Annonceinfo

Din tarmflora er vigtigere end du tror

Mange vidt forskellige sygdomme, som autisme og kronisk træthed, kan måske spores til menneskets tarmflora.

Problemer med maven kan, ikke overraskende, give mavesmerter. Men det kan måske også medføre andre sygdomme. (Foto: Colourbox)

Kan sygdomme som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, autisme og nervøs tyktarm have den samme årsag?

Nogle forskere mener, at disse og flere sygdomme kan stamme fra tarmen.

Ideen om autointoksikation – altså en forgiftning, der kommer fra indholdet i tarmen – er slet ikke ny.

Den er faktisk så gammel, at den allerede har været generelt ugleset i næsten hundrede år.

Men nu står den nok en gang og banker på – ledsaget af tre norske tarmforskere.

I de seneste år er der nemlig dukket flere og flere forskningsresultater op, som antyder, at vores tarmflora kan have en stor indvirkning på vores helbred.

Ikke nok med at vores flere millioner tarmbakterier mistænkes for at spille en rolle for tarmsygdomme som tarmkræft, nervøs tyktarm (IBS) og inflammatoriske tarmsygdomme (Crohns sygdom og ulcerøs kolit); forskerne mener også, at vi i tarmen kan finde årsagerne til problemer som fedme og autisme.

Måske har tarmene også en finger med i spillet, når det gælder fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, mener Jørgen Valeur, Arnold Berstad og Tore Midtvedt, som for nylig skrev om ideen i tidsskriftet for den norske lægeforening.

Men dette handler ikke nødvendigvis om invasioner af slemme bakterier, som vi skal slå ihjel med antibiotika. Det kan lige så godt være omvendt.

Vores sameksistens med bakterier og en række andre faktorer kan forstyrre et fint indstillet økosystem af mikroskopiske samarbejdspartnere. Det kan være disse forstyrrelser, som gør os syge.

Mange sygdomme forbindes med tarmene

»Dette er fremtidsvisioner mere end fakta,« siger seniorforsker Arnold Berstad fra Unger-Vetlesens institutt ved Lovisenberg Diakonale Sykehus.

Han fortæller, at man ved, at bakterierne i tarmen kan producere eller stimulere produktionen af bioaktive stoffer – altså substanser, som kan påvirke kroppen. I visse tilfælde kan de bioaktive stoffer virke som en slags gift.

»Jeg tror, at lidelserne kan skyldes, at de bakterieproducerede stoffer af en eller anden grund ender i blodet,« siger han.

Flere og flere forskningsresultater kobler forskellige sygdomme som fibromyalgi og nervøs tyktarm sammen med en kronisk inflammation i kroppen. Berstad mener, at netop stoffer fra tarmen ville kunne forårsage denne betændelse.

Hvorfor de slipper ind i kroppen er et andet spørgsmål. Måske producerer bakterierne flere giftstoffer? Eller måske trænger stofferne lettere gennem tarmvæggen?

»Der har været megen snak om såkaldt lækage fra tarmen i forbindelse med forskellige sygdomme, men det er nærmest håbløst at skulle lave ordentlige målinger af det,« siger Berstad.

Fakta

Ideen om at sundhedsproblemer kan stamme fra fordøjelsen, kan spores helt tilbage til det gamle Egypten. Ideen blev senere videreudviklet af grækerne.

Da forskningen inden for mikrobiologi voksede frem i 1800-tallet, fik hypotesen en vis videnskabelig støtte, og autointoksikation blev anerkendt af lægevidenskaben. Dette var mikrobe-jægernes tid, og bakterier blev anset som roden til næsten alt ondt.

Resultatet var, at mange læger begyndte at foreskrive tarmskylninger og det, der var værre.

»Det blev voldsomt overdrevet, og man indførte forfærdelige behandlingsmetoder. Folk med psykiske lidelser fik for eksempel bortopereret tyktarmen,« fortæller Jørgen Valeur.

I Europa fik over 10.000 patienter fjernet tarmen, fortæller Tore Midtvedt.

Men allerede i begyndelsen af 1900-tallet begyndte det at stå klart, at tarmbehandlingerne ikke havde virket efter hensigten. Videnskaben kunne heller ikke bekræfte hypotesen om autointoksikation.

Ideen om autointoksikation blev umoderne og upopulær, og tarmfloraen fik kun minimal opmærksomhed.

»Da jeg studerede, stod der én sætning om tarmfloraen i bøgerne, og den lød omtrent som følger: 'Tarmbakterierne kan udgøre op til 50 procent af massen af fæces og kan være af betydning for dens konsistens',« fortæller Tore Midtvedt.

Den svage interesse skyldtes formentlig både historien og manglen på redskaber til at undersøge de bittesmå bakterier i kroppen. Men i de seneste år har den teknologiske udvikling åbnet dørene ind til bakteriernes verden. Nu eksploderer forskningsfeltet.

»Der er tale om en ny ære inden for medicin – mikrobiomets æra,« siger Jørgen Valeur.

De eksisterende undersøgelser antyder, at grupper af mennesker med disse sygdomme har mere gennemtrængelige tarme end raske mennesker, men vor tids målemetoder er alt for upræcise til at undersøge, hvordan det fungerer hos den enkelte patient.

Kronisk træthedssyndrom hang sammen med maveproblemer

For Berstad var udgangspunktet egne erfaringer fra arbejdet med mave- og tarmpatienter.

»Af alle de patienter, der blev henvist til mig på grund af fødevareallergi, har 70 procent også fibromyalgi og/eller kronisk træthedssyndrom (ME),« fortæller han.

Og Berstad er ikke alene om at gøre sig disse observationer.

»Vi har været til møder for patienter med ME og har bedt alle dem, som også har mave- og tarmproblemer, om at række hånden op. Næsten alle hænderne kommer i vejret,« siger Ragna Lind fra Universitetet i Bergen.

Hun har forsket i sammenhængen mellem nervøs tyktarm og psykiske sygdomme som angst og depression.

»Det er en misforstået og forsømt gruppe af patienter,« mener Berstad.

Og måske også mistænkeliggjort?

»Jeg har patienter, som sidder på mit kontor og græder, fordi folk ikke tror på dem. En voksen mand med indvandrerbaggrund, der var fortvivlet, fordi han oplever, at folk tror, at han bare ikke kan tage sig sammen.«

»Når patienterne fortæller lægen, at de har andre symptomer ud over mavesmerterne, bliver konklusionen ofte, at det handler om psykiatri,« siger Berstad.

Patienter med flere forskellige lidelser bliver sendt rundt til undersøgelse hos diverse eksperter i for eksempel allergi og fordøjelse. Men ofte finder lægerne ingenting, og så ender patienten hos kognitive terapeuter.

Men de forskere, vi har talt med, mener ikke, at problemernes hovedårsag skal findes i psyken.

»Det er noget andet. Og vores hypotese er så, at der kan være tale om 'forgiftning' fra tarmen,« siger Berstad.

Kæmpestor udfordring for lægevidenskaben

Dag Bruusgaard, professor ved Institutt for allmenn- og samfunnsmedisin ved Universitetet i Oslo, mener, at der kan være noget om det. Han har selv skrevet om muligheden for, at der kan være en fælles årsag bag flere p.t. uforklarlige lidelser.

»Jeg er ikke ekspert i tarme, men tarmfloraen har vist sig at være spændende og vigtigere, end vi troede. Alligevel er jeg grundlæggende skeptisk og tænker umiddelbart, at det lige så godt kunne have andre forklaringer,« siger han.

»Uanset hvad synes jeg, at disse refleksioner over ting, vi ikke forstår, er meget vigtige. Disse sygdomme er en kæmpestor udfordring for lægevidenskaben. Patienterne er meget plagede af sygdommene, og det er ganske enkelt arrogant at tro, at det kun er et spørgsmål om psykologi,« siger Dag Bruusgaard.

Han peger blandt andet på resultaterne fra en norsk undersøgelse fra tidligere i år. Her viste det sig, at kræftmedicin, som dæmper en særlig type celler i immunforsvaret, også medførte store forbedringer hos ME-patienter.

Nogle forskere mener, at antibiotika er med til at ødelægge vores vigtige tarmflora. (Foto: Colourbox)

Det kan være en indikation af, at ME skyldes problemer i immunsystemet, hvilket igen stemmer overens med tarmflora-hypotesen.

Ideen om, at bakterierne i tarmen kan stå bag mange sygdomme, må imidlertid ikke narre folk til at tro, at det hele kan løses ved at fjerne vores indre flora. Den fælde er vi gået i før med forfærdelige resultater (Se faktaboks).

Egne bakterier er vores bedste forsvar mod andre bakterier

Det menneskelige mikrobiom – økosystemet af mikroorganismer i vores krop – tæller mindst ti gange så mange celler som vores egne celler. De fleste af disse hører hjemme i tarmen.

Og disse beboere er langt fra blinde passagerer. De udfører vigtige opgaver, som kroppen ikke selv kan klare. Bakterierne skaffer for eksempel K-vitamin og fordøjer dele af maden, som tarmen ikke selv kan nedbryde.

»Bakterierne er også vores bedste forsvar mod andre bakterier. Vigtigere end immunforsvaret,« siger Tore Midtvedt, professor emeritus ved Karolinska Instituttet i Stockholm.

De har formentlig også en række andre opgaver, som vi endnu ikke har overblik over. Vi ved dog, at bakterierne kommunikerer med både hinanden og os selv.

Systemerne påvirker hinanden

»Størstedelen af immuncellerne og de hormonproducerende celler i kroppen findes i tarmen. Desuden har den et omfattende nervesystem knyttet til sig med lige så mange nerveceller som i rygmarven,« fortæller Jørgen Valeur, læge ved Lovisenberg Diakonale Sykehus.

Disse tre systemer påvirkes af bakterierne – og omvendt. Tarmbakterierne og hjernen kommunikerer faktisk med hinanden.

»Den meget centrale vagusnerve går direkte fra tarmen til hjernen, og derigennem sendes der beskeder begge veje,« siger han.

Det betyder, at vi kan påvirke vores bakterier, men også at de kan påvirke os.

»Vagusnerven er i nær kontakt med det limbiske system, som regulerer vores følelser. Vi ved endnu ikke så meget om, hvordan vagusnerven påvirker følelseslivet, men vi ved, at at man kan behandle depression ved at stimulere denne nerve med strøm,« fortæller Valeur.

Der har også været foretaget dyreforsøg, som bekræfter netop dette.

I 2011 kom resultaterne fra et eksperiment med mus. De viste, at mælkesyrebakterien Lactobacillus rhamnosus, som bruges i visse typer yoghurt, reducerede dyrenes angst- og stressadfærd ved netop at påvirke vagusnerven.

Bakterierne nøjes dog ikke med at sende nervebeskeder. De kan faktisk også ændre på os ved at slå vores gener fra eller til.

I 1996 opdagede en af Tore Midtvedts egne ph.d.-studerende, at bakterierne kunne ændre på nogle gener, som gjorde, at tarmcellerne gav dem mad.

»Vi kender til bakteriearter, som kan slå op til 400 menneskelige gener til eller fra,« fortæller han.

Forskere har påvist kommunikation mellem hjernen og tarmbakterierne. (Foto: Colourbox)

Derfor er der også god grund til at følge med i, hvad der sker, når kommunikationen mellem os selv og bakterierne ændres. Måske kan det påvirke, hvilke stoffer der bliver produceret i tarmen, samt hvilke der slipper ind i vores krop.

Ødelægger antibiotika vores tarmflora?

»Hvad gør vores brug af antibiotika, desinfektionsmidler og konserveringsmidler ved tarmfunktionerne,« spørger Midtvedt.

Han er overbevist om, at disse hverdagskemikalier er med til at forandre tarmfloraen. Og de ændringer kan måske netop føre til sygdomme.

Tidligere forskning fra Martin Blaser, en af verdens førende mikrobiologer, antyder, at tarmfloraen i nogle tilfælde aldrig kommer sig efter antibiotikabehandling.

I august advarede Blaser i en kommentar i Nature mod vores nedbrydning af tarmfloraen.

»Overforbrug af antibiotika kan være en af drivkræfterne bag den dramatiske forøgelse af sygdomme som fedme, type 1-diabetes, nervøs tyktarm, allergier og astma, som er mere end fordoblet i mange befolkninger,« skrev han.

Mere og mere forskning forbinder en stor portion problemer med tarmfloraen.

Tynde mus blev fede

For få år siden blev verden forbløffet, da Jeffrey Gordon kunne vise, at tynde og fede mus havde forskellige sammensætninger af tarmbakterier. Og ikke nok med det; tynde mus, som fik bakterietransplantationer fra de tykke mus' tarm, blev også overvægtige.

Midtvedt mener, at det også kan være tilfældet for mennesker.

Det hænger formodentlig sammen med den måde, mikroorganismerne nedbryder tungt fordøjelige kulhydrater.

Det er bakterierne, som gør energien i disse stoffer tilgængelig for os, og deres effektivitet i spaltningen af kulhydraterne afgør, hvor meget energi vi sidder tilbage med. Nogle bakteriearter er meget mere effektive end andre.

Og det er kun begyndelsen, siger Midtvedt.

