Solen og solariet kan i store doser grille dig til kræft. Det ved de fleste efterhånden. Men alligevel trodser mange af os grisefarvede nordboere advarslen i jagten på en gyldenbrun glød.
Nu har forskere fra Massachusetts General Hospital måske fundet en genvej. Ved at blokere et bestemt enzym i genetisk ændrede mus, er det lykkedes dem at gøre musene lettere solbrændte.
Forskernes resultater er ifølge physorg.com netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Genes and Development.
Det brune farvestof i huden hedder melanin. Stoffet er kroppens egen naturlige solcreme, fordi den skærmer mod den farlige UV-stråling og derved mindsker risikoen for hudkræft.
Ved at øge mængden af melanin kunstigt, vil man derfor kunne tage kulør med hjælp fra kroppen i stedet for at stege under solen eller smøre selvbruner på huden.
Forskerholdet ønskede derfor at forstå processen bag kroppens pigmentering.
I 2006 kom de frem til, at molekylet cAMP kontrollerer produktionen af melanin. I transgenetiske mus, som havde fået rødt hår og melanocytter (hudens melaninproducerende celler, der normalt ikke findes i mus), øgede forskerne kunstigt niveauet af cAMP.
Resultat: Musene blev lysebrune.
Men stoffet brugt i forsøget kan ikke trænge igennem menneskehud. Derfor var forskerne nødt til at grave dybere ned i processen.
De valgte nu en alternativ vej. I stedet for at øge produktionen af molekylet cAMP, ville de finde en anden del i den kædereaktion af handlinger, der fører til den mørke kulør, som kunne bremses.
De ville med andre ord finde et molekyle i kroppen, som bremser produktionen af melanin. Ved at blokere det, ville melaninproduktionen således gå op. Det er nemlig lettere at finde et præparat, der kan hæmme mængden af et bestemt molekyle end at forøge det.
Her fandt de frem til enzymet PDE-4D3, som nedbryder cAMP-molekylet.
Ved at standse PDE-4D3 sætter man således lidt af en dominoeffekt i gang: Færre PDE-4D3-enzymer giver flere cAMP-molekyler, som øger melaninproduktionen, som giver mere farve.
Nu gik forskerne tilbage til de rødhårede mus, men tilførte i stedet huden et stof, som blokerede PDE-4D3. Efter fem dage lignede musene igen gæster fra Syden.
Nu arbejder forskerne så på at fremstille et stof, som uden sundhedsrisiko kan smøres på huden; altså en slags selvbruner uden skadelige kemikalier. De håber blandt andet, at det kan få folk ud af de livsfarlige solarier.
Livsfarlige Solarier?
Alt der er overdrevet er farligt, det er ligeså farligt ikke at få D. vitamniner indenbords.
Det er lidt utroligt, at man laver disse skrækkampagner imod Solen, og på samme tid advarer folk imod at indtage D. vitaminer i større, end de latterlige mængder, som man anbefaler. Man skal nok passe på, ikke at gribe forstyrrende ind i kroppens system, vi ved ikke bedre end kroppen (i de fleste tilfælde), selvom mange "eksperter" mener de gør!
SV:D-vitamin og Solen
I Egypten skinner Solen næsten konstant, så D-vitamin mangel skulle ikke være et problem, men alligevel har det vist sig, at kvinder og mindre børn i Cairo's fattigste kvarterer har udvist mangel på netop dette vitamin. Forklaringen er, at den tætte og høje bebyggelse bevirker, at sollyset sjældent når ned i baggårdene og gyderne, og at de to grupper en stor del af tiden opholder sig indendørs.
Specielt for kvinderne må den islamiske kvindedragt vel også spille en rolle. Hellang kjole og niqab giver ikke solen adgang til kroppen - og bruges samme dragt i Norden forværres tilstanden.
D-vitamin og Solen
I Egypten skinner Solen næsten konstant, så D-vitamin mangel skulle ikke være et problem, men alligevel har det vist sig, at kvinder og mindre børn i Cairo's fattigste kvarterer har udvist mangel på netop dette vitamin. Forklaringen er, at den tætte og høje bebyggelse bevirker, at sollyset sjældent når ned i baggårdene og gyderne, og at de to grupper en stor del af tiden opholder sig indendørs.
D-vitamin
Er det ikke problematisk ift. at vores største kilde til D-vitamin er solen?
Næsten
Den mørke farve er til for at beskytte mod solen ja, når den er aftaget i norden skyldes det som sagt at vi ikke har lige så meget sol at beskytte os imod, og dermed nemmere kan optage den smule D-vitamin vi kan. Dog er kroppen selvregulerende. Lever man et helt liv ude i solen, bliver ens hud naturligvis ganske brun, man får den mængde sol man skal. At vi så siden stavnsbåndets ophævelse har opholdt os mere eller mindre indenfor, medfører jo så at vi er blevet ganske blege og næsten ingen sol får overhovedet, og det vi får, er tit i for stærk dosis til huden, så vi bliver solskoldede.
Farligt
Som bekendt er solbrændthed ikke et sundhedstegn, men et tegn på at man har fået rigeligt med solskin. Melaninen er beregnet til at beskytte organismen.
Tilsvarende har vi i Europa mistet den sorte farve, vore forfædre havde da de kom ud fra Afrika. Sollyset er nemlig også gavnligt i passende små mængder.
Jeg kunne forestille mig at når man ad kunstig vej bliver »brune« vil huden ikke få nok solskin, og det bude da kunne være farligt ...