MFR-vaccinen virker også mod diarré og mellemørebetændelse
I Danmark kan man reducere antallet af børn, der bliver indlagt på grund af almindelige infektionssygdomme, hvis flere bliver vaccineret mod mæslinger i tide, viser et nyt studie. På verdensplan kan man redde millioner af liv.

For søren, hvor kan det gøre ondt at have mellemørebetændelse. Nu har forskere fundet ud af, at mæslingevaccinen også kan beskytte mod en række 'almindelige' infektioner. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-89364730/stock-photo-mother-comfortin... target="_blank">Shutterstock</a>)

Hvis dit barn bliver vaccineret mod mæslinger, røde hunde og fåresyge - den såkaldte MFR-vaccine - er det samtidig beskyttet mod en række infektionssygdomme. 

Mæslingevaccinen stimulerer nemlig immunsystemet, så det ikke bare bekæmper børnesygdomme, men også en række almindelige infektioner, der som regel bliver helbredt i Danmark, men som hvert år dræber millioner af børn på verdensplan.

»Vi kan se, at vaccinen især reducerer antallet af nedre luftvejsinfektioner som lungebetændelse, men der er også færre indlæggelser med alle andre typer af infektioner såsom halsbetændelse, mellemørebetændelse og diarré blandt børn, der har fået vaccinen,« siger Signe Sørup, der er ph.d. i folkesundhed på Statens Serum Institut (SSI). 

Vaccinerede børn bliver sjældnere indlagt

I Danmark vil over 150 børn hvert år kunne undgå at ende på hospitalet med infektioner, hvis de får mæslingevaccinen, inden de fylder 16 måneder, konkluderer hun og kollegaer i en ny undersøgelse, der er baseret på mere end 43.000 indlæggelser på danske hospitaler.

I dag er det kun halvdelen af alle danske børn, der bliver vaccineret til tiden; det vil sige, når de er 15 måneder.

»Børn, der rettidigt er blevet vaccineret mod mæslinger, har 14 procent færre indlæggelser med infektionssygdomme end børn, der ikke er vaccineret,« siger Signe Sørup, som har lavet studiet på Grundforskningscenter for Vitaminer og Vacciner ved SSI's Bandim Health Project.

MFR-vaccinen reducerer dødelighed

Resultaterne, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA, kommer efter tidligere forskning, som ligeledes har vist, at mæslingevaccinen (MFR) har andre vigtige virkninger end de tilsigtede.

Fakta

MFR-vaccinen har siden år 2000 reddet mere end 10 millioner liv på verdensplan, skønner FN.

Et af organisationens udviklingsmål er at reducere børnedødeligheden i verden, så den i 2015 er faldet med 2/3 i forhold til 1990. Vaccinationsprogrammer er et af de mest effektive redskaber.

Kilde: www.un.org

En undersøgelse i det vestafrikanske land Guinau-Bissau lavet af Signe Sørups kollegaer fra SSI's Bandim Health Project viste for eksempel i 2010, at mæslingevaccinen reducerer risikoen for at dø ikke bare af mæslinger, men også af andre infektionssygdomme med omkring 30 procent.

Læs om studiet her: Vacciner ændrer immunforsvaret

Millioner af børn dør af infektioner

Det nyeste studie fra SSI understreger vigtigheden af at forbedre eller etablere vaccinationsprogrammer både i den vestlige verden, men måske især i u-lande og i områder, der er plaget af krig, siger Ib Christian Bygbjerg, der er professor på Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi. Han forsker blandt andet i infektionssygdomme og har kendskab til Bandim Health Projektets arbejde. 

»Det er meget betydningsfuldt for verdenssundheden, at levende vacciner som MFR-vaccinen ser ud til ikke bare at have en effekt på den mikrobe, man vaccinerer mod, men at de også kan beskytte mod for eksempel lungebetændelse og diarré, som er nogle af de helt store dødsårsager i fattige og krigsramte lande,« siger Ib Christian Bygbjerg. (Se faktaboks om levende vacciner)

På verdensplan dør 17-19 millioner mennesker hvert år af infektionssygdomme. Halvdelen af dem er børn.

Levende vacciner er skrøbelige

Mange af de infektionssygdomme, som MFR-vaccinen beskytter imod, kaldes fattigdomssygdomme, forklarer Ib Christian Bygbjerg. For infektioner er særligt farlige, hvis man ikke har råd til at blive vaccineret, at tage bussen til hospitalet eller at købe medicin.

Derudover er man i stor fare for at få en infektion, hvis man har dårlige levevilkår, for eksempel ikke har rent vand, sanitet, elektricitet, ordentligt mad og er stuvet sammen i en lille lejlighed.

Fakta

Vacciner kan enten være levende eller døde

Levende vacciner er blandt andet koppe-, mæslinge-, polio- og tuberkulosevacciner. De består af en levende, men svækket version af den virus, man vil beskytte imod. Når den sprøjtes ind i kroppen, formerer virusset sig, så immunforsvaret bruger sit naturlige forsvarssystem til at danne antistoffer imod den. Levende vacciner virker som regel hele livet og skal derfor kun gives en gang.

Dræbte vacciner består af døde sygdomsorganismer. De gives bl.a. mod influenza, polio og hepatitis. For at opnå den nødvendige reaktion fra immunforsvaret bliver organismerne blandet op med støttestoffer, som får kroppen til at danne antistoffer mod den virus, man vaccinerer imod. Dræbte vacciner holder ikke så længe som levende vacciner, så man skal have dem flere gange.

Desværre er netop en levende vaccine (se faktaboks) som for eksempel MRF-vaccinen, der kan beskytte mod infektioner, særligt svær at have med at gøre i de fattigste dele af verden og i lande som Syrien og Afghanistan, der er plaget af krig:

»Sagen med MFR-vaccinen er, at den skal være levende for at virke, men vaccinen dør og bliver uvirksom, når den bliver udsat for sol og varme. Det er problematisk i lande, hvor sundhedssystemet ikke fungerer.«
 
»Hvis der ikke er et ordentligt køleskab, hvis strømmen hele tiden går ud, eller hvis man skal køre ud i ørkenen i en firhjulstrækker med vaccinen i en køletaske, og bilen så bryder sammen undervejs, så når man ikke frem, før alt er tøet op. Og så virker vaccinen ikke,« siger Ib Christian Bygbjerg.

For få danskere bliver vaccineret i tide

Ikke bare i u-lande og krigsramte områder er der for mange børn, som ikke bliver vaccineret - også i Danmark er der et stort antal forældre, som ikke følger myndighedernes vaccinationsanbefalinger. Ifølge SSI er det som nævnt kun halvdelen af alle danske børn, der som anbefalet bliver vaccineret mod mæslinger, røde hunde og fåresyge, når de er 15 måneder.

Hvis alle danske børn fik MFR-vaccinen til tiden, ville vi spare 324 hospitalsindlæggelser om året i forhold til, hvis ingen blev vaccineret til tiden, konkluderer forskerne bag det nye studie fra SSI.

Forskerne kender endnu ikke de biologiske mekanismer, der gør, at MFR-vaccinen også beskytter mod andre sygdomme end mæslinger, fåresyge og røde hunde.

»Det arbejder vi på at finde ud af,« siger Signe Sørup.