Børn født ved kejsersnit har øget risiko for høfeber, astma og autoimmune sygdomme som type 1-diabetes. Men det kan man undgå, hvis man føder naturligt.
Det forklarede Oluf Borbye Pedersen, der er forskerleder på Novo Nordisk Fondens metabolismecenter på Københavns Universitet, i en livechat her på Videnskab.dk i går.
»Der er naturlig afføringsafgang fra moderen ved fødslen. Det har naturen bestemt. Og at barnet vender med munden mod moderens anus. Det er for, at barnet kan få så meget afføring ind i munden som muligt. Det er rigtig, rigtig vigtigt. Et barn født ved kejsersnit har helt andre bakterier, som stammer fra huden, dynebetrækket, fra mælken, hvor det nu er fra,« siger han.
Han fortæller også, at bakterierne påvirker barnet meget forskelligt, når de er kommet til verden.
»Vi kan se, at når bakterierne slår rod, så er de helt forskellige efter de to fødselsmetoder. Du får en helt anderledes modning og uddannelse af immunsystemet. Derfor må der gerne være så meget afføring i barselssengen, som muligt.«
Forskning i tarmbakterier har stort potentiale
Tarmbakterier er ikke bare vigtige for nyfødte. De er vigtige hele livet.
Umiddelbart kunne man godt mistænke forskning i tarmbakterier for at være et lidt abstrakt og usexet emne, som er svært at relatere til dig og mig. Men tarmbakterierne er faktisk vigtige både for os selv og vores efterkommere.
Din mors tarmbakterier kan for eksempel relateres til din kropsvægt. Bestemte bakterier i tarmen hos mus kan kurere autisme og stress – og det drager perspektiver til mennesker.
Tarmbakterier er et relativt nyt forskningsområde, men forskerne er så småt ved at kunne forklare nogle af bakteriernes vigtigste betydninger.
Derfor havde Videnskab.dk i går besøg af to af Danmarks fremmeste forskere på området. Ud over Oluf Borbye Pedersen sad professor MSO Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet klar til at besvare læsernes gode spørgsmål – vi har samlet de bedste her.
Læs også: ‘Find ud af, hvor meget dine tarmbakterier betyder for krop og sind’
Dine forældres tarmbakterier har betydning for din badevægt
En stor del af dine tarmbakterier er arveligt bestemt. Og den arvelige del af tarmbakterierne har vist sig at relatere til en sund og slank fænotype – altså, hvor slank du er.
»Det er meget interessant og spændende, at den arvelige del af systemet er associeret til sund fysik. For hvad så, når man bliver overvægtig? En del af det er nok miljøfremkaldt, men det er også din genetik. Dele af tarmbakteriesystemet er miljøbetinget, og det kan du formentlig lave om på ved at spise en sund kost, men den anden del er genetik fra dine forældre, og den kan du ikke lave om på,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.
\ Fakta
Professor Oluf Borbye Pedersen er forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Professor MSO Tine Rask Licht er forskningsleder ved Afdeling for Fødevaremikrobiologi på DTU Fødevareinstituttet.
Tine Rask Licht, der er forskningsleder ved Afdeling for Fødevaremikrobiologi på DTU Fødevareinstituttet, fortæller også, at vores tarmbakterier kan have betydning for vores stofskifte:
»Der er studier, som viser, at tarmbakterier kan påvirke tarmens gennemtrængelighed og have en effekt på vores immunforsvar. Da immunsystemet kan påvirke faktorer med betydning for stofskiftet, tror vi også, at bakterierne kan påvirke stofskiftet. Tarmbakterierne hjælper os også med at omsætte fibre fra kosten og bidrager dermed en lille smule til vores samlede energioptag,« siger hun.
Skader penicillinkuren mit tarmsystem?
Et af de spørgsmål, der gik mest igen hos Videnskab.dk’s læsere var, om en antibiotikabehandling er skadelig for tarmbakterierne.
»Penicillin og andre antibiotika er ‘lavet’ til at slå sygdomsfremkaldende bakterier ihjel. Men det rammer også mange af de bakterier, som naturligt findes i tarmen. Der er mange eksempler på, at mennesker, som har været igennem en antibiotika-kur, bliver syge af bakterien C. difficile, som får bedre mulighed for at etablere sig, når der er kommet ‘ledige pladser’ i tarmens økosystem, fordi nogle af de naturlige bakterier er fjernet. Mange forskere mener også, at gentagne antibiotikabehandlinger af små børn kan øge risikoen for eksempelvis allergi eller tarmsygdomme senere I livet,« siger Tine Rask Licht.
Men hvad kan man så gøre for at få sin tarmflora tilbage?
»Vi ved ikke rigtig, om man kan gøre noget, men det skader ikke at tage probiotika enten som kapsel, der er 1-2 arter der, men man kan også spise yoghurt, andre surmælksprodukter eller syrnede grøntsager, men vi ved ikke ret meget om det endnu,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Han tilføjer, at man kun bør bruge antibiotika efter strenge lægelige instruktioner. Blandt andet fordi man endnu ikke ved, om tarmbakterier nogensinde genvinder deres naturlige balance bagefter.
Tarmbakterier mod autisme og stress
Forsøg med mus har vist, at man kan kurere dem for autismelignende symptomer blot ved at give dem én enkelt tarmbakterie. Det er ifølge Oluf Borbye Petersen rigtig spændende – også for mennesker.
»Man har lavet forsøg med mus, hvor man kunstigt har fremkaldt en autismelignende adfærd hos ungerne ved at give musemor et viruslignende molekyle. Ungerne får en øget gennemtrængelighed i deres tarmvæg, og det kan kureres ved at tilføre levende bakterier til deres tarmsystem – og så forsvinder deres symptomer på autisme også. Det er rigtig perspektivrigt, for man ser for eksempel hos mennesker, at personer med nyresvigt bliver forvirrede, og det er det samme stof, der påvirker hjernen hos dem,« fortæller han.
Tine Rask Licht fortæller, at man i andre museforsøg også har set sammenhænge mellem stress og tarmbakterier:
»Når man stresser mus, ændrer det tarmbakteriesammensætningen. Så når man provokerer mus til at blive bange og stressede, ændrer bakterierne sig. Den gælder også den anden vej rundt. Man kan også ændre bakterierne i tarmen. I et forsøg for tre år siden (red.) gav man en bestemt mælkesyrebakterie til mus i store mængder. Det ændrede angst og stress i musen, blandt andet via Vagus-nerven. Probiotika, en særlig form for mælkesyre, sænker musens stress og angst, fordi bakterierne sender beskeder til den stressede hjerne.«
Hvis du vil læse alle spørgsmålene, som Tine og Oluf besvarede, kan du stadig gå ind på artiklen ‘Find ud af, hvor meget dine tarmbakterier betyder for krop og sind‘ og læse mere.