Politik er for de fantasifulde

Politiske diskussioner er nogle underlige størrelser. Når vi diskuterer, hvad vi skal gøre med de kriminelle, med kontanthjælpsmodtagerne, med flygtningene eller hvem der nu er i fokus, så diskuterer vi på den ene side skæbner af kød og blod. Det er virkelige personer, det handler om.

Men på den anden side diskuterer vi skæbner, der lige så godt – for os – kunne være personer i en bog. For vi kender dem ikke og møder dem kun sjældent ansigt til ansigt. Vi kender dem kun igennem mediernes nyhedsspots og skriverier.

På den måde er det, at forholde sig til politik, noget, der sætter vores forestillingsevne på prøve. For hvem er de kriminelle? Eller de der flygtninge?

I en ny undersøgelse har vi sat fokus på fantasiens og forestillingsevnens betydning for at danne politiske holdninger.

Og resultaterne er klare: Jo bedre fantasi man har, jo nemmere har man ved at forholde sig til politik. De fantasifulde har klarere forestillinger om hvem, politiske diskussioner handler om, de er mere følelsesmæssigt engageret i politik, de har klarere holdninger til politik, og de sætter i højere grad politisk handling bag deres holdninger.

På den måde har det at læse en god bog og det at forholde sig til politik en klar fællesnævner: Det er inde i ens hoved – med fantasien som drivkraft – at sagerne tilføres følelsesmæssigt bid.

Mennesket er et socialt dyr

Mennesker er faktisk rigtig gode til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Hvem skal hjælpes, hvem skal fordømmes, hvem skal holdes ude?

Vi gør det konstant i vores hverdag, hvor vi vurderer os selv, vores familie, vores venner og vores kollegaer.

Tidligere forskning viser, at vi gør det på baggrund af alle de nuancer, der kommer til udtryk, når vi står ansigt til ansigt med en, som vi kender godt. Vi har fælles erfaringer – hvem hjalp hvem sidst, og hvem har tidligere gjort hvad mod hvem – som er afgørende for vores vurderinger af hinanden.

Men også små ting som smil og øjenkontakt har vist sig at være afgørende for, hvordan vi reagerer på hinanden.

At vi har en veludviklet moralpsykologi er ikke så mærkeligt. I den evolutionære fortid i små sociale grupper på den østafrikanske savanne har vores forfædre konstant skulle foretage beslutninger om, hvem der var ven, hvem der var fjende, hvem der fortjente hjælp, og hvem der fortjente straf.

For at have succes og sætte afkom i verden har det har været nødvendigt at kunne besvare disse spørgsmål hurtigt og korrekt.

Politik er ikke, hvad det har været

I bund og grund er det stadig disse spørgsmål, der huserer i politik. Moderne politik handler også om, hvem der er inde, hvem der er ude, hvem der skal straffes, og hvem der skal have yderligere økonomisk hjælp.

Derfor er mennesket på mange måder et politisk dyr. Fra naturens hånd er vi udstyret med evner, der sætter os i stand til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert i politik.

Men selv om de basale spørgsmål går igen i såvel fortidens grupper som moderne politik, er der alligevel nogle helt afgørende forskelle. En af dem har vi påpeget i indledningen.

For i vores hverdag og i fortidens sociale grupper – altså i de sammenhænge, som vores moralpsykologi er udviklet til at håndtere – har vi stået ansigt til ansigt med dem, vi vurderer.

Moderne politik derimod udspiller sig i store, abstrakte samfund, hvor vi intet personligt kendskab har til dem, som vi skal vurdere. Selvom vi har en veludviklet moralpsykologi, så hjælper det med andre ord ikke meget, når vi helt mangler den type af intime, sociale nuancer om hinanden, som denne psykologi tager afsæt i, når personer og hændelser skal vurderes.

Det er der fantasien kommer ind i billedet.

Fantasifulde har nemmere ved at danne politiske holdninger

Vores forestillingsevne er det redskab, som vi bruger, når vi – til trods for de manglende nuancer – dømmer og fordømmer i politik. Ved at forestille os hvem de kriminelle, flygtningene og kontanthjælpsmodtagerne er – hvordan de ser ud, hvordan de opfører sig, hvad de tænker – tilbydes vores moralpsykologi noget at arbejde med.

Men fantasi og forestillingsevne er ikke til stede i lige store doser hos alle. Fantasifuldhed er et basalt personlighedstræk, som er betinget af ens genetiske arv og ens tidlige erfaringer. Nogle er altså mere fantasifulde end andre.

Hvis de ovenstående betragtninger er rigtige, så betyder det, at folks evne til at blive moralsk engageret i politik varierer. Hvis vores moralske vurderinger i politik fødes af levende, intense forestillinger, så burde de fantasifulde have nemmere ved at forholde sig til og danne holdninger om politik. Det er netop hvad vores forskningsresultater viser.

Igennem 11 studier fra Danmark og USA undersøgte vi, hvordan individuelle forskelle i fantasifuldhed påvirker politisk holdningsdannelse. Studierne fokuserede på et afgørende politisk stridsemne: kontanthjælp.

Resultaterne viste, at de fantasifulde havde et rigere, mere levende og sammenhængende netværk af forestillinger om kontanthjælpsmodtagere end folk med svag forestillingsevne.

De fantasifulde havde også klarere holdninger til kontanthjælp, og de havde stærkere følelsesmæssige reaktioner over for kontanthjælpsmodtagere. De følte stærkere vrede mod kontanthjælpsmodtagere, hvis de opfattede dem dovne, og stærkere medfølelse med kontanthjælpsmodtagere, hvis de opfattede som uheldige.

Hvorfor er politik interessant for nogle, men ikke for alle?

Det politiske engagement varierer utroligt meget i befolkningen. Nogle kan nemt blive begejstrede eller irriterede over udviklinger på den nationale politiske scene. Andre trækker bare på skuldrene.

Vores forskning tyder på, at det ikke er fordi, vi er udstyret med forskellige moralske kompas. I vores hverdag bliver vi alle harme over uretfærdigheder og glædes, når retfærdigheden sker fyldest.

Forskelle i politisk engagement ligger snarere i, hvorvidt man som person kan få indstillet kompasset i forhold til moderne politik. Kan man se og fornemme de mennesker af kød og blod, der gemmer sig bag nyhedsoverskrifterne? Det er spørgsmålet.

Svaret for den enkelte handler i høj grad om, hvorvidt vedkommende har fantasi eller ej.