Var din far fed, da han hoppede i kanen med din mor og lavede dig?
Tanken om forældresex kan i sig selv virke gruopvækkende, men var din far oveni købet overvægtig under akten, så har han sandsynligvis givet dig anlæg for fedme med i bagagen.
Ny dansk forskning, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism, viser nemlig, at fedme skaber ændringer i sædens genetiske udtryk, som øger risikoen for, at barnet udvikler fedme.
Det er første gang, forskere undersøger sædens indvirkning på risikoen for overvægt.
»Det er almindelig kendt, at når en kvinde er gravid, så skal hun passe ekstra på sig selv, men hvis vores resultater holder stik, så skal der være lignende anbefalinger til mænd,« siger lektor på Center for Metabolisme Forskning på Københavns Universitet, Romain Barrès, i en pressemeddelelse.
Han er hovedmanden bag det nye studie og førsteforfatter på den videnskabelige artikel i Cell Metabolism.
Sæd bærer information om fars vægt
Til studiet indsamlede forskerne sæd fra 13 slanke mænd og 10 fede mænd med et BMI på gennemsnitligt 31,8.
\ Fakta
Sædceller En sædcelle er en kønscelle, som indeholder 23 kromosomer. Når sædcellen smelter sammen med ægget ved befrugtning, danner de 23 kromosomer fra sædcellen par med de 23 kromosomer fra ægcellen. Kromosomerne indeholder alle vores gener, og vi får 23 fra vores mor og 23 fra vores far. Udover generne indeholder kromosomerne tilsyneladende også forskellige strukturer, som afgør, hvordan generne kommer til udtryk. Disse strukturer gives også videre til barnet fra både mor og far. En sædcelle kan på den måde overføre anlæg for fedme fra far til afkom.
Resultatet var meget tydeligt, at aktiviteten i især de gener, som styrer appetit og udvikling af hjernen, var påvirket i sæden fra de overvægtige mænd. Se faktaboks om sædceller.
Det kan øge risikoen for overvægt hos disse mænds afkom, mener forskerne.
»Det er utrolig interessant,« siger Per Ovesen, klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitets Hospital.
Han forsker til dagligt i konsekvenserne af overvægt og diabetes hos gravide kvinder men har ikke været med til at lave det nye studie.
»Vi tror, det tager 10.000 år for et gen at ændre sig. Det her studie viser, at man kan påvirke generne akut for eksempel ved at være overvægtig. At generne bliver udtrykt anderledes, fordi manden er overvægtig, er bestemt interessant,« siger han.
Fedmeoperation ændrer sæden
For at komme nærmere årsagen til den genetiske påvirkning, udvalgte forskerne seks overvægtige mænd, som skulle fedmeopereres.
De kiggede på mændenes sædceller før og efter operationen. Resultatet viste, at da mændene var blevet tyndere efter operationen, så var det genetiske udtryk i deres sæd ændret, og appetitreguleringen var tilsyneladende ikke længere forstyrret.
»Selv om de ikke har kigget på så mange, er det virkelig spændende, at genernes udtryk kan ændre sig så hurtigt. Det, at man kan gøre noget ved det og så at sige reparere genernes udtryk ved at tabe sig, er meget positivt,« siger Per Ovesen.
Forskerne fandt i alt 5.000 forskellige ændringer i DNA’ets udtryk efter fedmeoperationen.
Særligt bed de mærke i, at sammenrulningen af det DNA – den såkaldte DNA methylering – som styrer appetit og hjernens udvikling var ændret. Se sidehistorie under artiklen.
Hvad det konkret betyder for de fede mænds afkom, kan man endnu ikke sige noget om.
Fedme var en fordel i gamle dage
Det nye studie bygger på svensk forskning, hvis resultater blev publiceret i European Journal of Human Genetics i 2005. Her påviste forskerne, at hungersnød i en befolkningsgruppe påvirkede børnebørnenes vægt.
Dermed havde forskerne fået færten af, at information om vægt nedarves gennem generationer.
Romail Barrès har en teori om, at der kan være en evolutionsmæssig fordel i, at børn arver information om faderens vægt, især hvis han har været overvægtig.
\ Fakta
Gravide og fedme Der er tre faktorer hos gravide, som øger risikoen for, at barnet udvikler fedme, fortæller Per Ovesen. 1. Kvinden er overvægtig før og under graviditeten. 2. Kvinden tager på under graviditeten og bliver overvægtig. 3. Kvinden får sukkersyge under graviditeten. Disse kvinder vil ofte føde meget store børn, som fortsætter med at være store hele livet. Per Ovesens forskning tyder på, at en årsag er, at barnet, allerede inden det er født, får for meget næring. Simpelthen fordi der flyder for meget næring rundt i kvindens blod og ind i det ufødte barn
I tidligere tider, den gang vores nuværende gensæt blev dannet, var hungersnød og mangel på mad i højere grad reglen end undtagelsen. Derfor kunne anlæg for fedme faktisk være en fordel.
»Det er først for nylig, at overvægt ikke længere er en fordel. For få årtier siden var evnen til at lagre energi faktisk en fordel, fordi man så var mere modstandsdygtig over for infektioner og hungersnød,« forklarer han.
Både Romain Barrès og Per Ovesen mener, at den nye forskning potentielt kan føre til ændrede anbefalinger til par, som vil være gravide.
»Vores forskning kan føre til ændret adfærd hos fædre især før graviditet,« siger Romain Barrès.
Det er Per Ovesen enig i.
»Det her tyder på, at også mænd skal sørge for at være nogenlunde normalvægtige, hvis de ikke vil have et barn med risiko for overvægt,« siger han.
\ Kilder
- Romain Barrès profil (KU)
- Per Ovesens profil (AU)
- “Obesity and Bariatric Surgery Drive Epigenetic Variation of Spermatozoa in Humans”, Cell Metabolism (2015), DOI: 10.1016/j.cmet.2015.11.00
- “Sex-specific, male-line transgenerational responses in humans”, European Journal of Human Genetics (2006), DOI: 10.1038/sj.ejhg.5201538
\ Genetik og epigenetik
Da videnskaben i 2001 havde kortlagt det menneskelige genom, troede forskerne, at man nu sad med et komplet kort over vores anlæg for sygdomme og andre skavanker.
Det skulle gøre det meget nemmere at behandle, forudse og forebygge sygdomme.
Men så simpelt skulle det selvfølgelig ikke vise sig at være.
Måden, generne kommer til udtryk på, er nemlig påvirket af en række forskellige signalstoffer og andre faktorer omkring vores DNA. Dette felt kaldes epigenetik og er et område, som forskerne først i løbet af de senere år er gået i gang med at udforske.
Når anlæg for fedme gives videre fra far til afkom skyldes det tilsyneladende ikke ændringer i selve DNA’et, men derimod ændringer i måden generne kommer til udtryk på.
DNA-methylering
Når et stykke DNA ikke skal være aktivt, er det rullet sammen, som på en syrulle. Sammenrulningen af DNA’et kaldes DNA-methylering og styres af et enzym, som igen aktiveres og deaktiveres af andre enzymer.
Sammenrulningen af det DNA, som blandt andet styrer appetit, var tydeligt påvirket i sæden fra fede mænd.
Hvis de enzymer, som styrer sammenrulningen er for aktive, så kan man forestille sig, at DNA’et bliver for passivt, og at ens evne til at appetitregulere dermed bliver dårligere.
Læs desuden artiklen Fra genetik til epigenetik