Annonceinfo

Mælk giver større chance for overlevelse

Langt fra alle folkeslag har de gener, der skal til, for at kunne fordøje mælk. Men dem, der kan, har en evolutionær fordel frem for andre, pointerer to danske forskere.

Gravide, der kunne tåle komælk, havde en langt bedre chance for at overleve i fortidens jæger-samler-kulturer. Det var formentlig derfor, at evnen hurtigt spredte sig i Europa. (Foto:Colourbox)

Komælk er skabt til kalve, ikke til mennesker, derfor er det ikke godt for vores sundhed. Det er en af pointerne i en ny bog 'Mælk og Sundhed, hvad er det du drikker?', der kom på gaden for nogle dage siden.

Mælk er en omdiskuteret fødevare, fordi store dele af verdens befolkning ikke er i stand til at fordøje det. Fænomenet kaldes for laktose-intolerans og skyldes, at man ikke bærer de gener, der er nødvendige for at kunne nedbryde sukkeret i tarmen.

Mange mælke-skeptikere bruger dette som et argument for, at man helt skal holde sig fra den hvide drik.

Så kategorisk er naturen imidlertid ikke, fortæller professor i populationsbiologi Jacobus Boomsma, der er leder af Center for Social Evolution på Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Han fortæller, at der findes folkeslag, hvor størstedelen af medlemmerne fint kan tåle mælk. I Danmark gælder det fx 90 procent af befolkningen.

Laktase-gen er medfødt

Komælk og modermælk indeholder mælkesukker, og for at kunne nedbryde det, skal tarmen producere enzymet laktase. Denne proces styres af et særligt gen, som alle pattedyr er født med. Det sikrer, at de kan fordøje den mælk, som de får af deres mor.

Normalt mister pattedyr denne evne, fordi laktase-genet slår fra efterhånden, som ungerne vokser op. Mennesker var ingen undtagelse indtil for omkring 7000 år siden, hvor der pludselig skete noget, der vendte op og ned på det hele, fortæller Jacobus Boomsma.

»Dengang opstod der nogle genmutationer blandt kvægdrivere i Østeuropa. Mutationen forhindrede laktasegenet i at lukke ned. De mennesker, der fik denne mutation, blev altså ved med at have laktase i tarmen og kunne derfor tåle mælk gennem hele livet. På det tidspunkt var man begyndt at tæmme kvæg, og mutationen må være opstået tilfældigt blandt kvægavlere.«

»At mutationen fik fodfæste og ikke bare forsvandt igen skyldes, at den gav kvægavlerne en kæmpe fordel i deres ernæring, fordi de nu ikke alene kunne få protein via kød men også gennem komælk. Mutationen gav kvægavlerne en meget større chance for at overleve og opfostre mange børn,« siger Jacobus Boomsma.

Mælken faldt på et tørt sted

Årsagen til, at man overhovedet fik smag for komælk og tog den til sig, skyldes, at den bugnede af protein, fortæller Jacobus Boomsma.

Dengang var Europa præget af primitive landbrugssamfund, hvor proteinholdig kost var en mangelvare. Med mutationen fik de pludselig adgang til den proteinrige mælk, der kunne holde dem kørende i trange tider, mens andre blev ramt af underernæring.

Hungersnød har efter alt at dømme især ramt gravide kvinder, da de har et ekstra stort behov for protein. De har formentlig ofte måttet betale den højeste pris, når føden var knap, og det har ramt befolkningen dobbelt hårdt.

Postkort af en afrikansk tuareg fra 1907. Tuaregerne har levet som normadefolk i årtusinder, hvor de igennem genetisk udvikling har tilpasset sig mælk fra bl.a. kameler og kvæg. (Foto: Offentlig ejendom)

»Der er sket en naturlig udvælgelsesproces, fordi de gravide, der har kunnet drikke mælk, har haft en meget større overlevelseschance end andre kvinder. Det har formentlig været årsagen til, at laktosetolerancen har spredt sig så hurtigt, som den har,« siger Jacobus Boomsma.

Som skabt til mælk

Det tager kun én enkelt generation for en mutation at opstå, men mange tusinde år før den er slået igennem og har indtaget en befolkningsgruppe. Men gennem de sidste 7000 år er det lykkedes den sydøsteuropæiske mutation at indtage store dele af Nordøsteuropa.

Man kan regne ud, at en gennemsnits reproduktionsfordel på fem procent for en generation var nok til at få andelen af laktosetolerante op fra næsten nul til 90 procent. I dag kan 90 procent af befolkningen i Danmark og andre europæiske lande således tåle mælk.

En af de forskere, der har haft mutationen under lup, er genforsker Jesper Thorvald Troelsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet.

