Det er ikke meget, man kender til effekterne af tidlig behandling af børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Et nyt studie af en lille gruppe spædbørn antyder nu, at behandlingen bør starte så tidligt som muligt.
Spædbørn, der viste tidlige tegn på ASF og modtog en tidlig skræddersyet behandling, viste en mærkbar forbedring ved opfølgning tre år senere.
ASF vil måske kunne fanges tidligere end troet
Hos nogle vil ASF kunne opdages tidligt i barndommen. Måske tidligere end man før har troet.
Et mindre studie, som er udført ved Universitetet i Californien, har fulgt en lille gruppe spædbørn på mellem 6 og 15 måneder, der udviste tidlige tegn på ASF. Børnene kom fra familier, hvor ældre søskende havde ASF, eller hvor forældre havde søgt om hjælp, fordi de var bekymrede for barnets udvikling.
Typiske tegn på ASF blev i studiet omtalt som mindre øjenkontakt og social interesse end normalt, gentagende bevægelsesmønstre, mangel på spontan glæde samt pludrelyde.
Behandlingsprogrammet, som kaldes ‘Infant Start’, blev sat i værk i et samarbejde med barnets forældre.
Behandlingen består blandt andet af øvelser, der skal sørge for at rette barnets opmærksomhed mod forældrenes ansigter og stemmer, forældrenes efterligninger af barnets lyde og bevægelser og brug af lege for at tiltrække barnets opmærksomhed.
Børnene blev sammenlignet med fire andre grupper. Den første gruppe var fra et studie, hvor børn blev fulgt, fordi søskende havde udviklet autisme, den anden med børn med normal udvikling, så en gruppe med børn, der udviklede autisme i en alder af tre år, og den sidste gruppe bestod af børn, som viste tidlige symptomer, men modtog behandling i en senere alder, fordi forældrene ikke ønskede tidlig intervention.
Da de var omkring ni måneder, havde børnene i studiegruppen flest symptomer på autisme af alle de fem grupper, men efter aktiv behandling var symptomerne betydelig reduceret sammenlignet med børn uden behandling, inden de var mellem 18 og 36 måneder gamle.
Lille, men vigtigt studie
Maj-Britte Posserud forsker i autisme ved Psykisk sundhedsværn for børn og unge ved Haukeland Universitetssygehus. Hun tror, at dette studie kan have stor betydning for, hvordan ASF hos børn behandles.
»Dette er måske det første studie, der giver et videnskabeligt grundlag for at behandle så tidlige tegn. Det er et grundigt studie, som det bliver vigtigt at følge op på,« fortæller hun.
Alligevel understreger Maj-Britt Posserud, at der er tale om et lille studie, der er foretaget i tilrettelagte omgivelser. Det, at kunne behandle symptomer allerede i seks måneders-alderen, er en dramatisk udvikling i forskningen.
»Der er brug for flere og større randomiserede studier. Man kan ikke vide, hvem der ikke ville blive spontant bedre uden behandlingen. I dag har vi endnu ikke nok videnskabelige belæg for at behandle for så tidlige tegn,« understreger hun.
Posserud synes, at det er vigtigt med den store rolle, som forældrene spiller i studiet.
»Systematikken i, hvordan forældre skal samarbejde med børn for at motivere social kontakt, er vigtig. Et barn med autisme kæmper med social kontakt og udviser tilsyneladende ikke ret stor interesse for det. Men studiet indikerer, at forældre nærmest kan optræne den sociale kontakt ved at gå systematisk til værks,« siger hun.
Der findes dog ikke nogle entydige svar på, hvorfor nogle børn udvikler autisme.
Målet er ikke at ‘kurere’ autisme
Forskerne bag studiet er klar over, at dette kun er begyndelsen på den lange vej med forskning, der skal til for at bekræfte resultaterne af behandlingen. Men de er alligevel positive, da studiet viser, at store dele af behandlingen kan klares af forældrene selv gennem daglige rutiner.
Sally J. Rogers, hovedforskeren bag studiet, er alligevel klar i mæglet om, at hun ikke er ude på at kurere autisme.
»Jeg er ikke ude efter at forandre de styrker, som mennesker med ASF tilfører samfundet. Mennesker med ASF bidrager enormt meget til vores kultur,« siger Sally Rogers i en pressemeddelelse.
»Mit mål er, at børn og voksne med symptomer på autisme skal have muligheden for at deltage i hverdagslivet og i alle andre aspekter af samfundet, som de ønsker at tage del i, at være tilfredse med arbejdslivet, fritiden, forhold og uddannelse, som møder deres behov,« understreger hun.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
