Som redaktør overvåger jeg nyheder om forskning i mere end 100 medier fra ind- og udland.
Jeg gør det uden at klikke ind på hver enkel hjemmeside. Og jeg overlader det ikke til algoritmer på sociale medier at bestemme, hvilke nyheder jeg skal blive præsenteret for.
I stedet bruger jeg mediernes RSS-feeds. Jeg er derfor glad for at kunne annoncere, at RSS-feeds nu endelig vender tilbage på Videnskab.dk. Du finder listen over alle vores feeds her.
\ Nyt website - nye feeds
Vi genindførte RSS-feeds i 2020, og i forbindelse med ombygningen af hjemmesiden i 2023 har vores RSS-feeds ændret sig. Så hvis du tidligere har abonneret på vores RSS-feeds, kan du med fordel opdatere dem ved at orientere dig i listen over links til alle vores RSS-feeds.
Hvad er RSS-feeds?
RSS-hvaffornoget, spørger du måske.
Really Simple Syndication. Og det er faktisk en rigtig simpel måde, hvorpå du kan samle mange mediers nyhedsstrømme i ét skræddersyet feed.
Derfor er det synd, at RSS-teknologien, der blev opfundet tilbage i 1999, nu mest er kendt af internettets supersurfere.
RSS fortjener at komme på mode igen, og jeg vil anbefale, at du også rider med på RSS-bølgen, for det er efter min mening den smarteste måde at følge nyheder på.
Sådan bruger du RSS
Hvis du har en podcast-app på din telefon, bruger du faktisk allerede RSS-feeds til at samle dine favoritpodcasts.
På samme måde kan du med en RSS-læser samle de seneste nyheder fra dine yndlingsmedier:
- Først skal du have fingre i en RSS-læser. Det er gratis programmer, du kan tilgå via din webbrowser eller have som app på din smartphone eller tablet. Eksempler er Feedly, Inoreader, Feedreader, NewsBlur og Feeder.
- Derefter skal du vælge de medier, du vil have i din nyhedsstrøm. Du kan enten søge på mediets navn i din RSS-læser, eller du kan gå ind på mediets hjemmeside og finde den specifikke RSS-feed-webadresse, du ønsker.
- På Videnskab.dk finder du vores RSS-feeds via menu-punktet 'RSS' i bunden af hjemmesiden. Eksempelvis kan du få alle vores nyheder ved at indsætte webadressen https://videnskab.dk/wp-json/rss/v1/feeds i RSS-læseren.
Du kan også vælge at fokusere på for eksempel sundhedshistorier ved at indsætte https://videnskab.dk/wp-json/rss/v1/feeds?topics=krop-sundhed, eller hvis du kun vil læse om vikinger, så indsæt https://videnskab.dk/wp-json/rss/v1/feeds?topics=vikinger. Vi har over 100 forskellige emner, du kan vælge imellem. - Når det er gjort, har du bygget din helt egen nyhedsstrøm, og så kan du bare læne dig tilbage og vente på, at dine yndlingsmedier publicerer nye historier.
Med nogle af RSS-læserne kan du vælge at få notifikationer, når der er nyt fra medierne.
Og med systemer som IFTTT, Blogtrottr eller Feedrabbit kan du få tilsendt en e-mail med enten hver enkel ny historie eller for eksempel en ugentlig opsamling fra RSS-feeds.
Har du selv en hjemmeside?
Hvis du administrerer en hjemmeside, kan du indlejre et RSS-feed fra Videnskab.dk, så dine besøgende kan få de seneste overskrifter og links over til Videnskab.dk’s historier.
Det har hjemmesiden Astronet gjort. De har lister med seneste nyt om astronomi og rumfart fra Videnskab.dk og Ingeniøren ude i venstre side af forsiden.
Det samme er du velkommen til at gøre på din eller din organisations hjemmeside. Det kan eksempelvis være relevant for biblioteker, skoler, universiteter og foreningers hjemmesider.
Kontakt os på redaktion@videnskab.dk, hvis du har brug for hjælp.
God fornøjelse med vores RSS-feeds. Det er really simple og rigtig smart.
Genpublicering: Denne artikel blev oprindeligt publiceret 16. november 2020. Den er opdateret 17. maj 2023 med information om nye feeds.
