Hvis du er en af dem, der keder sig gevaldigt under kilometerlange løbeture ud ad vejen eller gennem parken, kan du ret let skifte taktik og gøre det hele sjovere.
Du skal bare løbe skiftevis hurtigere og langsommere – og endda løbe mindre, end du plejer. På den måde kan løb blive sjovt igen, og din krop bliver oven i købet endnu sundere.
Sådan lyder i hvert fald et kvalificeret bud fra forskere på Københavns Universitet, som nu går i gang med at teste teorien i et projekt med flere hundrede danskere.
»Mange motionsløbere oplever, at de præstationsmæssigt stagnerer eller holder helt op med at løbe, fordi de bliver presset tidsmæssigt eller simpelthen løber sur i det. Det er blandt andre dem, vi skal have til at blive ved med at løbe, og der kan intervaltræning måske hjælpe,« fortæller Jens Bangsbo, professor på Institut for Idræt.
Intervaltræning kan gøre os sundere
Jens Bangsbo har som leder af forskningsprojektet opfundet intervaltræning kaldet ’10-20-30’. Tallene dækker over 10 sekunders spurt, 20 sekunder i moderat tempo og til sidst 30 sekunders langsomt løb.
Ifølge Jens Bangsbo kan det være, at løbemønstret viser sig både at smadre den monotone og forudsigelige kværnen ud ad landevejen og samtidig sætter musklerne mere i arbejde, så kroppen arbejder mere på kortere tid.
»Tidligere projekter har vist, at almindelig fodboldtræning giver fantastiske sundhedseffekter. Det kan være, fordi intensiteten i træningen spiller en rolle, og derfor formoder vi, at den nye form for træning også kan have en positiv effekt på sundheden hos løberne,« fortæller Jens Bangsbo.
Kan løb blive sjovt for de dovne?
Projektet er som udgangspunkt rettet mod løbere, for hvis forskerne skal finde effekter udelukkende på grund af løbet, handler det om at teste på folk, som i forvejen er i omdrejninger.
Jens Bangsbo håber dog, at ideerne om et alternativt løbemønster kan brede sig til folk, som synes, løb er lige så sjovt som at få trukket en tand ud.
»Det er selvfølgelig en udfordring, men måske kan det motivere, hvis vi kan demonstrere tydelige effekter. Løb er jo dejligt enkelt, og derfor er det vigtigt, at vi sætter os ind i, hvordan vi laver et forløb bedst muligt,« mener Jens Bangsbo.
Blod og muskler skal sladre om effekten
Projektet løber på to ben ligesom forsøgspersonerne:
-
Første del omfatter motionister, som har trænet i mindst et år. Analyser af blod og muskler skal afsløre, om den nye træning har en effekt på både præstationer og helbred.
- I den anden del bliver nye motionsløbere trukket ind sammen med de erfarne. Forskerne vil bl.a. undersøge, om spurt-intervallerne gør løbet så sjovt, at deltagerne bliver ved med at løbe, når forsøgsperioden er slut. Fokus i denne del ligger mere på sociologi og psykologi end på sundhed og præstationer.
I alt deltager omkring 200 danskere på mellem 25 og 55 år.
Projektet er støttet af Nordea-fonden med 800.000 kroner og er formentlig færdigt til december.
