Din tarmflora er vigtigere end du tror

Kan sygdomme som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, autisme og nervøs tyktarm have den samme årsag?

Nogle forskere mener, at disse og flere sygdomme kan stamme fra tarmen.

Ideen om autointoksikation – altså en forgiftning, der kommer fra indholdet i tarmen – er slet ikke ny.

Den er faktisk så gammel, at den allerede har været generelt ugleset i næsten hundrede år.

Men nu står den nok en gang og banker på – ledsaget af tre norske tarmforskere.

I de seneste år er der nemlig dukket flere og flere forskningsresultater op, som antyder, at vores tarmflora kan have en stor indvirkning på vores helbred.

Ikke nok med at vores flere millioner tarmbakterier mistænkes for at spille en rolle for tarmsygdomme som tarmkræft, nervøs tyktarm (IBS) og inflammatoriske tarmsygdomme (Crohns sygdom og ulcerøs kolit); forskerne mener også, at vi i tarmen kan finde årsagerne til problemer som fedme og autisme.

Måske har tarmene også en finger med i spillet, når det gælder fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, mener Jørgen Valeur, Arnold Berstad og Tore Midtvedt, som for nylig skrev om ideen i tidsskriftet for den norske lægeforening.

Men dette handler ikke nødvendigvis om invasioner af slemme bakterier, som vi skal slå ihjel med antibiotika. Det kan lige så godt være omvendt.

Vores sameksistens med bakterier og en række andre faktorer kan forstyrre et fint indstillet økosystem af mikroskopiske samarbejdspartnere. Det kan være disse forstyrrelser, som gør os syge.

Mange sygdomme forbindes med tarmene

»Dette er fremtidsvisioner mere end fakta,« siger seniorforsker Arnold Berstad fra Unger-Vetlesens institutt ved Lovisenberg Diakonale Sykehus.

Han fortæller, at man ved, at bakterierne i tarmen kan producere eller stimulere produktionen af bioaktive stoffer – altså substanser, som kan påvirke kroppen. I visse tilfælde kan de bioaktive stoffer virke som en slags gift.

»Jeg tror, at lidelserne kan skyldes, at de bakterieproducerede stoffer af en eller anden grund ender i blodet,« siger han.

Flere og flere forskningsresultater kobler forskellige sygdomme som fibromyalgi og nervøs tyktarm sammen med en kronisk inflammation i kroppen. Berstad mener, at netop stoffer fra tarmen ville kunne forårsage denne betændelse.

Hvorfor de slipper ind i kroppen er et andet spørgsmål. Måske producerer bakterierne flere giftstoffer? Eller måske trænger stofferne lettere gennem tarmvæggen?

»Der har været megen snak om såkaldt lækage fra tarmen i forbindelse med forskellige sygdomme, men det er nærmest håbløst at skulle lave ordentlige målinger af det,« siger Berstad.

De eksisterende undersøgelser antyder, at grupper af mennesker med disse sygdomme har mere gennemtrængelige tarme end raske mennesker, men vor tids målemetoder er alt for upræcise til at undersøge, hvordan det fungerer hos den enkelte patient.

Kronisk træthedssyndrom hang sammen med maveproblemer

For Berstad var udgangspunktet egne erfaringer fra arbejdet med mave- og tarmpatienter.

»Af alle de patienter, der blev henvist til mig på grund af fødevareallergi, har 70 procent også fibromyalgi og/eller kronisk træthedssyndrom (ME),« fortæller han.

Og Berstad er ikke alene om at gøre sig disse observationer.

»Vi har været til møder for patienter med ME og har bedt alle dem, som også har mave- og tarmproblemer, om at række hånden op. Næsten alle hænderne kommer i vejret,« siger Ragna Lind fra Universitetet i Bergen.

Hun har forsket i sammenhængen mellem nervøs tyktarm og psykiske sygdomme som angst og depression.

»Det er en misforstået og forsømt gruppe af patienter,« mener Berstad.

Og måske også mistænkeliggjort?

»Jeg har patienter, som sidder på mit kontor og græder, fordi folk ikke tror på dem. En voksen mand med indvandrerbaggrund, der var fortvivlet, fordi han oplever, at folk tror, at han bare ikke kan tage sig sammen.«

»Når patienterne fortæller lægen, at de har andre symptomer ud over mavesmerterne, bliver konklusionen ofte, at det handler om psykiatri,« siger Berstad.

Patienter med flere forskellige lidelser bliver sendt rundt til undersøgelse hos diverse eksperter i for eksempel allergi og fordøjelse. Men ofte finder lægerne ingenting, og så ender patienten hos kognitive terapeuter.

Men de forskere, vi har talt med, mener ikke, at problemernes hovedårsag skal findes i psyken.

