Dræbende kedelige forelæsninger, hvor man vågner op og panisk begynder at lede efter ens puls, skal være fortid på Syddansk Universitet.
Derfor har universitetet investeret i 250 såkaldte 'clickers'. Den enkelte 'clicker' minder om en fjernbetjening, og den gør eleverne i stand til at svare på spørgsmål under forelæsningen. Pilotprojektet ledes af Jacob Møller-Jensen, lektor ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, der de sidste 14 dage har brugt udstyret under sine forelæsninger. »Det fungerer lidt ligesom 'Spørg publikum'-livlinjen i 'Hvem vil være millionær'. Jeg stiller auditoriet et spørgsmål. Eleverne kan så, med deres 'clicker', vælge mellem 3-5 svarmuligheder. Nede ved min computer kan jeg se, hvor mange der svarer.
Når omkring 200 svar er løbet ind, viser jeg deres svar. Det er fuldstændigt anonymt, så den enkelte elev behøver ikke være bange for at få udstillet sin uvidenhed,« fortæller han.
Engagerer elever og underviser
»På SDU har vi et grundforløb, som alle studerende skal deltage i. Det er store hold, hvor eleverne kommer ind med meget forskellig baggrund. Nogle skal læse datalogi, andre biologi, osv. osv. Som underviser er det en stor udfordring at ramme alle eleverne. 'Clickers' er alle tiders redskab til at gøre undervisningen interaktiv. På den måde står jeg ikke bare og doserer viden. Det fjerner elementet af envejskommunikation, fordi jeg får direkte svar på, om de forstår undervisningen,« fortæller Jacob Møller-Jensen.
Forelæsningerne består som regel af en dobbelttime, hvor underviseren gennemgår en række grundprincipper. Der er 4-5 spørgsmål per time, og hver enkelt spørgsmål har 4-5 svarmuligheder. »Det er også læring for mig. Det er svært at komme med forkert svarmuligheder, som samtidig lyder plausible. Så det bruger jeg en del tid på. Forberedelsen har været mere tidskrævende, men jeg regner med, at jeg kan bruge de samme spørgsmål næste år. Jeg synes helt klart, det har været det værd,« siger han.
Udfordrende undervisning
Systemet, der består af 250 'clickers' og to modtagere, har kostet SDU 75.000 kroner. De to modtagere giver universitetet mulighed for at have gang i to 'clicker'-undervisninger samtidigt, hvor de 250 'clickers' fordeles mellem de to modtagere. »Som underviser kræver det, at man er i stand til at lave et manus, og samtidigt agere efter afstemningsresultatet. Hvis alle svarer rigtig, så er der ingen grund til at bruge krudt på at slå en pointe endnu mere fast. Men hvis alle derimod svarer forkert, så er der noget galt. Så gør jeg mere ud af at gennemgå svarmuligheder og understrege, hvorfor noget er forkert, hvis de er røget i en fælde. Det kan de godt lide,« fortæller han. Tvivlstilfældene er, ifølge Jacob Møller-Jensen, det mest sjove. Når en afstemning viser 50/50, får eleverne et par minutter til at diskutere, og så tager de samme afstemning igen. »Det er rigtig sjovt, hvis diskussionen skubber tvivlerne mod det rigtige svar. Eleverne har så hjulpet hinanden til det rigtige svar uafhængigt af min undervisning. Det hedder 'peer instruction', og det kender vi fra læsegrupper,« siger Jacob Møller-Jensen begejstret.
Giver tid til overvejelser
De spørgsmål, som Jacob Møller-Jensen har stillet, har endnu ikke været så svære, at eleverne ikke har kunnet løse dem i fællesskab.
Det er rigtig sjovt, hvis diskussionen skubber tvivlerne mod det rigtige svar. Eleverne har så hjulpet hinanden til det rigtige svar uafhængigt af min undervisning. Det hedder 'peer instruction', og det kender vi fra læsegrupper
Jacob Møller-Jensen
Hvis han stiller et svært spørgsmål, får eleverne lov at diskuterer det i fællesskab, og det er lige netop det han ønsker - at eleverne diskuterer spørgsmålene indbyrdes. Diskussionerne tager tid, men det gør ikke noget. »Det er et fantastisk værktøj til at få tempoet ned, hvor det hører hjemme. Som ung underviser, tænker man på at nå en hel masse, og man er nervøs for, at undervisningen ikke bliver for banal. Her er 'clicker'-undervisningen godt til at få tempoet ned. De, der skal lære, får i undervisningen i et tempo, hvor det sidder fast. Selv uforberedte elever får noget ud af det,« fortæller Jacob Møller-Jensen.
Tror på det breder sig
»Universitetsansatte er lidt et konservativt folkefærd. Hvis noget skal ændres, skal det virkelig bevises, at det er til gavn. Jeg har det sådan, at det bliver nemt for mig at overbevise om det fornuftige i det. Mange undervisere kan nemlig godt se, at forelæsning ikke er en ideel undervisningsform. Der er 'clickers' et godt værktøj til at forbedre læringsprocessen,« mener Jacob Møller-Jensen.
Svært at lave gode multiple choice test
Multiple choice-test er problematiske, fordi der ikke er bevist nogen sammenhæng mellem evnen til at svare rigtigt, og så det at kunne bruge den viden, som det rigtige svar repræsenter i den virkelige verden.
Multiple choice er ikke per definition noget bras, det kan sagtens finde anvendelse, men balancen mellem at bruge multiple choice som et pædagogisk værktøj og som et fikst teknologisk vidundermiddel, er hårfin
Karin Levinsen
Det siger Karin Levinsen, lektor ph.d Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. »Når de svarer på spørgsmål, aner du ikke, om de svarer rigtigt, fordi de har forstået det, eller om de har brugt udelukkelsesmetoden«. Hun understreger, at hun ikke kender til den konkrete undervisning på Syddansk Universitet, men at multiple choice-test skal bruges med omtanke. »Noget at det sværeste er at formulere gode spørgsmål, og sandsynlige alternativer til det rigtige svar, så der er et kvalificeret valg i multiple choice-test. Det er en krævende disciplin. Logikken i spørgsmålets formulering kan afspore logikken i svaret. Så selv om man har den rigtig viden, kan man give et forkert svar i forhold til logikken i spørgsmålet,« forklarer hun.
Intet vidundermiddel
Meningsfulde test kræver, at der findes et rigtigt svar.
Og selv inden for naturvidenskaberne er der spørgsmål, der ikke har noget entydigt svar. Dermed udelukker man for eksempel hele humaniora. I den forbindelse giver det kun mening, at bygge spørgsmålene op som afstemninger, som kan lede til debat, mener Karin Levinsen. »Jeg ved ikke, hvad der er læringsmålene for den undervisning, hvor det er afprøvet. Altså hvad de skal kunne i sidste ende, men der er mange forskningsmæssigt dokumenterede eksempler på, at den viden man opnår med test, har svært ved at blive overført til den virkelige verden,« forklarer hun. »Multiple choice er ikke per definition noget bras, det kan sagtens finde anvendelse, men balancen mellem at bruge multiple choice som et pædagogisk værktøj og som et fikst teknologisk vidundermiddel, er hårfin,« mener Karin Levinsen.