»Disse bakterier udsender også signalstoffer, som fedtcellerne i kroppen opfanger. De arter, der gør mest energi tilgængeligt, udsender også besked om at gemme energien,« siger han.

»Så er det jo ikke så underligt, at man bliver tyk,« påpeger Midtvedt.

På samme måde er der indikationer på, at tarmfloraen hænger sammen med autisme.

Maveproblemer kan være en forklaring på autisme

Forskerne har tidligere bemærket, at børn med autisme ofte har problemer med fordøjelsen. Et studie fra 2011 antyder, at de børn med den mest udtalte autisme, også har de mest alvorlige tarmproblemer.

Forskning har vist, at tynde mus har en anderledes tarmflora end tykke mus. (Foto: Colourbox)

Flere undersøgelser har vist, at børn med autisme ofte har en anden sammensætning af bakterier i afføringen end deres raske søskende. Der er også indikationer på, at det er maveproblemerne, som giver autisme, og ikke omvendt.

Forskere, som har undersøgt både almindelige og bakteriefrie mus, konkluderer, at tarmfloraen faktisk påvirker opførslen og hjerneudviklingen hos de små gnavere.

Men dette forskningsfelt er stadig i sin begyndelse, blandt andet fordi vi netop nu er begyndt at udvikle teknologi, der er god nok til at undersøge økosystemet i tarmen.

»Det er ikke sådan, at man kan sende en afføringsprøve ind til et laboratorium for at se, om tarmfloraen er normal,« siger Jørgen Valeur.

»Vi kan finde forskelle på grupper af raske og syge mennesker. Men vi ved ikke, hvad disse forskelle betyder.«

»Hidtil har vi stort set kun kunnet se hvilke arter, som er til stede, men det mest interessante er jo, hvad bakterierne gør. Og det har vi ikke overblik over,« siger han.

Selv når resultaterne kommer, kan det dog også tage lang tid, før nye tanker fra forskningen trænger ud til de praktiserende læger.

Arnold Berstad har kontroverserne omkring behandlingen af mavesår i frisk erindring. For lidt over 20 år siden blev denne lidelse betragtet som et psykisk problem.

»Jeg var den første i Norge, som begyndte at behandle patienterne med antibiotika mod bakterien H. pylori,« fortæller Berstad.

»Jeg havde mange modstandere, og jeg oplevede at mine kolleger var vrede. Mine behandlinger gav fantastiske resultater, men det var svært at få dem publiceret nogen steder, fordi ingen troede på dem,« siger han.

»Men så tog Bergen Arbeiderblad sagen op. De trykte patienthistorier om folk, der havde være syge i 20 år, og som nu var blevet raske. Rygterne begyndte at sprede sig blandt patienterne, og det skabte til sidst et stærkt pres på sundhedssystemet,« siger Berstad.

Måske vil vi i fremtiden se lignende historier om sygdomme, der er skabt af ubalance hos bakterierne i tarmen.

Både Berstad, Midtvedt og Valeur er i hvert fald overbevist om, at vi langt fra har hørt det sidste ord fra tarmbakteriernes verden.

»Indbyggerne i tarmfloraen er i overtal, og bakterierne var her længe før os. Man kan jo spørge sig selv, om mikroberne har skabt os for at få et behageligt sted at leve,« filosoferer Valeur med et smil.

»Verden er et mikrobeimperium.«

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Også kviksølv har indflydelse på ens tarmflora

Også kviksølv fra amalgamfyldninger har indflydelse på ens tarmflora.
Link:
Mercury released from silver dental fillings provokes an increase in mercury and antibiotic-resistant bacteria in oral and intestinal floras of primates
http://www.mercuryexposure.info/science/antibiotic-resistance/item/743-m...

Tarmflora vs. mineral optag?

Jeg har i mit virke for et netværk for sygdomsramte stiftet bekendtskab med en del Gastric Bypass opererede. En bemærkelsesværdig stor gruppe af disse klager over bivirkninger, der i et vist omfang tyder på neurologiske/psykiske forandringer.

Foruden søvnløshed og depression klages der bl.a. over "bivirkninger" såsom nedsat følesans, ukontrollable spasmer, momentant bevidsthedstab, tab af finmotoriske evner, forringede koncentrationsevner, formulerings- tale- og/eller hukommelsesbesvær m.v.

Jeg har efterfølgende lavet en rundspørge blandt 250 GB-opererede, og selvom der er tale om subjektive svar, er der signifikante udslag på større eller mindre neurologiske og/eller mentale langtidsvirkninger (32%) som følge af det kirurgiske indgreb.

Naturligvis vil en del "bivirkninger" kunne forklares med patienternes (grundet vægttab) ændrede selvopfattelse, men selv blandt patienter, der giver udtryk for forbedret velvære efter indgrebet, er der samtidig symptomer på negative påvirkninger af det neurologiske/kognitive system.

-

Jeg er ikke vidende om det er påvist, at gastric bypass påvirker tarmfloraen. Imidlertid er det kendt viden, at GB indgrebet delvis ødelægger evnen til at optage visse mineraler, fedtsyrer og vitaminer - samme indvirkning som en ændring i tarmfloraen kan have…

Det er samtidig anerkendt viden, at netop mineraler, fedtsyrer og vitaminer har overordentlig stor indflydelse på mentale og neurologiske processer. Min tanke er derfor, om forskerne bag denne artikel har undersøgt, i hvilket omfang de mekaniske/biologiske processer i tarmen, har indvirkning på mineral, fedtsyre og vitaminoptaget, og efterfølgende i hvilket omfang dette påvirker det neurologiske/kognitive system?

Alternativt var det måske interessant at lave et forskningsprojekt, hvor kommende GB-patienter gennemgår en række neurologiske funktionstests, og efterfølgende over år får analyseret deres tarmflora og funktion - holdt op imod deres almene og mentale helbredstilstand?

Tungmetaller i kroppen.

Der er alt for mange mennesker ,der går rundt med ophobet tungmetaller i kroppen som skaber årsag til mange sygdomme.
Spørgsmålet er hvad kan vi gøre for at transportere disse tungmetaller ud af kroppen, når de er ophobet? Dette spørgsmål burde interessere forskere ?

Diagnose.

Hanne Koplev. Tak for en god supplerende orientering der gav en bedre forståelse.
Jeg har nu med baggrund i artiklen, henvendt mig pr. mail til sundhedsministeren med relevante spørgsmål og orienteret folketingets sundhedsudvalg i sagen.
Hvis det trækker ud med en besvarelse, får jeg et udvalgsmedlem til at stille samme spørgsmål, således det bliver besvaret indenfor 5 uger.

Kan autointoksikation stamme fra uhensigtsmæssig tarmflora ?

Din tarmflora er vigtigere end du tror !
Ja ! Uden en sund tarmflora kan vi nemlig ikke afgifte en lang række miljøgifte.
Forgiftning med miljøgifte afhænger bl.a. af udsættelse for miljøgifte (eksposition), genetisk følsomhed og eliminering (fjernelse).
En sund tarmflora eller rettere fravær af uhensigtsmæssige bakterier og svampe har stor betydning for eliminering af f.eks. tungmetaller.
Leveren udskiller tungmetaller koblet til stoffet glutathion (et svovlholdigt stof bestående af tre aminosyrer) igennem galden.
Herved kan man logisk slutte, at en normal galdesekretion / funktion af galdeblæren er nødvendig for denne afgiftningsproces.
Ude i tarmen kan tilstedeværelse af uhensigtsmæssige bakterier (f.eks. visse typer af Streptokokker) og svampe (f.eks. gærcellesvampen Candida Albicans) frakoble glutathion og metylere (sætte en gruppe med et kulstofatom og tre brintatomer på) tungmetallet.
Methyl-kviksølv er fedtopløseligt og let genoptageligt, hvorfor næsten al det med galden udskilte kviksølv genoptages i tarmen, dersom dette er blevet metyleret.
Også ved forstoppelse (ved f.eks. fravær af tilstrækkeligt fiberindhold i tarmen) vil tungmetaller genoptages i højere grad.
Kviksølv har den virkning i organismen, at den nedsætter afgiftningen af tungmetaller, og derved er der skabt en ond cirkel.
Kviksølv har også den virkning, at det specifikt ødelægger enzymet Dipeptidylpeptidase 4, som skal nedbryde gluten (gluten er et stof som bl.a. findes i hvedemel).
Også enzymet til nedbrydning af kasein (ostestof) ødelægges af kviksølv.
Delvist nedbrudt gluten og kasein er bioaktive peptider med en opiat-virkning, hvilket konkret ses ved, at visse individer med intolerance bliver hyperaktive eller uklare i hovedet, når de får mælkeprodukter / hvedemel.
Men det er ikke gjort med dette. Både kviksølv og gluten-peptider har effekt på immunforsvaret ved at forskyde immunitet fra cellulær til humoral immunitet, hvilket medfører øget hyppighed af autoimmune og allergiske sygdomme (samt kræftsygdomme ?), altså har vi at gøre med endnu en ond cirkel.

