Tennis- og badmintonspillere lever længere

Grib ketsjeren, hvis du vil leve længere. Det er beskeden fra et internationalt forskerhold, hvis nye resultater viser, at sportsgrenene badminton, tennis og squash forlænger dit liv mest i forhold til blandt andet cykling, løb og fodbold.

Sammenlignet med en befolkningsgruppe, der ikke dyrkede nogen sport, havde udøverne af ketsjersport således 47 procent lavere risiko for at dø, set over en 14-årig periode. Mennesker, der jævnligt cyklede, havde en 15 procent lavere dødsrisiko.

Resultaterne er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Sports Medicine.

Ikke ligegyldigt, hvilken sport du dyrker

Forfatterne bag studiet siger selv følgende om betydningen:

»Vores studie indikerer, at det ikke kun er hvor meget og hvor ofte, du dyrker sport, der er afgørende, men også hvilken type sport, du dyrker,« siger hovedforfatteren på studiet lektor Emmanuel Stamatakis fra University of Sydney i en pressemeddelelse.

Det budskab vinder genlyd hos den danske motionsforsker og professor i Sport og Sundhed Peter Krustrup fra Syddansk Universitet. Han har læst, men ikke deltaget i studiet.

»Artiklen har et meget stærkt hovedbudskab. Studiet viser tydeligt, at sportsudøvelse, både udholdenhedssport og intervalsport, har en reel konsekvens for folkesundheden i form af en markant nedsat dødelighed,« siger han.

Ketsjersport virker bedst

Konklusionen er baseret på et studie, der har fulgt overlevelsen hos 80.000 briter i alderen 30-98 år fra 1994 til 2008 og derefter sammenholdt informationer om dødstidspunkt og -årsag med, hvilken sportsgren personerne dyrkede regelmæssigt.

I alt sammenlignede forskerne virkningen af seks forskellige sportsgrene:

1. cykling
2. svømning
3. aerobic
4. fodbold
5. løb
6. ketsjersport i form af tennis, badminton og squash

Herunder kan du se, præcis hvor meget dødsrisikoen i perioden faldt for udøverne af de enkelte sportsgrene:

• Ketsjersport = 47 procent
• Svømning = 28 procent
• Aerobic = 27 procent
• Cykling = 15 procent

For løb og fodbold kunne forskerne dog ikke se nogen statistisk signifikant forskel på, om personerne i de pågældende grupper levede længere end dem, der ikke dyrkede sport.

Manglende effekt skal ikke overfortolkes

Netop det faktum, at løb og fodbold ikke gav en klar effekt, bruger forfatterne selv en del energi på at forklare i den videnskabelige artikel.

Her skriver forfatterne, at grupperne med fodboldspillere og løbere var for små i forhold til dem, de blev sammenlignet med, til at give et statistisk signifikant resultat, selvom forskerne rent faktisk målte en lavere dødelighed på 13 og 22 procent for henholdsvis løb og fodbold.

Siden gruppen på de 80.000 mennesker bestod af frivillige fra en generel sundhedsdatabase fra både England og Skotland, var det ikke muligt for forskerne at ændre antallet af mennesker, der dyrkede de forskellige sportsgrene – de kunne blot måle på effekten, af dem der gjorde.

En pointe som Peter Krustrup også fremhæver efter at have læst studiet:

»Sidste år konkluderede den samme forfattergruppe i en stor metaanalyse, at der blandt alle sportsgrene er stærkest evidens for, at løb og fodbold er sundt. I det nye studie var der ikke særligy mange fodboldspillere, og tre tidligere studier har vist, at løb reducerer dødeligheden. Derfor gør forfatterne klogt i at fokusere på deres fund om, at ketsjersport, svømning og aerobics nedsætter dødeligheden,« siger han.

Alle sportsgrene gavner levealderen

Derfor betyder resultaterne ikke, at man skal droppe fodbold eller løb, hvis det er den type sport, man bedst kan lide, påpeger Peter Krustrup.

»De seneste 10 års forskning viser, at regelmæssig fodbold og løb effektivt forbedrer både metabolsk sundhed og hjertesundhed. Badminton og squash er intens intervalsport ligesom fodbold, og svømning er udholdenhedstræning ligesom løb, så det giver god mening, at disse sportsgrene også virker.«

»Som jeg ser det, er hovedkonklusionen på studiet, at sport har en markant positiv effekt på levealderen og folkesundheden, mens studiet ikke er stærkt nok til at konkludere, hvilken sportsgren der er bedst,« siger han.

Sport er medicin

Studiet kan ifølge Peter Krustrup styrke opfattelsen indenfor motionsforskning af, at sport er medicin og kan bidrage til at forbedre folkesundheden og forlænge levealderen.

Derfor giver det god mening, at DIF og DGI er gået sammen om visionen ‘Bevæg dig for livet’, som skal gøre flere danskere sportsaktive, både i og udenfor idrætsforeningerne.

Studiets forfattere fremhæver også selv, at resultaterne forhåbentlig kan indgå i en større sammenhæng, der kan styrke idrættens rolle i samfundet på et overordnet plan:

»Vores observationer kan forhåbentlig, sammen med den eksisterende viden, underbygge, at sportsverdenen sammen med andre sektorer kan designe og implementere effektive sundhedsfremmende træningsprogrammer og fysisk aktivitet generelt,« fremhæver hovedforfatter Emmanuel Stamatakis.