Et forsøg, hvor man testede en ny behandlende vaccine mod brystkræft med spredning og kræft i æggestokkene, havde positiv effekt - også hos patienter, der allerede havde fået flere mislykkedes cellegiftkurer.
Vaccinen gav ikke patienterne alvorlige bivirkninger, sådan som cellegift og stråling kan gøre.
»Med denne vaccine kan vi danne et immunrespons, som fører til klinisk respons hos nogle patienter,« siger forskeren, der har ledet studiet, James Gulley.
Han er chef for gruppen, som arbejder med kliniske forsøg ved Laboratoriet for kræft-immunologi og biologi ved det amerikanske National Cancer Institute.
Vaccinen viser resultater, hvor kræften stabiliseres og svulster reduceres
Personerne, der deltog i forsøget, var 26 allerede kraftigt behandlede patienter.
Både patienterne med brystkræft og dem med kræft i æggestokkene fik månedlige behandlinger med PANVAC-vaccinen, der indeholder aktive stoffer rettet mod begge kræfttyper.
Af de 12 personer med brystkræft overlevede over halvdelen i over et år efter påbegyndt behandling.
Æggestokpatienterne lod til at kunne leve længere end de med brystkræft - her var halvdelen af patienterne i live efter 15 måneder ifølge en pressemeddelelse fra American Association for Cancer Research, som udgiver tidsskriftet Clinical Cancer Research, hvor det nye studie er publiceret.
Studiet har imidlertid ikke haft nogen kontrolgruppe at sammenligne med, så man kan finde ud af, hvor stor gevinst - målt i levetid - patienterne fik.
Forskerne observerede derimod positive effekter, såsom tilfælde, hvor sygdommen stabiliserede sig, og hvor svulsten blev reduceret. Hos én af brystkræftpatienterne kunne de ikke længer påvise en svulst efter behandlingen.
Mindre forskning i vaccinebehandling af kræft i æggestokkene indtil nu
»Ved kræft i æggestokkene består behandlingen af kraftige kombinationer af cellegift sammen med en radikal operation. Nye behandlingsformer for denne sygdom er påkrævet, og der har endnu ikke været testet ret mange kræftvacciner,« siger professor Gustav Gaudernack ved Radiumhospitalet i Oslo.
»Dette er nok blandt de tidligste studier af vaccinebehandling for denne kræfttype. Brystkræft er derimod en sygdom, hvor der har været meget forskning og kommet mange nye medikamenter de seneste år,« siger han.
Det nye studie vil formentligt blive fulgt op med en undersøgelse, hvor tilfældigt udvalgte patienter får vaccinen, mens andre får standard behandling. Da vil man nemlig kunne se, hvor meget der kan være at vinde for patienterne, mener Gaudernack.
Vaccinen kan stabilisere sygdommen og giver længere levetid
»Det, den slags vacciner ofte gør, er at stabilisere et akut forløb, sådan at patienten ikke dør, men kan leve videre i en del år,« siger Gaudernack.
Et studie, som han og kollegaerne ved radiumhospitalet publicerede i det samme tidsskrift tidligere i år, tydede på, at samme slags behandling af lungekræftpatienter kunne give enkelte patienter så meget som ti års overlevelse.
»Så kan man tale om, at det er godt at stabilisere sygdommen,« siger Gaudernack.
Ressourcekrævende at producere vaccinen
Denne type behandling er ikke en beskyttende vaccine i traditionel forstand, hvor man vil tage den for at sikre, at man ikke rammes af sygdommen.
Den kaldes behandlingsvaccine, fordi den sætter en reaktion i gang i immunsystemet, som så begynder at kæmpe mod kræftcellerne.
»Denne type behandlende vaccine mod prostatakræft, Provenge, blev godkendt til brug i år. Den er dog endnu ikke brugt i særligt udbredt grad i Europa, fordi den er ressourcekrævende at producere til hver enkelt patient.«
»Dette er nemlig en skræddersyet vaccine til hver patient, hvor man bruger vedkommendes egne celler og dyrker dem i laboratorier, før man putter dem ind igen.«
»Det er et kapacitetsspørgsmål, og producenterne er da også begyndt at bygge fabrikker til formålet i Europa. Men det er altså ikke så enkelt som at købe en ampul på apoteket,« siger Gaudernack.
Håb inden for de nærmeste år
I forskningsmiljøet tror man på, at det vil lykkes i at lave behandlende vacciner mod brystkræft og mod kræft i æggestokkene.
»Der foregår hundredevis af forsøg om vacciner nu, og der er stort fokus på immunsystemet i kræftbehandling.«
Hvor langt tidsperspektiv kan vi regne med, når vi venter på at den type vacciner kan behandle selv de farligste kræfttyper og komme i brug?
»Jeg tror, at dette årti vil give meget afklaring, og der vil i løbet af den samme periode komme nye vacciner på markedet,« siger Gunnar Gaudernack.
Immunterapi sammen med vaccine gør behandling mere effektiv
Inden for immunterapi findes der også forsøg på terapi, der ikke virker som en vaccine, men som fjerner bremserne på immunsystemet, som også vil blive et vigtigt værktøj i kræftbekæmpelsen.
I oktober i år blev der afholdt en konference i København om immunologisk behandling af kræft, hvor blandt andre Gaudernack holdt et oplæg.
Der foregår nu også forskellige undersøgelser, hvor man tester dette, og denne slags behandling af ondartet modermærkekræft er også blevet godkendt til brug.
»Denne behandling er den eneste mod ondartet modermærkekræft, som har haft signifikant effekt de sidste 20 år.«
»Immunterapi af denne slags, kombineret med vaccine, kan gøre behandlingen mere effektiv, og der laves forsøg med dette nu og planlægges flere fremover,« siger Gaudernack.
Indtil videre kun få, milde bivirkninger
Nye kræftmediciner testes som oftest på patienter med fremskreden kræft. Og det første, der skal afklares, er, om medicinen har uventede bivirkninger.
I dette tilfælde så de hyppigste bivirkninger ud til at være en mild reaktion, hvor injektion var blevet givet.
De amerikanske sundhedsmyndigheder har nu ændret kriterierne for, hvornår man kan sige, om en kræftbehandling virker eller ikke for på den måde at tilpasse sig udviklingen af behandlende kræftvacciner og andre former for immunterapi.
»Ved den type behandling tager det tid at få immunsystemet i gang, men man ser, at overlevelsen på sigt bliver bedre end med kemoterapi,« siger Gaudernack.
© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard
