Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig

Mælk er skadeligt for helbredet – det er budskabet i bogen ‘Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker?’, der kom på gaden i maj.

Bogen er skrevet af tre økologiforkæmpere, Troels Østergaard, Karen Østergaard og Ane Bodil Søgaard, der tager tråden op fra den kontroversielle kostbog ‘Den Kernesunde Familie’, som skabte en heftig debat i befolkningen for nogle år siden.

Sammen har de sat sig for at gennemtrawle den videnskabelige litteratur for at finde hoved og hale i debatten om mælk og dens eventuelle sundhedsskadelige virkninger. Men spørgsmålet er, om det er lykkes, for kritikken hagler ned over bogen fra en enig forskerskare.

Videnskab.dk har talt med en lang række forskere, der er eksperter i de problemstillinger, som bogen tager op, og de mener alle, at bogen tegner et helt forkert billede af virkeligheden, fordi den ensidigt fokuserer på mælks potentielt negative effekter på helbredet.

Flere af de teorier, som bogen trækker frem, er ifølge forskerne for længst forkastede. Derudover er de faldet over flere faktuelt forkerte beskrivelser, misforståelser, sjusk og mangler, som er med til at underminere bogens troværdighed. (Se boks.)

Research er meget selektiv

En ting, som især falder alle forskere for brystet, er forfatternes måde at udvælge og bruge kilder på. Blandt de kritiske røster er professor i Analytisk Biokemi Hanne Frøkiær ved Institut for Grundvidenskab og Miljø. Hendes forskergruppe har specialiseret sig i at studere fødevarekomponenters egenskaber med henblik på deres effekter på immunforsvarets celler.

»Forfatterne har en mission, og de gør det i videnskabens navn. Problemet er, at de kun bruger den videnskab, de har lyst til. De udtaler sig skråsikkert om mange sygdomsmekanismer, men deres følgeslutninger er ikke videnskabeligt funderet.

»Det minder lidt om den måde, som religiøse sekter plukker ting fra Biblen, der bekræfter deres kultur: forfatterne udvælger de studier om mælk, de kan bruge og glemmer resten,« siger hun.

Hun synes, det er farligt, at forfatterne danner deres egne meninger om, hvordan tingene hænger sammen, og samtidigt udgiver det for at have fodfæste i videnskaben.

»Hvis bogen får forældre til at holde op med at give deres børn mælkeprodukter, så er det forfærdeligt. Mælk har altid fyldt meget i den danske kost, og man skal være meget veluddannet for at vide, hvordan man erstatter mælks næringsstoffer med andre fødevarer og får børnene til at spise det,« siger hun.

Referenceliste er sjusket og mangelfuld

At den er helt gal med forskernes kildebrug, er genforsker Jesper Troelsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet enig i. Han bider bl.a. mærke i, at forfatternes referenceliste er sjusket og ufuldstændig.

»End ikke en gymnasieelev ville slippe af sted med at lave sådan en referenceliste. Det gør det kropumuligt for en lægmand at kunne vurdere det her. Jeg som forsker kan ikke engang overskue hele det emne, de har taget op, og der er rigtigt mange sygdomme, som de gør sig til eksperter i,« siger han.

At bogen kommer omkring mange sygdomme, kan forfatterne nu ikke se noget galt i.

Det er netop det, der har været mening med bogen, siger Troels Østergaard – at give et overblik over de eventuelt sundhedsskadelige effekter, som mælk kan have. For at få det nødvendige overblik har de efter eget udsagn ‘gennemtrawlet den videnskabelige litteratur på området’. Deres vurdering var på den baggrund, at de fleste studier viser en sundhedsskadelig effekt.

Videnskab.dk har fået De Danske Forskningsbiblioteker til at lave søgninger i den videnskabelige litteratur om studier af mælks potentielle sundhedsskadelige effekter.

Søgningen viser, at langt de fleste videnskabelige artikler frikender mælk for skadelige virkninger på helbredet – eller også konkluderer de, at der ikke på nuværende tidspunkt er muligt at dokumentere en sammenhæng.

På den anden side påpeger mange artikler, at mælk indeholder en lang række stoffer med fysiologisk effekt. Troels Østergaard erkender, at han og hans medforfattere har været selektive under deres søgning og har tillagt nogle ting større vægt end andre.

»En videnskabelig afhandling er det ikke, vi har lavet. Vores arbejde har været tilfældigt, det er ikke en systematisk gennemgang,« siger han.

Jagtede artikler på nettet

Han forklarer, at han og hans medforfattere har jagtet forskellige informationer via medicinske databaser på nettet. »Vi har søgt på forskellige sygdomme, der er sat i forbindelse med mælk. De skriftlige videnskabelige kilder har fyldt mest, men på de områder, hvor vi ikke har kunnet finde noget litteratur, har vi resoneret os frem til nogle sammenhænge ud fra vores egne iagttagelser,« siger han.

I udvælgelsen af kilder har Troels Østergaard og hans medforfattere koncentreret sig om forskning, der har forsøgt at afdække sygdomsmekanismer, hvor mælk er årsagen.

»Det var ikke et bevidst valg, men vi har efterfølgende reflekteret over, at det var sådan, de havde gjort, og det var ret fornuftigt gjort af os,« siger han.

Nogle af de studier, som bogen fremhæver, er lavet af Post.Doc. Camilla Hoppe fra Fødevareinstituttet, DTU. Disse studier peger på, at mælk kan øge væksthormonet IGF-1 i blodet. Hun mener, at den nye mælkebog misbruger hendes forskningsresultater.

»De har fuldstændigt ret i, at man i reagensglasforsøg har set, at der er sammenhænge mellem nogle cancerformer og IGF-1. Når man påvirker kræftceller med væksthormonet IGF-1, så kan man få dem til at vokse mere. Men reagensglasforsøg er ikke det samme, som når man laver store befolkningsstudier, der analyserer sammenhængen mellem mælk og sygdomme« siger hun.

At holde op med at indtage IGF-1 er ikke nogen god idé, for Camilla Hoppe gør opmærksom på, at IGF-1 på den anden side er uhyre vigtig for vores helbred, da et lavt niveau af IGF-1 i blodet øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Samtidigt ved man, at IGF-1 er vigtig for knoglevækst.

»Men denne vigtige information udelader forfatterne i deres bog, hvilket er useriøst,« siger hun.

Dyrestudier er langt fra nok

Kræftforsker Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at reagensglasstudier og dyrestudier ikke er tilstrækkelige til at vise en sammenhæng. Hun er afdelingsleder for Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, der forsker i sammenhænge mellem kræft og kost.

»De har kun kigget på dyrestudier, og de er også rigtigt gode til at afdække sygdomsmekanismer. Men dyrs og menneskers biologi er forholdsvist forskellige, så for at blive kloge på, om det samme gælder for mennesker, må man kigge på udfaldet af store befolkningsundersøgelser, og de tyder ikke på, at mælk generelt er kræftfremkaldende,« siger hun.

Først hvis den samme tendens vises i flere uafhængige studier fra forskellige befolkningsgrupper, kan man konkludere, at der er en sammenhæng, siger hun.

Bogen stiller fx skarpt på proteinstoffet kasein og siger, at det er årsagen til mange typer kræft, men hvis det var tilfældet, så burde det slå igennem i store befolkningsundersøgelser. Men det er ifølge Anne Tjønneland ikke tilfældet.

Troels Østergaard mener dog ikke, at man kan sætte sin lid til store befolkningsstudier. De eneste populationsstudier, der efter hans mening kunne være interessante, er sammenligninger mellem forskellige befolkninger, hvoraf nogle slet ikke har fået mælk, mens andre har.

Jeg vil godt indrømme, at lige præcist det med svovlsyre er noget, jeg har været i tvivl om, og hvor jeg så har gættet mig frem til, hvordan det fungerer. Jeg burde nok have forhørt mig en forsker på det punkt.

Troels Østergaard, medforfatter

»Men påvirkningen fra mælk starter allerede, mens barnet er i moders liv. Dertil kommer, at mange færdigretter og fødevarer såsom fx leverpostej rummer store mængder mælk, så det vil sige, at de store befolkningsstudier kan falde ud til en vilkårlig side. Man kan ganske enkelt ikke stole på resultatet,« siger han.

Mælk i fødevarer lille betydning

Men den indvending fejer Anne Tjønneland af bordet.

Hun henviser til, at Kræftens Bekæmpelse deltager i et omfattende EU-projekt med ni lande. Danmark er i den sammenhæng et land, hvor der drikkes meget mælk, mens de syderuopæiske deltagere drikker meget lidt mælk, og så er der lande, der dækker området midt i mellem.

Hun forklarer, at deltagerne i de store befolkningsstudier skal udfylde omfattende spørgeskemaer, hvor der bliver spurgt ind til præcist, hvad personen har spist. Hvis personen har spist meget leverpostej, så har Kræftens Bekæmpelse og tilsvarende organisationer i de andre lande en opskrift på leverpostej, hvor de kan se, hvor meget mælk der er i varen.

I befolkningsstudierne er man meget omhyggelige med at regne de forskellige bidrag med, og når man kigger på, hvor meget mælk man indtager via færdigretter, så er det ingenting ved siden af det, de fx spiser som yoghurt.

Forfatterne kan derfor ikke bruge det indirekte mælkeforbrug som et argument for, at studierne er ubrugelige. »Når vi for eksempel kan se, at kvinder, der stort set ikke drikker mælk, lige så ofte udvikler brystkræft som kvinder, der drikker en halv liter om dagen, er det altså svært at forestille sig, at mælk har en stor betydning for brystkræft.«

»Faktum er, at denne type studier har vist sig fuldt i stand til at afdække stærke risikofaktorer for kræft. For eksempel kan vi tydeligt se, at de kvinder, der drikker meget øl, vin eller spiritus, har en forøget risiko for at udvikle brystkræft,« siger Anne Tjønneland.

Forbryder sig mod egne regler

I bogens forord understreger forfatterne, at de er gået en stor bue uden om den forskning, som på nogen måde er støttet af mejerierne. De mener, at mejeriernes største ambition er at øge indtjeningen, og at de genererer forskningsresultater, der kan fremme deres egen salgsstrategi.

»Vi har gjort, hvad vi kunne for at undgå ting, der er sponsoreret af mejerierne, da vi mener, at deres forskning er utroværdig. Det er velkendt, at en industri kan forplumre den offentlige debat med egne forskningsresultater,« siger Troels Østergaard.

Men det kriterium er forfatterne ikke tro overfor, påpeger professor dr. med. Arne Astrup, der er leder af Institut for Human Ernæring, LIFE, Københavns Universitet.

Jeg har tænkt over, at jeg nok burde skrive bogen om, da der er flere ting i, jeg ved nærmere eftertanke nok kunne have gjort bedre

Troels Østergaard

»Det er ellers al ære værd at lave en systematisk gennemgang af mælkevidenskaben og udelukke al den som er støttet af mejerierne. Men ikke engang det dogme er forfatterne tro i mod. To artikler af Camilla Hoppe fra Institut for Human Ernæring citeres til trods for, at studierne udgår fra en forskergruppe, der modtager forskningsbevillinger fra mejerierne,« siger Arne Astrup.

Troels Østergaard indrømmer, at de godt er bekendt med, at mejerierne i det konkrete tilfælde har støttet med forskningsmidler. Men de har så valgt at tage Camilla Hoppes resultater med alligevel.

»Det indrømmer vi. Det er en af vores undtagelser. Hendes studier jo meget centrale i denne sammenhæng,« siger han. Arne Astrup har selv et bud på, hvorfor forfatterne bryder deres egne regler.

»Forklaringen er åbenlys: De to artikler peger på, at indtagelse af mælk hos børn øger indholdet af væksthormonet IGF-1 i blodet. Så kilden til forskningsstøtten betyder altså mindre for forfatterne, blot det er resultater, der kan passe ind i deres konspirationsteori.«

Hverken fugl eller fisk

Bogen største problem er, at den påstår at være naturvidenskabeligt funderet uden på nogen måde at være det. Det mener Jens Rikardt Andersen, der lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet samt overlæge ved Ernæringsenheden på Rigshospitalet. Forfatterne har ikke respekt for den videnskabelige metode og laver selv pointerne ud af den blå luft, mener han.

»Bogen er på ingen måde en naturvidenskabelig analyse. Men det er heller ikke en sociologisk eller samfundsvidenskabelig analyse, det er slet ingenting. Der er ingen teorirammer, og de overholder ingen videnskabelige regler for, hvordan man behandler kilder eller forskningsresultater,« siger han.

Konspirationsteori oven i hatten

Forfatterne har oven i købet har lagt en konspirationsteori om, at myndighederne og forskerne er i lommen på mejerierne oveni bogens faglige påstande, mener han.

»Den slags må man ikke i videnskabelige analyser, for det er en ting, der alene er opfundet, for at en sammenhæng skal give mening. Desværre må vi vænne os til den slags bøger. Markedet bugner af dem. Det er kedeligt, for det koster os forskere så meget arbejde at tilbagevise det,« reflekterer han.

Det er ikke mange måneder siden, at han i fællesskab med nogle kolleger gennemgik alle kilder i bogen om ‘Den KerneSunde Familie’, og det tog dem et halvt år at gennemgå de kilder på en videnskabelig måde.

»Kvalitetsmæssigt er det noget skidt. Det er en rigtig dårlig bog, og uanset hvad de ville nå frem til, ville jeg ikke tro på det. De få ting, hvor de faktisk har fat i noget, taber de gulvet, og resten er rent tankespind,« slutter han.