Sammen med sine kolleger har han vist, at den del af genomet, der har gennemgået den største udvikling gennem de sidste 10.000 år, netop er det område, der gør os tolerante over for mælk.

»Sat på spidsen kan man sige, at nordeuropæerne er udviklet til at kunne drikke mælk. Den proces har givet os en større overlevelsesevne.«

Fakta

I landene omkring ækvator er forekomsten af laktoseintolerans mellem 75 % og 100 %.

Blandt nordeuropæere og hvide nordamerikanere er det mellem 2 % og 15 %.

I Vesteuropa regner vi med, at 2-8 % har tilstanden, mens i Syd- og Østeuropa har 30-80 % laktoseintolerant.

»Vi er en særlig variant inden for pattedyrene, der er tilpasset til at kunne fordøje mælk hele livet - på samme måde som mennesker med lys hud kan leve i områder med meget lidt sol,« siger han.

Hvert folkeslag sin mutation

Det sjove er, at det ikke kun er i Nordvesteuropa, at tolerance over for mælk er slået igennem. Det er også sket i nogle afrikanske stammer som fx Masai-folket, der har en lang tradition for kvægavl på det afrikanske kontinent samt i visse områder af Indien.

Jesper Troelsens genetiske kortlægninger af de forskellige folkeslag sladrer om, at de befolkningsgrupper er blevet tolerante over for mælk på hver deres måde.

Når han og hans kolleger studerer gensekvenser, så kan man statistisk regne sig frem til, hvor lang tid siden de forskellige mutationer er opstået. I Afrika skete det for ca. 3000 år siden, i Europa for omkring 7000 år siden.

Studierne afslører, at det i Europa er en specifik base på et bestemt gen i dna'et, der gør os tolerante. I Afrika er det en anden mutation på en anden base. Baserne er forskellige, men sidder lige ved siden af hinanden i genomet.

»Disse ens egenskaber har altså udviklet sig uafhængigt af hinanden på hver sin måde flere forskellige steder i verden, og det understreger, at tolerans over for komælk har givet en større fordel.«

citatDet kan ikke passe, at man bliver alvorligt syg af mælk, for så ville laktosetolerans aldrig have udviklet sig.
- Jesper Thorvald Troelsen

»Man har flere fødevarer at vælge imellem, end hvis man er intolerant over for mælk,« siger Jesper Troelsen.

Den pointe underbygges af professor Jacobus Boomsma.

»En lang række uafhængige, vidt forskellige genmutationer har altså skabt den samme evne. Og det bekræfter hypotesen om, at laktosetolerance giver mennesket en evolutionær fordel,« siger han.

Screener man rigtigt mange mennesker ved hjælp af disse tests og holder det op mod, hvilke sygdomme de har, kan man undersøge, om der er en øget hyppighed af visse sygdomme blandt mennesker, der kan nedbryde mælkesukker.

»Hvis det var sandt, at tolerance over for mælk gav alle disse sygdomme, så ville man få en højere hyppighed af sygdommene i de laktosetolerante grupper. Men for langt de fleste undersøgte sygdomme er der ikke nogen sammenhæng. I enkelte populationer kunne det tyde på, at der er en svag kobling til visse sygdomme. Disse koblinger er ikke særligt statistisk stærke,« siger han og slutter:

»Således er der et enkelt studie, der påviser en svag kobling til sukkersyge hos laktosetolerance på Kanarieøerne. Til gengæld påviser et andet studie en svagt øget hyppighed af tarmkræft blandt laktoseintolerante i Finland.«

Den tendens bekræftes af professor Jacobus Boomsma fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

»I løbet af det næste 100 år vil andelen af laktosetolerante i Danmark nok være faldet fra 90 til 80 procent. Vi har mange indvandrere, der kommer fra regioner i verden, hvor laktosegenet ikke er udbredt,« siger han.

Har man mistanke om, at man lider af mælkeintolerance, kan man få det tjekket hos sin læge ved at få taget en simpel blodprøve.

Laktosetolerante screenet for sygdomme

Trods omfattende genetiske studier ikke er fundet en kobling mellem det at kunne tåle mælk og en lang række sygdomme.

Det underbygger teorien om, at laktosetolerance gav os en evolutionær fordel.

ifølge genforsker Jepser Troelsen har adskillige internationale undersøgelser prøvet at afdække sådanne eventuelle koblinger, men han understreger, at der ikke ser ud til at være nogen.

Han forklarer, at man i dag kender de specifikke gener, der giver tolerans over for laktose, så ved hjælp af en simpel blodprøve kan man teste, hvorvidt man kan tåle mælk eller ej.

Bearbejdede mælkeprodukter giver ikke samme problem.

Derfor findes der kulturer med hang til ost, selv om mange er laktoseintolerante i de pågældende områder.

