Kinesiske forskere har opfundet en turbine - en såkaldt nanogenerator - der kan lave strøm ud af den milde brise, der opstår, eksempelvis når vi bevæger os.
»Vi satte engang generatoren på en persons arm, og det var nok til at lave strøm, så længe han svang den, når han gik,« siger hovedforfatteren til den videnskabelige artikel Ya Yang, der professor hos Beijing Institute of Nanoenergy and Nanosystems, i en pressemeddelelse fra universitetet.
Generatoren kan udnytte den vind, der ikke kan opfanges af traditionelle vindmøller, lyder det fra Ya Yang og hans kollegaer fra Chinese Academy of Sciences på baggrund af deres nye studie i tidsskriftet Cell Reports Physical Science.
En ’mini-mølle’ til hverdagsvind
Kinesernes nanogenerator virker ved at udnytte statisk elektricitet. Vi kender statisk elektricitet som dét, der får hårene til at rejse sig, når man gnubber en ballon mod sig.
I nanogeneratoren hænger der to plastikflapper, der, når de udsættes for et luftpust, flagrer frem og tilbage mod hinanden.
Når et pust så skubber dem fra hinanden, bliver de ladet med statisk elektricitet, der så kan indfanges og bruges.
Fordi den er designet til at udnytte milde vinde, kaldes maskinen på engelsk en ’Wind-scavenging Device’ ('vind-opsamler-redskab').
Den har altså til formål at opsnappe alle de mindre vindenergikilder, der ikke allerede udnyttes i industrien.
Af samme grund kan maskinen udnytte en brise på kun 5,7 kilometer i timen og fungerer bedst mellem cirka 14,5 og 29 kilometer i timen.
Og den er nu i stand til at konvertere 3,2 procent af indsamlet energi til strøm, hvilket, ifølge pressemeddelelsen, overgår tidligere standarder for ’Wind-scavenging Devices’.
Vindbårne visioner
Professor Ya Yang lægger ikke skjul på sin entusiasme over opfindelsen og har, ifølge pressemeddelelsen, store idéer om, hvad den kan bruges til.
»Vores intention er selvfølgelig ikke at udkonkurrere eksisterende vindmøller,« forsikrer han.
»Men man kan placere nanogeneratoren, hvor traditionelle vindturbiner ikke kan stå, for eksempel på toppen af bjerge og bygninger for at udnytte vinden dér.«
For at gøre det skal maskinen selvfølgelig først gøres lidt større og mere effektiv. Hvis forskerne kan få den til at producere mere, vil det gøre den konkurrencedygtig i industrien.
Men Ya Yang vil også gerne arbejde på at gøre sin maskine mindre. En dag skulle den gerne være så lille, at den ligefrem kan sættes på en mobiltelefon og oplade den, siger professoren i pressemeddelelsen.
En oppustet idé?
Men der går nok lang tid før visionerne bliver til virkelighed, hvis man spørger en dansk forsker.
Som det ser ud nu, skal den nuværende ’nanogenerators’ resultater tages med et gran salt, mener Jörg Hübner, der forsker i nanoteknologi på Danmark Tekniske Universitet (DTU).
»Jeg kan ikke umiddelbart se en plads for den i industrien,« siger Jörg Hübner, der er direktør for DTU's Nanolab.
Efter at have kigget den videnskabelige artikel bag opfindelsen igennem, peger han på et par forbehold, man bør tage i betragtning vedrørende teknologien.
»Dels er den ikke koblet til et batteri, så man har kun den energi til rådighed, der dannes i øjeblikket. Man skal altså have en brise for at få noget ud af den,« forklarer han.
»Derudover har de testet den effekt, der danner strøm for opfindelsen, henover otte dage, men de har ikke testet selve maskinen i samme omfang.«
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Jörg Hübner betvivler dog ikke holdets indsats.
»Det er et fint stykke arbejde, de har gjort, og jeg synes selv, det er en sjov lille ting, de har opfundet,« siger han.
»Men det eneste ’nano’, der er over den, er egentlig de to plastikflapper. Ellers er den stadig lige lovlig stor.«
