Fugt og skimmel i 17 ud af 21 klasseværelser

Hvis du blev bedt om at arbejde et sted, hvor der voksede skimmelsvamp på panelerne, og fugten drev ned ad væggene, ville du nok overveje at skifte arbejdsplads.

Samme mulighed har et barn i 2. klasse ikke sådan lige.

Et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet viser, at indeklimaet i en stikprøve i 1.- og 2.-klasserne på 15 danske skoler er under al kritik. 81 procent af klasseværelserne havde en moderat til høj grad af synlig fugt og skimmelsvamp.

»Vi bruger virkelig meget af vores tid indenfor, og det betyder meget for børnenes velbefindende, hvordan indeklimaet er. Tidligere har man fokuseret mere på skoleindholdet og ikke på luften, men med de undersøgelser, vi efterhånden har samlet sammen, tyder det på, at det er ved at være på tide, at vi tager det alvorligt,« siger ph.d. Gitte Juel Holst fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Studiets konklusioner går fuldstændig i spænd med, hvad tidligere resultater har vist, fortæller professor Geo Clausen, som er leder for Sektion for Indeklima og Bygningsfysik på DTU Byg.

»Vi har i mange år efterhånden arbejdet med at dokumentere tilstanden af indeklimaet i danske folkeskoler, og det er jo en trist historie. Alle, der er i tvivl om, om det har en effekt på børnene, skal bare prøve at komme ind i sådan et klasseværelse sidst på dagen, man bliver simpelthen mødt af en mur. Det er ikke befordrende for indlæringen,« siger han.

Fugt og skimmel kunne måles i børnenes helbred

I undersøgelsen har Gitte Juel Holst gennemgået graden af fugt og skimmelsvamp i 330 børns klasselokaler og værelser i hjemmet. Formålet var at finde ud af, hvilken effekt indeklimaet så ud til at have på børnenes lungefunktion. Mens fugt og skimmel for en meget lille del af børnenes værelser så ud til at være et problem, var sagen en anden i de 21 klasseværelser.

Her var der en høj forekomst af synlig fugt og skimmel i 19 procent af lokalerne og en middelforekomst i 66 procent, svarende til i alt 17 ud af 21 lokaler. Kun fire lokaler havde altså en lav, acceptabel forekomst, som ikke så ud til at påvirke børnenes lungefunktion. Forskerne målte også på andre parametre og fandt blandt andet, at niveauet af CO₂ lå over det anbefalede i samtlige klasseværelser.

Der viste sig en klar sammenhæng mellem de klasseværelser, der havde kritisable niveauer af fugt og skimmel, og børnenes helbred.

»Vi kunne se, at i de klasseværelser, hvor der var en høj forekomst af fugt og skimmel, havde børnene nedsat lungefunktion og hvæsende vejrtrækning,« siger Gitte Juel Holst.

Du kan se en opsummering af tallene i boksen under artiklen.

Tidligere studier viser nøjagtig samme tendens

Resultaterne fra det nye ph.d.-projekt falder ind i en større rammefortælling om, at luftkvaliteten og indeklimaet på de danske skoler simpelthen er for dårligt. I 2014 viste det såkaldte ‘Masseeksperiment’, som blev til i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory, at luftkvaliteten på seks ud af 10 danske grundskoler er dårlig. 20.000 elever deltog i eksperimentet.

I 2009 viste en tilsvarende undersøgelse samme tendens; her havde 56 procent af klasseværelserne på 1.000 skoler utilfredsstillende luftkvalitet.

På den måde er der ikke som sådan tale om ny viden. Undersøgelsen stikker dog alligevel ud, idet der er tale om en ekstraordinært grundig en af slagsen. Niveauerne af fugt og skimmel i klasseværelserne blev fastslået ved, at en bygningskonstruktør gennemgik dem både indefra og udefra. Fugtniveauerne for de tilstødende lokaler blev også undersøgt, og det samme gjorde murene omkring lokalerne.

