I de seneste år har fedmeforskere diskuteret et underligt paradoks: Overvægtige og fede personer har større risiko for at få et slagtilfælde – men deres risiko for at dø af et slagtilfælde er væsentligt mindre end folk med en normal vægt.
Nu viser ny dansk forskning, at paradokset bygger på en misforståelse. Tager man højde for en række faktorer, så viser det sig, at det bestemt ikke er en fordel at have ekstra sul på sidebenene.
»Mange læger har indtil nu været i tvivl om, hvordan de skulle forholde sig til fedme og overvægt hos patienter med slagtilfælde. Men vores undersøgelse efterlader ikke tvivl. Fede og overvægtige har ikke blot større risiko for at få slagtilfælde, deres risiko for at dø af slagtilfældet er også større,« siger Christian Dehlendorff, der er statistiker ved Kræftens Bekæmpelse, men som i dette særlige tilfælde har undersøgt slagtilfælde.
Over 71.000 danskere i studiet
Undersøgelsen bygger på informationer fra 71.617 danske patienter, der har været indlagt med et slagtilfælde. Inden for en måned døde 5.512 af dem som følge af slagtilfældet.
»Under indlæggelsen blev indsamlet oplysninger om patienternes BMI-tal, som man inddelte i grupperne undervægtig, normalvægtig, overvægtig og fed.«
»Derfor havde vi mulighed for at sammenholde BMI for patienterne og se, om de fede personer havde større chancer for at overleve et slagtilfælde end de normalvægtige. Det viste sig ikke at være tilfældet, når vi tog højde for en række forhold,« siger Christian Dehlendorff.
Fede personer får mindre slagtilfælde – og overlever derfor bedre
Tidligere undersøgelser af fedmeparadokset har været fejlfyldte, fordi de ikke kunne tage højde for et vigtigt forhold: Blodpropper, som er forårsaget af fedme, er ikke så store som blodpropper, der har andre årsager.
Da forskerne sammenlignede udfaldet for fede og for normalvægtige, der havde præcis samme størrelse blodpropper, forsvandt fedmeparadokset som dug for solen.
Fede personer viste sig faktisk at have en højere dødelighed efter en hjerneblodprop – og dødeligheden blev større og større, jo mere overvægtige personerne var.
»Misforståelsen om, at fede personer kommer sig hurtigere efter et slagtilfælde, er opstået, fordi forskere hidtil ikke har været i stand til at korrigere for, at fede personer faktisk får mindre slagtilfælde end dem, der får slagtilfælde af anden årsag.«
\ Fakta
Udtrykket slagtilfælde (apopleksi) dækker over patienter, som får en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. I 85 procent af tilfældene skyldes slagtilfældet en blodprop, mens 15 procent skyldes en blødning. Cirka 12.000 danskere rammes hvert år af en blodprop eller blødning i hjernen. Symptomerne kan blandt andet være taleforstyrrelser, forvirring eller lammelser i arm, ben eller ansigt på den ene side af kroppen. Omkring hver tredje af de personer, der får en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, dør inden for det første år efter slagtilfældet. Kilder: Sundhedsguiden.dk, Netdoktor
»Det havde vi imidlertid mulighed for i vores undersøgelse, og det viste sig at have utrolig stor betydning, når vi skulle beregne overlevelseschancerne,« siger Christian Dehlendorff.
Fede får slagtilfælde i ung alder
Er du overvægtig, er du desuden ekstra udsat for at få et slagtilfælde i en ung alder, afslører den nye forskning.
»Vores undersøgelse viste også, at er man fed, rammes man i gennemsnit seks år tidligere af slagtilfælde, end hvis man har normal vægt. Så vores undersøgelse fandt bestemt ikke fordele ved at være fed,« fortæller Christian Dehlendorff.
Foruden alder og BMI har forskerne også taget højde for:
-
Hvor alvorligt slagtilfældet er
-
Hvorvidt der er tale om en hjerneblødning eller en blodprop – blødningen er farligst
-
Risikofaktorer, der kan føre til hjertekarsygdom – blandt andet diabetes, hypertension, rygning og alkoholforbrug
- Uddannelse og indkomst
Overlæge: Det giver rigtig god mening
Christian Dehlendorff vurderer, at hans og kollegaernes undersøgelse er solid og god. Men som det altid gør sig gældende med videnskabelige observationsstudier, så skal resultaterne også helst påvises af andre uafhængige forskere. Så det håber han, at nogen vil gøre.
Jan Kyst Madsen, der er overlæge ved hjerteafdelingen på Gentofte Hospital – og som ikke har haft noget at gøre med studiet – mener dog, at vi umiddelbart godt kan stole på resultatet.
»71.000 apopleksi-patienter er et utrolig godt data-grundlag. Og undersøgelsen er lavet af både statistikere og neurologer. Det virker meget, meget fornuftigt. For det er jo heller ikke uden grund, at man har kaldt det et paradoks. Alt andet tydede jo på, at overvægt medførte en øget risiko, så det giver rigtig god mening,« siger Jan Kyst Madsen.
Den videnskabelige undersøgelse er lavet i samarbejde med chefstatistiker ph.d. Klaus Kaae Andersen, Kræftens Bekæmpelse og overlæge dr. med. Tom Skyhøj Olsen, Frederiksberg Hospital.
Den er netop publiceret i tidsskiftet JAMA Neurology.
