Lægemiddelvirksomhederne tegner ikke altid et sandfærdigt billede af den medicin, de har udviklet - hverken over for myndighederne eller i de videnskabelige tidsskrifter. (Foto: Colourbox)

Forestil dig, at du går til lægen med influenza. Lægen sender dig hen til apoteket efter medikamentet Tamiflu, så du hurtigt kan blive rask.

Han forsikrer dig om, at lægemidlet er effektivt og uskadeligt, for det viser alle de studier, der er publiceret om medikamentet.

Hvad lægen ikke ved, er, at medicinalvirksomheden Roche, der står bag Tamiflu, kun har publiceret de positive, tilforladelige resultater fra en række underordnede studier i videnskabelige tidsskrifter.

Virksomheden har tilbageholdt data fra et bærende forsøg, der viste, at lægemidlet havde en forsvindende lille effekt og som oven i købet gav nogle testpersoner alvorlige komplikationer.

Selv ikke myndighederne var tilsyneladende ordentligt informerede om lægemidlets effekter, fordi resultaterne fra det bærende forsøg knapt nok fremgik af markedsføringsansøgningen.

Masser af eksempler

Det lyder som et plot til en krimi, men det var faktisk det, der skete under influenzaepidemien i 2009, hvor de europæiske sundhedsmyndigheder hjemkøbte Tamiflu for milliarder af euro. Sagen blev for kort tid siden gennemgået i lederen af det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Selv om lægemiddelindustrien redder og hjælper mange mennesker med deres lægemidler, så er der også mange medicinalvirksomheder, der bedriver svindel og manipulation.

Det fremgår af den kronik, som overlæge professor dr. med. Peter Gøtzsche netop har fået bragt på Videnskab.dk. Han er leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, hvis formål bl.a. er at holde øje med lægemiddelindustriens forskning.

»Førende redaktører på videnskabelige tidsskrifter mener, at systemet er korrupt og ude af kontrol. Systemet opfordrer til kriminalitet, svig og bedrag, da dette er meget indbringende for alle involverede parter - bortset fra patienterne, som ofte bliver hensynsløst udnyttet og skadet. Det har kostet titusinder af patienter livet, som godt kunne have undværet de pågældende lægemidler,« siger Peter Gøtzsche.

Indsendte data er allerede behandlet

Et af de store problemer er, at medicinalvirksomhederne ikke altid fortæller den sande historie om et lægemiddel i de dokumenter, de sender ind til myndighederne.

»Der er talrige eksempler på, at der er foretaget analyser af rådata, så analyserne kommer til at fremstå mere gavnlige for et givet produkt eller behandling,« siger overlæge Christian Gluud, der er leder af Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet, som laver systematiske bedømmelser af litteraturen vedrørende behandlinger.

Et eksempel på manipulation med data er historien om dengang medicinalfirmaerne Pfizer, Eli Lilly og GlaxoSmithKline uafhængigt af hinanden ansøgte om markedsføringstilladelse for lykkepiller.

Virksomhedernes trial reports er typisk mange tusinde sider lange. Det kræver et omfattende researcharbejde at gennemgå dem for fusk, fejl og mangler. (Foto: Colurbox)

En uønsket bivirkning ved lykkepillerne var ifølge virksomhedernes egne studier, at de fremkalder selvmordstanker, ikke kun hos teenagere, men også hos voksne.

Den alvorlige bivirkning fremgik dog ikke rigtigt af de rapporter, som virksomhederne indsendte til myndighederne, men var omkodet til udtrykket 'emotionel labilitet' eller var skjult på anden vis. Resultatet var, at myndighederne ikke opdagede skadevirkningen og godkendte medicinen.

»En myndighed, der kun har adgang til data i form af 'trial reports', har ikke en chance for at gennemskue den slags krumspring,« siger læge og ph.d.-studerende Andreas Lundh fra Det Nordiske Cochrane Center.

Rapporterne er svære at overskue

Manipulationen kan foregå, fordi virksomhederne ikke er tvunget til at give myndighederne de rene, ubehandlede data fra deres studier. De kan nøjes med at indsende såkaldte 'trial reports', som kun indeholder data i en syntetiseret form, dvs. opgjort i tabeller.

