Nogle mennesker har en høj smertetærskel og kan eksempelvis gå på glødende kul. Andre hyler og jamrer, hvis bare de træder med bare tæer på en lun fortovsflise i august.
Selvom det kan være fristende at tro, at nogle af os bare er skvatmikler med sarte fusser, skyldes forskelle i smerteopfattelse og dermed smertetolerance i høj grad generne, og den måde generne er arrangeret på.
Forskerne kalder dette genetiske arrangement for epigenetik.
Nu viser et nyt internationalt studie for første gang, at forskelle i smerteopfattelse blandt enæggede tvillinger kan relateres direkte til forskelle i epigenetikken i ni forskellige ’smerte’-gener, der ellers er helt ens for tvillingerne.
Opdagelsen giver ny viden om smerte og åbner også op for nye måder at kigge på smertebehandling på.
Det fortæller hovedforfatter på det nye studie, seniorforsker Jordana Bell fra Kings College i London:
»Selvom enæggede tvillinger har identiske gener for smerte, kan de alligevel opfatte smerte forskelligt. Vores studie viser, at forskellen i smerteopfattelse blandt enæggede tvillinger ligger i kroppens kemiske håndtering af bestemte gener.«
»Opdagelsen lærer os noget nyt om smerte, og om hvordan kroppen opfanger smertesignaler. Denne viden kan vi bruge fremadrettet til at udvikle nye former for smertebehandling, der går målrettet mod epigenetikken,« siger Jordana Bell til Videnskab.dk
Studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, har også et ’dansk’ bidrag i form af den kinesiske professor Jun Wang, der er affilieret med Københavns Universitet.
Tvillinger udsat for smerte
\ Fakta
I studiet har forskerne fundet ud af, at smertegenet TRPA1, der producerer et varmefølende protein, bliver påvirket af epigenetik. Desuden identificerede forskerne også otte andre gener, hvori der var epigenetiske forskelle mellem folk med høj og lav smertetærskel.
I studiet har Jordana Bell og hendes kolleger undersøgt smertetærsklen hos 100 personer, heriblandt 25 enæggede tvillingepar.
Forsøgsdeltagernes smertetærskler blev vurderet ud fra, hvor høje temperaturer de kunne holde ud at røre ved med hænderne.
Samtidig kortlagde forskerne de individuelle personers epigenetik ved hjælp af blodprøver.
Ved sammenligning af smertetærskel og epigenetik fandt forskerne ud af, at specifikke epigenetiske ændringer i ni gener forklarede forskellen i smerteopfattelse.
Helt præcis drejede det sig om epigenetiske ændringer, kaldet methyleringer, hvor et molekyle – en såkaldt methyl – sidder på forskellige steder på generne.
Afhængigt af hvor i de individuelle gener methyleringerne sad, havde forsøgspersonerne højere eller lavere tolerance over for smerte.
Jordana Bell forklarer, hvordan epigenetik hænger sammen med smerteopfattelse:
»De epigenetiske ændringer er ansvarlige for, hvorvidt specifikke gener kan aflæses og udtrykkes i kroppens celler. Ved methylering af gener kan nogle bestemte varmefølsomme proteiner ikke produceres, og derfor vil personerne med disse epigenetiske ændringer i mindre grad opfatte smerte fra varme,« fortæller hun.
Derfor opstår forskelle i epigenetik
At personer har forskellig epigenetik kan skyldes mange ting.
Det er helt afgørende at forstå, hvorledes sådanne epigenetiske ændringer kan have indflydelse for udvikling af kroniske smerter, som rammer cirka hver femte voksen dansker.
Lars Arendt-Nielsen
Blandt andet har forsøg på rotter vist, at opvækst har stor betydning for epigenetikken og dermed også smerteopfattelsen.
Således har rotteunger, der bliver passet godt på af deres mor, en anden epigenetik og en lavere smerteopfattelse, end rotteunger der ikke bliver passet godt på af deres mor.
Miljøgifte kan også ændre på epigenetikken, hvilket muligvis kan forklare forskelle i epigenetik og smerteopfattelse blandt enæggede tvillinger
Jordana Belle spekulerer også i, at smerte måske i sig selv kan ændre på epigenetikken, så ofte forekommende smerte enten øger eller sænker sensitiviteten over for fremtidig smerte.
Dette spørgsmål er målet for hendes forskning fremover.
»Det er en plausibel hypotese, som vi prøver at undersøge i forsøg, hvor vi følger folks smertetolerance over længere perioder,« fortæller Jordana Bell.
Dansk forsker: Det er vejen frem
Ifølge den danske smerteforsker og centerleder ved Center for Sensory-Motor Interaction professor Lars Arendt-Nielsen, er det nye studie et skridt på vejen til bedre at forstå smerter og årsagen til eksempelvis kroniske smerter.
Forskningen kan også på sigt lede til bedre medicin, der kan gøre livet meget nemmere for mange mennesker, der lider af kroniske smerter.
»Det er helt afgørende at forstå, hvorledes sådanne epigenetiske ændringer kan have indflydelse for udvikling af kroniske smerter, som rammer cirka hver femte voksen dansker. Perspektivet er at udvikle lægemidler, der kan neutralisere DNA-methylering og dermed måske gøre, at patienter ikke udvikler kroniske smerter,« siger Lars Arendt-Nielsen i en kommentar til studiet.
