Forsøg antyder, at dieselpartikler kan påvirke DNA i vores børn i flere generationer frem. Målingerne har forbehold: De er lavet på mus og på dieselpartikler fra en gaffeltruck - men kan muligvis overføres til, hvordan dieselpartikler i trafikken påvirker mennesker. (Foto: Colourbox)

Bilos kan skade et foster, mens det ligger i mors mave. Så meget har danske forskere allerede vist.

Nu antyder ny dansk forskning, at skaden kan være meget mere langvarig, end man tidligere har troet. Forsøg på mus viser, at dieselpartikler kan påvirke DNA i sædcellerne hos hanmus og skabe mutationer, der bliver arvet videre via sønnernes sædceller – og på den måde potentielt givet videre helt ned til børnebørnene.

»Allerede mens det mandlige foster ligger i mors mave, er der stoffer, der kan skabe mutationer i de celler, der senere bliver til sædceller. Mutationerne bliver så givet videre til hans børn og derfor potentielt også til de næste generationer,« fortæller Karin Sørig Hougaard, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Forstertilstanden påvirker vores voksne liv

Forskeren siger »kunne« og »det er muligt«, fordi det er usikkert, i hvor høj grad målinger på mus kan overføres til mennesker. 

Men hvis forsøgene virkelig siger noget om menneskekroppen, bekræfter det en tendens, som er blevet mere og mere udtalt i forskningen gennem de seneste ti år: Vores liv og vores sygdomme bliver i den grad påvirket af, hvad vi eller endda vores forældre blev udsat for som fostre i mors mave.

»Om man snakker fedme, psykisk sygdom, allergi eller mange andre funktioner i vores liv, ser de mere og mere ud til at være påvirket af vores liv i livmoderen. Det her studie er i hvert fald endnu en brik til at forstå, at fostertilstanden er sindssygt vigtig for nærmest alt, hvad der sker for vores krop senere i livet,« siger Karin Sørig Hougaard.

Skader sætter sig måske i vigtige gener

I forsøget har forskerne målt på såkaldt nonsens-DNA, også kaldet junk-DNA, som tilsyneladende ikke udfylder nogen funktioner, eller måske sagt mere præcist: ingen funktioner, vi har opdaget endnu.

Man er først ved at få øjnene op for, at man kan nedarve mutationer i generne fra påvirkninger i miljøet; mutationer, som allerede bliver dannet, når man er foster. Det er tidligt.

- Karin Sørig Hougaard

Af tekniske årsager er det lettere at lave målinger på junk-DNA – og på den måde få øje på de bittesmå mutationer, der går igen i flere generationer – end på gener, som man ved har en funktion.

Det gør det selvfølgelig ekstra usikkert, om vi mennesker kan give mutationer fra dieselos videre til vores børnebørn, når forskerne har målt mutationer i DNA, der virker til ikke at have den store betydning.

»Men resultaterne antyder ikke desto mindre, at der principielt godt kunne være mutationer i gener, der har en funktion, men jeg understreger igen: måske,« lyder det fra Karin Sørig Hougaard.

Reelt umuligt at lave studier på mennesker

Seniorforskeren fortæller, at museforsøgene er lavet under skarpt kontrollerede forhold, hvor eneste forskel på de enkelte mus har været, om de har været udsat for dieselpartikler.

Det er lige nu umuligt at lave et tilsvarende studie på mennesker, og da slet ikke over tre eller flere generationer.

»Men vi ved allerede, at f.eks. rygning eller bilos indåndet i graviditeten påvirker arvematerialet i et barn. Måske kan man også forestille sig, at de faktorer påvirker gennem flere generationer, som vi ser det i mus,« siger Karin Sørig Hougaard.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Health Canada, og midlerne er kommet fra NFA, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd via projektet AIRPOLIFE samt Health Canada.
Resultaterne er beskrevet i tidsskriftet Mutation Research - Fundamental and Molecular Mechanisms of Mutagenesis.