Er rødvin virkelig sundt?

Der har været skrevet mange historier om rødvin gennem årene. Som regel med et positivt fortegn.

Måske har du hørt, at rødvin kan sænke risikoen for astma? Eller at du bliver ældre langsommere med et glas om dagen? Eller at vinen sænker blodtrykket?

Samtidigt kan sundhedsmyndighederne og erfaringen fortælle os noget ganske andet: Rødvinspimping kan være problematisk at tackle. Det gælder både på kort sigt – beruselsen – og i længden, hvis du bliver alkoholiker.

Resveratrol har gode effekter – på mus

Så hvad er egentlig status på rødvinen: Bør du tage dig et glas om dagen?

Thomas Walle er professor i farmakologi ved Medical University of South Carolina i USA. Han har forsket i resveratrol, et af de vigtigste virkestoffer i rødvin.

»Der er ingen tvivl om, at rødvin indeholder et aktivt stof, som har positive effekter på mus, fluer og i dyrkede celler i laboratoriet. Det store og vigtige spørgsmål er, om det kan bruges til at behandle sygdomme hos mennesker,« siger han til forskning.no.

Alkohol generelt er godt, ikke rødvin specielt

Rødvin indeholder, som de fleste ved, alkohol. Og at moderate mængder alkohol er godt for kroppen, det er de fleste forskere efterhånden enige om.

Det vises blandt andet gennem det såkaldte franske paradoks: Typisk fransk kost indeholder meget fedt, og særligt meget af det mættende fedt, som vi bliver advaret imod. Men hjerte-karsygdomme er ikke særligt udbredt blandt franskmænd; det modsatte af det, man forventer med en sådan kost.

Så hvad er franskmændenes hemmelighed?

Et lille glas rødvin til middagen, viser forskningen – men ikke på grund af druerne eller alkoholprocenten. Det er alkoholen generelt, der gør forskellen.

»Man har længe snakket om, at alkohol har en beskyttende effekt på hjerte-karsygdomme. Flere undersøgelser tyder på, at 1-2 glas om dagen forebygger hjertesygdomme,« forklarer Lars Retterstøl, overlæge ved afdeling for medicinsk genetik ved Oslo universitetssykehus Ullevål.

»Man ved, at alkohol øger HDL-kolesterolet, altså det gode kolesterol. Man regner med, at noget af alkoholens tilsyneladende beskyttende effekt kan tilskrives den effekt, det har på HDL, selvom dette ikke er fastslået helt,« siger han.

Antioxidanter er rødvins specielle stikord

Det kan være, at rødvinen alligevel beskytter mere end bare alkoholprocenten skulle indikere. For det, at alkoholen generelt kan være godt for helbredet, udelukker ikke, at rødvin oveni kan give nogle ekstra helbredsfordele.

For at få svar på, om det er tilfældet, må vi se på, hvad det er, der er specielt ved rødvin. Stikordet er antioxidanter – kemiske stoffer, som hindrer såkaldt oxidativt stress, en art nedbrydning af kroppens celler.

I rødvin finder vi to typer af antioxidanter: resveratrol, og to varianter af flavonoider, flavanol og antocyanidin. Det er gerne disse stoffer, der bliver forsket i, når pressemeddelelser ramler ind med overskrifter som at ”rødvin er godt for dit” eller ”rødvin beskytter mod dat”.

Men du bør du stadig sætte dig grundigt ind i forskningen, før du til næste festivitas sætter i gang med en sløret forsvarstale for vinen.

Celler drikker lidt rødvin

Tag for eksempel et studie fra 2002, som viste at rødvin beskytter mod prostatakræft.

Det forskerne faktisk fandt ud af var, at flavonoider hindrer væksten af prostatakræftceller i et prøverør. Det var altså ikke sådan, at studiet undersøgte alpehueklædte mennesker, som drak en god Bordeaux til maden. Her var et af de mange stoffer i rødvin koncentreret og sprøjtet direkte ind i cellerne.

Det er vel de færreste af os, der drikker på den måde…

Er det hip som hap, om man får koncentrerede antioxidanter i sig, eller om man får dem gennem rødvin til maden? Hvor godt klarer kroppen at bruge antioxidanter, som kommer ind gennem munden?

Svaret på det første spørgsmål er nej. Svaret på det andet er, at kroppen er vældig dårlig til at udnytte antioxidanter, som vi spiser og drikker.