Flere danskere bliver laktoseintolerante

Nordeuropæernes evne til at kunne tåle mælk er under pres. Det skyldes, at der igennem de seneste årtier har været en indvandring til Danmark fra sydeuropæiske lande, hvor en stor del af befolkningen er laktoseintolerante.

»Vi får større og større problemer med laktose. Når syderuopæere fra fx Grækenland eller Italien kommer til Danmark og blander sig med vores gener, så giver de laktoseintolerans videre til børnene.«

Sådan siger Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet samt overlæge ved ernæringsenheden på Rigshospitalet.

Medfødt laktose-intolerans er en meget sjælden sygdom, hvor selv nyfødte spædbørn ikke kan tåle mælkesukker.

Indoeuropæerne

Det kan måske have bidraget til indoeuropæernes store udbredelse?

Datid og nutid

Kære alle
Tak for jeres indspark, jeg kan egentlig godt forstå nogles undren over, at rubrikken er i nutid mens selve artiklen handler om ting, der er sket i fortiden. Jeg kunne med fordel have afsluttet artiklen ved at trække linjer op til i dag. Derfor vil jeg sige John Ståhle tak for hans reflektion, den synes jeg slår hovedet på sømmet.
Ved samme lejlighed vil jeg lige sige, at jeg snakkede med Jacobus om, hvorfor evnen til at fordøje mælk gennem hele livet ikke har spredt sig til hele verden, når nu det ifølge ham og Jesper Troelsen er så stor en evolutionær fordel at have det gen. Til det sagde han, at der skal to ting til for at en befolkningsgruppe bliver laktosetelerante. For det første skal der være tradition for kvæghold. For det andet skal der opstå en genmutation, der forhindrer laktosegenet i at slå fra. Først nå begge ting er til stede samtidigt er der en chance for, at genmutationen vil slå igennem og sprede sig til resten af befolkningen.
Fx i Kina har der ikke været tradition for kvæghold, så det er forklaringen på, at en stor del af befolkningen er laktoseintolerante, fortalte han.
Følg med i næste uge, hvor der kommer flere mælkehistorier på videnskab.dk.

SV:Mærkelig overskrift?

Så hvilket budskab er det egentligt at forfatteren til denne artikel ønsker at dele?
Skal vi forsøge med et simpelt gæt?
3/4 af Jordens befolkning bor ikke i den vestlige verden og har begrænset adgang til fødemidler. Jeg har i nogle år boet i to af disse lande og kan konstatere, at de 40% af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen, aldrig smider mad væk, end ikke kartoffelskræller.
Har de adgang til mælk og evnen til at fordøje mælken, har de 4½-5 milliarder mennesker uden for den vestlige verden bedre overlevelsesmuligheder end de, som ikke kan fordøje mælk.

SV:Mærkelig overskrift?

"Så hvilket budskab er det egentligt at forfatteren til denne artikel ønsker at dele?"
Tjahh, det ser ud til at Videnskab.dk gør sig til et talerør for mælkelobbyen.
Det er i grunden ærgerligt, at der sådan en slagside i journalistikken på Videnskab.dk - også indenfor mange andre emner. Videnskab er ikke sort/hvidt, men der vælges ofte en ensidig journalistisk vinkling af historierne. 
 
 
 

 

Super artikel

Det er rigtig dejligt at artiklen går i offensiven, i stedet for at bruge tiden på modbevise noget af det sædvanlige kærnesund familie pseudovidenskab. Og dette er en vigtig kamp det er ikke mange år siden at de pseudovidenskablige idioter påstod at man fik autisme af  børne vacciner. Og nu igen hele denne omgang kærnesund antimælk pseudovidenskab. Hvor mange liv har disse pseudovidenskablige idioter ikke på deres samvitighed, mens de skovler penge ind på deres usaglige bøger ?

Mærkelig overskrift?

Overskriften er mærkelig i forhold til indholdet i artiklen og burde have heddet: "Mælk giver flere fødevarer at vælge imellem"
Idag hvor vi i den vestlige verden producerer så meget mad og drikke, at vi smider flere tons ud om dagen, har mælk intet at gøre med dine overlevelses chancer.
Eller: "Mælk gav større chance for overlevelse i gamle dage eller steder med hunger"
Dog er det nu ikke mælkens egenskaber der har sørget for at folk overlevede, men tilgangen til enhver form for føde. Kød og mælk ikke de eneste kilder til protein som det bliver antydet i artiklen. Under hungersnød eller mangel på fødevarer, er det ren logik at dem der har tilgang til føde har større overlevelses chancer.
Så hvilket budskab er det egentligt at forfatteren til denne artikel ønsker at dele? Hvorfor skal den nye mælkebog overhovedet nævnes i denne artikel?
 
 
 

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg