Dansk forskning baner vejen for bedre kræft-test

»Du kan måske have kræft i æggestokkene, og derfor skal du have yderligere undersøgelser.«

Den besked får hundredvis af kvinder hvert år, men for mange kvinder viser det sig, at bekymringen var unødig, og at de ikke havde kræft.

Diagnosen ovariecancer – altså kræft i æggestokkene – er nemlig vanskelig at stille, men nu er der måske hjælp på vej fra en kemiker på Københavns Universitet.

Professor Klas Ola Blixt har udviklet en ny teknik til at opsnappe tegn på kræft i æggestokkene.

»Vi håber, at det kan betyde, at man tidligere i forløbet vil kunne stille en diagnose, så de rigtige kvinder kan komme hurtigt i behandling. Samtidig håber vi også, at vores test kan være med til at frikende de kvinder, som ikke har kræft, så de ikke skal gå og være unødigt bange,« fortæller professor Klas Ola Blixt fra Kemisk Insitut, Københavns Universitet.

Forsker: Fantastisk spændende

Estrid Høgdall, som er National Leder af Dansk Cancerbiobank fortæller, at det netop er vigtigt at opfange tegn på æggestok-kræft så tidligt som muligt.

En tidlig behandling kan være afgørende for at redde kvindens liv, fortæller Estrid Høgdall.

»Derfor synes jeg, de nye resultater er fantastisk spændende. Men der er brug for en del mere forskning, før man eventuelt vil kunne bruge det her i praksis,« siger Estrid Høgdall, som også er leder af MolekylærEnheden på Herlev Hospital.

Hun har ikke været med til at udvikle den nye kræft-test, men forsker selv inden for samme område.

Svært at opdage ovariecancer

Estrid Høgdall forklarer, at det kan være svært at opdage kræft i æggestokkene, fordi der ikke er nogle helt særlige kendetegn på symptomerne ved sygdommen.

»Man kan for eksempel tage lidt på i vægt eller have maveproblemer. Men det er svært at finde, netop fordi symptomerne er så uspecifikke,« siger Estrid Høgdall.

I dag får en kvinde som oftest taget en såkaldt ‘CA125-test’, hvis hendes læge får mistanke om, at hun kunne have kræft i æggestokkene.

Nuværende test er upræcis

CA125 er et protein, som findes naturligt i kroppen, men hvis et testresultat viser, at kvinden har et forhøjet niveau af CA125-proteiner i blodet, kan det være tegn på, at kvinden har kræft i æggestokkene.

Derfor er CA125-testen vidt udbredt i både Danmark og udlandet, som en laboratorietest der kan indikere, om kvinden skal igennem flere undersøgelser for ovariecancer.

»Men problemet er, at testen ikke er særligt præcis. Hvis en kvinde for eksempel har menstruation eller en almindelig og ufarlig infektion, kan det give et forhøjet niveau af CA125,« fortæller professor Klas Ola Blixt og fortsætter:

»Det betyder, at kvinder, som i virkeligheden ikke har kræft, går videre til yderligere undersøgelser og bliver rigtig bekymrede.«

Sukker afslører, om der er kræft

Ideen bag Klas Ola Blixt’s nye metode er derfor, at tilføje et yderligere trin til de nuværende test for CA125, som skal gøre dem mere præcise.

Metoden bygger på viden om, at mange kræftceller er beklædt med et ‘sukkerlag’, som er anderledes rent kemisk, end de sukkergrupper der sidder uden på raske celler.

»Der er en masse forskning, som viser, at cellernes sukkergrupper bliver ændret, når patienten har kræft. Men ingen har rigtigt prøvet at udnytte det her fænomen til at lave en test. Så det var det, som var vores mål med forskningen,« forklarer Klas Ola Blixt.

Plantestof finder kræft-sukker

Under forskningsprojektet fandt Klas Ola Blixt ud af, at han kunne udnytte stoffet lektin – der bliver udvundet fra planter – til at finde frem til de sukkergrupper, som særligt findes på kræftceller.

Ideen er altså, at de gængse tests skal finde frem til kroppens CA125-proteiner, men derudover kan man med Blixts metode undersøge, om CA125-proteinerne er beklædt med sukkergrupper, som er specifikke for patienter med kræft.

»På den måde kan vi bedre skelne mellem de patienter, som bare har et forhøjet niveau af CA125 uden at have kræft, og dem som rent faktisk har kræft og skal hurtigt i behandling,« siger Klas Ola Blixt.

Ny metode kan spare livsvigtig tid

I dag er lægerne ofte nødt til at lave gentagne målinger af patienternes blod for at se, om de bliver ved med at have et højt niveau af CA125-proteiner – i så fald kan det nemlig bestyrke lægernes mistanke om, at der er tale om kræft.

»Målingerne af CA125 er ofte nødt til at foregå igennem flere måneder eller måske op til et år. Det stresser selvfølgelig patienterne at skulle igennem mange målinger, og hvis der er tale om kræft, kan tumoren vokse i perioden.«

»Men med vores metode kan man i princippet sige, at patienten højst sandsynligt har kræft allerede ved første måling. Det sparer en masse tid og målinger, og det kan betyde forskellen på, om patienten overlever eller ej,« siger Klas Ola Blixt.

Nuværende metode gætter meget ofte forkert

De gængse CA125-tests rammer ofte forkert i forhold til at ‘bedømme’, om kvinden har kræft eller ej – ifølge Lægehåndbogen gælder det, at hvis kvinden ikke har andre symptomer på ovariecancer end et for højt CA125-resultat, så vil kun 10 procent af de testede kvinder i virkeligheden have ovariecancer.

Med andre ord vil 90 procent af de kvinder, som får målt et forhøjet CA-125 – altså et tegn på ovariecancer – ved efterfølgende undersøgelser vise sig at være raske.

Klas Ola Blixts resultater tyder på, at når hans sukker-test laves samtidig med de nuværende CA125-test, så vil det kunne fjerne omkring halvdelen af de forkerte test-resultater.

»Lad os sige, at der er 100 kvinder, som får målt et forhøjet niveau af CA125. De vil være nødt til at gå videre til en række andre undersøgelser – ultralydsskanninger og lignende – før man kan fastslå, om de har kræft eller ej.«

»Men vi vil med vores måling kunne sige, hvorvidt halvdelen af kvinderne har kræft eller ej ved første måling. Det vil spare både tid og penge og en masse bekymringer for kvinderne,« forklarer Klas Ola Blixt.

Forsker: Ny metode kan ikke frikende kvinder

Estrid Høgdall mener dog, at man skal være meget varsom med at fastslå, at en kvinde ikke har kræft på baggrund af Blixts metode.

»Baseret på et enkelt forskningsresultat kan man ikke bruge det til at frikende kvinder for at have ovariecancer. Hvis der er forhøjet CA125, vil det stadig være noget, som skal følges op med diverse andre undersøgelser.«

»Selvom de kvinder, der har et højt CA125-niveau, i mange tilfælde viser sig ikke at have kræft, så kan det ikke negligeres, at der er risiko for en alvorlig sygdom. Derfor kan Blixts metode ikke stå alene, når en kvinde skal frikendes for ovariecancer.«

»Men metoden kan have relevans i forhold til at få øje på de kvinder, som netop viser tegn på kræft. Altså at få henvist de rigtige kvinder til behandling hurtigt,« siger Estrid Høgdall.

Endelig diagnose stilles først efter operation

Estrid Høgdall påpeger, at det først er muligt at fastslå fuldstændigt sikkert om en kvinde har kræft i æggestokkene, efter at hun er blevet opereret for sygdommen.

»Den fuldstændig sikre diagnose er det først muligt at stille efter operationen. Det gør man ved at lave undersøgelser af det væv, som man fjerner ved operationen,« forklarer Estrid Høgdall fra Dansk Cancerbiobank.

Ved hjælp af CA125-tests, MR-skanninger, PET/CT-skanninger, ultralydsskanninger og lignende undersøgelser er det dog lykkedes lægerne at nå op på et niveau, hvor kun omkring tre procent af de kvinder, som opereres for kræft i æggestokkene, efterfølgende viser sig ikke at have kræft, fortæller Estrid Høgdall.

Ny test afprøvet på 224 kvinder

Indtil videre er Klas Ola Blixts test-metode afprøvet på blodprøver fra 224 kvinder, hvoraf 97 viste sig at have kræft i æggestokkene.

Prøverne var opbevaret i en biobank på University College i London, og Estrid Høgdall påpeger, at resultaterne fra undersøgelsen bør efterprøves på danske kvinder, før det vurderes, om den nye metode eventuelt skal indføres i Danmark.

Klas Ola Blixt er enig i, at der skal mere forskning til, før hans nyudviklede testmetode kan rulles ud i det danske sundhedsvæsen. Han har valgt ikke at forsøge at få patent på opfindelsen, og dermed håber han, at medicinalfirmaer vil tage metoden til sig og videreudvikle den.

»Metoden er udviklet i vores lille laboratorium, men hvis et stort firma videreudvikler den, kan den måske blive endnu bedre,« siger Klas Ola Blixt.