»Det er noget andet. Og vores hypotese er så, at der kan være tale om ‘forgiftning’ fra tarmen,« siger Berstad.

Kæmpestor udfordring for lægevidenskaben

Dag Bruusgaard, professor ved Institutt for allmenn- og samfunnsmedisin ved Universitetet i Oslo, mener, at der kan være noget om det. Han har selv skrevet om muligheden for, at der kan være en fælles årsag bag flere p.t. uforklarlige lidelser.

»Jeg er ikke ekspert i tarme, men tarmfloraen har vist sig at være spændende og vigtigere, end vi troede. Alligevel er jeg grundlæggende skeptisk og tænker umiddelbart, at det lige så godt kunne have andre forklaringer,« siger han.

»Uanset hvad synes jeg, at disse refleksioner over ting, vi ikke forstår, er meget vigtige. Disse sygdomme er en kæmpestor udfordring for lægevidenskaben. Patienterne er meget plagede af sygdommene, og det er ganske enkelt arrogant at tro, at det kun er et spørgsmål om psykologi,« siger Dag Bruusgaard.

Han peger blandt andet på resultaterne fra en norsk undersøgelse fra tidligere i år. Her viste det sig, at kræftmedicin, som dæmper en særlig type celler i immunforsvaret, også medførte store forbedringer hos ME-patienter.

Det kan være en indikation af, at ME skyldes problemer i immunsystemet, hvilket igen stemmer overens med tarmflora-hypotesen.

Ideen om, at bakterierne i tarmen kan stå bag mange sygdomme, må imidlertid ikke narre folk til at tro, at det hele kan løses ved at fjerne vores indre flora. Den fælde er vi gået i før med forfærdelige resultater (Se faktaboks).

Egne bakterier er vores bedste forsvar mod andre bakterier

Det menneskelige mikrobiom – økosystemet af mikroorganismer i vores krop – tæller mindst ti gange så mange celler som vores egne celler. De fleste af disse hører hjemme i tarmen.

Og disse beboere er langt fra blinde passagerer. De udfører vigtige opgaver, som kroppen ikke selv kan klare. Bakterierne skaffer for eksempel K-vitamin og fordøjer dele af maden, som tarmen ikke selv kan nedbryde.

»Bakterierne er også vores bedste forsvar mod andre bakterier. Vigtigere end immunforsvaret,« siger Tore Midtvedt, professor emeritus ved Karolinska Instituttet i Stockholm.

De har formentlig også en række andre opgaver, som vi endnu ikke har overblik over. Vi ved dog, at bakterierne kommunikerer med både hinanden og os selv.

Systemerne påvirker hinanden

»Størstedelen af immuncellerne og de hormonproducerende celler i kroppen findes i tarmen. Desuden har den et omfattende nervesystem knyttet til sig med lige så mange nerveceller som i rygmarven,« fortæller Jørgen Valeur, læge ved Lovisenberg Diakonale Sykehus.

Disse tre systemer påvirkes af bakterierne – og omvendt. Tarmbakterierne og hjernen kommunikerer faktisk med hinanden.

»Den meget centrale vagusnerve går direkte fra tarmen til hjernen, og derigennem sendes der beskeder begge veje,« siger han.

Det betyder, at vi kan påvirke vores bakterier, men også at de kan påvirke os.

»Vagusnerven er i nær kontakt med det limbiske system, som regulerer vores følelser. Vi ved endnu ikke så meget om, hvordan vagusnerven påvirker følelseslivet, men vi ved, at at man kan behandle depression ved at stimulere denne nerve med strøm,« fortæller Valeur.

Der har også været foretaget dyreforsøg, som bekræfter netop dette.

I 2011 kom resultaterne fra et eksperiment med mus. De viste, at mælkesyrebakterien Lactobacillus rhamnosus, som bruges i visse typer yoghurt, reducerede dyrenes angst- og stressadfærd ved netop at påvirke vagusnerven.

Bakterierne nøjes dog ikke med at sende nervebeskeder. De kan faktisk også ændre på os ved at slå vores gener fra eller til.

I 1996 opdagede en af Tore Midtvedts egne ph.d.-studerende, at bakterierne kunne ændre på nogle gener, som gjorde, at tarmcellerne gav dem mad.

»Vi kender til bakteriearter, som kan slå op til 400 menneskelige gener til eller fra,« fortæller han.

Derfor er der også god grund til at følge med i, hvad der sker, når kommunikationen mellem os selv og bakterierne ændres. Måske kan det påvirke, hvilke stoffer der bliver produceret i tarmen, samt hvilke der slipper ind i vores krop.

Ødelægger antibiotika vores tarmflora?

»Hvad gør vores brug af antibiotika, desinfektionsmidler og konserveringsmidler ved tarmfunktionerne,« spørger Midtvedt.

