Sommerferien er over os, og dermed også rejsesæsonen. Og vi danskere holder af at rejse til fjerne og eksotiske rejsemål.
Men hvis turen går til troperne, skal man passe på. Der er nemlig risiko for at samle en ubehagelig rejsekammerat op.
Frister det for eksempel med en maddike, der vokser sig stor, imens den hygger sig under din hud og gnaver lidt i dig? Eller hvad med parasitter, der forårsager modbydelig, blodig diarré?
Som en service til danske rejsende, har vi bedt professor Ib Bygbjerg , der forsker i tropesygdomme ved Københavns Universitet, om at lave liste over de ti klammeste af slagsen.
»Jeg vil sige, at der er langt større risiko for at omkomme under en ulykke på rejsen, end ved at blive smittet med en tropesygdom,« siger Ib Bygbjerg.
»Når det er sagt, findes der mange klamme tropesygdomme. Men de her ti er der en vis sandsynlighed for, at du får slæbt med hjem som dansk turist.«
Malaria er den mest almindelige tropesygdom. Men også en af de farligste. Omkring 50-100 danskere smittes om året. Den smitter ved, at man bliver stukket af malaria-myggen, som på den måde inficerer blodet med malaria-parasitter.
»Malaria kan være meget ondartet. Du kan dø af den. Og den ligner bare en influenza. Så det er svært at finde ud af, at der er tale om malaria.«
»Den gode nyhed er, at den kan forebygges og behandles. Men er du først smittet, skal det gå stærkt. Du skal i behandling inden 3-4 dage, ellers er det for sent,« fortæller Ib Bygbjerg.
Den smittede får voldsomme feberanfald. Malaria kan desuden ramme hjernen og resten af centralnervesystemet. Det resulterer i bevidsthedsændringer, kramper, lammelser og koma.
Man kan blive smittet med malaria i store dele af Afrika, Latinamerika, Asien, og Oceanien, men langt de fleste smittes i Afrika syd for Sahara.
Denguefeber er en af de mest almindelige tropesygdomme blandt danskerne – 25 -40 danskere smittes hvert år. Sygdommen skyldes viruset ’denguevirus’, som bliver overført via myggestik.
»For de fleste udvikler sygdommen sig ikke til noget voldsomt, og den overstås omtrent som influenza. Men den kan gøre dig alvorligt syg.«
»Du bliver som en hullet si. Alle dine små blodkar begynder at afgive væske, der lækker ud i kroppen. Nogle gange er der også blødninger.«
»Dødsårsagen er chok, men det kan hindres ved rettidig behandling med væske og blod,« fortæller Ib Bygbjerg.
Denguefeber findes hovedsageligt i storbyer, hvor den særlige Aedes myg formerer sig i drikkevandskar. Så vil man undgå sygdommen, skal man undgå myg. Den er mest udbredt i Asien, Caribien og i Latinamerika.
Bilharziose er forårsaget af en parasit, der lever i blodbanerne. Den yngler i ferskvandssnegle og trænger via dem ind i mennesker, der bader i stillestående ferskvand.
»Man skal være meget påpasselig med at bade i en sump, en bugt eller en flod. Parasitterne udvikler sig i snegle, hvorfra mikroskopiske larver grave sig ind i din hud. Det klør måske lidt, men du lægger ikke rigtigt mærke til det.«
»Så går larven ind i kroppens kredsløb, og med tiden kan man finde æg i din urin eller afføring.«
»Bader du i Malawisøen eller Victoriasøen, er du næsten sikker på at få Bilharziose. Du får akut feber eller allergi, og senere får du blod i urinen og mavebesvær.«
»Så går du på toilettet, der bliver tømt i Malawisøen. Og så fortsætter cyklussen,« fortæller Ib Bygbjerg.
Parasitten finde især i Latinamerika, Mellemøsten og Afrika, men også i Fjernøsten, dog ikke på den Indiske halvø. Bilharziose kan behandles med medicin.
Giardiasis skyldes en lille encellet parasit, som smitter via mad, væske og mellem mennesker via afføring.
»Når du er smittet, får du meget luft i maven. Så du bøvser og prutter hele tiden.«
»Og der er tale om en ualmindelig klam måde at bøvse på – æggebøvs. Du lugter så grimt, at du ikke kan tillade dig at gå ud, imens du er på ferie.«
»Det er også meget almindeligt, at du også bliver deprimeret,« fortæller Ib Bygbjerg.
Alle de ubehagelige symptomer forsvinder dog, når man har modtaget behandling mod parasitterne.
Giardiasis findes mange steder på kloden, men er især udbredt i Mexico, Sydøstasien, det vestlige Sydamerika og Rusland.
Orientbyld skyldes en encellet parasit, som bliver overført til mennesker, når de bliver bidt af en sandflue også kaldet sandmyg. Biddet udvikler sig til et sår med en diameter på op til flere centimeter.
»Det er som regel godartet. Men når først du er blevet bidt af den lille satan, kan såret tage op til 12 måneder om at hele. Og sidder det midt på næsen, er det ikke sjovt.«
»Man slår parasitten ihjel ved at indtage medicin eller sprøjte det direkte ind i såret.«
»I øjeblikket ser vi især orientbylder hos danske soldater, der kommer hjem fra Irak og Afghanistan,« fortæller Ib Bygbjerg.
Der er især risiko for at få sig en orientbyld, hvis du rejser i Latinamerika, Afrika, og Mellemøsten. Men du kan også få den Nordafrika, Sydspanien, Grækenland og Sydfrankrig. Myggebalsam kan forhindre sandfluebid.
Fortsættelse følger…
Læs med i anden del af listen, hvor vi præsenterer "vinderen", når det gælder den mest klamme tropesygdom.
