Ny folkesygdom: 'Fedtlever' er ved at gøre sit indtog
En dansk forsker gransker flere millioner danske og amerikanske gener for at finde arvelige årsager til, at et stigende antal mennesker får for meget fedt i leveren – også selvom de ikke drikker for meget.

Her ses et mikroskopfotografi af en ikke-alkoholisk fedtlever. Leveren har meget prominent forekomst af fedt i cellen (hvide pletter) og fibrose (grøn). Det røde på billedet, er leverens egne celler. Der er så meget fedt i leveren, at det forvrænger cellekernen. (Foto: Nephron)

 

Kun alkoholikere får fedtlever, tænker du måske, men du kan godt tro om: I de seneste årtier har flere og flere mennesker fået alvorlige problemer med leveren, selvom de ikke drikker for meget.

Så grelt står det til, at en tredjedel af alle amerikanere har for meget fedt i det vigtige organ. Ja, du læste rigtigt: hver tredje.

Leveren risikerer at blive sovset ind i for meget fedt, hvis man er svært overvægtig og inaktiv. Undersøgelser tyder endvidere på, at man også arver sin tendens til at udvikle fedtlever. Derfor leder en dansk forsker i øjeblikket efter de genetiske faktorer, der øger risikoen for den uhyggelige sygdom.

»I løbet af de seneste årtier er fedtlever, udløst af andre faktorer end alkohol, blevet ekstremt almindeligt i den vestlige verden. Gener bestemmer sandsynligvis 25-50 procent af en persons risiko for at blive ramt. Vi undersøger, om nogle forskelle i DNA'et er mere almindelige hos personer med fedtlever end hos andre,« siger læge og forsker Stefan Stender, der har fået en bevilling fra Det Frie Forskningsråd til sit projekt.

Metode har revolutioneret lægevidenskaben

Genanalyserne laver Stefan Stender på University of Texas i USA, hvor han og kolleger undersøger mange millioner gener fra 130.000 danskere og amerikanere, der har deltaget i store befolkningsundersøgelser. Med en særlig chip måler forskerne i alt 250.000 forskellige steder i hver enkelt deltagers arvemasse. Målet er at finde variationer i DNA'et, der er fremtrædende hos folk med fedtlever.

Metoden, som kaldes Genome-Wide Association Studies (GWA), har i de seneste år revolutioneret lægevidenskaben: Med den mikroskopiske chip har forskere allerede fundet frem til gener, der er involveret i alverdens sygdomme lige fra allergi til skizofreni.

Fakta

Stefan Stender har modtaget en bevilling på 1.670.801 kroner fra Det Frie Forskningsråd til projektet 'Genetic Risk of Hepatic Steatosis'.

»Hver studiedeltagers DNA tilsættes chippen, som kan måle 250.000 forskellige steder i arvemassen, hvor det er almindeligt, at der er forskelle fra person til person,« forklarer Stefan Stender. 

»Den forskergruppe, jeg arbejder hos, er blandt verdens førende inden for fedtlever-forskning. De har med en meget præcis metode målt leverfedt på 3.000 personer fra Dallas. De 3.000 målinger bruger de til at opdage sammenhænge mellem gener, livsstil og fedtlever,« fortsætter han.

Flere metoder er i spil

Stefan Stender samarbejder med de danske befolkningsundersøgelser Østerbroundersøgelsen og Herlev- Østerbroundersøgelsen. Studierne, som tilsammen følger over 100.000 sjællænderes helbredsudvikling over tid, er blandt verdens største af deres art.

Ved at analysere DNA'et fra de mange deltagere i de kæmpestore befolkningsundersøgelser og sammenligne resultaterne med DNA-analyser fra 3.000 amerikanere, kan Stefan Stender og kollegerne se, om der er variationer i arvemassen, der øger eller mindsker risikoen for fedtlever. 

»Ud over GWA-metoden, som vi bruger til at måle de områder i selve arvemassen, hvor det er almindeligt at finde DNA-forskelle, bruger vi en anden metode kaldet eksom-sekventering til at måle alle genetiske variationer, både de sjældne og de almindeligt forekommende, hos en undergruppe af deltagerne,« siger Stefan Stender.

Eksom-sekventering er meget mere omfattende og dyrere end GWA. Derfor bruger forskerne kun metoden på nogle af de 100.000 studiedeltagere.

Forskerne leder i hele DNA'et

Fakta

Sådan får man fedtlever uden alkohol Når man spiser mere fedt, end man kan nå at forbrænde eller lagre andre steder i kroppen, ophober leveren fedtet. I de tidlige stadier er der ikke symptomer på fedtlever, og leveren kan selv skille sig af med fedtet, hvis man stopper med at spise for meget af det. Men hvis man har fedtlever i længere tid, kan man udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for, at man får skrumpelever og leverkræft. Så kan det blive nødvendigt at få en levertransplantation. I USA forudser man, at fedtlever vil blive den hyppigste årsag til levertransplantation inden for de næste 10 år.

Fordelen ved eksom-sekventering er, at forskerne kan kortlægge alle generne i en persons arvemasse med en enkelt prøve. Generne er den del af DNA'et, der koder for proteiner.

Proteinerne styrer og indgår i næsten alle organismens processer, idet de fungerer som et slags bindeled mellem generne og deres egenskaber. De styrer altså vores genetisk betingede tendens til at udvikle bestemte sygdomme.

»Når vi har kortlagt hele genomet, undersøger vi, om der er særlige genvariationer, som er associeret med mængden af fedt i leveren. En fordel ved de to metoder, vi bruger, er, at vi leder i hele DNA'et uden at have en forudindtaget idé om, hvor de forskelle og genvariationer, der kan øge risikoen for fedtlever, findes,« siger Stefan Stender.

Selvom Stefan Stender og kollegerne finder genetiske faktorer, der kan øge risikoen for, at man ophober for meget fedt i leveren, er det langt fra sikkert, at man får fedtlever, selvom man er bærer af de genvariationer, der er involveret, understreger Stefan Stender dog.

»Den samlede risiko afhænger af samspillet mellem gener, livsstil og miljø. Man kan reducere sin risiko for fedtlever markant ved at undgå at blive overvægtig. Det er sandsynligt, at regelmæssig motion også kan modvirke, at man får for meget leverfedt,« siger han.

Stefan Stender håber, at resultaterne af undersøgelsen på sigt vil kunne bruges til at udvikle medicin målrettet de gener, der øger risikoen for at få fedtlever.

Fakta om Østerbro - og Herlev-Østerbro undersøgelserne

Med 106.000 deltagere er Herlev-Østerbro undersøgelsen verdens største, der følger en rask befolknings helbredsudvikling over tid.

I undersøgelsen bliver oplysninger om deltagernes helbred og livsstil opført under deres CPR-numre i en databank. Deltagernes blodprøver bliver gemt i en biobank, så forskere i de kommende årtier kan tø det op og blandt andet kan lave DNA-sekventeringer. På den måde kan de finde sammenhænge mellem deltagernes helbredsudvikling og deres genetiske sammensætning.

Herlev-Østerbro undersøgelsen er en udvidelse af den mindre Østerbro-undersøgelse, som siden 1976 har fulgt 20.000 københavneres helbredsudvikling.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud