KORT NYT FRA UDLANDET
Homoseksuel adfærd er måske udviklet, fordi det hjalp vores forfædre til at styrke deres sociale bånd. Det siger Ph.D-forsker og psykolog Diana Fleischman ifølge en pressemeddelelse fra University of Portsmouth.
Diana Fleischman fandt i et studie ud af, at voksne mænd havde større åbenhed over for homoseksuel adfærd, når de først havde gennemført opgaver, der vækkede associationer til venskab og tilknytning.
De mænd, der samtidig besad store mængder af hormonet progesteron, der hjælper til at danne sociale bånd, udviste endnu større åbenhed over for homoseksualitet. Resultatet er publiceret i tidsskriftet Archives of Sexual Behavior.
»Fra et evolutionært perspektiv har vi en tendens til at tænke på seksuel adfærd som et middel til reproduktion. Men da seksuel adfærd er intimt og nydelsesfrembringende, bliver det også brugt hos mange arter, inklusive primaterne, for at hjælpe med til at danne og vedligeholde sociale bånd,« siger Diana Fleischman.
Forskerne vil nu undersøge, hvilke andre sammenhænge og hormonelle påvirkninger, der kan påvirke den homoerotiske motivation i mænd og kvinder.
Læs også:
Øjnene afslører, om du er homo
Forsker undskylder: Homo-studie holder ikke
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on