Royal Prince Alfred Hospital i Australien har i mange år arbejdet med hvordan kosten påvirker allergi og adfærd, og har udviklet hvad der i øjeblikket nok er verdens bedste udelukkelses-diæt.
Denne diæt vil gøre det helt klart hvad man er intolerant overfor.

Den australske kvinde Sue Dengate gennemgik denne diæt med hendes børn, og har skrevet om kostens betydning for asthma, ADHD og andre helseproblemer lige siden. Hendes hjemmeside er spækket med information, og hun har skrevet et par bøger der er værd at læse.

Man er muligvis ikke bare påvirket af tilsætningsstoffer, der er også et par naturlige kemikalier, såsom aminer og salicylater, som kan skabe store ADHD og andre problemer.

Man ved først med sikkerhed hvad man reagerer imod, når man har udført denne diæt.

Læs mere her:

Royal Prince Albert Hospital, Friendly Food osv.:
http://www.sswahs.nsw.gov.au/RPA/Allergy/default.htm

Sue Dengates side:
www.fedupwithfoodadditives.info

The "Failsafe" diet explained - a clear and concise introduction to the Failsafe Diet:
http://failsafediet.wordpress.com/

Email gruppe for dem, der er igang med udelukkelsesdiæten:
http://health.groups.yahoo.com/group/failsafe/

jeg ved godt at der er rigtig mange helsefreaks der mener at gulerødder, broccoli og en 10 km løbetur er meningen med livet og svar og løsning på alle problemer... men har i nogensinde selv været i den situation hvor i siger en løbetur og en skål salat er løsningen?

jeg har selv adhd, om det er slemt eller ej ved jeg ikke... men jeg ved en ting og det er at uanset om jeg motionerer, træner eller spiser sundt så har det INGEN effekt på min adhd

lægerne er glade for at sige "du har adhd" hvis man ikke kan koncentrere sig og ja de burde da gøre testen lidt bedre... men hvis det ikke var for den standard test alle lige skal udfylde når de kommer til psykolog ville min adhd aldrig være blevet opdaget
inden jeg fik medicin for adhd kunne jeg ikke lave en ordentlig opgave i skolen og at koncentrere mig var fuldstændigt umuligt
første gang jeg fik medicinen og ved et tilfælde ramte den rigtige dosis skrev jeg hvad der svarer til ca 15 a4 sider i størrelse 12 sat op på præcis samme måde som min søsters universitets opgaver... på godt og vel 1½ time... før medicinen skrev jeg 1 eller 2 sider MAX 3 og det var altid ud i en køre og tog mig flere timer nogle gange en hel nat... jeg gik fra 4 klasses niveau til universitets niveau på den tid det tog pillerne at virke

desværre fik jeg ingen seriøs psykolog støtte imens jeg tog pillerne og da jeg havde lært at skrive en primitiv spilengine gik jeg i panik over hvad der skete med min hjerne og hvordan hele mit syn på verdenen ændrede sig så stoppede med at tage pillerne og har ikke taget dem siden

hvis der er nogen herinde der tør vove at påstå at motion og sund kost kan gøre det samme så bør de virkelig søge proffesionel hjælp for det er desværre umuligt
jeg har ikke læst de andre indlæg, så bare at der var nogle af jer der mente det var usund kost og for lidt motion og det pissede mig af... men hvis sund kost og motion kan ændre det er det IKKE adhd så er det bare en doven unge med konstant svingene blodsukker og dårlig opdragelse der har fået stabiliseret sit blodsukker, pludselig har fået indhold i dagen og muligvis lidt retningslinjer.

og btw sukker ændrer IKKE min opførsel så glem den 50'er holdning

Taenk sig, der er nogle der tror, at motion kan erstatte medicin eller anden behandling?! Taenk sig ogsaa, at der er nogle der tror motion og traening, haard traening af kroppen til udvikle forstaaelse for og brugtagen af udviklingesprocessen af at kende kroppen og udvikle kendskab til kroppen gennem goeren, er det samme.