Børnenes helbred blev blandt andet undersøgt ved hjælp af priktest, lungefunktionsmålinger og spørgeskemaer til forældrene. Hvæsende vejtrækning var blandt andet en af de effekter, man målte hos børnene, der blev undervist i fugtige klasselokaler.

»Det, vi ved, er, at når der er synlig fugt og skimmel, kan der være en øget forekomst af sporer i luften fra svampene. Vi måler eksponering og påvirkning samtidig, så man kan ikke sige endeligt, at der er en sammenhæng, men man kan sige, at det tyder på det, og det falder i den grad ind i en sammenhæng, hvor tidligere studier har peget på det samme,« siger Gitte Juel Holst, som dog understreger, at resultaterne af hendes ph.d. er baseret på en ældre undersøgelse, som først er analyseret og publiceret nu. Forskerne ved derfor ikke, hvordan indeklimaet er i dag på de pågældende skoler. Læs mere i boksen under artiklen.

Konkrete anbefalinger til et bedre indeklima

Klasselokalernes dårlige indeklima skyldes blandt andet, at mange skoler er gamle og bygget så langt tilbage i tiden, at de ikke har skullet følge det nuværende bygningsreglement (se faktaboks) for eksempelvis ventilation. Og det kan være svært at komme til livs, medmindre man er villig til at investere betydelige midler i teknologiske løsninger, forklarer Lis Keiding, som er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.

»Det betyder bare, at der er rigtig mange klasser, hvor der er for dårligt indeklima. Det er meget svært at få det godt nok, hvis man ikke har eksempelvis mekanisk ventilation. Når det er sagt, kan man gøre rigtig meget for at afhjælpe de dårlige indeklimaer, hvis man for eksempel får luftet tilstrækkeligt ud,« siger Lis Keiding, som har stået for at udarbejde Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke ‘Indeklima i skoler‘.

Pakken kommer med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan man kan komme eksempelvis fugt og skimmel til livs i klasselokalerne.

»Vores hovedformål med at lave denne pakke var at sige, at vi ved, at der er et stort problem, som der er brug for at gøre noget ved. Vi har nogle praktiske eksempler på enkle, daglige rutiner, blandt andet at klasseværelserne forlades i pauserne og frikvartererne, og at man laver udluftning som minimum efter hver lektion,« forklarer Lis Keiding. I pakken anbefales det også, at børnene spiser deres madpakker og hænger deres overtøj uden for klasselokalet.

‘Nudging’ er ikke nok, der skal teknologi til

Geo Clausen fra DTU Byg bakker op om tanken om, at man kan komme langt ved at gøre børn og lærere opmærksomme på problemet og eksempelvis sørge for at få luftet godt ud i løbet af dagen. Han peger også på muligheden for at foretage små ‘nudging’-indslag i klasselokalerne, som eksempelvis en CO₂-måler der lyser, hver gang mængden af CO₂ bliver for høj i lokalet.

Men han mener ikke, at det er nok. Der er også behov for teknologiske løsninger.

»Vi ved jo, at det for eksempel kan være svært at få børnene ud i frikvarterne, når det er vinter, og problemet bliver større med flere børn i klasserne og længere skoledage. Mange skoler trænger til en renovering, hvor man fokuserer på nogle energirigtige løsninger, som eksempelvis mekanisk ventilation med varmegenanvendelse,« siger Geo Clausen.

Lange skoledage gør indeklimaet endnu vigtigere

Dybest set mener Geo Clausen, at konsekvensen af problemet i sig selv er så alvorlig, at det burde kalde på konkret handling.

»Vi har dokumenteret, at det går ud over børnenes præstationer. Det kan jeg dårligt fatte, at man kan sidde overhørig som politiker. Det er vores børn og vores ansvar. Vi placerer dem der, så det er også vores ansvar at sørge for, at de har et godt indeklima.«

Selv hvis dét argument ikke er hårdtslående nok, burde politikerne overveje, om ikke de gør sig selv en bjørnetjeneste ved at give børnene dårligere forudsætninger for at præstere godt, mener Geo Clausen.

»I en tid, hvor vi konstant sammenligner os med andre lande med PISA-undersøgelser og så videre, synes jeg, at det er at skyde sig selv i foden,« lyder det fra DTU-professoren.

Lis Keiding understreger, at det fra et sundhedsmæssigt synspunkt kun er blevet vigtigere at få gjort noget ved skolernes dårlige indeklima.

»Det har fået endnu større relevans i forbindelse med de lange skoledage, hvor nogle børn kan komme til at være meget mere inde. Det dårlige indeklima er noget, man har levet med længe ude på skolerne, og det er svært at få øget indsatsen hurtigere, for det er jo ikke noget, man som sådan dør af. Men et bedre indeklima kan have positive effekter både direkte og indirekte for sundheden. Når børnene klarer sig bedre i skolen, har de også bedre præmisser for at klare sig godt senere i livet.«

Forskerne vil udarbejde en plan for renovering af skolerne

Næste skridt bliver en endnu mere dybdegående kortlægning af problemet. For selvom studier som Gitte Juel Holsts ph.d. indikerer en markant sammenhæng mellem fugt og skimmelsvamp i klasseværelset og børnenes lungefunktion, ved forskerne stadig ikke præcis, hvad der er årsag til, at børnene bliver syge.

»Vi ved slet ikke noget om dynamikkerne, og vi ved ikke, hvad det er specifikt i indeklimaet, der kan forårsage en hvæsende vejtrækning for eksempel. Vi har undersøgt nogle typer mikrober i mit studie, men det ser ikke ud til, at det er dem, der er årsagen til, at børnene har nedsat lungefunktion,« forklarer Gitte Juel Holst.

Forskerne er heller ikke helt skarpe på, hvilke bygningsmønstre der er særligt slemme i forhold til at skabe dårligt indeklima. Hvis man eksempelvis kunne sige noget om, at nogle byggeår ser ud til at være ekstra udsatte end andre, kunne forskerne være med til at udarbejde en plan for at renovere skolerne.

Derfor skal Geo Clausen nu i gang med at undersøge 50 skolers ventilation, temperatur, træk, akustiske parametre og lys.

Professor: Det er politikernes skyld

I 2015 udarbejdede Syddansk Universitet i samarbejde med Center for Forebyggelse i praksis, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen en evaluering af, hvor meget kommunerne har gjort for at følge anbefalingerne i den forebyggelsespakke, som Lis Keiding har været med til at stå for. Der er sket lidt, men ikke nok.

Geo Clausen er ikke i tvivl om, hvor han vil lægge det endelige ansvar for skolernes overordnet set ringe tilstand.

»Der er jeg nødt til at sende den videre til politikere. I Sverige har man en lov om, at der ikke må være over et helt fastsat mål for CO₂, hvilket blandt andet handler om, hvor mange børn der er i en klasse. Da vi undersøgte 1.000 klasseværelser i 2009, fandt vi, at 56 procent af klasserne overtrådte den grænse. Det handler om at beslutte, at sådan skal det ikke være,« siger han og fortsætter:

»Vi har godt nok en arbejdsmiljølov, som siger noget om, hvilket arbejdsmiljø læreren må opholde sig i, men i Danmark, i modsætning til Sverige, er børnene ikke omfattede af den lov. Så kan man sige, at hvis læreren skal have det, burde børnene jo også automatisk få det, men vi kan bare se, at sådan er det ikke.«

Der skal klar lovgivning på bordet, hvis det skal rykke noget, slutter Geo Clausen sin svada:

»Politikerne er tilbageholdende med at lave for meget lovgivning, og det betyder bare, at der ikke sker noget. Det sidste, vi vil opfordre til, er, at vi får en nation af klynkere, som bare sidder på deres hænder og lader stå til, men samtidig er man nødt til at presse på, for at der kommer noget politisk handling.«