Han er overbevist om, at disse hverdagskemikalier er med til at forandre tarmfloraen. Og de ændringer kan måske netop føre til sygdomme.

Tidligere forskning fra Martin Blaser, en af verdens førende mikrobiologer, antyder, at tarmfloraen i nogle tilfælde aldrig kommer sig efter antibiotikabehandling.

I august advarede Blaser i en kommentar i Nature mod vores nedbrydning af tarmfloraen.

»Overforbrug af antibiotika kan være en af drivkræfterne bag den dramatiske forøgelse af sygdomme som fedme, type 1-diabetes, nervøs tyktarm, allergier og astma, som er mere end fordoblet i mange befolkninger,« skrev han.

Mere og mere forskning forbinder en stor portion problemer med tarmfloraen.

Tynde mus blev fede

For få år siden blev verden forbløffet, da Jeffrey Gordon kunne vise, at tynde og fede mus havde forskellige sammensætninger af tarmbakterier. Og ikke nok med det; tynde mus, som fik bakterietransplantationer fra de tykke mus’ tarm, blev også overvægtige.

Midtvedt mener, at det også kan være tilfældet for mennesker.

Det hænger formodentlig sammen med den måde, mikroorganismerne nedbryder tungt fordøjelige kulhydrater.

Det er bakterierne, som gør energien i disse stoffer tilgængelig for os, og deres effektivitet i spaltningen af kulhydraterne afgør, hvor meget energi vi sidder tilbage med. Nogle bakteriearter er meget mere effektive end andre.

Og det er kun begyndelsen, siger Midtvedt.

»Disse bakterier udsender også signalstoffer, som fedtcellerne i kroppen opfanger. De arter, der gør mest energi tilgængeligt, udsender også besked om at gemme energien,« siger han.

»Så er det jo ikke så underligt, at man bliver tyk,« påpeger Midtvedt.

På samme måde er der indikationer på, at tarmfloraen hænger sammen med autisme.

Maveproblemer kan være en forklaring på autisme

Forskerne har tidligere bemærket, at børn med autisme ofte har problemer med fordøjelsen. Et studie fra 2011 antyder, at de børn med den mest udtalte autisme, også har de mest alvorlige tarmproblemer.

Flere undersøgelser har vist, at børn med autisme ofte har en anden sammensætning af bakterier i afføringen end deres raske søskende. Der er også indikationer på, at det er maveproblemerne, som giver autisme, og ikke omvendt.

Forskere, som har undersøgt både almindelige og bakteriefrie mus, konkluderer, at tarmfloraen faktisk påvirker opførslen og hjerneudviklingen hos de små gnavere.

Men dette forskningsfelt er stadig i sin begyndelse, blandt andet fordi vi netop nu er begyndt at udvikle teknologi, der er god nok til at undersøge økosystemet i tarmen.

»Det er ikke sådan, at man kan sende en afføringsprøve ind til et laboratorium for at se, om tarmfloraen er normal,« siger Jørgen Valeur.

»Vi kan finde forskelle på grupper af raske og syge mennesker. Men vi ved ikke, hvad disse forskelle betyder.«

»Hidtil har vi stort set kun kunnet se hvilke arter, som er til stede, men det mest interessante er jo, hvad bakterierne gør. Og det har vi ikke overblik over,« siger han.

Selv når resultaterne kommer, kan det dog også tage lang tid, før nye tanker fra forskningen trænger ud til de praktiserende læger.

Arnold Berstad har kontroverserne omkring behandlingen af mavesår i frisk erindring. For lidt over 20 år siden blev denne lidelse betragtet som et psykisk problem.

»Jeg var den første i Norge, som begyndte at behandle patienterne med antibiotika mod bakterien H. pylori,« fortæller Berstad.

»Jeg havde mange modstandere, og jeg oplevede at mine kolleger var vrede. Mine behandlinger gav fantastiske resultater, men det var svært at få dem publiceret nogen steder, fordi ingen troede på dem,« siger han.

»Men så tog Bergen Arbeiderblad sagen op. De trykte patienthistorier om folk, der havde være syge i 20 år, og som nu var blevet raske. Rygterne begyndte at sprede sig blandt patienterne, og det skabte til sidst et stærkt pres på sundhedssystemet,« siger Berstad.

Måske vil vi i fremtiden se lignende historier om sygdomme, der er skabt af ubalance hos bakterierne i tarmen.

Både Berstad, Midtvedt og Valeur er i hvert fald overbevist om, at vi langt fra har hørt det sidste ord fra tarmbakteriernes verden.

»Indbyggerne i tarmfloraen er i overtal, og bakterierne var her længe før os. Man kan jo spørge sig selv, om mikroberne har skabt os for at få et behageligt sted at leve,« filosoferer Valeur med et smil.

»Verden er et mikrobeimperium.«

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm