ADHD-medicin giver ikke hjertelidelser
Kilde: 
02 januar 2012

Voksne, som behandles med ADHD-medicin, har alligevel ikke en øget risiko for svær hjertesygdom, skriver Dagens Medicin.

Lægemidler mod ADHD kan øge pulsen og give forhøjet blodtryk. Derfor havde forskerne bag et nyt stort studie fra Kaiser Permanente, Nothern Califonia, en formodning om at finde en øget risiko for alvorlige hjerte-kar-lidelser som blodprop i hjertet og slagtilfælde. Men forskerne fandt ingen sammenhæng mellem medicinen og hjerte-kar-problemer hos unge og midaldrende voksne.

I undersøgelsen deltog 150.000 personer i alderen 25-64 år, som var i behandling med ADHD-medicin som f.eks. metylfenidat eller atomoxetin. De blev sammenlignet med næsten 300.000 personer i samme alder, som ikke fik samme medicin.

Deltagerne blev fulgt i gennemsnitligt 1,3 år. I den tid fik 1357 en blodprop i hjertet, 296 led en pludselig hjertedød, og 575 fik et slagtilfælde.

Studiet er publiceret i tidsskriftet er publiceret i tidsskriftet Jama.

Læs også: Genetisk link mellem ADHD og autisme

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.