Du har helt ret, vi maa skaere ind til benet og finde aarsagen, nemlig at individderne ikke kender og er fortrolige med deres fysiske eksistens.

Ja, nogle prioriterer forskelligt, de der vaerdsaetter naturen, er feks. ikke saa ofte intellektuelle, synes det som om, da intellektuelaisme i sig selv er en slags naturstridighed, man bruger hjernen til andet end at forstaa uden ord, naturen med.

Der er nogle der er istand til at genere intensitet og inner drive i de mennesker de traener og andre kan bare ikke komme i kontakt med folks evner til, at traene meget haardt. Derforuden er nogle kun istand til at presse sig meget begraenset, mens andre gaar hele vejen. Nogle ser frem til at blive faerdige og kunne sige: "nu har vi traenet" andre gaar til det med helhjertethed. Paa den ene gruppe virker fysisk bevaegelse begraenset, mens den anden gruppe bliver meget effektfuldt paavirket.

Man kan ikke standardisere mennesker!

Dette er ikke en idiotsikker behandlingsmaade.... det kraever noget af den enkelte.

Der blev efterspurgt, hvorfor jeg skrev, at Arne Astrup med fordel kunne diskutere med klinikere, når han vælger at udtale sig om, at tilbuddet med ritalin skal droppes.

Det du skriver om, er noget vidtløftigt - men interessant akademisk indgangsvinkel. I praksis er der dog børn som er forpinte pga ADHD - som rent faktisk lever i det nuværende samfund. Der findes evidensbaseret viden om muligheder for at påvirke deres sygdom. Denne viden kender mange af deres forældre også. Og mange af dem vælger, at deres børn skal tilbydes ritalin. De ser nemlig på, hvordan deres børn har det. Og deres børn lever i det her samfund, hvor der kommer rigeligt med input, hvis man har et gating-problem i sin hjerne.

...i forhold til behandlingsmetoder er ikke et orakel. Og alternativet er ikke rene gætterier. Dette er en fejlagtig alt-eller-intet/sort-hvid opstilling af diskussionen, hvor du ikke helt tilfældigt står for 'alt' og jeg efterlades med 'intet'.

Først og fremmest kæmper den evidensbaserede videnskab selv med tendentiøsitet, da der er så mange penge på spil. Ofte gives konklusionerne på forhånd, hvilket især drejer sig om undersøgelser, hvor der er psykofarmaka (og klima) på spil. Her er det medicin-industrien og indirekte kortsigtet politisk interesse, der styrer, hvad man finder frem til. Her kommer skovlen aldrig ned om problemerne.

Desuden, så antager den evidensbaserede videnskab den moderne vestlige samfundsstruktur og den tager desuden ofte form af at antage en institutionel begrebsramme, hvor det der foregår i hjemmet ikke tages højde for. Den illustrerer således hvad der kortsigtet set virker under nogle bestemt forudsætninger, bl.a. at vi ikke behøver at laver radikale ændringer i omgivelserne. Og den beskæftiger sig heller ikke med rammerne for, hvad lidelserne overhovedet står for. Er ADHD således en genetisk lidelse eller et symptom på, at vi ikke accepterer, at børn er (genetisk set) er forskellige? Her hersker der en skjult normativitet, hvor svarene delvist gives på forhånd i kraft af begrebsrammen: "medicin virker sgu, dog kun kortsigtet og under antagelse af nuværnede samfundsstruktur".

Jeg er egentlig selv tilhænger af evidensbaseret forskning. Dog er jeg samtidig klar over den har en del mangler, når det kommer til stykket, og at den tydeligvis ikke arbejder i dybden. Her kan måske tale om, at den evidensbaserede forskning har problemer med at indfange mere svævende kvaliteter, når det kommer til at leve et godt liv. Og således bliver fokus på biologien så nærliggende, da det rent faktisk kan måles. Spørg dig selv: kan du måle og veje alle de ting, der gør dit liv værd at leve? Og hvad betyder disse ting for om du har det mentalt godt?

Min pointe med at skrive, at der vil være fordel ved at diskutere med klinikere der arbejder med ADHD er, at det ellers kan blive en intellektuel diskussion, hvor man glemmer noget væsentligt:

Børn med ADHD er generede af deres lidelse. Hvis forældrene har været så heldige, at deres barn rent faktisk har fået stillet den rigtige diagnose ADHD - og altså ikke er fejldiagnosticeret af skolelærere eller andre - så er der en vis sandsynlighed for, at ritalin virker - og at børnene oplever en positiv effekt af dette i forhold til deres trivsel. Spørg disse børn og deres forældre, om dette er værd at tage med i betragtning....

Så uanset at der i forsøget med 100 børn under meget skrappe forsøgsbetingelser var positiv effekt, så er det altså lidt tidligt at konkludere, at det i praksis er noget, som vil være realistisk at tilbyde på nuværende tidspunkt i Danmark. At der ikke var registrerede bivirkninger er ikke det væsentligste. Effekten er ret væsentlig, eftersom det drejer sig om sygdomsbehandling. Og derfor er der endnu ikke nok viden til at sidestille det med ritalin som behandlingsmulighed. For der er solid evidens for, at ritalin har markant effekt hos en andel af børnene. Og disse børns bedring er væsentlig - også for deres familier. Familierne er også informerede om den viden der findes om mulige bivirkninger - og har valgt at de foretrækker at barnet tager behandlingen alligevel.

Det glemmes ofte, at manglende viden om bivirkninger ikke er et kvalitetsstempel for en behandlingsmetode. Der skal også være evidensbaseret viden om effekt af midlet eller behandlingsmetoden.

Hvis det ikke er interessant at vælge en behandling med dokumenteret effekt, så vil jeg påstå, at man ikke har taget højde for, at selve sygdommen kan være generende at have for patienten. Hvis det var mit barn ville jeg ikke vælge, at hoppe på en ide, som der endnu ikke er belæg for skulle virke.
'
Se blot her i denne tråd. Der er mange ideer til, hvad der skulle være relevant i forhold til ADHD. Rene gæt. Hvilke af dem er rigtige? Det kan man undersøge ved hjælp af videnskabelige metoder. Og dem der vinder ved at fagfolk udviser den form for seriøsitet er patienterne - hvis de reelt er generede af deres sygdom.

mvh Dorte

Selvom jeg ikke afviser, at diæt kan have en positiv effekt på børn med ADHD symptomer, så er det sådan cirka ligeså 'søgt' og overfladisk, som at sindslidelser kan kureres med motion. Det er mere indenfor samme skuffe af den biologiske forståelsesramme af mentale lidelser, som i længden har vist sig at være overfladisk og rammer forbi kernen i problemet. Vi må dykke dybere ned og lade være med at sætte de nemme symptombehandlende tilgange såsom motion, diæt, meditation, medicin osv op på piedestal. I stedet skal forebyggelse opprioriteres - og så skal vi måske samtidig også acceptere, at nogle børn ikke er så boglige og analytiske, som samfundet gerne vil have dem til at være?

Videnskab.dk har viderebragt en spændende undersøgelse, som sætter nye rammer for hvordan man kan betragte sygdomme som ADHD – og ikke mindst behandlingen af dem! Glædeligt at forskere nu ser på hvad mange forældre har vidst længe; og finder nogenlunde de samme resultater som forældrene. At kosten kan have en betydning for disse sygdomsgrupper, er en god vej at undersøge.
Håber virkelig at Arne Astrup gør som han siger og får talt med sundhedsmininisteren om emnet, så man kan tage skridt i retning af nærmere undersøgelser til gavn for de ramte børn og deres familier – dem som søger alternativer til Ritalin.
Jeg hæfter mig ved indlægget af Dorthe Dahl, som mener at Arne Astrup bør diskutere med dem der har mere forstand på hjernelidelsen ADHD før han fraråder et af de midler, der anbefales idag. Mit spørgsmål går primært på hvad baggrunden er for den aktuelle anbefaling af Ritalin? Jeg har lært at det simpelthen er ”i mangel af bedre”, men jeg kan naturligvis tage fejl. Med min antagelse i baghovedet, virker det derfor en anelse søgt at gøre det forkert at forsøge med en kostomlægning som alternativ til Ritalin, da man ”almindeligvis som et minimum skal have påvist at det nye forslag er mindst ligeså godt som det gamle”. I og med at det gamle (Ritalin) ikke er bevist ”godt”, kan det nye så ikke meget nemt være ”bedre”? Særligt når det fremgår af artiklen at ”there were no harms or adverse events reported”, hvilket altså gør at man ender op med et worst case scenario om at man måske får det bedre. Hvorfor dog ikke bare prøve? Håber som sagt at Astrup gør mere ved sagen!

Kære Alle
Det er fantastisk at den hollandske undersøgelse kan være med til at åbne øjnene for, hvad forældre i tusindvis verden over har set og mærket på deres adfærdsforstyrrede børn gennem mange år: Kosten har en betydning. Ligesom motion og livsstil har.
Der kom jo også en dansk undersøgelse (ScanBrit-undersøgelsen), der viste stort set det samme gældende for autister på gluten- og kaseinfri diæt.
Der ER håb - og nu handler det om at få videreformidlet dette til politikere, psykologer, læger, lærere og pædagoger, der arbejder med de adfærdsforstyrrede børn.
Det ville være fantastisk, hvis kosten var en naturlig del af behandlingen i Danmark og jeg håber, at Arne Astrup vil arbejde på at påvirke politikere og andre beslutningstagere, sådan som han lover i artiklen. Han kan åbne døre, som vi andre ikke kan - men vi hjælper gerne med at holde dem...
De bedste tanker for alle adfærdsforstyrrede børn & unge + deres forældre
Morten Mauritson

Er ikke i tvivl om nogle af de væsentlige kilder til "adfærdsforstyrrelser" kan handle om tungmetaller, andre forgiftninger samt hvordan tarmsystemet fungerer.

Når kroppens biokemi ikke fungerer optimalt, påvirker det jo klart også hjernens signalstoffer i negativ retning.

Og det er her næringsstoffernes medicin har en overordentlig stort betydning for kroppens funktion af nervesystem, hormonsystem samt immunforsvar.

Håber derfor at det er et skridt i den rigtige retning til at man begynder at interesser sig for årsager, for det vil bane vejen for forståelse og rette behandling til de mennesker der har disse lidelser.

Jeg synes det er stærkt bekymrende at der gøres brug af bl.a ritalin med mange af de ret alvorlige bivirkninger som medfølger.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/adhd-medicin-saettes-i-forbindelse-med-...

http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=prae...

Hvis årsagen er med til at udløse symptomer, hvorfor så ikke fjerne disse og genoprette kroppens biokemiske system igen?

En anden væsentlig ting omkring adfærdsforstyrrelser og elektrogmagnetsisk stråling kan også findes her:
http://www.dinlivsglaede.nu/EMFStr%C3%A5ling/tabid/955/language/da-DK/De...

Jeg tror, det er pga. sukker, men vent og se, hvis ikke sukkerproducenterne er med til, at sponsere nye banebrydende forsoeg...

Det er rigtig (rigtig) fint at der kommer mere fokus på kostens betydning i forhold til adfærdsforstyrrelser, fødevareintolerancer mfl - men der er stadig lang vej.