Antioxidanter fra rødvin optages dårligt

»Generelt set optages den type antioxidanter, som findes i vin, skidt. Vi ved meget lidt om, hvad der sker med stofferne, når de kommer ned i tarmen,« fortæller Anette Solli Karlsen.

Hun forsker i molekylær ernæring ved Universitetet i Oslo, og var i 2007 med i et studie, som så på hvilken effekt antioxidanterne i rødvin har på kroppen. Studiet blev gennemført sammen med Lars Retterstøl og andre forskere fra Universitetet i Oslo og Oslo universitetssykehus.

»Der har været foretaget nogle studier, som viser, at der er en umiddelbar stigning af antioxidanter i blodet, efter man har drukket rødvin, men effekten er vældig kortvarig,« fortæller Anette Solli Karlsen.

»Det ser ud til, at stofferne udskilles af systemet i løbet af nogle timer. Så der er definitivt en masse antioxidanter i rødvin, men om vi kan bruge dem – det er mere usikkert.«

Antioxidanter ryger ud i den anden ende

Thomas Walle har hjulpet med at skrive artiklen om resveratrol på informationssiden Micronutrient Information Center, som hører under Oregon State University i USA. Det er en hjemmeside, som opsummerer forskningen i en række næringsstoffer, som for eksempel kaffe, nødder og forskellige vitaminer.

I artiklerne om de antioxidanter, vi kan finde i rødvin, er der lidt at juble over for de af os, der gerne vil skære vores forbrug af vin ned. Her står nemlig, at den såkaldte biotilgængelighed for disse stoffer er lav. Biotilgængelighed er et mål for, hvor meget af et virkestof, som faktisk når frem til virkestedet.

»Resveratrols biotilgængelighed er lav, fordi stoffet hurtigt fordøjes og elimineres,« siger Victoria Drake, forsker ved Oregon State University, og en af de ansvarlige for informationshjemmesiden.

Det samme gælder for flavonoider: De typer af flavonoider, der findes i rødvin, er dem, vi mennesker er dårligst til at bruge.

I stedet for, at antioxidanterne fragtes til celler, hvor de kan beskytte mod oxidativt stress, havner de fleste altså i kanalerne, der fører ud af kroppen.

Dosis puttet i mus er langt højere end et glas rødvin

Endnu en usikkerhed i forskningen er , hvor meget rødvin der skal til, før det eventuelt gavner.

På Oregon State Universitys informationsside kan vi læse, at den forskning, der er blevet foretaget i resveratrol og flavonoider, som regel er forsøg på mus, bananfluer og på celler, som fremdyrkes i petriskåle i laboratoriet.

Der kan være en forskel på, hvad der kan være et godt råd for et individ, og hvad der er et godt råd for en hel befolkning.

Steinar Krokstad

At sammenligne sådanne forsøg med menneskestudier er i bedste fald vanskeligt.

»Det er vigtigt at bemærke, at koncentrationen af resveratrol, som er blevet brugt i de studier, sandsynligvis ikke er opnåelige for folk, som drikker moderate mængder rødvin,« påpeger Victoria Drake.

Ingen sikre data viser, at resveratrol virker

Den mængde resveratrol, som forsøgsdyrene eller –cellerne får i sig, er normalt mellem ti og hundrede gange større, end det højeste niveau som nogensinde er målt i blod efter mennesker har drukket rødvin.

I 2010 blev den første internationale konference om resveratrol og sundhed afholdt i Roskilde i Danmark. Der skulle resveratrolens påvirkning af os mennesker debatteres.

Konklusionen lød som følger:

»Der findes endnu ingen sikre forskningsbaserede data, som viser, at resveratrol kan forhindre sygdom hos mennesker, eller forlænge menneskeligt liv.«

Sundere folk drikker rødvin, ikke omvendt

Nogle rødvinsstudierer er imidlertid gennemført med mennesker som forsøgspersoner. Et studie fra Tromsø viste, at folk, som tog sig et glas rødvin, klarede sig bedre ved nogle tankeopgaver, end dem der holdt sig fra at drikke.

Men heller ikke her kunne forskerne garantere, at det faktisk er vinen, der er forklaringen.

»Det er vigtigt at huske på såkaldte ’confoundere’, altså andre faktorer, som bliver associeret både med det at drikke vin og med den positive effekt, du ser i studier,« forklarer Steinar Krokstad, leder af Helseundersøkelsen i Nord-Trøndelag, HUNT.