»Men forskerne ved lægemiddelstyrelsen kan ikke lave analyser baseret på data i tabelform. Dertil kræves rådata, dvs. de konkrete anonymiserede og ubehandlede målinger for hver enkelt patient,« siger Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center.

De danske og de europæiske myndigheder har efter hans mening givet lægemiddelindustrien alt for gode vilkår.

»Vil man gøre sig nogen forhåbninger om at komme svindlen til livs, så skal virksomhederne tvinges til at offentliggøre samtlige informationer om de studier, de har gennemført - både i form af rådata, analyser og forsøgsprotokoller. Det giver os en chance for at tjekke resultaterne. Den har vi ikke i dag,« siger han.

Overlæge Steffen Thirstrup er chef for Institut for Rationel Farmakoterapi ved Lægemiddelstyrelsen. Instituttet er en slags vagthund overfor industrien, og rådgiver læger om effekt af medicin som et modspil til virksomhedernes markedsføring.

Han bekræfter, at virksomhedernes indsendte rapporter typisk er tabelagtige præsentationer af data, som allerede er analyseret på kryds og tværs. Det gør materialet svært at overskue og kontrollere.

»Offentlig adgang til rådata - og ikke bare tabellerne - vil derfor selvsagt være et gode for analysestærke folk som Cochrane-samarbejdet. Det vil jeg hilse meget velkommen,« siger han.

Brancheforeningen afviser anklager

Lægemiddelindustriens brancheorganisation i Danmark, LIF, er uforstående overfor udmeldingen. Den mener, at lovgivningen er rigeligt stram.

»Lovgivningen er nu så streng, at man ikke kan snyde. Når man som lovlig virksomhed og forsker er underlagt reglerne, er der fuldstændig gennemsigtighed, så jeg undrer mig helt ærligt over angrebet,« siger specialkonsulent Jakob Bjerg Larsen fra Lægemiddelindustriforeningen LIF.

Han bekræfter, at ikke alle data nødvendigvis bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter, men at de altid bliver indsendt til lægemiddelmyndighederne, som har de fremmeste eksperter, der kan vurdere, om et lægemiddel skal godkendes.

»Myndighederne er fuldt oplyst om alle forsøgsresultater og kan på den baggrund vurdere, om lægemidlet skal have en markedsføringstilladelse,« siger han.

Når et nyt lægemiddel skal godkendes i Danmark, så sker det i dag via en EU-proces, hvor de europæiske lægemiddelmyndigheder samarbejder tæt om at vurdere den kliniske dokumentation.

»Der er således mange myndighedseksperter inde over. Vi har ingen grund til at tro, at dette arbejde ikke sker meget kompetent,« siger han.

For stor en mundfuld for Lægemiddelstyrelsen

Peter Gøtzsche ser store problemer i, at det kun er myndighederne, der har adgang til data. En lægemiddelstyrelse har nemlig slet ikke ressourcer til grundigt at gennemgå de tusindvis af sider, som de får tilsendt fra virksomheden (se boks).

»Selv når samvittighedsfulde forskere i lægemiddelstyrelserne rundt om i verden forsøger at gøre deres bedste, kan de ikke gennemgå mere end en lille brøkdel af de dokumenter, de får fra virksomhederne,« siger han.

Udsagnet fra Lægemiddelindustri-foreningen svarer til, at man sagde, at alle biler i byen maksimalt kører 50 km/t, for det står der jo i færdselsloven!

- læge og ph.d-studerende Anders W. Jørgensen, cochrane-centret

Han forklarer, at oplysninger om alvorlige skader ubemærket kan få lov til at passere, da de kan være skjult så godt i registreringsansøgninger, at det kræver meget tidkrævende detektivarbejde at udrede dem.

Problemet forværres af, at lægemiddelstyrelserne ikke længere har den fornødne tid til at kigge efter bivirkninger, og fokus er på at få lægemidler godkendt hurtigt, snarere end at få dem ordentligt tjekket.

Lægemiddelstyrelsen: åbenhed med måde

Overlæge Jens Heisterberg har siden sidste efterår været ansat i lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling. Han er Danmarks repræsentant i EU's videnskabelige komité, som vurderer lægemidler til humant brug (CHMP). Han kommer oprindeligt fra et job i medicinalvirksomheden Lundbeck og mener derfor, at han kan se situationen fra begge sider.

»Man kan jo altid bruge mere tid, men generelt mener jeg, at der er tilstrækkeligt tid til at gennemgå dokumentationsmaterialet fra lægemiddelfirmaerne,« siger han.

»Vi oplever meget sjældent snyd med data. Men det er klart, at virksomhederne gerne vil præsentere deres data, så de gør sig så godt som muligt. Derfor er vi også kritiske, når vi gennemgår data og beder ofte virksomhederne om at lave supplerende analyser. Derudover udgiver vi retningslinier for, hvordan undersøgelserne skal laves, og hvordan vi vil have data analyseret.«

Tiden kan være knap

Chef for Institut for Rationel Famakologi ved Lægemiddelstyrelsen, Steffen Thirstrup, mener, at der godt kan være situationer, hvor det kan være svært at tjekke data ordentligt.

»Det er en svær balance - og nok i sidste ende et politisk kompromis at give industrien nogle faste og acceptable tidsrammer. De tre måneder, som en gennemgang typisk varer, vil i nogle tilfælde være ok. Men i de større sager kunne mange reviewere godt bruge mere tid,« siger Steffen Thirstrup.

Han synes derfor, der er behov for større åbenhed.

»Det er problematisk, at læger, forskere og andre, der ønsker at danne sig det fuldstændige billede af et lægemiddels effekt og bivirkninger ikke har adgang til data fra de forsøg, som er gennemført,« siger han.

Politikerne har ansvaret

Forskerne fra Cochrane Centret opfordrer til, at man lovgiver sig ud af problemet ved at stille krav om, at virksomheden efter afslutningen af et studie offentliggør samtlige rådata i offentlige databaser, der er tilgængelige for alle.

Den åbenhed vil gøre det muligt for andre instanser at tjekke, om rådata er i orden og om analyserne og konklusionerne holder vand. Det forslag får fuld opbakning af overlæge Christian Gluud, der er leder af Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet

»Jeg er 100 procent enig med Peter Gøtzsche i, at der via lovgivningen skal stilles krav om, at de anonymiserede rådata fra forsøgene skal gøres offentligt tilgængelige,« siger Christian Gluud.

Hvor mange ville ikke snyde i skat, hvis de vidste, at man ikke blev opdaget.

- Peter Gøtzsche.

En forudsætning for, at det kan ske, er ifølge Christian Gluud en investering i opbygning af en teknisk infrastruktur samt datasystemer, som sørger for at holde styr på data.

»Systemerne skal opbygges, så man kan se, hvem der har lagt data ind og hvornår de senest er blevet ændret, så man på den måde kan forebygge og afsløre svindel,« siger Christian Gluud.

'Industrien er sin egen dommer'

Overlæge Jens Heisterberg fra lægemiddelstyrelsen mener også generelt, at gennemsigtighed er godt, men kan på den anden side også godt forstå, at virksomhederne ikke bryder sig om tanken om at skulle lægge alle kort på bordet, især når det gælder oplysninger om opfindelser og innovationer, som konkurrenterne kan udnytte.

»Jeg går ind for åbenhed, så data kan kontrolleres af uafhængige instanser. Men man skal også tænke på, at man ved at stille sådan et krav risikerer at ødelægge virksomhedernes motivation for at udvikle nye lægemidler,« siger han.

Det argument tager Peter Gøtzsche afstand fra.

»Det er en stor fejl, at vi har sat industrien til at være sin egen dommer. I en retssag ville vi ville ikke acceptere, at den anklagede mødte op med sine egne beviser, vi foretrækker en uafhængig efterforskning. Kliniske forsøg burde laves af uvildige akademikere, uafhængigt af industrien,« siger han.