Teknologien gør vores liv lettere – men ikke lykkeligere

På helt afgørende områder har teknologien gjort livet lettere for mange mennesker.

Eksempelvis vil ingen ved deres fulde fem kunne finde på at benægte vigtigheden af en af de tidligste teknologier i historien.

Ja, vi bruger den alle stadig hver eneste dag i en eller anden form. Den sidder på min gamle Golf fra 1991 og går flere tusinde år tilbage.

Jeg tænker på dens fire hjul, på cykelhjul, tandhjul og indkøbs- og togvognenes hjul.

Og på alle de andre undseelige hjul, hvis monotone cirkelbevægelser står i skærende kontrast til deres formål: at bringe os mennesker hurtigere fremad.

Tilmeld dig Videnskab.dks daglige, gratis nyhedsbrev her.

Teknologien hjælper mennesket frem

Mennesket har bogstavligt talt været kørende i omtrent 5.500 år, hvor de første simple træhjul kan dateres til.

Det er selvfølgelig ganske lang tid. Men det er endnu mere tankevækkende, at hjulet ikke blev opfundet langt tidligere.

Det er stadig en gåde for forskerne, hvorfor vores forfædre i så mange år gad henslæbe deres tilværelse på fødderne.

En af forklaringerne på den lange hjulløse periode er, at hjulet er en af de få teknologier, der ikke efterligner noget i naturen. Det er ikke biomimetisk, som historikere og biologer kalder det.

En flyvemaskine er for eksempel inspireret af fugle og insekter, velcro ligner den lille burreplante, hvis klistrende tendens alle hundeejere ærgrer sig over, ligesom computere er skabt i billedet af den menneskelige hjerne.

Og i den mere lavteknologiske ende af spektret er gaflen måske blot en forfinelse af træernes grene.

Men hjulet er slet og ret et menneskeligt fantasifoster, en teknologi helt uden naturligt forbillede. Dog et ganske revolutionerede et af slagsen.

Mere end nogen anden teknologi aflastede hjulet os i vores brydsomme livtag med naturen. Selvsagt forøgede det også vores mobilitet og lagde dermed det første kim til den globale verden, vi kender i dag.

Teknologi er lidt ligesom broer

Teknologi er ikke blot banale arbejdsredskaber eller platte underholdningsmaskiner, men slet og ret det fænomen, der mere end noget andet sætter rammen om vores moderne liv.

Det betyder også, at teknologien før eller siden trænger sig på som en helt afgørende faktor i stort set alle andre fænomener, som vi i dag tænker over.

Teknologier minder på mange måder om broer. For eksempel bygger både hjulet og bogtrykkerkunsten bro mellem mennesker ved at udveksle varer og viden.

På samme måde er internettet en bro, der kan lade alskens viden og billig underholdning finde vej til min computerskærm. Mest det første, vil jeg naturligvis mene.

I en mere traditionel forstand er en bro en teknologi, hvis formål er at forbinde to ellers adskilte landområder som for eksempel Sverige og Danmark.

Broer hører dog til blandt de mere kostbare teknologier og må derfor ofte forbi politikernes forhandlingsbord, før de kan realiseres. Nogle gange er de endog så kostbare, at de afføder en bred folkelig debat.

Tænk blot på den verserende debat om broen, der via Kattegat måske skal forbinde Jylland og Sjælland. Eller på den såkaldte Femern-forbindelse.

Der er politik i teknologien

Men broer og alle mulige andre teknologier kan også have en mere skjult politisk dagsorden. De er ikke neutrale, ikke bare broer.

Det har den amerikanske teknologihistoriker Langdon Winner beskrevet med udgangspunkt i motorvejsbroerne mellem Long Island og New York City.

Mange af dem er grundlagt af en af det 20. århundredes mest berømte byplanlæggere, Robert Moses. Moses var imidlertid også kendt for sit politiske lobbyarbejde. Blandt andet var han hårdnakket modstander af kollektiv trafik og afroamerikaneres rettigheder.

Disse politiske holdninger har Winner genfundet i den måde, som Moses udformede New Yorks infrastruktur på.

Moses lod nemlig motorvejen, der skulle lette newyorkernes adgang til de rekreative strandområder på Long Island, føre under broer, der var så lave, at kun personbiler kunne passere. Busserne, der var afroamerikanernes primære transportmiddel, kunne derimod ikke komme under broerne.

Broerne sikrede altså en bestemt social klasse, de hvide middelklassefamilier med privat bil, en lettere adgang til stranden. Men ikke nok med det: Broerne sikrede også, at de ikke behøvede at blande sig med de sociale klasser, der kørte i bus.

Ny teknologi gemmer på politiske emner

Moses’ lave broer skyldtes ifølge Winner ikke en eller anden teknisk begrænsning. Der fandtes jo masser af andre motorvejsbroer i USA, som busser kunne passere under.

De påfaldende lave broer var derimod en subtil måde at bygge politik ind i teknologien på.

Lad så være, at Winner er en anelse unuanceret, når han for eksempel undlader at komme ind på, at der var andre måder at komme til Long Island på end med bus. Pointen er nemlig god nok: Teknologier er gennemsyret af politik.

Mange af de teknologier, som vi omgiver os med til dagligt, har også indbyggede politikker.

Ingen bare bryster: Apple er kulturens vogtere

Tag nu bare Apples bog-, musik- og filmhandel iTunes Store. Den har indbygget en politik, der ikke accepterer nøgne danske kvindebryster.

Det erfarede Peter Øvig Knudsen, da hans bog Hippie blev forment adgang til de virtuelle hylder i iTunes Store på grund af billeder af nøgne danske hippier.

Ligesom broerne til Long Island kun tillod bestemte transportmidler at passere, tillader Apple altså kun bestemte kulturprodukter at passere.

Havde Apple blot været en lille spiller på markedet, kunne vi trække på skuldrene over den bornerte 1950’er-moral. Men det er ikke tilfældet, og Øvig Knudsens bog er langtfra alene om at blive ekskluderet fra butikkens pæne udvalg.

Gennem deres elskede produkter spiller Apple altså rollen som kulturens ensrettende vogtere.

Det er en sjov tanke at forestille sig, hvordan teknologien og de kulturelle tilbud ville se ud, hvis det var de danske hippier, der satte den moralske standard. Der ville nok være flere bare bryster.

Et liv i rivende udvikling

Da min farfar blev født i 1926, rundede verdens befolkning to milliarder mennesker. Samme år havde Danmarks Radio, som var blevet grundlagt som forsøgsordning året før, premiere på Radioavisen.

Det var også i 1926, at den skotske ingeniør John Baird for første gang kunne demonstrere en teknologi, der kunne vise levende billeder. Et fjernsyn altså.

I løbet af 1950’erne oprettede Danmarks Radio så fjernsynsafdelingen, der skulle blive min farfars faste arbejdsplads igennem mange år.

Da han døde i 2013, var radio og fjernsyn mildest talt blevet overhalet indenom af internettet. I stedet for passive seere og lyttere er vi nu blevet aktive brugere, der selv bidrager til nettets indhold.

Det mest bemærkelsesværdige er dog, at der i 2013 var over syv milliarder mennesker i verden.

I løbet af min farfars levetid har jorden altså måtte vænne sig til, at fem milliarder flere mennesker trasker rundt og udnytter dens herlige ressourcer.

Effektiviseringen har øget Jordens befolkning

Den drastiske befolkningstilvækst skyldes i høj grad teknologi. Især effektiviseringen af landbruget og fødevareproduktionen, forbedringen af sanitetsforholdene og udviklingen af medicinske teknologier som vacciner og antibiotika har haft en enorm betydning for overlevelsesmulighederne.

Spørgsmålet er nu, om alle disse teknologier, der har gjort håbet om overlevelse en smule mere lysegrønt for så mange mennesker, vil udløse en nemesis?

Nogle forskere ser allerede tegn i sol og måne: Verdenshavene stiger og truer med at oversvømme os, og fiskene i de samme have er fyldt med vores plasticaffald og kemikalier.

Teknologien har en pris

Den dominerende idé om teknologi er, at den er svar på de udfordringer og problemer, vi står over for.

Selv klimaproblemerne forventes løst i en nær fremtid med elbiler, solceller og vindenergi.

Vi har dog endnu ikke fundet en løsning på, at skrottede elbiler forurener lige så meget som benzindrevne, når de bliver skrottet, hvilket gør forskellen i CO₂-udledning mindre overbevisende.

Men mon ikke der er et teknologisk fix under opsejling?

Gerne inden 2020, hvor verdens bilpark har vokset sig omtrent 300 millioner biler større, end den var i 2015, hvor man kunne tælle cirka 900 millioner biler.

Gør teknologien os lykkeligere?

Og hvad med os mennesker, der har skabt denne højteknologiske civilisation? Er vi i grunden blevet lykkeligere?

Teknologien har utvivlsomt gjort livet lettere for mange mennesker.

Men samtidig har den med et uhørt tempo medført en række radikale forandringer, som vi endnu ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op med.

Og som heller ikke nødvendigvis gør os lykkelige.