Antibiotika er med til at ødelægge vores vigtige tarmflora.
Det samme gælder for konserveringsmidler i mad eller desinfektionsmidler (forurening fra fødevareproduktionen).
Også uhensigtsmæssig indtagelse af store mængder letfordøjelig kulhydrat samt sukker er med til at skubbe tarmflora i en forkert retning hen i mod en overvækst af gærcellesvampe.

Autointoksikation er måske resultatet af en tungmetalforgiftning, som kan opstå af de overfor nævnte årsager ?
Jeg gør opmærksom på, at en sådan forgiftning vil være en kronisk forgiftning, hvor tungmetallerne fortrinsvist ligger i depot i forskellige organer i organismen, og lidelsen kan derfor ikke diagnosticeres ved en almindelige blod- eller urin-prøve, som er en testmetode for akut tungmetalforgiftning, hvor man f.eks. gennem sit erhverv er blevet udsat for store mængder tungmetaller ved et uheld / udslip.

Ligger tungmetallerne i depot i nyrerne udvikles nedsat nyrefunktion og f.eks. tab af diverse mineraler f.eks. magnesium, hvilket kan medføre symptomer som nedsat muskelkraft, muskelkramper og muskelømhed.
Bliver tungmetallerne deponeret i leveren går det udover afgiftningsmekanismerne for en lang række miljøgifte og andre giftstoffer, som organismen skal skaffe sig af med.
Og deponeres tungmetallerne i hjerne er der risiko for afvigende metal adfærd samt afvigelser i den overordnede hormon-produktion / hormon-kontrol.
Kviksølv (og andre tungmetaller) ødelægger i høj grad enzymer og dermed også mulighed for dannelse af signalstoffer (også benævnt neurotransmittorer) i den rette mængde og i ret forhold til andre signalstoffer
Aflejret lokalt giver kviksølv (og andre tungmetaller) ophav til betændelsesreaktioner.

Ovenstående kunne give en plausibel forklaringer på de i artiklen nævnte lidelser, som autisme, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom (ME), nervøs tyktarm, inflammatoriske tarmsygdomme (Crohns sygdom og ulcerøs kolit), allergi (fødevareallergi), astma, angst, depression, øget stressfølsomhed.
Da man ikke i dette offentlige sundhedsvæsen diagnosticerer de kroniske tungmetalforgiftninger med relevante testmetoder, giver dette også en mulig forklaring på, hvorfor man ikke er kendt med årsagen / årsagerne til disse lidelser.

Links:
Formation of Methyl Mercury by Bacteria
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC187198/

methyl mercury and Microorganisms
http://cfspages.com/mmercmicro.html

Dental Amalgam Fillings and the Amount of Organic Mercury in Human Saliva
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11385194

Kompensering

Uden tvivl kan et dårlig autonom nervesystem kompenserer med en ændret kostsammensætning og motion.

tarmflora

... glemte at nævne følgende efter et år:

- tabte mere end 45 kg
- væsentligt mere energi
- væsentligt mere glad
- mere positivt syn på livet
- afføring normaliseret
- allergi væk
- oppustet mave væk

M.fl.

Autonome nervesystem.

Bestemmer vores gener hvordan vores tarmsystem fungerer ?
Tilsyneladende i en vis grad. Det kan måske forklare, hvorfor nogle mennesker kan opretholde et sundt tarmsystem andre ikke kan, selv om kosten er den samme?

tarmflora

hej.

helt enig i artiklen - tarmfloraen er alfa-omega for menneskets sundhed.

uofficielt har jeg brugt migselv - vejede på et tidspuntkt i mit liv 134,6 kg

- rettet op på min tarmflora vha. probiotiske bakteriekulturer (f.eks. gaio/cultura i dag/valleforce med lactiplustabletter/vita biosa)
- tilføjede daglig motion i form af løb (halv times varighed)
- tilføjet frugt og grønt (sammenlagt 1 kg dagligt - 600 gram vil også kunne gøre tricket)
- tilpassede mit fødeindtag som flexitar (altså at kød er tilbehør, og IKKE
som man har 'dyrket' det herhjemme at grøntsager er tilbehør)

KØB økologisk - optimale næringsstoffer, og ingen pis med pesticider (ren gift)

tarmflora

hej.

helt enig i artiklen - tarmfloraen er alfa-omega for menneskets sundhed.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg