ADHD-medicin til børn fordobler risiko for hjerteproblemer
Børn med en ADHD-diagnose får fordoblet risikoen for at få hjerteproblemer, hvis de får medicin mod lidelsen. Det viser et nyt dansk forskningsresultat, som er den hidtil største undersøgelse, der er lavet på området.
Børn kan i sjældne tilfælde få alvorlige hjerteproblemer som bivirkning af ADHD-medicin. Mange gange er det ikke mere alvorligt, end at barnet mærker en trykken for brystet, som hjertelægen ender med ikke kunne forklare. (Foto: Colourbox)

Risikoen for at få problemer med hjertet er dobbelt så stor hos børn, som får medicin mod ADHD, som den er hos børn, der ikke får medicin.

Det viser et nyt dansk forskningsresultat, som bygger på data fra 714.000 børn født i perioden 1990-1999. Det er det hidtil mest data-omfattende studie i emnet, siger forskeren bag, Søren Dalsgaard, som er ansat ved Center for Registerstudier på Aarhus Universitet.

»Det har overrasket mig, at den øgede risiko for hjerteproblemer var så høj, og at risikoen ikke kun gjaldt børn, som i forvejen var disponerede for at få hjerteproblemer,« siger psykiateren og fortsætter:

»Det er et bekymrende resultat, og det viser, at vi klinikere fortsat skal være opmærksomme på risikoen for hjerteproblemer, når vi udskriver medicin til ADHD-patienter,« siger forskeren, der som basis for den store undersøgelse har brugt danske sundhedsregistre.

Den store undersøgelse er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Adolescent and Psychopharmacology.

Sammenhæng mellem medicin og større risiko for hjertediagnose

Søren Dalsgaard fandt i sin undersøgelse først et såkald risiko-estimat for forskellen mellem børn uden en ADHD-diagnose og børn med en ADHD-diagnose.

Det viste sig, at når børn fik ADHD-medicin steg deres risiko for at få problemer med hjertet fra ca. 0,5 procent til ca. 1 procent. Det svarer til en øget risiko på 83 procent. 

Søren Dalsgaard understreger, at riskoen dog stadig er relativ lav, også for gruppen, der får ADHD-medicin. 

Alle typer ADHD-medicin med i undersøgelsen

Undersøgelsen omfatter alle typer ADHD-medicin. Her står gruppen af methylphenidate-medicin for 98 procent af forbruget. Det gælder produkter som Ritalin, Concerta, Ecuasyn, Motiron og Medikinet. 

Andre typer medicin som f.eks. Strattera står for de sidste to procent. Men her er forbruget så lille, at selvom medicinen er med i undersøgelsen, har Søren Dalsgaard ikke haft data nok til at kunne afgøre den præcise effekt af ikke-methylphenidate-medicin.

Fakta

Tidligere studier har vist, at voksne ikke havde større risiko for hjertekarsygdomme eller slagtilfælde, hvis de fik ADHD-medicin.

ADHD-medicin giver ikke hjertelidelser

Andre resultater lavet på voksne viser imidlertid det modsatte.

Kilde: Søren Dalsgaard og Videnskab.dk

For at være sikker på, at den målte forskel ikke skyldtes ADHD-lidelsen i sig selv, sammenlignede forskerne børn med en ADHD-diagnose, som fik medicin, med børn med en ADHD-diagnose, som ikke fik medicin.

Og her svarede risikoestimatet til, at børn der fik ADHD-medicin havde en 120 procent større risiko for at få hjerteproblemer, end børn der kunne klare sig uden medicinen.

Informationer kommer fra hjerteafdelinger

Informationerne om problemer med hjerte og kredsløb hos børn, der får ADHD-medicin, kommer fra hjerteafdelingerne på danske hospitaler, hvor børnene bliver sendt til kontrol, hvis der er mistanke om et problem.

54 procent af børnene med hjerteproblemer fik diagnosen 'uspecifik hjertelidelse' som for eksempel kan dække over høj puls, 23 procent fik diagnosen arytmi og 8 procent havde forhøjet blodtryk.

Tal tyder på risiko ved at mindske dosis

En anden opdagelse i undersøgelsen er, at tallene tyder på, at der kan være en stor risiko forbundet med at gå fra en høj dosis Ritalin ned til en lavere dosis.

»Det var meget overraskende, at der kan være en risiko forbundet med at gå ned i dosis. Men det er noget, der kræver yderligere undersøgelser, før vi kan slå det fast,« siger Søren Dalsgaard og forklarer, at sammenfaldet mellem de to faktorer kan skyldes, at børn får nedsat dosis, netop fordi man ser tegn på problemer med hjerte eller kredsløb.

Usikkert hvad uspecik hjertelidelse står for

Tine Houmann er psykiatrisk overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.

Hun mener, at undersøgelsen er interessant og solid, da den bygger på en stor mængde data.
Men hun mener, at de 54 procent af de unge med den uspecifikke hjertelidelse giver et lidt tvetydigt resultat.

»Det er lidt uklart, hvad diagnosen ’unspecified heart or cardiovascular disease’ dækker over. Er det børn, som er kommet til kontrol, fordi der måske var en trykken for brystet, uden at der alligevel var et problem, eller har man fundet et problem?« siger Tine Houmann og forklarer, at der findes amerikanske undersøgelser, som viser, at børn som tager ADHD-medicin, oftere er forbi skadestuen. Sandsynligvis fordi læger og forældre er ekstra opmærksomme på medicinens bivirkninger, som i sjældne tilfælde kan føre til hjerteproblemer.

Søren Dalsgaard giver Tine Houmann ret i, at det er uklart, hvad de uspecifikke hjertediagnoser dækker over.

Fakta

Søren Dalsgaards studie svarer til 6.767.982 års observation, »Fordi vores opfølgning er meget længere end alle tidligere studier.« (op til 8 år, red.)

Kilde: Søren Dalsgaard

»Men det er ikke bare at de har haft symptomer, det er i sig selv ikke nok til at få en diagnose. Der findes i registeret diagnoser som "Undersøgt for hjertesygdom, ej befundet" og disse diagnoser har vi ikke inkluderet, men ville være de diagnoser man ville sætte på et barn, som er undersøgt men ikke fejler noget,« siger Søren Dalsgaard.

Psykiater: Medicin kan være bedre end ingenting

Tine Houmann understreger, at hun mener, det er vigtigt, at læger og forældre ikke bliver for skræmte af resultater som det ovennævnte.

»Det er vigtigt, at vi ikke bliver så bange for de sjældne bivirkninger, at vi ikke behandler børn med ADHD med medicin. ADHD øger risikoen for at komme ud i et misbrug, for at begå kriminalitet og for at udvikle psykisk sygdom,« siger overlægen og fortsætter:

»Har patienten middelsvær til svær ADHD, så kan medicinsk behandling have en rigtig god effekt på livskvaliteten, for eksempel det at gå i skole, at passe vennerne og forholdet til familien.«

Men selvom hjerteproblemer som bivirkninger ved Ritalin er sjældne, så kan de være alvorlige. Derfor er det ifølge Tine Houmann vigtigt, at børn, der modtager ADHD-medicin, kommer til kontrol hvert halve år.

Ikke grund til at udskrive mindre medicin

Søren Dalsgaard mener, at hans undersøgelse bekræfter, at læger skal tænke sig godt om, når de behandler med ADHD-medicin.

Men han mener ikke, at hans egen undersøgelse bør føre til, at læger i mindre grad udskriver mindre medicin til børn med ADHD, da danske læger i sammenligning med andre europæiske lande og USA udskriver medicin til langt færre børn med ADHD.

To procent af danske børn har diagnosen ADHD, og 2/3 af børnene med diagnosen får medicin mod lidelsen.
 

Opdateret 2. juli 2014 kl. 10.56 med info om hvilke typer medicin, der er omfattet af undersøgelsen