Hvorfor får flere og flere små børn problemer med visse fødevarer, som så mistænkes for bla. at virke adfærdsforstyrrende? Muligvis fordi at mange børn efterhånden tidligt får podet en forkert tarmflora på det lille sterile tarmsystem, enten når de fødes ved kejsersnit og opfostres på modermælkserstatning uden de rigtige probiotiske bakterier - eller fordi mors egen dårlige tarmflora og vaginal flora gives videre til baby. Og da koloniseringen af dårlig tarmflora når til babys blære, får baby blærebetændelse (eller senere mellemørebetændelse eller mor får brystbetændelse) og så starter møllen af (mange gange unødvendige "for en sikkerhedsskyld") antibiotika kure, der giver mere og mere dårlig tarmflora.

Artiklen Campbell-McBride, N. Food Allergy. Journal of Orthomolecular Medicine, 2009, Vol 24, 1, pp.31-41 - beskriver meget fint at det er misvisende at tro, at den bagvedliggende årsag til diverse adfærdsforstyrrelser hos børn (og voksne) mm er ren og skær overfølsomhed overfor en eller nogle få fødevaretyper. Istedet skal vi kigge på tarmflora og tarmens tilstand - leaky gut eller GUT DYSBIOSIS: ødelagt tarm og abnormal tarmflora - og DERFOR intolerance overfor netop de sværest nedbrydelige proteiner i kosten ("mælke og hvede"-proteinerne casein og gluten), der passerer ufordøjet hen over tarmvæggen, ind i blodet og påvirker hjernen da de ligner signalstoffer.

Uddrag:
"Food allergy or intolerance can produce any symptom under the sun: from migraines, fatigue, PMS, painful joints, itchy skin to depression, hyperactivity, hallucinations, obsessions and other psychiatric and neurological manifestations. Without the care of beneficial bacteria while under attack from pathogenic flora, the gut epithelium degenerates and becomes unable to digest and absorb food properly, leading to malabsorption, nutritional deficiencies and food intolerances. ..

.. Partially digested foods gets through the damaged “leaky” gut wall into the blood stream, where the immune system recognises them as foreign and reacts to them. This is how food allergies or intolerances develop. So, there is nothing wrong with the food. What is happening is that foods do not get a chance to be digested properly before they are absorbed through the damaged gut wall. So, in order to eliminate food allergies, it in not the foods we need to concentrate on, but the gut wall. In my clinical experience, when the gut wall is healed many food intolerances disappear.

..fermented foods in the diet will provide some probiotic microbes. However, an effective probiotic supplement is essential in most cases. There is a plethora of studies accumulated about benefits of probiotic supplementation for most digestive disorders, as well as many other health problems.

Derudover kommer problematikken omkring methylering af kviksølv (og andre metaller) pga den abnormale tarmflora - og endnu mere vigtigt manglende essentielle fedtsyrer (omega 3) og påvirkningen af både kviksølv, fluorerede stoffer, dioxiner, PCB mfl i de kritiske faser af fosterhjernens udvikling allerede inden tarmflora er et issue... kombinationseffekter har alle dage været en uhåndterbar kartoffel uanset hvilket fag det handler om.

Det er mit håb, at Arne Astrups ønske om et forskningsprojektet vedr. diæt til børn med ADHD også vil indbefatte undersøgelse af miljøgiftes betydning. F.eks. miljøgifte som tungmetallerne: kviksølv, kobber, bly og aluminium, der, ligesom fødevareallergi / fødevareintolerance, også kan bevirke ændret mental adfærd.

Der er et interessant aspekt i en diæt med vand, hvidt kød, grøntsager, ris og frugt.
Altså en diæt uden mælk, gluten, kunstige farvestoffer, konserveringsmidler, sødestoffer med mere.

Kigger vi på gluten, så skal dette ifølge en læge, som arbejder med autistiske børn, nedbrydes af et enzym DPP4 (Dipeptidylpeptidase 4). Dette enzym er i hjernen "geografisk" - organisatorisk bundet til Dopamin-receptorene i en receptor - enzymkompleks
Kviksølv hæmmer DPP4, hvorved der bl.a. dannes gluten-peptider, som har en effekt via opiat-systemet på immunforsvaret ved at forskyde immunitet fra cellulær til humoral immunitet, hvilket medfører øget hyppighed af autoimmune og allergiske (og kræft) sygdomme.
Også fejlagtigt nedbrudt mælkeproteiner bliver til opiat-lignende stoffer.
Det står beskrevet, at disse opiat-lignende stoffer har en effekt på mental adfærd.
Det er kendt blandt kviksølvforgiftede patienter, at mælkeprodukter og glutenholdige produkter ofte ikke tåles.

Belastningen med tungmetaller i vores miljø er formentligt så højt, at genetisk følsomme individer kan ophobe tungmetaller og dermed udvikle kronisk tungmetalforgiftning.
Genetisk følsomme individer kunne f.eks. være individer med genet (arveanlægget) APOE-4, som findes hos ca. 20 % af den danske befolkning.
Den tyske arbejdsmediciner Joachim Mutter nævner (i en ikke publiceret artikel) endnu 10-12 gener, som har indflydelse på følsomheden overfor tungmetaller
Symptomerne ved tungmetalforgiftning kan være mangfoldige.
Man bør også være opmærksom på, at eksponering overfor tungmetaller kan inducere (som nævnt) immunologiske sygdomme og dertil kommer, at man kan udvikle allergier overfor tungmetaller / toksiske metaller. Herunder er nikkel-allergi nok den mest kendte, men man kan udvikle allergier overfor mange andre toksiske metaller.
Visse toksiske metaller er næsten umuligt at undgå. F.eks. Titandioxid, det hvide farvestof, i f.eks. piller, slik, tandpasta m.v. Titandioxid har tilmed en negativ effekt på blod-hjerne-barrieren.

Børn kan forgiftes allerede i fostertilstanden.
Toksiske stoffer f.eks. tungmetaller overføres fra moder og til foster, men fostre har ingen udskillelsesveje. Senere vil barnet kunne belastes via modermælken og miljøet.
Det tager tid før barnets udskillelsesmekanismer begynder at fungere.

Tungmetalforgiftninger overses, da mange danske læger / arbejdsmedicinere synes at mangle at opdatere viden om emnet og tilmed ikke formår at diagnosticere de kronisk kumulative (ophobet) tungmetalforgiftninger.

En diæt uden ”søde sager” vil formentlig nedsætte tarmfloraens niveau af Candida Albicans (en type gærceller).
Candida Albicans og en vis type streptokok-bakterier i tarmfloraen har den egenskab, at de kan methylere kviksølv, hvorfor organismen ikke kan skaffe sig af med kviksølv.
Største delen af kviksølv udskilles gennem galden til afføringen koblet til glutathion, men når Candida Albicans ”klipper” glutathion af og methylerer kviksølv til det fedtopløselige og letoptagelige metylkviksølv, som genoptages, så vil en sådan uheldig tarmflora være skadelig for kviksølvforgiftede individer.

Visse fødevarer såsom oksekød, det tredje krydderi (mono-natrium-glutamat), ketchup med flere indeholder store mængder glutamat (glutamat er også et signalstof i hjernen), hvilket er uhensigtsmæssigt for især kviksølvforgiftede individer, idet kviksølv påvirker hjernens evne til at harmonisere glutamat-niveauet.
Også det kunstige sødestof Aspartam menes at have virkning på glutamat-systemet.
(Mere læsning om emnet søg på Internettet på: Excitotoxins Dr. Russell L. Blaylock)

Man kan læse på Internettet, at kviksølv hæmmer produktionen af visse signalstoffer (også benævnt neurotransmittorer) bl.a. dopamin-produktionen.

Udfra betragtningen, at børn med ADHD kunne være kviksølvforgiftede / tungmetalforgiftede, så er den nævnte diæt yderst interessant og logisk.

Hvis der er særinteresse på spil, kunne det jo handle om, at man på universitetet godt kan tilbyde at undersøge mere om, hvad det var i standardkosten, som var med til at frembringe ADHD - hvilket formentlig er ret kompliceret. Det giver arbejder til forskere på feltet - og det kunne være fint.

