Kroniske infektioner er et stigende problem, viser flere undersøgelser. Alligevel adresseres det alt for sjældent af både medierne og den lægevidenskabelige verden. Bakterieangrebene bliver ofte set som resultatet af fejl i hygiejneprocedurer omkring operationer ved implantater, men tallene fra forskningens verden fortæller en anden historie.
I USA alene bliver 17 millioner mennesker indlagt hvert år med en kronisk infektion. Det tal er langt højere, end hvad der kan forklares med fejl i hygiejneproceduren. Af de 17 millioner dør mindst 550.000 som følge af bakterieangrebet.
Omkostningerne for det amerikanske sundhedsvæsen løber op i over svimlende 100 milliarder kroner.
I Danmark er problemet også på fremryk.
»Den internationale lægevidenskab har ikke accepteret truslen fra biofilm og de kroniske infektioner ved blandt andet indsættelse af implantater,« fortæller lektor Thomas Bjarnsholt fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, der forsker i kroniske infektioner. Han fortsætter:
»De har endnu ikke indset, at det ikke nytter at behandle infektionerne med almindelig antibiotika-kure. Resultatet er, at eksempelvis hofteimplantater skal fjernes igen, fordi der er gået en livstruende kronisk infektion i området omkring implantatet. Den type operationer er både omkostningsfulde og meget smertefulde for patienten.«
Vi har det samme problem i Danmark
I Danmark er problemet også eskaleret, men alligevel er der forbløffende lidt fokus på de kroniske infektioner herhjemme.
Antallet af tilfælde er stigende, fordi flere mennesker hvert år får indopereret implantater i kroppen. Fra 1995 til 2007 blev der i Danmark foretaget cirka 90.000 hofteoperationer, hvor patienten fik indopereret et en ny kunstig hofte.
Indsættelse af Implantater kan føre til bakterieinfektioner, som med tiden bliver kroniske. Desuden er en række livsstilssygdomme som fedme og diabetes-2 med til at øge antallet af kroniske infektioner.
I dag findes der ingen generelle standardiserede behandlingsmetoder ved kroniske infektioner, hvilket får problemet til at udvikle sig dramatisk.
»Vi skal til at tage seriøst, at det ikke er alle infektioner, der skal behandles ens. Akutte infektioner kan behandles akut, men de kroniske infektioner skal rammes meget hårdere, og inden de når at udvikle sig.«
»Det virker som om, mange læger er blevet bange for at bruge antibiotika. De doserer alt for lidt i for kort tid, hvilket næsten er dømt til at afføde de resistente bakterier, de ville undgå i første omgang. Det bedste er at udrydde bakterierne effektivt fra start, så patienten bliver rask, og der ikke udvikles resistens. Det største paradoks er, at vi bruger tonsvis af antibiotika i landbruget, men dødssyge patienter tør vi ikke behandle,« forklarer Thomas Bjarnsholt.
Kroniske infektioner bliver til uhelbredelige biofilm
Alle bakterier kan skabe kroniske infektioner. Ved eksempelvis hofte-, knæoperationer eller indlæggelse af katetre i urinvejene eller andre steder i kroppen er der risiko for, at bakterier følger med. Når bakterierne er inde i kroppen, kan de hurtigt danne de livstruende kroniske infektioner.
Hvis bakterierne inficerer omkring et implantat, danner de en biofilm, som immunforsvaret er chanceløse overfor. Derfor kan kroppen ikke på egen hånd vinde over infektionen, som derfor får frit spil.
\ Fakta
Kroniske infektioner er langsomtvoksende lavvirulente bakterieinfektioner i kroppen. Ofte foregår væksten så langsomt, at den ikke opdages af immunforsvaret, og derfor kan bakterierne danne en biofilm, og hermed beskytte sig mod kroppens forsvarsværn og udefrakommende antibiotika. Kroniske infektioner forekommer ofte efter indsættelse af implantater. Her kan bakterierne vokse langsomt under iltfrie forhold. Biofilm er ofte dannet af bakterier, der ikke er særligt højvirulente, og derfor ikke giver immunforsvaret anledning til at reagere kraftigt på dem, før det er for sent - de bevæger sig så at sige under immunforsvarets radar. Akutte infektioner er derimod ofte sygdomsfremkaldende, og derfor går immunforsvaret til modangreb med det samme.
En biofilm i kroppen er en kronisk infektion, som kan plage patienten i mange år. Her kan små stykker af biofilmen brække af og give akutte infektioner i kroppen, som resulterer i et sygdomsforløb.
»Når vi kigger på problemet med kroniske infektioner og biofilmdannelse, bliver 1-3 procent af alle hofte- og knæoperationer, 5-10 procent af alle katetre og 100 procent af alle urinvejskatetre inficeret over tid,« fortæller Thomas Bjarnsholt.
Med et stigende antal operationer i årene fremover, stiger problemet med kroniske infektioner og biofilm i takt med.
Derfor virker antibiotika ikke
Grunden til at Thomas Bjarnsholt advarer om biofilmdannelse omkring implantater er indlysende.
Er bakterierne først gået i gang med at danne biofilm, kan de ikke længere behandles med antibiotika. Den bakteriedræbende behandling virker på de processer, som er involveret i bakteriernes vækst, og mens bakterierne er i biofilm, er deres denne så stærkt nedsat i forvejen, at antibiotika ikke kan slå dem ihjel.
Ydermere er biofilmdannelsen et forsvarsværn for bakterierne. I biofilmen danner bakterierne et beskyttende slimlag af proteiner, fedtstoffer og DNA-stykker, som indkapsler bakterierne fra omgivelserne. Slimlaget er derfor medvirkende til, at antibiotika aldrig kommer ind til bakterierne. Slimlaget kan desuden indfange og neutralisere antibiotika, hvilket fuldender den fæstning, som bakterierne sidder beskyttet i.
»Vi skal lave nogle retningslinjer for behandling af kroniske infektioner. Da infektionerne ofte er langsomt voksende og meget lokale, er standard tests ofte negative, når der måles for bakterier. Derfor skal testmetoder til screening for kroniske infektioner forbedres. Desuden skal der være klare retningslinjer for, hvordan både praktiserende- og hospitalslæger skal behandle patienter med en kronisk infektion.«
»Her er det ikke nok, at man behandler med antibiotika, som man gør ved en akut infektion. I stedet skal man behandle med store mængder antibiotika og i mange måneder for at infektionen forsvinder. Desuden er det nødvendigt, at man behandler kraftfuldt fra starten af infektionsforløbet,« fastslår Thomas Bjarnsholt.
Erfaringer med behandling af folk med cystisk fibrose viser, at det er muligt at forlænge folks levealder betragteligt, hvis man behandler aggressivt fra starten af. Således er levealderen markant længere i Danmark, end den for eksempel er i USA, der ikke behandler cystisk fibrose efter samme model som os.
Biofilm giver resistente bakterier
Et andet meget stort problem med kroniske infektioner er, at de sidder i kroppen i flere år og bliver bombarderet med antibiotika. Da antibiotika ikke slår dem ihjel, er der stor fare for at bakterierne udvikler resistens, hvilket yderligere komplicerer behandlingen. Desuden kan overførelse af resistensgener fra biofilm til andre bakterier være en bombe under befolkningssundheden.
Flere danske forskere har kigget på, hvordan resistens kan overføres fra biofilm til andre bakterier, og resultaterne bekymrer Thomas Bjarnsholt.
»I Danmark har vi ikke så store problemer med resistens endnu, men vi har problemer med kroniske infektioner. Det kan udvikle sig ubehageligt, når man behandler med for svage antibiotika og i for små mængder over for kort tid. På den måde kan der komme mere multiresistens, og derfor er vi nødt til at sætte fokus på de kroniske infektioner nu.«
»Behandling af både akutte og kroniske infektioner skal gøres mere effektive, så resistens ikke udvikler sig i fremtiden. Derfor bør man behandle med antibiotika mere intelligent og sørge for, at de benyttede doser er kraftige og langvarige nok til at slå bakterierne ihjel i første forsøg. Bakterier udvikler ikke resistens, hvis vi har slået dem ihjel med tilstrækkelige doser antibiotika,« slår Thomas Bjarnsholt fast.
