,« siger Niels Lynnerup.