Jeg opponerer mod overskriften. Jeg går ud fra, at den er en provokation. Indtil videre skal der ske undersøgelser først - der er ikke evidens nok til at skrive, at det er tid at kunne droppe ritalin, hvis det er velvalgt. Der er til gengæld en undersøgelse der tyder på, at noget i standardkosten havde betydning. Og som det nævnes, kan man ikke bare anbefale den form for streng diæt til en stor gruppe mennesker, uden at have større viden først - blandt andet om det er realistisk udenfor forsøgsbetingelserne med massiv vejledning og followup. Har diætisterne på nuværende tidspunkt viden, som i praksis er anvendeligt for familierne?

Håbet ville være at kunne nå en gruppe af patienter, hvor der er specifikke ernæringsingredienser, som de kan anbefales at afholde sig fra, uden at de samtidig får for store problemer ernæringsmæssigt og "socialt". (Børnene skal jo leve sammen med andre mennesker, der spiser normalt)

Arne Astrup har ikke ADHD som klinisk arbejdsområde. Så det er meget fint at tilbyde at undersøge sammenhængen mellem ernæring og ADHD - for evt på sigt at kunne komme med et seriøst bidrag til anbefalinger angående behandling. Men han må nok diskutere med dem, som har mere forstand på hjernelidelsen ADHD, før han fraråder et af de midler, som anbefales idag. Almindeligvis skal man som et minimum have påvist, at det nye forslag er mindst lige så godt som det "gamle". Og der er vist et stykke tid endnu - selvom det er spændende og lovende, hvis man kan finde simple metoder til at fjerne ADHD hos nogle af patienterne. Og så skal der jo altså også være penge til at kunne tilbyde diætistrådgivningen. Så vidt jeg har forstået er der mange, der ikke får tilbudt nogle af de adfærdsinterventioner, som der er solid evidens for har effekt overfor ADHD. (psykologbistand mm). Medicin må aldrig stå alene - og derfor er det vigtigt at tilsigte, at det der i forvejen er viden om virker også prioriteres af myndighederne. Der kan gå mange år, før man finder "synderne" i kosten - og vi har allerede viden, som ikke udnyttes - og som ikke handler om medicin.

Jeg ved godt at det ikke er pænt at tænke grimt om andre folk - men hver gang Arne Astrup udtaler sig om et eller andet emne, så er det første jeg tænker; hvem har nu betalt ham for at sig det.

Han opfandt slankepillen Letigen, der siden blev trukket tilbage efter sager om alvorlige bivirkninger som dødsfald og hjerneskade.

Han har før været i sager om interessekonflikter – han blev anklaget for at vildlede befolkningen, da han som formand for Ernæringsrådet såede tvivl om, hvorvidt sukker feder. Samtidig havde han skrevet pjecer for Danisco med det budskab.

Og en ny slankepille som han roser til skyerne har han aktier i.

Han er uden tvivl højt begavaet og meget dygtig - måske lidt for dygtigt nogen gange.

Som forælder, der er med til at give mit barn ritalin synes jeg at det er skønt at der kommer seriøst fokus på alternativer. Arne Astrup er seriøs, men Videnskab.DK placerer sig i gruppe med tabloidpressen og de mest useriøse bloggere når man sætter en overskrift som denne på en artikel, der handler om at en professor opfordrer til studier og indsatser "på forsøgsbasis".

Kun de svageste forældre går med til at medicinere deres barn uden grundige overvejelser.

Når vi gør alligevel vælger medicinen er det fordi alternativet er ubærligt.

Endelig er det forkert at vi slet ikke kender bivirkningerne og langtidseffekterne af ritalinbehandling. Om vi ved nok? Nej, det mener jeg ikke, men jeg kan ikke genkende billedet af en "hovedet under armen" tilgang til det her. Slet ikke.

Videnskab.DK: Dét kan I gøre bedre.