»Det, der er typisk, er, at der drikkes mere vin blandt folk med højere socioøkonomisk status. Folk, som drikker rødvin, har ofte god økonomi, høj uddannelse, de motionerer oftere, deltager mere i kulturlivet, har højere anseelse i samfundet og de ryger mindst af alle. Så den gruppe, som tager sig bedst ud, når man ser på rødvin, har vældig mange andre positive sundhedsadfærdstræk knyttet til sig.«

Dermed kan det ske, at rødvin ikke beskytter mod hjerneskader, men tværtimod at folk, som tilfældigvis drikker meget rødvin, generelt set lever sundere, og derfor er mere beskyttet.

Alkohol ville måske blive forbudt i dag

Ifølge overlæge Lars Retterstøl er det i alle tilfælde en overdrivelse at sige, at rødvin er godt for helbredet, selv om det skulle vise sig, at antioxidanterne i vinen er lige så gode for os, som de er for fluerne.

»Det er ikke sikkert, at hverken alkohol generelt eller rødvin specielt er godt for helbredet. Tværtimod er der meget overbevisende dokumentation på, at det ikke er godt for os, fordi det øger faren for ulykker, vold, selvmord, depressioner og mange kræftformer, bare for at nævne nogle stykker,« påpeger han.

»Hvis alkohol ikke allerede var en del af vores kultur, er jeg overbevist om, at myndighederne ville gøre en stor indsats for at hindre udbredelsen, og med god grund.«

Når det handler om beskyttelse mod hjerte-karsygdomme, tror Lars Retterstøl alligevel, at alkoholen har sin plads.

»Man kommer ikke udenom, at alkohol ser ud til at beskytte mod hjerte-karsygdom, selvom det ikke er endeligt bevist. Siden hjerte-karsygdomme er den sygdom, som kræver flest liv i vores samfund, vil selv en moderat beskyttende effekt betyde meget for dødeligheden,« siger han.

Resveratrol lige så stærkt som medicin

Man kommer ikke udenom, at alkohol ser ud til at beskytte mod hjerte-karsygdom, selvom det ikke er endeligt bevist.

Lars Rettestøl

Så hvad er forskernes konklusion? Thomas Walle er forsigtig optimist:

»Jeg har læst litteraturen om resveratrol, og om mange andre kemikalier vi får gennem maden, og jeg tror, at stoffet faktisk har positive effekter på vores krop. Sammenlignet med studier af menneskeskabt medicin, må jeg påpege, at beviserne for biologisk aktivitet er lige så stærke for resveratrol som for meget medicin.« siger han.

I konklusionen fra resveratrolkonferencen i Roskilde kan vi desuden læse, at stoffet i hvert flad ikke kun er farligt: Det er aldrig blevet rapporteret om negative bieffekter af at have resveratrol i sig.

»Da disse stoffer ikke er skadelige i sig selv, kan vi jo lige så godt benytte os af fordelene ved at indtage dem. Det har for øvrigt gjort, at jeg er en entusiastisk, om end ikke overdreven rødvinsdrikker.«

Enkelte kan drikke mere, andre bør drikke mindre

Steinar Krokstad er mere tilbageholdende i sin vurdering. Han mener, at vi må se på rødvin i et større perspektiv.

»Vi ved, at jo flere som drikker, og i jo flere anledninger, der drikkes, jo større andel får problemer med alkoholen. Der kan være en forskel på, hvad der kan være et godt råd for et individ, og hvad der er et godt råd for en hel befolkning,« siger han.

»Hvis du som læge kender en patient og ved, at personen ikke har problemer med alkoholisme eller andre risikofaktorer, hverken for sig selv eller i den nærmeste familie, så kan du sige, at der sandsynligvis ikke er nogen helbredsfare forbundet med at tage et glas vin til en middag. Måske kan det sågar være positivt for dig.«

At gå ud til befolkningen med det samme råd er imidlertid noget andet.

»Det får som regel ganske vidtrækkende negative konsekvenser. Vi ved blandt andet, at folk med afhængighedsproblemer meget let tager imod ethvert argument for at tage sig et glas,« påpeger Steiner Krokstad.

»I befolkningssammenhæng vil helbredsgevinsten ligge i at reducere alkoholforbruget hos dem, der drikker for meget, hellere end i at opfordre dem, der drikker lidt eller ingenting, til at tage sig et glas om dagen.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson